Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
S 92
Offentligt
1544186_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Sagsnr.
2015 - 7723
Doknr.
755950
Dato
07-09-2015
Medlem af Folketinget Karin Nødgaard (DF) har d. 28.08.2015 stillet følgende
spørgsmål nr. S 92 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 92:
”Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at kommuner ikke fratager borgere deres
hjælp og støtte, mens deres sager bliver behandlet i ankesystemet?”
Svar:
Ændring af en borgers forhold eller nedsættelse af et kommunalt serviceniveau kan
efter en konkret og individuel vurdering føre til, at en kommune inden for lovgivningens
rammer træffer afgørelser om nedsættelse af hjælp til en borger. En kommunal afgø-
relse om nedsættelse af en ydelse efter lov om social service kan således være helt
korrekt.
Derfor mener jeg, at det er et rigtigt udgangspunkt, når hovedreglen i retssikkerheds-
lovens § 72 er, at klager ikke har opsættende virkning, og at borgeren dermed ikke i
klageperioden modtager den ydelse, som kommunen har afgjort, at borgeren ikke har
ret til.
Det er kommunernes ansvar at sikre, at sagsbehandlingen er i overensstemmelse
med lovgivningen. Det forventer jeg, at kommunerne bestræber sig på.
Det er til gengæld vigtigt, at kommunerne får den bedst mulige støtte til at leve op til
deres ansvar. Der er allerede taget en række initiativer, som skal hjælpe kommunerne
med at kvalificere sagsbehandlingen og dermed træffe flere rigtige afgørelser. Blandt
andet findes der på børneområdet og fra i år også på handicapområdet task forces
bestående af eksperter fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsen, som kan give kommu-
nerne målrettet hjælp med at kvalificere sagsbehandlingen på disse områder.
Derudover vil jeg gerne se på mulighederne for at forenkle lovgivningen og gøre reg-
lerne mere tydelige, så det bliver lettere for kommunerne at administrere korrekt. Der
er efterhånden almindelig enighed om, at lovgivningen særligt på voksenområdet er
blevet for kompleks.
Jeg kan endvidere henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. S 94.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann