Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1560953_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. oktober 2015
Økonomikontoret
Casper Grue Jensen
2015-0030-3674
1698409
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 42 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. juli 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Jesper Roest Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvor store årlige udgifter fra 2002 frem til i dag hhv. telebranchen, flybranchen og den øvrige transportbranche har haft i forbindelse med opfyldelse af terrorlovgivning, til justitsministeren
1560953_0002.png
Spørgsmål nr. 42 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren estimere, hvor store årlige udgifter fra 2002
frem til i dag hhv. telebranchen, flybranchen og den øvrige
transportbranche har haft i forbindelse med opfyldelse af ter-
rorlovgivning, herunder lovpligtig indhentning og opbevaring
af informationer?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-
talelser fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Erhvervs- og
Vækstministeriet samt Transport- og Bygningsministeriet.
Telebranchen
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har om udgifterne inden for tele-
branchen oplyst følgende:
”Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er ikke bekendt med
udgifter for telebranchen vedr. terrorlovgivning. Der er dog
indhentet bidrag fra Erhvervs- og Vækstministeriet, herunder
Erhvervsstyrelsen, der oplyser følgende:
Erhvervsstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger, der gør
det muligt at estimere de samlede årlige udgifter for telebran-
chen til opfyldelse af terrorlovgivningen fra 2002 og frem til i
dag.
I forhold til teleselskabernes registrering og opbevaring af op-
lysninger om teletrafik i henhold til bekendtgørelse af lov om
rettens pleje nr. 1308 af 9. december 2014 (retsplejeloven) §
786, stk. 4, samt bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006,
om udbydere af elektroniske kommunikationsnets- og elektro-
niske tjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om
teletrafik (logningsbekendtgørelsen), kan det dog oplyses, at
den daværende Erhvervs- og Selskabsstyrelse i forbindelse
med udstedelse af logningsbekendtgørelsens i 2007 lavede en
såkaldt AMVAB-måling af de årlige administrative byrder.
Målingen viste, at logningsbekendtgørelsen ville påføre tele-
selskaberne årlige administrative byrder på 69,6 mio. kr.
I forbindelse med ophævelsen af reglerne om sessionslogning,
som blev gennemført med en ændring af logningsbekendtgø-
relsen i juni 2014
1
, blev der foretaget en ny måling af de admi-
1
Bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014 om ændring af bekendtgørelse om udbydere af
elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering
og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen).
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvor store årlige udgifter fra 2002 frem til i dag hhv. telebranchen, flybranchen og den øvrige transportbranche har haft i forbindelse med opfyldelse af terrorlovgivning, til justitsministeren
nistrative byrder. Målingen viste, at ophævelsen af kravet om
sessionslogning ikke medførte administrative lettelser, idet
sessionslogningen skete i en samlet proces med logningen af
øvrige data pba. af krav, der fortsat er gældende. Omkostnin-
gerne forbundet med drift og vedligehold af systemerne blev
ikke forandret som følge af ophævelsen af sessionslogningen,
idet omfanget af systemer og serverkapacitet ikke ændrede sig
i en grad, der gav anledning til en reduktion i omkostningerne.
I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelse nr. 619 af 18.
juni 2009 om planlægning og gennemførelse af beredskab for
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, blev der desu-
den lavet en AMVAB-måling, der viste, at bekendtgørelsen
ville påføre teleselskaberne årlige administrative byrder på
18,1 mio. kr.
AMVAB eller Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes
Administrative Byrder er en metode, der bruges til at måle ad-
ministrative byrder for virksomheder, forbundet med efterle-
velse af konkrete lovkrav. De angivne tal skal tages med for-
behold for, at det er en række år siden, at målingerne blev fore-
taget samt for den teknologiske og konjunkturmæssige udvik-
ling siden da.”
Søfartsbranchen
Erhvervs- og Vækstministeriet har for så vidt angår udgifter for søfarts-
branchen indhentet en udtalelses fra Søfartsstyrelsen, som har oplyst føl-
gende:
”Søfartsstyrelsen kan oplyse, at danske rederier skønnes at ha-
ve haft udgifter i størrelsesordenen 40 mio. kr. årligt i forbin-
delse med opfyldelse af terrorlovgivning siden 2002. Skønnet
omfatter både etableringsomkostninger og løbende udgifter og
er foretaget på baggrund af beregninger udført i forbindelse
med vedtagelse af Lov om sikkerhed til søs i 2003 og efter for-
nyede drøftelse med bl.a. Danmark Rederiforening i 2015.
Terrorreguleringen for danske skibe udgøres af en EU-
forordning (725/2004), som gennemfører den internationale
kode for sikring af skibe og havnefaciliteter, vedtaget af FN’s
søfartsorganisation, IMO, i 2002.
Selvom EU-forordningen først finder anvendelse fra 1. juli
2004 antages de årlige udgifter forbundet med opfyldelsen i
gennemsnit at være de samme fra 2002, da indkøb af udstyr,
uddannelse af personale osv. er igangsat før ikrafttrædelsesda-
toen af hensyn til at opfylde reguleringen fra dens ikrafttræ-
den.”
Øvrige transportbrancher
3
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvor store årlige udgifter fra 2002 frem til i dag hhv. telebranchen, flybranchen og den øvrige transportbranche har haft i forbindelse med opfyldelse af terrorlovgivning, til justitsministeren
Transport- og Bygningsministeriet har for så vidt angår udgifter for den
øvrige transportbranche indhentet en udtalelse fra Trafik- og Byggestyrel-
sen, som har oplyst følgende:
”Trafik- og Byggestyrelsen er ikke bekendt med, at der findes
opgørelser i Danmark over de årlige udgifter til opfyldelse af
terrorlovgivning i vejtransportbranchen, luftfartsbranchen,
havnebranchen eller jernbanebranchen.
Det er kun virksomhederne selv, der besidder disse oplysnin-
ger.
Security i luftfarten og på havneområdet reguleres via europæ-
isk lovgivning. I forlængelse heraf har Trafik- og Byggestyrel-
sen rettet henvendelse til Europa-Kommissionen med henblik
på at afklare, hvorvidt Europa-Kommissionen har foretaget
analyser af hvilke årlige udgifter, som de europæiske security-
foranstaltninger har påført luftfartsbranchen. Europa-
Kommissionen har oplyst, at den ikke har udarbejdet sådanne
løbende analyser.”
4