Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
S 142
Offentligt
1547656_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. 2015 - 7483
Den 21. september 2015
Folketingsmedlem Maria Reumert Gjerding (EL) har den 15. september 2015
stillet følgende spørgsmål nr. S 142, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 142
”Hvad mener ministeren om forslaget fra Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter og Landsforeningen af Danske Svineproducenter om at
indføre en ophugningsordning, som kan finansiere nedlukning af kriseramte
landbrugsbedrifter, så produktionen af grise og mælk kan falde, hvilket kan
skabe grundlag for højere priser?”
Svar
Jeg er ikke tilhænger af at indføre en sådan ophugningsordning. Helt
grundlæggende foretrækker jeg, at man anvender EU’s eksisterende sikkerhedsnet
i form af intervention og privat oplagring. Disse ordninger er effektive og fleksible,
fordi de kan lægge en bund under markedet i krisesituationer. Ved en
ophugningsordning har vi ingen sikkerhed for, at der ikke igen kommer
produktion på de pågældende bedrifter i tilfælde af for eksempel ejerskifte. En
ophugningsordning vil skulle ledsages af nye, rigide kontrolsystemer, hvis der skal
sikres en effekt, og det ser jeg ingen perspektiver i.
Eva Kjer Hansen
/
Jakob Jensen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk