ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om oversigt over skattemæssige og andre økonomiske incitamenter i de nordiske lande og andre lande, som vi normalt sammenligner os med, som understøtter bosætning og udvikling i landdistrikterne, til erhvervs- og vækstministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del
Offentligt

NOTAT

19. oktober 2015

15/05221-5

Bilag A – svar fra de 22 ambassader

Indhold

Indledning: ................................................................................................. 2

Belgien ....................................................................................................... 3

England ...................................................................................................... 5

Estland........................................................................................................ 9

Finland ..................................................................................................... 11

Frankrig .................................................................................................... 12

Irland ........................................................................................................ 14

Island ........................................................................................................ 18

Italien ....................................................................................................... 21

Letland ..................................................................................................... 23

Litauen ..................................................................................................... 24

Nederlandene ........................................................................................... 25

Norge........................................................................................................ 26

Polen ........................................................................................................ 33

Portugal .................................................................................................... 33

Slovakiet .................................................................................................. 36

Slovenien.................................................................................................. 40

Spanien ..................................................................................................... 41

Sverige ..................................................................................................... 43

Tjekkiet .................................................................................................... 46

Tyskland ................................................................................................... 46

Ungarn...................................................................................................... 51

Østrig........................................................................................................ 52

ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om oversigt over skattemæssige og andre økonomiske incitamenter i de nordiske lande og andre lande, som vi normalt sammenligner os med, som understøtter bosætning og udvikling i landdistrikterne, til erhvervs- og vækstministeren

2/52

Indledning:

Der er i forbindelse med svaret på ULØ alm. del – spm. 1 blevet indhentet

svar fra 22 europæiske lande samt fra Danmark. Dette er sket via bestil-

linger til de danske repræsentationer gennem Udenrigsministeriet.

Spørgsmålet stammer fra den foregåede Folketingssamling og er oprinde-

ligt stillet som ULØ alm. - del spm. 102. Spørgsmålet har altså tidligere

været i høring i de 22 lande samt Danmark.

Svaret nåede imidlertid ikke at blive oversendt til udvalget grundet Folke-

tingsvalgets udskrivelse.

Da spørgsmålet blev genstillet til denne samling, blev ambassaderne hørt

igen. Flere ambassader har meddelt, at der er behov for opdatering af ma-

terialet. Denne opdatering er nu afsluttet.

De nedenstående bidrag, er et udtryk for de indberettede fra ambassader-

ne. Erhvervs- og Vækstministeriet har redigeret minimalt i bidragene for

at ensrette svarbidragene en fælles skabelon. Det er angivet først for hvert

land, hvordan ambassaderne har modtaget oplysninger fra, såfremt am-

bassaderne har angivet dette.

Erhvervs- og Vækstministeriet har efter dialog med udvalgets formand

oversat bidragene fra Polen, Portugal og Slovenien fra engelsk til dansk.

Ligeledes er bidraget fra Norge er oversat fra norsk til dansk. Bidragene

fra Tjekkiet og Tyskland indeholder afsnit, som er oversat fra engelsk til

dansk.

3/52

Belgien

Ambassaden i Bruxelles oplyser følgende:

I Belgien er det henholdsvis den flamske og den vallonske region, som er

ansvarlig for landdistrikterne i egne områder, mens den føderale regering

alene har kompetence i meget begrænset omfang. Efter kontakt til den

flamske delregerings afdeling for ”Vlaamse Landmaatschappij” (Flamske

Landområder, en afdeling under delregeringens miljøministerium), til det

vallonske landbrugsministeriums afdeling for landområder, natur og sko-

ve samt endelig til det belgiske udenrigsministeriums afdeling for regio-

nal kompetence, kan følgende oplyses:

a) I forhold til første spørgsmål (beskrivelse af eventuelle skatte-

mæssige incitamenter til understøttelse af bosætning og udvikling

i landdistrikterne) er der hverken i Flandern, Vallonien eller på fø-

deralt niveau incitamenter af skattemæssig art. Derimod findes der

en række incitamenter af øvrig karakter, som beskrives under b)

b) Der findes følgende andre økonomiske incitamenter i de to regio-

ner:

Vallonien:

I mangel af skattemæssige/fiskale incitamenter eksisterer der en række

andre programmer, som har udgangspunkt i Europa-Parlamentets og Rå-

dets regulering no 1305/2013 af 17.12.2013 (under EAFRD), og som

dækker perioden 2014-2020:



Støtte til etablering af unge landbrugsfolk (i henhold til regulerin-

gens program no 6.1.)



Støtte til investering i landbrugsudvikling (pkt. 4.1.)



Støtte til investering i virksomheder inden for landbrugssektoren

(pkt. 4.2.)



Støtte til investering i ikke-landbrugsvirksomheder (6.4.)



Støtte til investering i virksomheder aktive i førsteled af træ-

transformation (pkt. 8.6.).

I princippet er udelukkende pkt. 6.4. gældende for landdistrikterne, men

de nævnte øvrige foranstaltninger påvirker alle udvikling i landdistrikter-

ne i positiv retning. Det bemærkes, at det vallonske udviklingsprogram

for landdistrikterne for perioden 2014-2020 endnu ikke er godkendt af

Kommissionen.

4/52

Flandern:

Der findes i Flandern ingen foranstaltninger til direkte installation eller

udvikling i landområderne, men via EAFRD (European Agricultural Fond

for Rural Development) har den flamske region iværksat projekter til

promovering af social inklusion, økonomisk udvikling og reduktion af

fattigdom.

Målsætningen er at:



Forbedre kvaliteten af miljøet og øge landområdernes vitalitet



Støtte udviklingen i landdistrikterne via et samarbejdsprogram

med byerne



EAFRD: fremme og støtte samarbejdet landdistrikterne imellem.

EAFRD-programmet for Flandern for perioden 2014-2020 har opnået

Kommissionens godkendelse.

Udover EAFRD-programmet findes der for Flanderns vedkommende et

”Platteland Plus”-program (Landområde Plus-program), hvis formål er at

støtte projekter, som yder en vigtig kontribution til økonomisk udvikling i

landdistrikterne.

På føderalt niveau:

Henset til, at kompetencerne på området er overført til regionerne, har de

føderale myndigheder kun indflydelse i yderst begrænset omfang. Der

findes for eksempel en føderal fond, der yder støtte til læger, som ønsker

at bosætte sig i landdistrikterne (som forsøg på at modvirke en markant

mangel på læger i områderne).

Det blev bemærket fra både flamsk og vallonsk side, at man de seneste år

snarere har noteret befolkningsbevægelser fra byerne tilbage til landdi-

strikterne, hvilket ud over de ovennævnte foranstaltninger formentligt

også skal henføres til den økonomiske krise og muligheden for befolknin-

gen at købe billigere jord/hus og opretholde rimeligere livskvalitet i land-

distrikterne, sammenlignet med forholdene i de større byer.

5/52

England

Ambassaden i London oplyser følgende på baggrund af information fra

RDPE Network, Department for Environment, Food & Rural Affairs:

Rural Development Programme for England, der hører under det britiske

Ministerium for Miljø, Fødevarer og Landdistriktsanliggender (DEFRA),

fremhæver en række programmer, der har til formål at understøtte bosæt-

ning og udvikling i landdistrikterne i UK og England. Nogle programmer

har direkte til formål at understøtte udvikling i landdistrikter, mens andre

programmer har et mere generelt sigte, men dermed også kan understøtte

udvikling i landdistrikter. Det bemærkes, at Skotland, Wales og Nordir-

land på flere punkter har deres egne programmer for udvikling af deres

respektive landdistrikter.

De mest centrale programmer, hvis formål er direkte at understøtte bo-

sætning og udvikling i landdistrikterne i UK og England er:

Rural Fuel Rebate Scheme (RFRS)

RFRS er en afgiftsrabat på brændstof, som gives i de 17 mest afsideslig-

gende landdistrikter i hele UK. Sælgere af brændstof til vejtransport inden

for de pågældende geografiske områder vil på månedlig basis kunne an-

mode om en tilbagebetaling af afgift fra de britiske skattemyndigheder

(HMRC) beløbende til fem pence pr. liter solgt blyfri benzin eller diesel.

De omfattede områder er udvalgt ud fra kriterier om prisen på brændstof,

afstand fra nærmeste raffinaderi samt befolkningstæthed. Rabatordningen

er godkendt af EU i henhold til statsstøttereglerne.

Rural Development Programme for England (RDPE):

RDPE er finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne, og det nuværende program løber fra 2014-2020. Formå-

let er at støtte landdistrikter i England på måder, som anerkender sam-

menhængen mellem landbrug og miljøet, herunder forbedrer miljøet, for-

bedrer britisk landbrug og fødevareproduktion, beskytter mod dyre- og

plantesygdomme samt skaber arbejdspladser og vækst i landdistrikterne.

RDPE har fire elementer:

1. “Countryside Stewardship scheme

”, hvor der er afsat GBP 900 mio.

til bevillinger til landbrug, der frivilligt forvalter deres land på måder,

der gavner miljøet og opfylder lokale prioriteter. GBP 2,1 mia. er af-

sat til at betale land- og skovbrug, som er omfattet af de tidligere mil-

jøprogrammer, Environmental Stewardship Scheme

6/52

2. ”Countryside Productivity scheme

” har til formål at styrke kompe-

tencer i landbrug og skovbrug. Der er afsat GBP 141 mio., og bevil-

ling gives på baggrund af ansøgning.

3. ”Growth Programme

” på GBP 177 mio. som yder bevillinger til virk-

somheder i landdistrikter. Virksomheder skal ansøge om bevillinger-

ne, og der træffes beslutning om, hvilke ansøgninger der skal imøde-

kommes i samarbejde med de regionale erhvervsudviklingsorganisati-

oner. Bevillinger kan bl.a. gives til små virksomheders forretningsud-

vikling og til fremme af vedvarende energi og turisme.

4. LEADER-progammer

giver lokalsamfund mulighed for at identifice-

re lokale behov og finansiere opfyldelse af disse. Der er afsat GBP

138 mio. til LEADER-programmet. De seks LEADER-prioriteter er at

støtte mikro- og små virksomheder og landsbrugsdiversifikation,

fremme af turisme i landdistrikterne, forøgelse af produktivitet i land-

bruget, forøgelse af produktivitet i skovbrug, levering af services i

landområder samt kulturelle aktiviteter.

Coastal Communities Fund (CCF)

CCF er en fond, der har som mål at fremme økonomisk udvikling i de

britiske kystområder ved at give finansiel støtte til at skabe bæredygtig

økonomisk udvikling og beskæftigelse. Fonden finansieres ved indkomst

genereret fra statens marineområder og forvaltes af organisationen Big

Lottery Fund, som også forvalter indtægter fra det nationale lotteri. Siden

2012 er der givet finansiering for GBP 116 mio. Fondens midler kan sø-

ges af private virksomheder, velgørende organisationer, partnerskaber,

lokalregeringer, regionaludviklingsorganisationer, erhvervsfremmeorga-

nisationer m.fl.

Derudover findes programmer, der generelt har til formål at fremme er-

hvervsudvikling i hele landet og dermed ikke alene er målrettet landdi-

strikter, men som også kan fremme erhvervsudvikling i landdistrikter:

Broadband Delivery UK (BDUK)

BDUK er den britiske regerings program for at udbrede hurtig bredbånds-

forbindelse og mobilforbindelse i UK. Der er afsat GBP 1 mia. fra 2013-

2017 til dette formål. Programmet indeholder tre elementer:

7/52

1. Superfast Broadband Programme:

Ambitionen er at ”superfast” bredbånd (hastighed på 24Mbps eller

mere) til mindst 95 pct. af befolkningen og universel adgang til al-

mindeligt bredbånd (hastighed på 2Mbps eller mere). Regeringens fi-

nansiering stimulerer private investeringer.

2. SuperConnected Cities Programme:

Den britiske regering investerer op til GBP 150 mio. til at støtte briti-

ske byers udvikling af digital infrastruktur.

3. Mobile Infrastructure Project:

Den britiske regering investerer op til GBP 150 mio. i mobilinfra-

struktur for at forbedre dækning for mobilsamtaler og tekstbeskeder til

den sidste 0,3-0,4 pct., der ikke har det.

Regional Growth Fund (RGF)

RGF støtter (enten med finansiel støtte eller lån) projekter, der rejser in-

vesteringer fra den private sektor for at fremme økonomisk vækst og be-

skæftigelse. Fonden har et budget på GBP 3,2 mia. fra 2011-2017 og kan

støtte projekter i hele England. Projekter vurderes ud fra følgende kriteri-

er:

- Beliggenhed

- om skatteyderne får ”value for money”

- muligheden for jobskabelse i den private sektor

- projektledelseskompetencer

- statsstøtteregler

Det britiske Ministerium for Erhverv, Innovation og Færdigheder vurde-

rer, om ansøgninger opfylder RGF’s målsætninger, og et uafhængigt ek-

spertpanel rådgiver ministrene om, hvilke programmer der skal modtage

støtte, og ministrene træffer på det grundlag beslutning.

De RGF-støttede projekter skal leve op til EU’s regler for statsstøtte.

GREAT Business

Great Business er den britiske regerings program til støtte af britiske virk-

somheder, der bl.a. omfatter støtte og rådgivning ifm. opstart, drift, finan-

siering og eksport.

8/52

Yderligere information om Rural Fuel Rebate Scheme kan findes på:

https://www.gov.uk/government/news/rural-fuel-price-cut-gets-green-

light.

Yderligere information om Countryside Stewardship Scheme kan findes

på:

https://www.gov.uk/guidance/countryside-stewardship

Yderligere information om Environmental Stewardship Scheme kan

findes på:

https://www.gov.uk/government/collections/environmental-

stewardship-guidance-and-forms-for-existing-agreement-holders

Yderligere information om countryside productivity scheme kan findes

på:

https://www.gov.uk/government/collections/countryside-productivity-

scheme

Yderligere information om Growth Programme kan findes på:

https://www.gov.uk/government/collections/growth-programme-grants-

for-the-rural-economy

Yderligere information om det engelske LEADER-program kan findes

på:

https://www.gov.uk/rural-development-programme-for-england-

leader-funding

Yderligere information om Coastal Communities Fund kan findes på:

https://www.gov.uk/government/policies/supporting-economic-

development-projects-in-coastal-and-seaside-areas--4/supporting-

pages/the-coastal-communities-fund

Yderligere information om Broadband Delivery UK kan findes på:

https://www.gov.uk/broadband-delivery-uk

Yderligere information om Regional Growth Fund kan findes på:

https://www.gov.uk/government/policies/boosting-private-sector-

employment-in-england

Yderligere information om Great

http://www.greatbusiness.gov.uk/

Business kan findes på:

9/52

Estland

Ambassaden i Tallinn oplyser følgende:

Det estiske skatteministerium oplyser, at der i Estland ikke findes skatte-

mæssige incitamenter, som understøtter bosætning og udvikling i landdi-

strikterne. Omvendt er der i Estland et stærkt fokus på regional udvikling.

Det sker konkret gennem to kanaler:

For det første Estlands plan for udvikling af landdistrikterne (”Estonian

Rural Development Program (ERDP)) hvor en ny (2014-2020) netop er

begyndt implementering efter den forrige (2007-2013). Planen finansieres

i vidt omfang af EU-midler, men også over statsbudgettet. Projektet støt-

ter udvikling af infrastruktur i mindre omfang.

Det estiske landbrugsministerium fremhæver under ERDP delelementet

LEADER, som udgør 10 pct. af ERDPs budget, og som siden 2009 har

finansieret flere end 7000 projekter i Estland, der bl.a. har som formål at

bevare folkekultur, fremme aktiviteter for unge, udvikle turisme og stimu-

lere samarbejde mellem forskellige grupperinger. Af konkrete estiske

projekter indenfor LEADER nævnes bl.a. etablering af regionale madnet-

værk til fremme af små lokale virksomheders konkurrenceevne, nye tu-

risme-netværk (Post Road, Romantic Coastline og Onion Road), der har

til hensigt at fremme turisme i landdistrikterne og oprettelsen af en geo-

park i Tartu. Ansøgerne er primært kommuner.

For det andet operer man i Estland med ca. 10 forskellige regionale ud-

viklingsstøtte-programmer (justeres årligt), hvor én del er rettet mod støt-

te til regioner med "originale karaktertræk", og en anden del er rettet til

alle landets regioner. Indenrigsministeriet formidler subsidier til en række

tilskudsbaserede ordninger og programmer.

Følgende kan fremhæves:



Programmet for regionale investeringstilskud: Programmet støtter

regional investering (i forbindelse med konstruktion, renovering og

reparationer af bygninger) inden for velfærd, indlæring, sport og fri-

tidsaktiviteter for at forbedre vilkår for børn, unge, familier, ældre og

personer med handikap, med henblik på at forbedre tilgangen og kva-

liteten af offentlige ydelser.



Tilskudsordning til veje med ikke-motoriseret trafik: Tilskudsordnin-

gen har til hensigt at bidrage til større vejsikkerhed.

10/52



Programmet for lokalinitiativ: Programmet er designet til at involvere

lokalsamfundets medlemmer i lokal udvikling.

Programmet for amtsudvikling: Har som formål at støtte og finansiere

projekter designet til at eliminere flaskehalse i amtets socioøkonomi-

ske udvikling, at stimulere regional udvikling og styrke og at forbedre

amtets udviklingsforudsætninger.

Peipsiveere programmet: Programmet er designet til både at oprethol-

de Peipsiveere regionen og overlevelsen af regionens "Gamle Troen-

des (Old Believers)" samfund gennem udvikling af det lokale er-

hvervsliv og menneskelige kapital, ved at markedsføre regionen og

styrke søen Pepsis tiltrækning, baseret på implementering af regionens

særlige kultur og natur som specifik udviklingspotentiale. Støtteberet-

tigede ansøgere er lokale myndigheder og non-profit organisationer,

der opererer i regionen.

Seto Udviklingsprogram: Programmet er designet til at opretholde

Seto regionens levedygtighed gennem udvikling af det lokale er-

hvervsliv og menneskelig kapital gennem markedsføring af regionen

baseret på implementering af regionens særlige kultur og natur som

specifik udviklingspotentiale. Støtteberettigede ansøgere er kommu-

ner, fonde og non-profit organisationer, der opererer i regionen.

Tilskudsordning til servicecentre: Formålet er at forbedre adgangen til

offentlige services for borgere i landdistrikterne og dermed bidrage til

en bæredygtig udvikling af fjerntliggende områder.

Programmet for små øer: Programmet støtter projekter, der hjælper

med at forbedre de små øsamfund, ved at give adgang til og forbedre

kvaliteten af væsentlige offentlige tjenester. Disse er bl.a. transport-

forbindelser mellem fastland og ø, velfærds- og sundhedsydelser, fø-

devarer, elektricitet, drikkevand, sanitet og brændstofs tilgængelighed,

affaldshåndtering, adgang til grundskole samt effektive redningstjene-

ster.



11/52

Finland

Ambassaden i Helsinki har været i kontakt med det finske Finansministe-

riets skatteafdeling. Ambassaden oplyser følgende.

Der er ingen skattemæssige incitamenter for landdistrikterne i Finland på

nuværende tidspunkt.

Nogle år tilbage havde man reducerede sociale bidrag for arbejdsgivere i

landdistrikterne samt mere generøse afskrivningsordninger for investerin-

ger i landdistrikterne, men dette er ikke længere tilfældet.

12/52

Frankrig

Ambassaden i Paris har talt med Ministeriet for Bolig og Landdistrikter

og CGET (Commissariat Général à l’Egalité des Territoires) og oplyser

følgende:



Der er behov for særlig lovgivning i 13-14.000 af Frankrigs i alt ca.

36.000 kommuner.

Der ydes støtte til virksomheders etablering.

Der er særlige regler for almenpraktiserende læger med bl.a. skatte-

fordele og en garanteret minimumsløn.

Der findes en særlig statsstøtteordning til unge, som kan hjælpe dem

med at komme i arbejde.

Landdistrikterne har derimod ikke vanskeligheder ved at tiltrække

lærere.

FR satser på landsdækkende internetforbindelse.

FR er inddelt i ca. 36.000 kommuner, og i den nuværende lovgivning an-

ses 13.-14.000 af disse at have behov for en særlig lovgivning, der gør

dem attraktive at være bosiddende i. Staten yder generelt set en større

støtte til disse kommuner ift. resten af landet, hvor der er fokus på byer

under 50.000 indbyggere

Der ydes støtte til virksomheders etablering i form af fritagelse for ar-

bejdsgiverbidrag til de sociale ydelser, og med den voksende gruppe af

ældre i landdistrikterne tilgodeser staten ligeledes organisationer og frivil-

lige foreninger inden for ældreforsorgen i form af reduceret arbejdsgiver-

bidrag til de sociale udgifter.

Almenpraktiserende læger pålægges en lavere indkomstskat udover, at de

garanteres en minimums årsløn på € 55.000 de første to år.

Medicinstuderende har mulighed for at indgå en kontrakt med staten, der i

fire år af studietiden yder et legat til den studerende mod, at den færdig-

uddannede læge praktiserer fire år i et givet landdistrikt. I 2012 blev der

indgået 350 af disse kontrakter, og antallet skulle gerne vokse til 1700

inden for de næste par år. Det er dog svært at få de nyuddannede læger til

at overtage de ”en-mands-praksisser”, som bliver ledige ifm. pensionering

af de ældre læger, og staten satser derfor på lægehuse med læger, fysiote-

rapeuter, sygeplejersker etc.

Der er siden 2010 åbnet 600 lægehuse i landdistrikterne, og i løbet af

2015 forventes der yderligere 200. Frem mod 2017 satses der på, at antal-

let kommer op over de 1000. Det er ligeledes en prioritet, at den enkelte

borger sikres at kunne få akut lægehjælp inden for en transporttid på 30

min, hvilket p.t. ikke er tilfældet for ca. 1 mio. borgere.

13/52

Derfor er det en prioritet at uddanne 700 alment praktiserende læger til en

speciel udrykningstjeneste med helikopter for at kunne dække dette be-

hov.

Når det gælder om at få unge i arbejde, er der i FR en statsstøtteordning

(”contrat emploi d’avenir”), hvor virksomhederne ikke skal betale ar-

bejdsgivers sociale udgifter. Disse kontrakter er forbeholdt unge uden

uddannelse, men i de kommuner, som i særlig grad tilgodeses, accepteres

kontrakter for unge med uddannelse, hvorved en større gruppe kan kom-

me i arbejde.

Landdistrikterne har derimod ikke vanskeligheder med at tiltrække lærere,

idet stillingsbesættelser tilgodeses via et pointsystem. I forstæderne kræ-

ves der ikke point og dermed besættes stillingerne af nyuddannede lærere,

som ad åre optjener nok points til at kunne komme i betragtning i de ofte

mere eftertragtede landdistrikter, ikke mindst i det sydlige Frankrig.

Staten investerer p.t. i fiber-internetforbindelse i de tyndt befolkede og til

tider geografisk vanskeligt tilgængelige områder således, at Frankrig kan

blive dækket på landsplan hurtigst muligt. Støtte til energitransitionen

bliver også prioriteret.

Når det gælder transport er det hensigten, at der kommer internetadgang

på det 23.000 km lange jernbanenet. Der vil blive afsat midler til at beva-

re tankservicestationer, ligesom der planlægges oplagringsstandere til

elbiler for hver 50 km.

Der pågår en revision af listen over fordele for de pågældende landdistrik-

ter, idet der gennem årene er sket en overlapning mellem disse fordele og

andre særordninger for landdistrikter, som i visse tilfælde er mere fordel-

agtige end de, der fremgår af listen.

14/52

Irland

Ambassaden i Dublin har været i kontakt med en medarbejder i Rural

Development Division fra det irske landbrugsministerium samt en medar-

bejder i Tax Policy Division fra det irske finansministerium, og oplyser

følgende:



Der eksisterer ingen målrettede skattemæssige incitamenter med hen-

blik på at fremme bosætning og udvikling i landdistrikter. Men skat-

temæssige incitamenter målrettet landbrugssektoren vurderes indirek-

te at fremme ovennævnte målsætning.

Relevante skattemæssige incitamenter for landbruget sigter bl.a. mod

øget mobilitet, bedre muligheder for overdragelse af landbrug samt

gode tilskuds- og fradragsmuligheder for særligt unge landmænd.

Desuden eksisterer tilskud til oprettelse af gårdbutikker, bondegårds-

turisme mv.

LEADER-programmet under det irske Rural Development Program-

me, som bl.a. er finansieret af EU, har til formål at øge bosætning og

udvikling i landdistrikterne gennem støtte til projekter, drevet af lo-

kalsamfund, der fremmer etablering af arbejdspladser og styrker kul-

turelle tilbud og fritidsfaciliteter.



Skattemæssige incitamenter:

I Irland findes ikke deciderede og målrettede skattemæssige incitamenter,

der skal fremme bosætning og udvikling af landdistrikter. Der har tidlige-

re eksisteret et ”Rural Renewal Scheme”, der havde til formål at fremme

byggeri og renovation af boliger i landdistrikter gennem skattefradrag.

Ordningen blev udfaset i forbindelse med boligmarkedets kollaps og den

økonomiske krise i Irland.

I stedet fremhæves, at der eksisterer en række skattemæssige incitamen-

ter, som er rettet mod landbrugssektoren, hvilket vurderes indirekte at

bidrage til udvikling af landdistrikter gennem fastholdelse af landmands-

familier eller tiltrækning af nye landmænd. I forbindelse med fremlæggel-

sen af finanslovsforslaget for 2015 fremlagde det irske finansministerium

og landbrugsministerium en redegørelse over skattemæssige tiltag i land-

brugssektoren (”Agri-Taxation Review”). Fra denne redegørelse fremhæ-

ves særligt initiativer, der sigter mod at fremme mobilitet og produktiv

anvendelse af landbrugsjord, herunder fremmer mulighederne for lang-

tidsleje af jord samt tiltag der skal gøre det lettere for unge landmænd at

overtage landbrug.

15/52

De konkrete tiltag indebærer:



Hævelse af fradragsgrænserne for indkomst ved langtidsleje (min. 5

år) af landbrugsjord med 50 pct., så 5-7 års leje vil give fradrag op til

18.000 euro årligt, mens over 10 års leje vil give fradrag op til 30.000

euro årligt. Over 15 års leje vil give fradrag op til 40.000 euro årligt.



Fjernelse af den nuværende minimumsalder for landbrugsejere over

40 år for berettigelse til skattefradrag ved langtidsleje af landbrugs-

jord.



Lempelse af stempelafgiften for langtidsleje af landbrugsjord.



Lempelse af arveafgifter (p.t. 33 pct.) forbundet med landbrug til fuld-

tidslandmænd eller de, der udlejer landbrugsjord i minimum 5 år.



Uddannede, unge landmænd under 35 år kan få godtgørelse af og lå-

nemuligheder til bl.a. opstartskapital, investeringer i maskiner og ud-

styr, samt uddannelse.



Uddannede, unge landmænd under 35 år kan få et skattefradrag på

100 pct. på investeringer og indtægter ifbm. forbedringer af kvægbe-

standen. Andre landmænd kan få et skattefradrag på 25 pct.

Desuden gives der mulighed for tilskud til f.eks. oprettelse og vedligehol-

delse af gårdbutikker, bondegårdsturisme, etc.

Andre økonomiske incitamenter:

Det oplyses, at 220 millioner euro er afsat til LEADER-programmet, der

retter sig mod udvikling af 28 landdistrikter i Irland. Programmet er en

del af det irske Rural Development Programme (RDP) for 2014-2020,

som finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne. Programmet skal generelt fremme landbrugets konkur-

renceevne, sikre bæredygtig håndtering af natur og klima, samt sikre en

balanceret økonomisk udvikling i landdistrikter.

LEADER-programmet giver distrikternes lokalsamfund mulighed for at

identificere og finansiere lokale behov. Der kan bl.a. opnås støtte til pro-

jekter, der skal tiltrække folk til at leve og arbejde i landdistrikterne ved

bl.a. at skabe økonomisk aktivitet og arbejdspladser eller ved at skabe

social tiltrækningskraft gennem eksempelvis kulturelle- og fritidsfacilite-

ter og -tilbud. Desuden skal tiltagene styrke turismen i landdistrikterne.

Programmet giver mulighed for lokalsamfund og virksomheder at opnå

statslig støtte til disse projekter på op til 50 pct. (dog max 150.000 euro).

16/52

For samfundsbaserede projekter kan der opnås 75 pct., dog max 150.000

euro), mens projekter inden for analyse og udvikling kan få op til 90 pct. i

statslig støtte. I disse tilfælde gælder dog et max på 30.000 euro pr. pro-

jekt.

De mere konkrete tiltag omfatter bl.a.:



Støtte til lokale virksomheder med bl.a. rådgivning i forbindelse med

opstart, udvidelse samt innovation og forskning.



Skabe gode vækstmuligheder for mikrovirksomheder bl.a. ved at til-

byde IT-support.



Støtte til fritidsfaciliteter, kulturelle- og kunstneriske faciliteter.



Miljømæssig opgradering i form af nye parker, nye byområder, nye

legepladser, mv.



Opgradering af offentlige rum som f.eks. gadebelysning.



Renovering og opgradering af huse og bygninger (ikke landbrugs-

ejendomme).



Støtte til projekter inden for infrastruktur (primært veje og offentlig

transport), vedvarende energi, jobskabelse, kommunikation (f.eks. te-

lemaster og bredbånd), turisme, rekreation, kultur og fredede områder.

Endeligt har en række kommuner i det vestlige Irland etableret en fond

for mikrolån, som har til formål at yde mikrolån til mindre virksomheder i

den kreative og kunstneriske sektor, der vælger at placere sig i landdi-

strikter. Fonden fordeler 1 million euro over en treårig periode til virk-

somheder, der især har problemer med at skaffe nødvendige likvider.

I tillæg hertil kan oplyses, at den irske regering i hhv. juni og juli 2015

har lanceret de to første af i alt 8 regionale handlingsplaner for jobskabel-

se, rettet mod bl.a. landdistrikter. Der er afsat 250 millioner euro over en

femårig periode til regeringsinitiativet, som sigter mod at skabe øget

vækst i yderområderne gennem målrettede tiltag, der skal tiltrække virk-

somheder og skabe nye arbejdspladser på baggrund af de enkelte regio-

ners styrker. Handlingsplanerne for hhv. Midland og South West har en

målsætning om at øge beskæftigelsen med 10-15 pct., hvilket vil indebæ-

re ca. 54.000-57.000 nye arbejdspladser. Handlingsplanerne skræddersys

til de enkelte regioner med fokus på bl.a. turisme og fødevareindustrien,

og tiltag omfatter bl.a. økonomisk støtte til små og mellemstore virksom-

heder, opkvalificering af arbejdsstyrken, hjælp til tiltrækning af udenland-

ske investeringer, udvikling af regionale energicentre, udrulning af det

nationalt dækkende bredbåndsplan.

17/52

Yderligere giver irsk lovgivning lokale myndigheder hjemmel til at ned-

sætte den nationale ejendomsbeskatning (0,18 pct. for ejendomme med en

værdi under 1 million euro og 0,25 pct. af værdien over 1 million euro)

med 15 pct. på lokalt plan. Pt. er det dog primært lokale myndigheder i de

irske storbyer, der gør brug at denne mulighed.

Senest har den irske landbrugsorganisation Irish Farmers Association pr.

6. august 2015 foreslået et differentieret skattesystem for virksomheder,

der etablerer sig i landdistrikter med henblik på at stimulere væksten og

beskæftigelsen i landsbyer og mindre byer.

18/52

Island

Ambassaden i Reykjavik oplyser, at nedenstående er udarbejdet af Er-

hvervs-og Innovationsministeriet på Island:

Angående skattemæssige tilskyndelser til egnsudvikling er de til stede i

begunstigelseslove. Der tilbydes lavere indtægtsbeskatning af firmaer,

lavere forsikringsafgifter for de ansatte og lavere afgifter til kommunerne

såsom ejendomsskat. (lov nr. 99/2010 om begunstigelser vedrørende nye

investeringer på Island). Dette støttesystem er afhængigt af godkendelse

fra EFTA-overvågningsinstitutionen i Bryssel og i overensstemmelse med

artiklerne 61-64 i overenskomsten i Det Europæiske Økonomiske Samar-

bejdsområde.

Nærmer om lov 99/2010 om begunstigelser forbundet beskatning og of-

fentlige afgifter:

Egnsudviklingsbistand kan ifølge denne lov være i form af fravigelse af

beskatning eller offentlige afgifter angående vedkommende investerings-

projekt.

Et firma, som er stiftet vedrørende nye investeringer og som opfylder alle

betingelser i denne lov for at få bevilget begunstigelser, skal nyde følgen-

de skattemæssige begunstigelser:

1. Beskatningen af firmaet skal i det tidsrum, som er omtalt i para-

graf 3, aldrig være højere end beskatningen, som var gældende, da

overenskomsten med firmaet blev gjort i henhold til artikel 21.

2. I det år, hvor nye aktiver tages i brug, kan firmaet vælge mellem at

afskrive dem i forhold til brugstiden i stedet for et helt års afskriv-

ning i henhold til art. 34 i lov nr. 90/2003 om indtægtsbeskatning.

Til trods for bestemmelsen i art. 42 i lov nr. 90/2003 om indtægts-

beskatning har firmaet hjemmel til at afskrive aktiverne fuldt ud.

3. Firmaet skal være undtaget industriafgift i henhold til lov nr.

134/1993 og markedsafgift i henhold til lov nr. 160/2002 om ek-

sportstøtte.

4. Stempelafgift i henhold til lov nr. 36/1978 skal være 0,15 pct. af

alle stempelpligtige dokumenter, som er forbundet investeringen.

5. Firmaet skal være undtaget bestemmelser i 1., 4. og 5. litra i art.

14, 1. stk. i lov nr. 146/1996 om sikkerhed for elektricitetsproduk-

tion, vandforsyning og elektricitetsforsyning.

6. Ejendomsskatterne skal være 30 pct. lavere end maksimumbe-

skatningen ifølge loven samt tillæggene i henhold til II. kapitel i

lov nr. 4/1995, loven om kommunernes indtægter.

19/52

7. Den almindelige forsikringsafgift (arbejdsgiverafgift) skal for fir-

maet være 20 pct. lavere end i henhold til 2. art., stk. 3 i lov nr.

113/1990 om forsikringsafgifter.

8. Indførsel og firmaets køb gennem tredjepart i landet af byggema-

terialer, maskiner og udstyr og andre investeringsgoder, som ved-

rører firmaets investering og dets drift, skal være undtaget for told

og afgifter i henhold til toldloven nr. 88/2002 og lov nr. 97/1987

om afgifter med senere ændringer.

Den undtagelse fra de almindelige regler om skatter og afgifter, som er

nævnt i stk. 2 gælder i 10 år at regne fra, når firmaet, som nyder begunsti-

gelserne, er blevet skattepligtigt, dog aldrig længere end i 13 år fra under-

skrift af overenskomsten i henhold til art. 21.

Et firma, som nyder begunstigelser i henhold til denne artikel, skal, bort-

set fra bestemmelserne i stk. 2, til enhver tid betale skatter og andre of-

fentlige afgifter i henhold til de regler, som gælder i landet ifølge loven.

De almindelige bestemmelser i islandsk lov om indtægtsbeskatning,

moms og kommunale afgifter, som gælder til hver en tid og angår selvan-

givelse, frist for selvangivelse, ligning, revision, ekstra ligning, betaling,

betalingsfrist, inkasso og andre regler i forbindelse med indtægtsskat,

moms og kommunale afgifter, samt retten til indsigelser, skal også gælde

for det begunstigede firma.

Om maksimum for begunstigelserne ifølge denne artikel henvises til art. 7

og art. 20.

Andre økonomiske incitamenter:

Følgende økonomiske foranstaltninger er indført for at udjævne mulighe-

derne for at bo på Island:



Egnsudviklingsplan 2014-2017 (Altingsresolution 21/143) lægger

mere vægt på udjævning end egnsudviklingsplan 201-2013 for de

tyndt beboede områder, foranstaltninger i kommunikation, elektrici-

tetsforsyning, og veje. Der er lagt vægt på støtte til individer, firmaer

og innovation. Endvidere flytning af offentlige embeder.

Subsidier til opvarmning. Ca. 90 pct. af alle islændinge har adgang til

geotermisk opvarmning af deres huse. Indbyggere i de områder, hvor

man ikke har adgang til geotermisk opvarmning og derfor bruger olie

eller elektricitet, kan få støtte til opvarmning af deres huse.



20/52



Udligningsfonden for olie og olieprodukter virker i henhold til lov

103/1994. Formålet med loven er at udjævne transportomkostningerne

for olieprodukter mellem de forskellige landsdele.

Der lægges ved indførsel en udligningsafgift på alle importerede olie-

produkter, så olieselskaberne kan sælge deres produkter til samme

pris over alt i landet. Udjævning af transportomkostninger. Formålet

med fonden er at støtte fremstillingsindustri og erhvervsopbygning i

de tyndt befolkende områder, som er langt fra indenlandsmarkedet el-

ler eksporthavne, lov nr. 160/2011

Kvoter til egnsudvikling. Ifølge en midlertidig bestemmelse XIII i lov

nr. 116/2006 om styring af fiskeri og kvoter kan fiskeriministeren be-

stemme, at en del af fiskekvoterne skal kunne uddeles gennem Egns-

udviklingskontoret for at støtte pladser eller bygder, som er i vanske-

ligheder.



21/52

Italien

Ambassaden i Rom oplyser følgende efter, at have talt med Afdelingen

for Landudviklingsprogrammer i det italienske landbrugsministerium:



Incitamenter specifikt målrettet unge landbrugere omfatter bl.a. bo-

sætnings-engangsydelse, adgang til favorable lån, rentelettelser, skat-

tefradrag, godtgørelser, garantifond og forhøjet landbrugsstøtte.

Generel mulighed for landbrugere for forenklet skatteansættelse.

I Sicilien mulighed for fradrag for investeringer i f.eks. maskiner, kø-

retøjer, byggeri og IT.

Udnyttelse af geografiske oprindelsesbetegnelser til at forøge fødeva-

reproduktionens værdi.

Tilskud til bondegårdsturisme.

Fritagelse af landbrugsarealer i bjergegne for ejendomsværdiskat.



Uddybende:

Ambassaden har talt med det italienske landbrugsministerium, der - under

henvisning til spørgsmålenes meget generelle karakter og den komplekse

situation i Italien, hvor udvikling af landdistrikterne generelt henhører

under de 21 regionale myndigheder - fremhævede nedenstående tiltag.

Staten er ressortmyndighed for det nationale landdistriktsnetværk (Rete

Rurale), hvis tiltag bl.a. omhandler infrastruktur vedr. vanding, husdyr-

hold og biodiversitet og naturkatastrofer.

Den italienske politik til fremme af udvikling af landdistrikterne indehol-

der bl.a. nedenstående tiltag målrettet unge landbrugere. Nogle af tiltage-

ne afventer fortsat Kommissionens godkendelse, idet 10 af de 21 regiona-

le programmer vedr. udvikling af landdistrikterne i Italien i 2014-2020 pt.

(ultimo august) er godkendt af Kommissionen:



Bosætnings-engangsydelse for nye, unge landbrugere



10-15-årige rentefri lån for landbrugere under 40 år til investeringer

op til 1,5 mio. euro



30-årige lån til køb af landbrugsjord for ”førstegangs”-landbrugere og

rentenedsættelse med 40.000 euro



Skattefradrag (19 pct.) for leje af landbrugsjord for landbrugere under

35 år



Godtgørelse af og lånemuligheder for unge landbrugeres investeringer

i maskiner, udstyr, modernisering mv.



Godtgørelse på omkring 1/3 af bruttolønnen (max. 5.000 euro i alt pr.

fastansat og 3.000 euro i alt pr. ansat i min. 3 år) i forbindelse med

fastansættelse/ansættelse i min. 3 år af personer mellem 18 og 35 år

22/52



Skattefradrag på 40pct. af investeringer op til 50.000 euro vedr. inter-

netbaseret fødevaresalg i 2014-16

Skattefradrag på 40pct. af investeringer op til 400.000 euro i innovati-

on og virksomhedsnetværk (produktudvikling, ny teknologi og bran-

chesamarbejde)

Garantifond for landbrugsvirksomheder, der ikke har mulighed for at

optage banklån. Unge landbrugere vil kunne få nedsat udgifter i for-

bindelse hermed med op til 7.500 euro (dette loft vil evt. blive hævet

til 15.000 euro)

Tillæg på 25 pct. af direkte støtte til landbrug, hvis ejere er under 40

år, i 5 år (samlet budget 80 mio. euro pr. år)

Dertil kommer muligheden for landbrugere generelt for at vælge skattean-

sættelse på basis af ejendommens værdi i stedet for på basis af indtægts-

opgørelse. I Sicilien er der adgang til delvist at fradrage visse investerin-

ger, herunder i maskiner, køretøjer og bygninger.

Muligheden for geografisk oprindelsesbetegnelse for fødevarer er også et

tiltag, der medvirker til at øge værdien af fødevareproduktionen. Italien er

det land i EU, der har registreret flest produkter (271). Der er endvidere i

hver af de 21 regioner fastsat regler for tilskud til driften i forbindelse

med bondegårdsturisme. Endelig er en række landbrugsarealer i bjergom-

råder fritaget for kommunal ejendomsværdiskat.

23/52

Letland

Ambassaden i Riga har været i kontakt med Department of Taxes, Cus-

toms and Accounting, Ministry of Finance i Letland. På den baggrund

oplyses følgende:

Ingen skattemæssige eller økonomiske incitamenter, der er direkte rettet

mod bosætning og udvikling i landdistrikter. Dog en række skattefordele

for landbrugsvirksomheder.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen særlige incitamenter for skatte-

ydere bosat i landdistrikter indskrevet i den lettiske skattelovgivning.

Det oplyses dog, at der virker en række lovbestemmelser, som understøt-

ter landbrugsvirksomhed i yderområderne:

1. Lov om beskatning af virksomhedsindkomst (Enterprise Income Tax)

tilskriver et skattemæssigt fradrag for virksomhedsindkomst på 14,23

euro pr. hektar land, der benyttes til landbrug af skatteyderen.

2. Personbeskatningsloven (Personal Income Tax) tillader, at indkomst

fra skatteyderens landbrugsaktiviteter, der ikke overstiger 3.000 euro,

ikke betegnes som skattepligtig indkomst, og derfor ikke beskattes

under Personbeskatningsloven. Landbrugsaktiviteter inkluderer ydelse

af services i forbindelse med turisme, dyrkelse af svampe, bær, eller

planter med medicinske egenskaber, samt kultivering af prydplanter

og deslige.

Derudover er indkomst, opnået gennem afhændelse af jord beregnet på

landbrug (ikke-flytbar ejendom), ikke skattepligtigt efter personbeskat-

ningsloven, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1. At ejendomsretten af jorden overdrages til enten ejeren af et land-

brug, en person registreret med kommercielt foretagende, en grossist

eller individuel landmand registreret i det Centrale Virksomheds Re-

gister, eller en person registreret som udøver af økonomisk virksom-

hed hos de centrale skattemyndigheder.

2. At halvdelen af erhververens indtjening inden for mindst en af tre

forudgående skatteperioder består af indkomst fra landbrugsaktivitet,

dog ikke mindre end 3000 euro om året, eller at vedkommende mod-

tager statslig eller EU-finansierede støtteudbetalinger for landbrug

eller landudvikling i sin kapacitet af ung landmand.

24/52

Litauen

Ambassaden i Vilnius har været i kontakt med institut for udvikling af

landdistrikter, Landbrugsministeriet og en rådgiver om kommunernes

finanser og økonomi. På den baggrund oplyses følgende:

I Litauen eksisterer der to skattemæssige niveauer, hhv. det nationale og

det kommunale.

Gennem den nationale skat gives der ikke incitamenter, som understøtter

bosætning og udvikling i landdistrikterne. I kommunerne besluttes det

lokalt, hvilke investeringer og nye arbejdspladser der bevilges støtte til.

Normalt tilbydes den lavere skat til ejendomme og grunde, herunder leje

af statsejede grunde. Der kan endvidere etableres frie økonomiske zoner,

hvor der gives skattefordele til virksomheder, som etablerer sig i dem.

Kommuner kan endelig støtte bosætning af fagfolk, eksempelvis læger.

Af andre økonomiske incitamenter eksisterer der ”Lithuanian Rural Deve-

lopment Program 2014-2020”, som finansieres gennem statsbudgettet og

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne. Projek-

tet støtter udvikling af infrastruktur i mindre omfang, herunder lokale veje

i grænseområderne til landsbyerne, drikkevandsforsyning, offentlige byg-

ninger og områder til fritidsaktiviteter mm. Ansøgerne er primært kom-

muner.

25/52

Nederlandene

Ambassaden i Haag oplyser følgende:

Der er udpeget ni udsatte regioner (krimpregios, svarende til udkants-

Danmark) i Nederlandene, på basis af aftagende befolkningsantal. I et

samarbejde mellem staten og regionerne undersøges hvordan staten kan

støtte regionerne inden for bolig og forsyningsområdet.

Nederlandene har ingen skattemæssige incitamenter, der understøtter bo-

sætning og udvikling i landdistrikterne.

Parlamentet stillede i april spørgsmål til den ansvarlige minister for boli-

ger og statslige anliggender, Stef Blok, om der kunne tænkes indført en

skattebegunstigelse for udsatte områder. I spørgsmålet blev det foreslået

at fjerne eller lempe skatten i forbindelse med overdragelse af fast ejen-

dom. Det er endnu ikke klart, hvordan Indenrigsministeren vil forholde

sig til den tanke og et svar forventes efter sommeren.

De ni udkantsregioner vil i perioden 2016-2020 modtage 11,2 mio. euro

fra en fond. Alle nederlandske kommuner modtager penge fra staten fra

denne fond, til at dække en del af deres udgifter. Afhængigt af en række

særlige parametre (antal indbyggere, antal støtte modtagere, størrelse

m.m.) og skattegrundlag modtager kommunerne et beløb fra denne fond.

Kommuner med få indbyggere og dermed mindre skattegrundlag, modta-

ger et relativt større beløb fra fonden. For de ni udkantsregioner er der

afsat et beløb på 11,2 mio. euro om året.

Desuden anvender man de muligheder diverse EU-strukturfondsmidler

tilbyder. Den væsentligste udfordring beskrives som problemer i grænse-

regionerne med reelt at afskaffe hindringer for arbejdskraftens fri bevæge-

lighed. Dette drejer sig især om gensidig anerkendelse af eksamensbevi-

ser og professioner.

26/52

Norge

Ambassaden i Oslo har forelagt spørgsmålene for det norske Kommunal-

og moderniseringsdepartementet, hvor den Regionalpolitiske afdeling har

bidraget med følgende til besvarelsen:

Skattepolitiske tiltag:

Et centralt tiltag for landdistrikterne i Norge er en differentieret arbejds-

giverafgift. Differentieret arbejdsgiverafgift er et skattepolitisk tiltag som

kompenserer for nogen af de udfordringer, der er knyttet til spredt bosæt-

ning og lange afstande. Arbejdsgiverafgiften, som er den afgift, en ar-

bejdsgiver betaler på omkostningerne til løn, er regionalt differentieret.

Det indebærer, at Norge er inddelt i forskellige zoner med forskellige ar-

bejdsgiverafgifter, hvor der betales lavere satser i landdistrikterne end i

byområderne. Afgiften er differentieret efter virksomhedernes placering.

Reglerne for regional statsstøtte sætter rammerne for omfanget af diffe-

rentieret arbejdsgiverafgift. Ordningen omfatter 233 kommuner og 20 pct.

af befolkningen.

Andre tiltag:

1. Cirka 38,3 mia. norske kroner til en bred landdistriktspolitik

Det, der omtales som ”bred landdistriktspolitik”, er andre departementers

midler og tiltag som bidrager til at nå de distrikts- og regionalpolitiske

målsætninger. Tiltagene er inddelt i to kategorier:



Kategori A: Tiltag og ordninger som har politiske mål for landdi-

strikterne som begrundelse, eller som favoriserer landdistrikterne

udover kompensationen for at opnå de samme tilbud.



Kategori B: tiltag og ordninger som skal udjævne og kompensere

for at opnå de samme resultater mellem grupper og områder, eller

som er lokaliseret til landdistrikter på grund af givne betingelser

og er særligt vigtige for den økonomiske udvikling, beskæftigelse,

den lokal økonomi og bosætning.

Et af de vigtigste tiltag er den differentierede arbejdsgiverafgift (se oven-

for).

Flere af tilskudsordningerne for landbruget har også en tydelig værdi for

landdistriktspolitikken, fx pris på mælk og landdistrikts- og kvalitetstil-

skud for frugt, bær, grøntsager fra drivhus og kartofler.

I helsesektoren gennemføres tiltag, som skal medvirke til, at styrke stabi-

liteten og rekrutteringen til ”allmennlegetjenesten” og andre helsetjenester

i landdistrikterne. Dertil bliver der givet et tillæg til apoteker i udkants-

kommunerne for at sikre tilgangen til medicin.

27/52

En detaljeret oversigt over alle statslige tiltag, som er vigtige med tanke

på at nå de landdistriktspolitiske målsætninger er samlet i tabelform, se

side 222 i Kommunal- og moderniseringsdepatementets budget, bilag 1.

Link:

https://www.regjeringen.no/contentassets/2381806b699341ecb582d30c07

fdc4c0/no/pdfs/prp201420150001kmddddpdfs.pdf

2. For 2015 er rammen for landdistrikts- og regionalpolitiske tiltag fra

Kommunal- og moderniseringsdepartementet (Programkategori 13.50 i

Statsbudgettet) over 2 mia. kroner.

Tilgang til arbejdskraft med de relevante kompetencer er centralt for at

sikre værdiskabelse og vækst i erhvervslivet. Kompetencerne er ujævnt

fordelt både mellem individer, virksomheder, brancher og regioner. De

regionale forskelle i udbuddet af arbejdskraft med de relevante kompeten-

cer gør det nødvendigt med en politik, der er tilpasset regionale fordele og

behov. Indsatsen skal bidrage til at udløse et vækstpotentiale i områder,

hvor markedsfejl, geografiske og demografiske forudsætninger giver ud-

fordringer for vækst og udvikling.

De landdistrikts- og regionalpolitiske midler som forvaltes af departemen-

tet bruges i høj grad til erhvervsrettede tiltag. Innovasjon Norge, SIVA og

Forskningsrådet er centrale aktører for vores midler.

MERKUR-programmet skal bidrage til at servicere udviklingen af køb-

mandsforretninger i landdistrikterne. Formålet er at sikre, at folk i landdi-

strikterne har adgang til en dagligvarebutik og boghandel af god kvalitet.

Købmandsforretninger er vigtige for at fastholde bosættelse i små sam-

fund i Norge. MERKUR-programmet understøtter købmandsforretningers

udvikling af deres service og udbud af tjenester, såsom servicefaciliteter

for turister, lystbådehavn, cafe/mødested mm. MERKUR-programmet har

sin egen hjemmeside: http://merkur-programmet.no

Der findes mere detaljeret information om alle tiltag og programmer, som

er finansieret med departementets landdistrikts- og regionalpolitiske mid-

ler på side 112 i budgettet og i bilag 1 (fra side 229). Informationen findes

i bilaget fra en rapport fra 2013.

Link:

https://www.regjeringen.no/contentassets/2381806b699341ecb582d30c07

fdc4c0/no/pdfs/prp201420150001kmddddpdfs.pdf

28/52

Hovedparten af midlerne under programkategori 13.50 overføres til ”fyl-

keskommunerne” (pendant til amter), som har ansvaret for at fremme

værdiskabelse og regional udvikling i de respektive amter. Amterne rap-

porterer årligt til departementet og giver sine vurderinger af egne priorite-

ringer i lyset af de nationale mål for udviklingen af landdistrikts- og regi-

onalpolitisk udfordringer.

3. Det landdistriktspolitiske område

Kortet over Norge er delt ind i zoner, der er to zoner defineret som gen-

stand for landdistriktspolitikken. Byområder er uden for dette politikom-

råde. I områder inkluderet i landdistriktspolitikken kan offentlige myn-

digheder give støtte til virksomheder for at fremme udviklingen i områder

med særlige udfordringer. Landdistriktsområdet benyttes i udformningen

af fordelingsnøglen til fordelingen af de landdistrikts- og regionalpolitiske

tilskud, der gives til amterne. Som hovedregel skal Kommunal- og mo-

derniseringsdepartementets midler til landdistrikts- og regionalpolitiske

tiltag benyttes indenfor området udpeget til landdistriktspolitikken.

Se mere om det område, der er defineret som genstand for landdistrikts-

politikken her, inklusiv kort:

https://www.regjeringen.no/nb/tema/kommuner-og-regioner/regional--og-

distriktspolitikk/det-distriktspolitiske-virkeomradet/id2350764/

4. Specielle tiltag for Finmarken og Nord-Troms

Norge har en zone for tiltag for de nordliste dele af det norske fastland

(Finmarken og Nord-Troms). I denne ”tiltagszone” er der oprettet særlige

ordninger for at stimulere bosætning og beskæftigelse. De vigtigste ord-

ninger er indenfor skatte- og afgiftspolitik. Den mest omfattende ordning i

Finmarken og Nord-Troms er en komplet fritagelse af arbejdsgiverafgift.

Eftergivelse af uddannelseslån for personer bosat i disse områder er en

anden aktuel ordning.

5. Andet

Ud over det har Norge en række statslige ordninger, som er fælles for hele

landet, og som bidrager til de landdistrikts- og regionalpolitiske mål. Det

gælder for eksempel udbygning og vedligehold af veje. For eksempel er

bevillingerne til fornyelse og udbygning af amtsveje øget. Øgede statslig

satsning på rigsveje og amtsveje er et væsentligt virkemiddel for at redu-

cere ulemperne ved de store afstande til landdistrikterne.

Andre områder omfatter uddannelse, forskning og udvikling, arbejdsmar-

kedstiltag og overførsler til kommunerne. Kommunal- og modernise-

ringsdepartementet kan imidlertid ikke gå ind i disse tiltag i en landdi-

29/52

strikts- og regionalpolitisk kontekst, eftersom det er vanskeligt at separere

de landdistrikts- og regionalpolitiske dele fra helheden.

Om Husbanken:

Husbanken er statens centrale organ til gennemførelse af boligpolitikken.

Banken bidrager til at skaffe boliger til hjemløse, flygtninge og andre

vanskeligt stillede, og har ordninger som reducerer boligudgifterne for

bestemte grupper.

Helt siden oprettelsen i 1946 har Husbanken været det vigtigste statslige

organ for gennemførelse af regeringens boligpolitik. Mens hovedopga-

verne tidligere har været at sikre en god boligforsyning, er det boligsocia-

le arbejde nu hovedprioriteten. Husbanken skal også supplere boligmar-

kedet gennem at stimulere en bæredygtig kvalitet i boliger, boligområder

og omgivelser. Husbanken finansierer opførelsen af ca. en fjerdedel af

alle nye boliger årligt i Norge.

Alle skal bo godt og trygt er visionen i boligpolitikken. Regeringen siger,

at Husbanken skal supplere det private kreditmarked for at indkvartere de

vanskeligt stillede, fremme bæredygtige boligløsninger og tilbyde finan-

siering i hele landet.

Husbanken har en supplerende rolle på boligmarkedet og må ikke konkur-

rere med de private banker. Lån fra Husbanken skal bidrage til opfyldel-

sen af de boligpolitiske mål. Udlån fra Husbanken skal grundlæggende

bidrage til at fremme vigtige boligkvaliteter som miljøeffektivitet og uni-

verselt design i ny og eksisterende bebyggelse, skaffe boliger til vanske-

ligt stillede og sikre den nødvendige forsyning af boliger i landdistrikter-

ne.

I 2014 gav Husbanken tilsagn til opførelsen af 5843 boliger. Tal fra det

statistiske centralbureau viser, at der blev indledt opførelse af i alt 27,156

boliger i 2014 i Norge.

”Grunnlånet” har også en vigtig rolle ift. udbedring og tilpasning af den

eksisterende boligmasse. ”Grunnlån” kan gives til udbedring og tilpasnin-

ger, som giver boligen øgede kvaliteter knyttet til miljø og universelt de-

sign. Det kan også gives til tilpasning af boliger for personer med nedsat

funktionsevne.

Husbankens tilskud til udlejningsboliger, som skal bidrage til flere egnede

udlejningsboliger for vanskeligt stillede på boligmarkedet. Tilskuddet kan

gives til kommuner eller fonde og andre som bidrager til etableringen af

kommunale udlejningsboliger.

30/52

Tilskuddet kan gives til opførelsen af nye boliger, udbedringer af boligen

som bidrager til øget kvalitet og etablering af udlejningsboliger ved at

kommunen sikres tildelingsret.

Tilskud til studenterboliger skal sikre etableringen af boliger for studenter

ved de højere uddannelsesinstitutioner i Norge. Dette skal bidrage til en

mere forudsigelig og rimelig boligsituation for studerende, og være et

supplement til det private boligmarked.

Tabel 1: Oversigt over tilsagnsbeløbene fra Husbanken til de virkemidler,

som i størst grad bidrager til boligudbuddet. Tabellen viser beløbene,

som er givet som lån eller tilskud, og antallet af boliger, ordningen har

bidraget til igennem de sidste seks år.

Nøgletal for

Husbankens

virksomhed

År

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Virkemiddel

Tilskud til ud-

lejningsboliger

Tilsagnsbeløb i

mio. kr

Antal boliger

Tilskud til stu-

dentboliger

Tilsagnsbeløb i

mio. kr

Antal boliger

Grunnlån til

opførelse

Tilsagnsbeløb i

mio. kr

Antal boliger

Grunnlån til

udbedringer

Tilsagnsbeløb i

mio. kr

Antal boliger

805

2.426

411

1.151

391

1.002

432

1.002

521

974

794

1.166

351

1.486

192

845

235

1.054

242

1.039

350

1.483

359

1.259

12.420

7.554

6.043 10.529

3.932

5.697

9.922 14.233 10.700

5.287

8.151

5.843

1.306

4.440

613

1.874

583

2.138

881

2.946

1.422

3.601

1.483

3.345

Kilde: Husbankens årsrapport for 2014

31/52

Et af de prioriterede formål for ”Grunnlån” er boliger i landdistrikterne.

Grunnlån kan gives til køb og udbedring af eksisterende boliger i landdi-

strikterne, hvor det er vanskeligt at opnå finansiering fra de private ban-

ker.

Af Husbanken totale tilsagn til Grunnlån til opførelse af boliger i 2014,

blev 290 mio. kr. tildelt boliger i landdistrikterne, hvilket bidrog til opfø-

relsen af 189 boliger.

At bidrage til at flere vanskeligt stillede skal få et sted at bo, er en af Hus-

bankens kerneopgaver. Vanskeligt stillede defineres som personer og fa-

milier, som ikke har mulighed for at skaffe sig og/eller opretholde til-

fredsstillende boligforhold på egen hånd. Det gælder personer som enten

er uden egen bolig, er i fare for at miste sin bolig, eller som bor i en ueg-

net bolig eller boligområde.

Boligstøtte er at af de vigtigste boligsociale virkemidler, og det skal sikre

personer med lave indtægter og høje boligudgifter en egnet bolig. I 2014

modtog 112.300 husstande i gennemsnittet 2185 kr. i boligstøtte hver

måned.

Startlån er et andet vigtigt boligsocialt virkemiddel. Husbanken giver lån

til kommuner til videre udlån til enkeltpersoner. Startlån skal bidrage til at

husejere med langvarige boligfinansieringsproblemer kan skaffe sig en

egnet bolig og beholde den. Kommunerne kan give startlån til personer,

som ikke kan opnå lån i de etablerede kreditinstitutter, eller ikke kan opnå

tilstrækkelige lån til at finansiere køb af bolig.

Tilskud til etablering af egen bolig er et virkemiddel, som gives til huseje-

re med varig lav indtægt, som ikke er i stand til at opnå fuldt lån til en

egnet bolig. Tilskuddet bliver almindeligvis brugt som ekstrafinansiering,

når en bolig skal finansieres sammen med startlån.

32/52

Tabel 2: Oversigt over udbetalte beløb og tilsagns fra Husbankens vigtig-

ste boligsociale foranstaltninger og antallet af modtagere gennem de sid-

ste seks år.

Nøgletal for

Husbanken

År

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Virkemiddel

Boligstøtte

Udbetalt beløb

i mio. kr.

2.701

3.121

3.177

3.087

2.919

2.964

Antal modta-

gere i løbet af

året

136.708 149.700 155.500 152.600 148.300 144.740

Startlån

Tilsagnsbeløb i

mio. kr.

4.422

5.248

6.075

7.028

6.895

4.960

Antal modta-

gere

6.012

7.076 10.913 12.512 11.309

6.746

Tilskud til

etablering

Tilsagnsbeløb i

mio. kr

309

266

301

319

379

333

Antal modta-

gere

1.431

1.064

1.454

1.242

1.352

1.224

Kilde: Husbankens årsrapport for 2014

33/52

Polen

Ambassaden I Warszawa oplyser følgende, på baggrund af oplysning

indhentet fra Ministeriet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

Institut for Udvikling af Landdistrikterne - Institut for Udvikling i landdi-

strikterne og landbrug. www.minrol.gov.pl.

Udvikling i landdistrikter og bosætning i landdistrikterne er yderst vigtige

i Polen. Det vigtigste økonomiske redskab i denne forbindelse er brugen

af programmer, der er finansieret af Den Europæiske Union, men der er

samtidig nogle nationalt funderede økonomiske instrumenter, inklusiv

skatte-relaterede instrumenter, som kan anvendes.

Det bemærkes, at som udgangspunkt betaler landmænd i Polen ikke ind-

komstskat (kun i såkaldte ”specielle brancher indenfor landbruget”), men

de betaler en landbrugsskat (landbrugsskat er baseret på antallet af hektar

land og satsen bestemmes først og fremmest af den givne jords kvalitet),

nogle ejendomsskatter (grunde, bygninger osv.), en skat på transportmid-

ler og moms (hvor det er relevant).

Beskatning:

I Polen er der ikke nogle nationale instrumenter ift. beskatning, som

fremmer bosætning i landdistrikterne eller udviklingen i landdistrikterne.

Men på det kommunale niveau, har kommunalbestyrelsen mulighed for at

tilbyde en række instrumenter i form af reduktioner eller fjernelse af loka-

le skatter, fx i form af ejendomsskat, landbrugsskat eller gebyrer relateret

til registreringen af erhvervsmæssige aktiviteter eller løbende landbrugs-

mæssige aktiviteter. Kriterierne for dette bliver besluttet på lokalt niveau.

Offentlig støtte er blandt andet tilladt for reduktioner af landbrugsskat ift.

investeringer i:



Opførelse eller modernisering af landbrugsbygninger og genstan-

de der sigter efter miljøbeskyttelse



Vandopsamling/vandtønder



Vandforsyning og afløbssystemer



Vedvarende energianlæg

Reduktioner i landbrugsskat kan tildeles af kommunernes ledelse jf. art.

13 og art. 13d i loven af 15. november 1984 for landbrugsskat (offentlig-

gjort i lovtidene Dz.U. No. 136, pos. 969 med yderligere bemærkninger).

Reduktionen gives i form af muligheden for, at fratrække 25 pct. af de

dokumenterede investeringsomkostninger fra landbrugsskatten. Dette kan

anvendes i en periode på maksimalt 15 år.

34/52

Andre økonomiske instrumenter:

Et andet instrument inden for offentlig støtte og støtte til udvikling i land-

distrikterne er mulig for unge landmænd i form af en delvis tilbagebeta-

ling af lånekapitalen. Baseret på bekendtgørelse fra Ministerrådet af 27.

januar 2015 offentliggjort i lovtidene Dz.U. pos 87 af 2015, kan unge

landmænd få del i de lån, der er blevet givet til opførelsen eller udvidel-

sen af allerede erhvervede landbrug. En ung landmand defineres som en

landmand under 40 år med de relevante kvalifikationer til at drive et

landbrug. Der kan maksimalt gives støtte til 60 pct. af lånekapitalen, men

ikke mere end 70.000 Euro. Lånet må ikke overstige 90 pct. af investerin-

ger i landbruget og må ikke overstige 5 mio. PLN (polske Zloty).

Andre offentlige støttemuligheder, der er tilgængelige for landbrugssekto-

ren inkluderer forsikringsordninger for afgrøder og landbrugsdyr samt

delvis kompensationer udbetalt som følge af tørke, støtte til indsamling,

transport og bortskaffelsen af døde landbrugsdyr, og slutteligt en delvis

tilbagebetaling af en punktafgift på olie.

EU-midler:

Direkte og indirekte støtte til udvikling af landdistrikterne er et af målene

i EU-programmerne til Polen for perioden 2014-2020.

Det vigtigste EU-program i denne henseende er det såkaldte PROW

2014-2020 (Program for udvikling af landdistrikter). De offentlige midler

der er til rådighed under dette program beløber sig til 13.513.295.000

EUR, hvoraf 8.598.280.814 EUR kommer fra EU og 4.915.014.186 EUR

fra det nationale/indenlandske bidrag. PROW omfatter 15 forskellige ak-

tiviteter fordelt på de 6 vigtigste prioriterede områder, herunder:



Overførsel af viden og innovation i landbrug, skovbrug og landdistrik-

ter

Forbedring af konkurrenceevnen for landbrugsaktiviteter og en for-

øgelse af rentabiliteten

Forbedring i tilrettelæggelsen af fødekæden og fremme af risikosty-

ring i landbruget

Genopbygning, beskyttelse og styrkelse af økosystemer der er af-

hængige af landbrug og skovbrug

Støtte til effektiv forvaltning af ressourcerne og overførsel til lav ud-

ledelse og modstandsdygtighed over for klimaændringernes økonomi-

ske konsekvenser inden for sektorerne landbrug, fødevarer og skov-

brug

Øget socialt engagement, begrænsning af fattigdom og fremme af den

økonomiske udvikling i landdistrikterne

Instrumenter der understøtter iværksætteri



35/52



Præmier for opstart af aktiviter i landdistrikterne der ikke er land-

brugsrelaterede

Udvikling af tjenesteydelser på landbrugsområdet

LEADER – projekter der støtter mikro-iværksætteri, herunder også

forarbejdning i mindre målestok

Instrumenter der støtter teknisk og social infrastruktur i landdistrikterne:



LEADER - projekter, der støtter udviklingen af lokal teknisk infra-

struktur (såsom lokale veje, cykelstier mv.) og sociale infrastruktur

(bygning eller modernisering af lokale uddannelsescentre, renovering

af historiske bygninger mv.)



Primære serviceydelser og renovering af landsbyer og mindre byer

EU samhørighedsfond 2014-2020:

I alt 5,2 milliarder EUR kan blive brugt til samhørighedspolitikken i Po-

len inden for de regionale operationelle programmer (RPO), og det hori-

sontale program dækker hele landet, med det formål at forbedre levevilkå-

rene i landdistrikterne og støtte en multifunktionel økonomisk udvikling i

landdistrikterne:



1,2 mia. EUR til spildevandsystemer



0,5 mia. EUR til vandforvaltning



1,5 mia. EUR til iværksætteri



2 millioner EUR til social revitalisering og infrastruktur i landdistrik-

terne

Inden for de horisontale operationelle programmer, er der programmer,

der beskæftiger sig med intelligent udvikling, infrastruktur og miljø, et

digitalt Polen, uddannelse og viden.

Der er også et operationelt program ”Eastern Poland”, som yder støtte,

der indirekte kan gavne landdistrikterne.

Generelt set, supplerer midler inden for de regionale operationelle pro-

grammer PROW (Program for udvikling af landdistrikter).

36/52

Portugal

Ambassaden i Lissabon har talt med “The Department for Markets, Ser-

vices and Litigation, Office for Economic Policy and International Affairs

(Ministry of Foreign Affairs)”, som oplyser følgende:

De politiske forhold i Portugal leder ikke ambassaden i Lissabon til at

forvente ændringer i indholdet af det tidligere svar angående eksistensen

af økonomiske incitamenter til støtte for bosætning og udvikling af land-

distrikterne.

Men ambassaden benytter denne mulighed for at levere yderligere oplys-

ninger fra Kontoret for Økonomisk Politik og Internationale anliggender

fra det portugisiske udenrigsministerium. Disse supplerende oplysninger

blev modtaget af ambassaden, efter den foregående indberetnings dead-

line, som svar på ambassadens anmodning om oplysninger angående skat-

temæssige og økonomiske incitamenter til støtte for bosætning og udvik-

ling i landdistrikterne.

Skattemæssige incitamenter:

Den portugisiske ”Investment Tax Code” (lov Nº. 162/2014 af 31. okto-

ber), sørger for, at der kan ydes selskabsskattemæssige fordele til investe-

ringsprojekter, der kan hjælpe udviklingen af landdistrikterne og mindske

de regionale forskelle. Disse selskabsskattemæssige fordele er blevet

godkendt efter EU-reglerne om statsstøtte af regional karakter.

Ifølge den nævnte ”Investment Tax Code”, kan der ydes følgende kumu-

lative skattemæssige fordele til investeringsprojekter, der gennemføres

under denne lov:

1. Skattefradrag, på mellem 10 til 25 pct. af de gennemførte relevante

anvendelser ift. investeringsprojekter, kan fratrækkes selskabsskatten.

2. Fritagelse for eller nedsættelse af IMI (kommuneskat på fast ejendom)

i bygninger, der anvendes i løbet af et investeringsprojekt.

3. Fritagelse for eller nedsættelse af IMT (kommunalskat på køb og salg

af fast ejendom), i bygninger, der er erhvervet under investeringspla-

nen i løbet af investeringsperioden.

4. Fritagelse for stempelafgift i alle kontrakter, der er nødvendige for at

gennemføre investeringsprojektet.

Den selskabsmæssige fordel nævnt ovenfor under 1., der varierer mellem

10 og 25 pct., består af følgende elementer i rækkefølge:

a) 10 pct. af de gennemførte relevante anvendelser af projektet, som kan

øges ved:

37/52

a.1) Op til 10 pct., afhængig af købekraft per indbygger i regionen,

hvor projektet er placeret, i henhold til følgende konsoller:

i) 6 pct., hvis projektet er placeret i en NUTS 2 region, som

ikke udgør en købekraft pr indbygger over 90 pct. af det na-

tionale gennemsnit;

ii) 8 pct., hvis projektet er beliggende i et NUTS 3 region,

som ikke udgør en købekraft per indbygger over 90 pct. af

det nationale gennemsnit;

iii) 10 pct., hvis projektet er beliggende i et amt, og ikke ud-

gør en købekraft per indbygger højere end 80 pct. af det na-

tionale gennemsnit.

a.2) Op til 8 pct., hvis projektet skaber eller opretholder stillinger, i

henhold til følgende otte muligheder:

1 pct. - (lig med eller større end) 50 arbejdspladser;

2 pct. - (lig med eller større end) 100 job;

3 pct. - (lig med eller større end) 150 job;

4 pct. - (lig med eller større end) 200 job;

5 pct. - (lig med eller større end) 250 job;

6 pct. - (lig med eller større end) 300 job;

7 pct. - (lig med eller større end) 400 job;

8 pct. - (lig med eller større end) 500 job;

a.3) Op til 6 pct., i tilfælde af, at projekterne ekstraordinært bidrager

til den strategiske udvikling af den nationale økonomi, til en reduktion

af de regionale asymmetrier og teknologisk innovation eller national

videnskabelig forskning.

a.4) Op til 5 pct. i tilfælde hvor projektet er anerkendt som værende af

særlig vigtighed for den nationale økonomi af Ministerrådet.

Økonomiske incitamenter:

Om eksistensen af økonomiske incitamenter til støtte for bosætning og

udvikling i landdistrikterne skal det bemærkes, at der findes et kompense-

rende betalingssystem under landdistriktsprogrammet under ”Rural Deve-

lopment Plan for Portugal mainland” (PDR2020), mere præcist under

foranstaltningen "Vedligeholdelse af landbrugsaktivitet i ugunstigt stille-

de områder"

Denne foranstaltning har som hovedformål:



Delvist at kompensere landmændene for de ekstra omkostninger og

indkomsttab de måtte have, som følge af de naturlige begrænsninger

af, at drive landbrug i ugunstigt stillede områder.

38/52



At bidrage til bevarelsen af landdistrikterne og til fremme af et bære-

dygtigt landbrugsystemer.

At fremme den økonomiske udvikling i landdistrikterne og territoriale

samhørighed, ved at bekæmpe, at ugunstigt stillede områder gøres

mere øde.

Dette kompenserende betalingssystem gælder for visse geografiske områ-

der. Bedrifter i sådanne områder er berettiget til økonomisk støtte som en

måde at fremme vedligeholdelsen af deres aktiviteter.

39/52

Slovakiet

Ambassaden i Wien, der bl.a. også dækker Slovakiet, oplyser følgende:

Det har ikke været muligt at få et svar fra det slovakiske udenrigsministe-

rium.

40/52

Slovenien

Ambassaden i Wien, der bl.a. dækker Slovenien, har talt med det sloven-

ske Udenrigsministerium, som oplyser følgende:

”The Act Regulating Development Support to the Pomurje Region for the

Period 2010 to 2015 and the Promotion of Balanced Regional Develop-

ment Act” giver mulighed for skatteincitamenter til investeringer og be-

skæftigelse foretaget i dårligt stillede regioner i Pomurje, Pokolpje, Mari-

bor og omegn, kommunerne Hrastnik, Radeče og Trbovlje.

Ovennævnte skattelettelser falder ind under reglerne om EU-

statsstøtteregler. Skatteyderne - virksomheder og iværksættere, der gene-

rerer en indtægt fra erhvervsaktiviteter, og er etableret i de dårligt stillede

regioner, kan kræve en nedsættelse af skatteværdien på 70 pct. af de af-

holdte udgifter, hvis de i mindst 12 måneder beskæftiger en "dårligt stil-

let" arbejdstager i de dårligt stillede regioner; dog kun op til beløbet sva-

rende til skattegrundlaget, såfremt det ikke overstiger det maksimalt til-

ladte beløb i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

Skatteyderne - virksomheder og iværksættere, der genererer en indtægt

fra erhvervsaktiviteter og er etableret i de dårligt stillede regioner kan

kræve en reduktion af beskatningsgrundlaget på 70 pct. af det beløb, der

gælder for nye indledte investeringer i visse typer udstyr og immaterielle

aktiver. Men dette gælder kun for investeringer i de dårligt stillede regio-

ner, og op til beløbet svarende til skattegrundlaget, uden at overskride det

maksimalt tilladte beløb i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte.

41/52

Spanien

Ambassaden i Madrid oplyser følgende baseret på åbne kilder i forbindel-

se med præsentationen af det nye spanske Nationale Program for Udvik-

ling i Landdistrikterne:

Den spanske regering præsenterede den 24. september det nye Nationale

Program for Udvikling i Landdistrikterne 2014-2020 (NPUL). Program-

met, der blev godkendt af Europa-Kommissionen den 26. maj 2015, har

til hovedformål at kanalisere ELFUL-støtten til Spanien ud i landområ-

derne i samarbejde med myndighederne i de 17 selvstyrende regioner.

NPUL betegnes som en rammelovgivning, et supplement og en komplet-

tering af de regionale landdistriktsprogrammer. Programmet råder over

€238 mio. fra ELFUL, hvilket betyder, at den samlede offentlige investe-

ring vil blive på €435 mio. Der er tale om en opdatering af den hidtidige

strategi på området (2010-2014) med særlig fokus på 3 områder:



Styrkelse af landbrugsorganisationer og -kooperativer for at gøre dem

mere effektive og konkurrencedygtige samt skabe større territorial

sammenhæng og garantere en mere harmoniseret brug af støttemid-

lerne i hele landet. Det vil bl.a. ske gennem støtteordninger til opret-

telse af producentorganisationer, der vil repræsentere 5pct. af de

spanske landbrugere, samt til at styrke og forbedre konkurrenceevnen

for 20 tværregionale kooperativer, bl.a. gennem støtte til (vide-

re)uddannelse, rådgivning og hjælp til innovationsprojekter.

Støtte til intelligent, bæredygtig og integrerende vækst. Særlig fokus

på mere effektiv brug af ressourcer, især vand og energi, på tværs af

regioner. Der satses på installering af nye vandingssystemer på op

mod 2000 HA landbrugsjord samt forebyggelse af skovbrande i 3000

HA skov. Der vil derudover gives støtte til 84 projekter inden for

energieffektivitet og vedvarende energi.

Styrkelse af innovation og fælles tilgange til løsning af problemer i

landbrugssektoren. Programmet skal her først og fremmest sikre sam-

arbejdet med forskningsinstitutioner samt opveje de regionale forskel-

le og fjerne barrierer for udvikling og brug af innovative løsninger i

landbruget. 193 samarbejdsprojekter vil modtage støtte.



En tværgående prioritet er at skabe større territorial sammenhæng og sikre

udviklingen af landområderne, herunder den sociale inklusion. Der vil her

bl.a. også ydes støtte til genopretning af områder ramt af skovbrande (sik-

re biodiversitet og modgå erosion) samt oprettelsen af et netværk af 590

42/52

km. naturstier, der krydser regionsgrænser og giver øget mulighed for

turismerelaterede aktiviteter.

En særlig prioritet er hjælp til kvindelige iværksættere i landområderne

med at opdage nye forretningsområder og økonomiske nicher. Unge

kvinder vil her også kunne modtage støtte til ”unge landbrugere”, med en

forøgelse af støtten til ”oprettelse af første installation” på op til 80 pct.

43/52

Sverige

Ambassaden i Stockholm har indhentet oplysninger fra det svenske

Näringsdepartementet og det svenske Finansdepartementets, som oplyser

følgende:

Svensk fokus på at udvikle og fastholde adgangen til lokale tilbud samt

sikre gode bredbåndsforbindelser i udkantsområderne indgår i landdi-

striktsprogrammet for 2014-2020, som Kommissionen har godkendt fsva.

EU-medfinansieringen.

En række alment gældende skattefradrag kommer i særdeleshed beboere i

landdistrikterne til gode, herunder særligt kilometerfradrag. Derudover

ordninger med lavere energiskat i visse län og kommuner og nedsatte

miljøafgifter på diesel til brug i landbrugs- og skovbrugsmaskiner. Også

nedsat arbejdsgiverbidrag i udvalgte lån og kommuner.

Uddybelse:

I den svenske regerings forårsjustering af den borgerlige finanslov frem-

hæves, at for at tiltrække tilflyttere, turisme og erhvervsliv til landdistrik-

terne er det afgørende, at der er adgang til lokale tilbud samt adgang til

gode bredbåndsforbindelser. I et land, som givet sin geografiske størrelse

er særdeles bekendt med de udfordringer, udkantsproblematikken stiller,

er formålet at mindske områdernes isolation og binde Sverige bedre

sammen.

Indsatsen ligger i forlængelse af Landdistriktsprogrammet for perioden

2014-2020, som lå færdig sidste sommer under den tidligere regering,

men som blev justeret af den nye regering. Kommissionens godkendte

den 26. maj 2015 landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 fsva.

EU-medfinansieringen.

Der er samlet afsat ca. 36 mia. SEK. (inkl. EU-midler) til programmet,

hvis fokus ligger på:

1) styrket udbredelse af bredbånd i landdistrikter (rammen er fordoblet i

forhold til sidste programmeringsperiode),

2) et øremærket budget til udvikling og understøttelse af lokale tjenester i

udkantsområder (ikke kun kommercielle operatører, men også forenings-

liv og menigheder kan indgå i løsninger),

3) en styrket indsats for dyrevelfærd (herunder også ift. søer, mælkekøer

og får),

4) fremme af innovation i landbrugssektoren samt

5) en bredspektret tilgang, som i EU-sammenhæng sikrer, at der inden for

samme strategiske ramme kan søges om midler fra flere EU-fonde end

blot EAFRD, men også Regionalfonden (ERDF), Socialfonden (ESF) og

Fiskerifonden (EMFF).

44/52

Dele af Landdistriktsprogrammet blev allerede iværksat før Kommissio-

nens godkendelse af programmet. Det vedrører bl.a. indsatsen til styrkel-

sen og udviklingen af det lokale erhvervsliv i landdistrikterne.

Indsatsen tager udgangspunkt i landdistrikternes lokale aktiver (landbrug,

egnsspecifikke produkter, naturressourcer, naturskønhed, mv.) mhp. at

fremme den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen inden for disse om-

råder. Også en række statslige og regionale svenske investeringsstøtteak-

tører (bl.a. Tilväxtverket) har fokus på udkantsområderne indenfor ud-

valgte sektorer.

Derudover findes en række skatte- og afgiftsordninger, som i særdeleshed

kommer borgere og erhvervsliv i landdistrikterne til gode.

Visse af disse ordninger er specifikt baseret på geografisk tilhørsforhold

og gælder således kun i visse län og kommuner. Bl.a. nævnes følgende:



Kilometerfradrag: Giver mulighed for at trække transportudgifter fra

til pendling mellem hjem og arbejde, hvis arbejdspladsen er placeret i

en sådan afstand fra den skattepligtiges bopæl, at det er nødvendigt at

anvende transportmidler.



Fradrag ved dobbelt bopæl: Der kan ydes fradrag for øgede leveom-

kostninger, hvis den skattepligtige er flyttet til en ny bopæl pga. ar-

bejde, og adresseregistreringen på den skattepligtige, dennes ægtefæl-

le, partner eller familie er bevaret på den oprindelige bopæl.

Regionale fradrag ved beregning af sociale afgifter: Arbejdsgivere,

enkeltmandsvirksomheder og personer i visse kommuner kan gøre

brug af et fradrag ved beregningen af socialsikringsbidrag. I visse ud-

valgte lån og kommuner gælder en reduceret sats for sociale afgifter

betalt af arbejdsgiveren. Formålet med den reducerede sats er at

fremme beskæftigelsen i det lokale erhvervsliv.

Reduceret køretøjsafgift: Køretøjer, hvor ejeren har bopæl i visse län

og kommuner, er omfattet af reduceret køretøjsafgift.

Reducerede miljøafgifter på diesel til brug i landbrugs- og skov-

brugsmaskiner og afgiftsbegunstiget el i visse län og kommuner.



45/52

Det kan desuden bemærkes, at landdistriktsminister Sven-Erik Bucht i

foråret 2015 besvarede spørgsmål i Riksdagen omkring regeringens ind-

sats for sikre, at offentlige myndigheder og job ville være til stede i land-

distrikter og tyndt befolkede områder også i fremtiden. Her varslede mini-

steren en kommende tværpolitisk udredning om spørgsmålet.

Ministeren pegede også på, at regeringen så et behov for, at flere offentli-

ge myndigheder placeres uden for Stockholms län, hvis det kunne lade sig

gøre.

Landdistriktsminister Sven-Erik Bucht udpegede i juni 2015 et udvalg

bestående af 12 repræsentanter fra samtlige partier i Riksdagen, der skal

komme med forslag til, hvordan man sikrer en sammenhængende og bæ-

redygtig udvikling i Sveriges landdistrikter på lang sigt. Udvalget har fået

i opdrag at fremlægge deres forslag senest ultimo januar 2017.

46/52

Tjekkiet

Ambassaden i Prag har talt med Ministeriet for regional udvikling, afde-

lingen for regionale spørgsmål i Tjekkiet, som oplyser følgende:

Der er ingen skattemæssige incitamenter, der understøtter bosætning og

udvikling i landdistrikterne.

Derimod er der en række andre støtteprogrammer fordelt på Ministeriet

for regional udvikling, Landbrugsministeriet og Miljøministeriet.

Programmer er: ”Support of the construction of the Subsidized Apart-

ments”, ”Support of the Construction of the Technical Infrastructure”,

“Support for Rehabilitation and Rural Development”, “Rural Develop-

ment Programme 2014-2020”, “Support and Guarantee Agricultural and

Forestry Fund (PGRLF)” og “Development of the Educational Capacities

of Kindergartens and Elementary Schools Established by the Regional

Authorities”

Det kan derfor konkluderes, at der findes en bred vifte af incitamenter,

om end det bør bemærkes, at enkelte af dem blot kan benyttes af landdi-

strikter, men ikke er decideret møntet på dem.

Den Tjekkiske Republik giver ikke nogen fordele på skatteområdet, som

vil støtte udviklingen af bosætning, erhverv eller levevilkår i landdistrik-

terne.

I forhold til spørgsmålet om hvorvidt der er andre økonomiske incitamen-

ter, som understøtter bosætning og udvikling i landdistrikterne:

I Tjekkiet, er der tre ministerier med fokus på udvikling af landdistrikter-

ne: Ministeriet for Regional Udvikling, Ministeriet for Landbrug og Mil-

jøministeriet.

1. På boligområdet er der ikke noget specifikt program med fokus på

landdistrikterne. To delprogrammer ("Støtte af opførelsen af subsidie-

rede lejligheder" og "Støtte til opførelse af teknisk infrastruktur"), kan

anvendes i landdistrikterne, og ansøgningerne til støtte vil få ekstra

point, hvis det drejer sig om statsligt støttede regioner. Denne fordel

vil vægte 10 pct. af den samlede evaluering. "Støtte af opførelsen af

den subsidierede lejligheder" - tilskud til juridiske enheder inkl.

kommuner og private der bygger lejligheder for folk, der har begræn-

set adgang til boliger på grund af alder, sundhedstilstand eller sociale

situation. Støtten spænder fra 550-650 tusinde CZK (tjekkiske koruna)

efter tilskudsprogrammet. Støtten hører under de minimis, og de mi-

nimis-SGEI reglerne.

47/52

"Støtte til opførelse af teknisk infrastruktur" - tilskud til kommunerne

til klargøring af stederne til udvikling af fremtidige boliger – støtten er

på op til 50.000 CZK pr. enhed. Støtten er indenfor de minimis-

reglen.

2. Formålet med det underprogram der kaldes "Støtte af rehabilitering og

udvikling af landdistrikter", som er meddelt af Ministeriet for Regio-

nal Udvikling, er at støtte fornyelse og udvikling af landdistrikterne.

Det underprogram forudsætter deltagelse af beboere i landdistrikter,

civilsamfundet og foreninger ift. at genopbygge deres landsby i over-

ensstemmelse med lokale traditioner. Modtagerne er kommuner med

op til 3.000 indbyggere.

3. "Landdistriktsprogrammet 2014-2020" er et program via Ministeriet

for Landbrug som især fokuserer på området for fremme af social in-

tegration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdi-

strikterne.

De vigtigste områder for støtte fokuserer på:

• Investeringer i ikke-landbrugsaktiviteter - ansøgeren er en land-

brugs-iværksætter

• Fremme af turisme - ansøgeren er en landbrugs-iværksætter

• Støtte til udvikling af små gårde – ansøgeren er en landbrugs-

iværksætter

4. "Støtte- og Garantifonden for Landbruget og skovbrug (PGRLF)"

støtter landbrugserhvervet. Fondens vigtigste aktivitet er i øjeblikket

at subsidierer renter på lån til virksomheder inden for landbrug, skov-

brug, vandforvaltning og industrier, der beskæftiger sig med behand-

ling af landbrugsproduktionen, og økonomiske støtte til forsikring.

I øjeblikket er PGRLF’s aktiviteten udvidet for at hjælpe landbrugets

operatører i forbindelse med en midlertidig mangel på midler til

driftsomkostningerne i en tid med global krise og for at yde støtte til

færdiggørelsen af projektplaner til kommunerne indenfor "landdi-

striktsprogrammet" ved at godtgøre moms.

Ud over de vigtigste aktiviteter, var PGRLF også involveret i at løse

konsekvenserne af de ødelæggende oversvømmelser i Tjekkiet i 1997

og 2002. På det tidspunkt tildelte fonden enkelt-lån til de berørte

landmænd og operatører i landdistrikterne til generhvervelse og lig-

nende. Disse lån skal, efter en afgørelse i regeringen, ikke tilbagebeta-

les.

48/52

5. Ministeriet for Uddannelse, Ungdom og Sport har for 2015 bebudet en

indkaldelse af ansøgninger ift. programmet "Udvikling af den pæda-

gogiske kapacitet i børnehaver og folkeskoler etableret af regionale

myndigheder".

Programdeltagerne er kommuner eller sammenslutninger af kommu-

ner om oprettelsen af børnehaver eller folkeskoler efter følgende juri-

diske former:



Tilladelse til organiseringen af, at en børnehave eller en folkeskole

drives af en kommune.

Eller frivillige sammenslutninger af kommuner, der opretter en

børnehave eller en folkeskole i juridiske form.

At undervise juridiske enheder, i at handle som en børnehave eller

en folkeskole drevet af en gruppe af kommuner.

Tilladelse til organiseringen af, at en børnehave eller en folkeskole

drives af en gruppe af kommuner.

49/52

Tyskland

Ambassaden i Berlin har modtaget et koordineret svar fra Landbrugsmini-

steriet og Finansministeriet, som oplyser følgende:

Der findes ingen tyske skattemæssige incitamenter, som understøtter til-

tag til bosætning og udvikling i landdistrikterne.

Landbrugsmæssige udstykningsselskaber eller udstykningsforeninger

(tysk: landwirtschaftliche Siedlungsgesellschaften) er fritaget for sel-

skabsskat og erhvervsskat for deres aktiviteter i offentlighedens interesse.

Skattefritagelsen gælder for gennemførelsen af udstykningstiltag til for-

bedring af agrarstrukturen og til udvikling i landdistrikterne. Landbrugs-

mæssige udstykningsselskaber er herudover anerkendt som almennyttige

selskaber, som er underlagt en reduceret omsætningsafgift på 7 pct. Det er

Finansministeriets vurdering, at de direkte skattefordele som følge heraf

er relativt begrænsede – målt på de samlede udviklingstiltag, som forføl-

ges i landdistrikterne.

Fsva. andre økonomiske incitamenter henleder Landbrugsministeriet op-

mærksomheden på den tyske føderale struktur med 16 delstater. I ud-

gangspunktet er landbrug og landdistrikter et delstatsanliggende. Der fin-

des dog områder, som Forbundsregeringen og delstaterne løfter i fælles-

skab.

Et vigtigt program er ”Forbedring af agrarstrukturen og beskyttelsen af

kyststrækninger” (i det følgende fork. AK, se også nedenstående). Ind-

holdet af AK besluttes af repræsentanter fra Forbundsregeringen og del-

staterne. Sidstnævnte er ansvarlige for gennemførelsen af programmet,

som i det store og hele er sammenfaldende med anvendelsesområdet for

ELFUL-forordningen. Under programområde 1, 'Forbedring af den land-

lige struktur', befinder sig følgende tiltag, som Landbrugsministeriet har

fremhævet: Integrerede koncepter for udvikling af landdistrikterne, planer

for udviklingen af landsogn, regional forvaltning, landsbyfornyelse og -

udvikling, infrastrukturtiltag tilpasset det landlige særpræg, omlægning af

landdistrikternes grundejerskab og udformningen af landdistrikterne.

Inden for dette program gennemføres også LEADER i Tyskland (Liaison

Entre Actions de Dévelopment de l'Économie Rurale). De højeste støtte-

rater udgør mellem 35 og 100 pct.. Støtten finansieres af 60 pct. fra for-

bundet og 40 pct. fra delstaterne.

Se også Landbrugsministeriets engelske oplysninger om landdistrikter,

http://www.bmel.de/EN/RuralAreas/rural-areas_node.html

50/52

På grundlag af AK blev den nationale rammeregulering til udvikling af

landdistrikter i henhold til implementeringen af ELFUL-forordningen

udviklet, notificeret over for EU-Kommissionen og godkendt. Den inde-

holder komponenter fra de tyske delstaters programmer til udvikling af

landdistrikter og skaber dermed en forbindelse mellem den nationale stra-

tegiplan for udvikling af landdistrikter og delstaternes programmer.

Den nationale ramme har til formål at fremme udviklingen af delstaternes

egne udviklingsplaner, at udnytte synergieffekter til at opnå regelforenk-

ling i forhold til EU-Kommissionens kontroludøvelse, og den støtter i det

store og hele muligheden for en forenklet godkendelse af udviklingspro-

grammer i landdistrikterne.

51/52

Ungarn

Ambassaden i Budapest oplyser, at nedenstående er baseret på oplysnin-

ger fra det internationale kontor i det ungarske Landbrugsministerium:

Herværende Landbrugsministerium er primære myndighed med ansvar

for udvikling i landdistrikterne i Ungarn.

I den ungarske skattelovgivning eksisterer en række skræddersyede skat-

teregler, som har til formål specifikt at understøtte bosætning og udvik-

ling i landdistrikterne og herunder sikre, at landbefolkningen beskæftiget i

landbruget bliver boende og garanteres en minimumsindkomst. Skattereg-

lerne er imidlertid fortrinsvis rettet mod landbruget, folk beskæftiget i

landbruget, samt små- og mellemstore virksomheder – og ikke landbe-

folkningen mere generelt. Centralt i skattereglerne står en reduktion i ind-

komstskat og adgang til skattefordele.

Af konkrete tiltag kan eksempelvis nævnes:



Landbrugsvirksomheder er fritaget fra at betale indkomstskat, såfremt

den årlige indkomst er under HUF 600.000



Forskellige former for skattefordele for landbrugsvirksomheder ifm.

opgørelse af omkostningsniveau



Mulighed for skattebetalinger i faste beløb (lump sums)



Primærproducenter af landbrugsprodukter er fritaget fra at betale 15

pct. arbejdsmarkedsbidrag og 13 pct. pensionsbidrag



Små landbrug er fritaget fra at betale 3 pct. sundhedsforsikring og 27

pct. socialskat



Små- og mellemstore virksomheder/landbrug kan få adgang til skatte-

fradrag i forbindelse med køb af anlægsaktiver og ved igangsættelse

af udviklingsaktiviteter



Primærproducenter er fritaget fra at betale lokal selskabsskat, såfremt

årlig indtægt ikke overstiger HUF 600.000



Dispensation for landbrugsvirksomheder for betaling af skat på byg-

ninger og underudvikle jordbesiddelser



I visse tilfælde dispensation for landbrugsvirksomheder for indbeta-

ling til socialskat

52/52

Østrig

Ambassaden i Wien har talt med det østrigske finansministerium samt

været i kontakt med Wirtschaftskammer Österreich (arbejdsgivernes pa-

raplyorganisation i Østrig). På den baggrund oplyses følgende:

Der findes i Østrig ikke skattemæssige incitamenter, som understøtter

bosætning og udvikling i landdistrikterne. Det østrigske finansministeri-

um henviser dog til arbejdsgivernes paraplyorganisation i Østrig, der som

en af de fire socialpartnere i Østrig har en omfattende rolle i politikformu-

lering og implementering.

Grundet Østrigs føderale struktur er der ifølge arbejdsgivernes paraplyor-

ganisation i Østrig, målrettet til virksomheder, både statslige og delstats

specifikke økonomiske incitamenter, som understøtter bosætning og ud-

vikling i landdistrikterne. Incitamenterne spænder fra finansielle engangs-

tilskud, fordelagtige kreditaftaler og gratis konsulentydelser til virksom-

heder m.m..

Med en kreditvolumen på op til 7,5 mio. EUR giver eks. Østrigs udvik-

lingsbank, Austria Wirtschaftsservice Gesellschaft mbH, tilskud, lån og

garantier til virksomheder med højteknologiske, strukturfremmende og

vækstskabende projekter i udkantsregioner og industriområder præget af

tilbagegang.

Link:

http://www.awsg.at/Content.Node/innovation-investition/nationale-

finanzierung/kredite/46925.php.

En oversigt over de aktuelle tilskudsmuligheder inden for samtlige sekto-

rer og områder kan tilgås på nedenstående link.

www.wko.at/foerderungen, som dog ikke udelukkende er rettet mod

landdistrikter/udkantsområder.