REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at kommentere dommen over Sam Mansour afsagt af Østre Landsret den 1. juli 2015 herunder oplyse, hvor stor en del af straffen på 4 års fængsel den dømte efter sædvanlige afsoningsregler for ikke-danske statsborger skal afsone før løsladelse og udvisning, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. august 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Sebastian Boel Byth

2015-0030-3605

1669692

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. juli 2015. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at kommentere dommen over Sam Mansour afsagt af Østre Landsret den 1. juli 2015 herunder oplyse, hvor stor en del af straffen på 4 års fængsel den dømte efter sædvanlige afsoningsregler for ikke-danske statsborger skal afsone før løsladelse og udvisning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 3 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere dommen over Sam Mansour

afsagt af Østre Landsret den 1. juli 2015 herunder oplyse, hvor

stor en del af straffen på 4 års fængsel den dømte efter sædvan-

lige afsoningsregler for ikke-danske statsborger skal afsone før

løsladelse og udvisning. Hvis ikke udvisning efter afsoning

kan ske, har det så indflydelse på afsoningens længde?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Said Mansour blev ved Østre Landsrets ankedom af 1. juli

2015 for overtrædelse af straffelovens § 114 e, § 136, stk. 1 og

2, og § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 89, idømt fængsel i 4 år.

Han blev endvidere i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1,

samt udlændingelovens 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 2, nr. 5, frakendt

sin danske indfødsret og udvist af Danmark med indrejsefor-

bud gældende for bestandigt.

Said Mansours forsvarer, advokat Thorkild Høyer, har ved

brev af 7. juli 2015 indgivet ansøgning til Procesbevillings-

nævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret som

tredje instans. Procesbevillingsnævnet har ikke taget stilling til

ansøgningen endnu.”

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen går ud fra, at der ønskes

oplysninger om prøveløsladelse af udlændinge, der er dømt ef-

ter straffelovens bestemmelser om terror og tillige er udvist

ved dommen.

Direktoratet skal indledningsvis bemærke, at hvis et kriminal-

forsorgsområde mener, der skal gives tilladelse til prøveløsla-

delse af en indsat, der er dømt for overtrædelse

af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 eller 13 (terror), skal

sagen forelægges for direktoratet til afgørelse. Der skal desu-

den ske høring af politiet, herunder Politiets Efterretningstjene-

ste, inden der meddeles tilladelse til prøveløsladelse.

Udenlandske indsatte, der skal udvises, løslades på prøve efter

straffelovens § 38, stk. 2, når 1/2, dog mindst 2 måneder, af

straffen er udstået. Dette gælder uanset varigheden af indrejse-

forbuddet.

Det er dog en forudsætning for prøveløsladelse efter afsoning

af 1/2 af straffetiden, at den pågældendes udvisning umiddel-

bart kan gennemføres.

Det er også en forudsætning, at den indsatte opfylder betingel-

serne for prøveløsladelse efter udståelse af 2/3 af straffen i

henhold til straffelovens § 38, stk. 1. Dette indebærer, at der

ikke må foreligge en væsentlig risiko for recidiv til ikke-

bagatelagtig kriminalitet. Derimod stilles der i de tilfælde, hvor

udvisningen kan gennemføres, ikke krav om passende ophold

og arbejde eller andet underhold.

Hvis den indsatte modsætter sig prøveløsladelse og udsendelse,

kan der ske prøveløsladelse og udsendelse mod den indsattes

vilje (tvangsprøveløsladelse). Det er en forudsætning for

tvangsprøveløsladelse, at der ikke skønnes at foreligge en væ-

sentlig risiko for recidiv til ikke-bagatelagtig kriminalitet, og at

udvisningen kan gennemføres med det samme.

I nogle tilfælde kan udvisningen ikke umiddelbart gennemfø-

res, fordi der foreligger en retlig hindring for at gennemføre

udvisningen. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor den

indsatte har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i Dan-

mark, og den indsatte efter udlændingeloven har ret til at op-

holde sig her i landet, mens ansøgningen om opholdstilladelse

behandles.

Foreligger den retlige hindring for at gennemføre udvisningen

fortsat, når den indsatte har udstået 2/3 af straffetiden, men er

betingelserne for løsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, til

stede, vil prøveløsladelse efter denne bestemmelse kunne ske

på dette tidspunkt. Det er direktoratets erfaring, at anklage-

myndigheden i disse tilfælde typisk vil begære varetægts-

fængsling efter udlændingelovens § 35, indtil udvisning kan

ske.”