TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 47: Orientering om en ny udmelding fra Aarhus Letbane I/S vedrørende tidsplanen for letbaneselskabets og Banedanmarks anlægsarbejder på Grenaabanen, fra transport- og bygningsministeren

Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 47
Offentligt

MINISTEREN

Transportudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

2. september 2015

2015 - 228

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Jeg vil hermed orientere om en ny udmelding fra Aarhus Letbane I/S i dette

forår om tidsplanen for letbaneselskabets og Banedanmarks anlægsarbejder på

Grenaabanen i forbindelse med letbaneprojektet.

Aarhus Letbane I/S og Banedanmark skal begge gennemføre en række tilpas-

ninger og anlægsarbejder på Grenaabanen. For Banedanmarks vedkommende

gælder det en sporfornyelse på hele strækningen og en hastighedsopgradering

af strækningen Ryomgaard-Grenaa, som blev aftalt med

Aftale om Metro, Let-

bane, Nærbane og Cykler af 12. juni 2014.

For Aarhus Letbane I/S’ vedkom-

mende drejer det sig om en tilpasning af hele strækningen til letbanedrift med

et nyt signalsystem, elektrificering, tilpasning af perroner mv.

Denne arbejdsdeling følger af den politiske aftale mellem staten, Region

Midtjylland og Aarhus Kommune vedr. Aarhus Letbane den 31. oktober 2011,

som også blev stadfæstet med Lov om Aarhus Letbane i 2012. Her blev de tidli-

gere tanker om at overdrage ejerskabet af Grenaabanen til letbaneselskabet

opgivet, idet de lokale parter ikke ønskede at overtage ejerskabet og det øko-

nomiske ansvar for, herunder de sporarbejder, som Banedanmark nu skal gen-

nemføre. Parterne var indforståede med, at dette ville stille høje krav til koor-

dinering mellem Aarhus Letbane I/S og Banedanmark.

Frem til dette forår har Banedanmark således også haft en aftale med Aarhus

Letbane I/S om, at Banedanmark skulle gennemføre deres anlægsarbejder i en

ca. 3 måneders periode i starten af 2017 i koordinering med Aarhus Letbane

I/S’ arbejde på strækningen. Arbejdet var hermed tiltænkt gennemført før ok-

tober 2017, hvor Aarhus Letbane I/S har lovet, at de ydre strækninger på letba-

nen kan åbne. Hensigten har været, at banen fremstår i god stand ved åbnin-

gen, og at letbanedriften kan tilrettelægges efter en kørehastighed på 100 km/t,

hvilket letbaneselskabet specifikt indkøber togmateriel til.

På trods af denne aftale valgte Aarhus Letbane I/S i dette forår at tilsidesætte

hensynet til Banedanmark og i stedet indgå en aftale med deres entreprenør,

ASAL, som ifølge det oplyste giver dem fuldt råderum over Grenaabanen fra

medio 2016 frem til oktober 2017. Dette vil givetvis mindske kompleksiteten i

opgaven for letbaneselskabet og ASAL, men efterlader samtidig Banedanmark

uden et klart defineret tidsrum, til at gennemføre det arbejde, de skal udføre før

letbanens planlagte åbning.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 47: Orientering om en ny udmelding fra Aarhus Letbane I/S vedrørende tidsplanen for letbaneselskabets og Banedanmarks anlægsarbejder på Grenaabanen, fra transport- og bygningsministeren

Det er lykkedes at indgå en aftale om, at Banedanmark alligevel kan gennemfø-

re fornyelsesaktiviteter på strækningen mellem Aarhus og Ryomgaard i løbet af

2016, idet sporarbejdet ikke er så omfattende her. Hermed vil hovedparten af

letbanedriften kunne igangsættes, når Aarhus Letbane I/S har færdiggjort de-

res arbejde.

Undtagelsen vil være de 1-2 tog i timen, der skal køre helt til Grenaa. Ba-

nedanmark har konkluderet, at det selv med en forcering ikke vil være muligt

at lave en fremrykning af fornyelses- og opgraderingsarbejder mellem Ryom-

gaard og Grenaa til 2016, herunder sporarbejderne på Ryomgaard station, hvor

udførselsmetoden skal aftales nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af be-

slutningsgrundlaget.

På denne delstrækning kan der således ikke ske en fremrykning i forhold til den

oprindeligt forudsatte tidsplan, og Banedanmarks anlægsarbejder kan som

udgangspunkt først gennemføres efter, at Aarhus Letbane I/S’ entreprenør har

afsluttet deres anlægsarbejde.

Aarhus Letbane I/S har fremsat et alternativt forslag om, at de kunne overtage

Banedanmarks opgaver på strækningen ved at tildele opgaven til ASAL uden

udbud. Aarhus Letbane I/S har anført, at dette ville kunne mindske koordinati-

onsbehovet, som hermed lægges ud til entreprenøren med reference til én byg-

herre, og at der ville kunne spares tid ved at undgå udbudsprocesser.

Det er dog ikke en løsning jeg ser for mig. Med de politiske aftaler omkring

fordyrelsen af Aarhus Letbane i foråret 2014 og den efterfølgende lovændring,

hvor staten ikke længere er involveret i projektet som ejer, blev det lagt fuld-

stændigt fast, at staten ikke involverer sig yderligere eller tager økonomisk an-

svar for projektet ud over det statslige tilskud, der allerede er tildelt.

Den løsning, der bedst sikrer en klar adskillelse af statens økonomi fra letbane-

projektet, som er på linje med de oprindelige politiske aftaler, og som samtidig

er udbudsjuridisk set er mest ”efter bogen”, er, at Banedanmark fortsat gen-

nemfører sporfornyelsen og hastighedsopgraderingen på strækningen Ryom-

gaard-Grenaa. Transport- og Bygningsministeriet har derfor besluttet, at Ba-

nedanmark fortsat skal stå for at gennemføre deres anlægsopgaver.

Den mest umiddelbare løsning er, at Banedanmarks arbejde gennemføres i

forlængelse af, at Aarhus Letbane I/S afslutter deres anlægsarbejder i løbet af

2017. Hvis ikke letbaneselskabet formår at optimere deres tidsplan og ASAL’s

arbejde først afsluttes i oktober 2017, hvor deres rådighed over strækningen

ophører, indebærer det imidlertid en risiko for, at delstrækningen mellem Ry-

omgaard og Grenaa åbner endnu senere end udmeldt, eller at Banedanmarks

anlægsarbejder må gennemføres efter letbanens åbning, med en ny lukning af

banen til følge.

Side 2/3

Jeg vil lægge vægt på, at Banedanmark fortsat tilrettelægger deres arbejde efter

en økonomisk fornuftig gennemførelse. Ud fra dette hensyn vil Banedanmark

tidsmæssigt kunne tilrettelægge anlægsarbejdet, så det så vidt muligt tilgodeser

letbaneselskabets ønsker.

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Hans Chr. Schmidt