Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1561359_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. oktober 2015
Politikontoret
Louise Falkenberg
2015-0030-3743
1710781
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 133 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Louise Falkenberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, hvilke data om borgere Europol har adgang til, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 133 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke data om borgere Euro-
pol har adgang til, hvilke krav der stilles til opbevaring og da-
tabeskyttelse, samt hvilken adgang til data andre EU-lande har,
og hvilken adgang der er til udveksling af data med tredjelan-
de.”
Svar:
1.
Det følger af artikel 10, stk. 1, i Rådets afgørelse af 6. april 2009 om op-
rettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol), at Europol opretholder
og vedligeholder Europols informationssystem og de analyseregistre, som
er reguleret i rådsafgørelsens artikel 14. Europol kan desuden i medfør af
rådsafgørelsens artikel 10, stk. 2 og 3, oprette og vedligeholde andre sy-
stemer til behandling af personoplysninger.
2.
Det nærmere indhold af Europols informationssystem (EIS) er fastlagt i
rådsafgørelsens artikel 12.
Det fremgår af artikel 12, stk. 1, at de oplysninger, der registreres i EIS,
skal vedrøre personer, der i overensstemmelse med den pågældende med-
lemsstats nationale ret mistænkes for at have begået eller have deltaget i en
strafbar handling, der henhører under Europols kompetence, eller som er
dømt for en strafbar handling, eller personer, om hvem der ifølge den be-
rørte medlemsstats nationale ret er konkrete indicier for eller rimelig grund
til at tro, at de vil begå strafbare handlinger, som henhører under Europols
kompetence.
Artikel 12, stk. 2, regulerer hvilke oplysninger vedrørende de personer, der
er omfattet af artikel 12, stk. 1, der må omfattes af registeret. Dette gælder
oplysning om navn, fødedato og fødested, nationalitet, køn, bopæl, erhverv
og opholdssted samt socialsikringsnummer, kørekort, identifikationsdo-
kumenter og pasoplysninger. Registeret må desuden om nødvendigt omfat-
te oplysninger om andre kendetegn, som kan tjene til at identificere perso-
nen, herunder f.eks. fingeraftryksoplysninger og dna-profil.
Ud over de i stk. 2 omhandlede oplysninger kan informationssystemet dog
også anvendes til at behandle en række øvrige oplysninger om strafbare
forhold vedrørende personkredsen omfattet af stk. 1. Dette gælder bl.a. op-
lysninger om strafbare handlinger, formodede strafbare handlinger samt
oplysninger om, hvornår, hvor og hvordan de blev begået eller formodes
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, hvilke data om borgere Europol har adgang til, til justitsministeren
begået og mistanke om medlemskab af en kriminel organisation, jf. artikel
12, stk. 3.
Yderligere oplysninger, som Europol eller nationale enheder er i besiddel-
se af om de personer, der er omhandlet i stk. 1, kan på anmodning videre-
gives til enhver national enhed eller Europol, jf. artikel 12, stk. 4. De nati-
onale enheders videregivelse af oplysninger foregår under overholdelse af
national ret.
Retten til at foretage søgning i informationssystemet er forbeholdt de nati-
onale enheder, forbindelsesofficererne, Europols direktør, vicedirektører
og bemyndigede medlemmer af personalet. De kompetente myndigheder,
som medlemsstaterne har udpeget, kan dog også søge i Europols informa-
tionssystem. Resultatet af en sådan søgning vil imidlertid kun vise, om de
ønskede oplysninger er lagret i informationssystemet, og nærmere oplys-
ninger vil skulle indhentes fra den nationale enhed. Der henvises i den for-
bindelse til rådsafgørelsens artikel 13.
3.
Europol kan desuden oprette analyseregistre. Analyseregistre oprettes
med henblik på analyser defineret som indsamling, behandling eller an-
vendelse af oplysninger med det formål at understøtte strafferetlige efter-
forskninger. De nærmere betingelser for oprettelse af analyseregistre er
fastlagt i artikel 13-16.
Analyseregistre kan indeholde oplysninger om de personer, der er omfattet
af artikel 12, stk. 1. Analyseregistre kan dog også indeholde oplysninger
om personer, der kan blive indkaldt som vidner i forbindelse med efter-
forskninger af de pågældende strafbare forhold eller i efterfølgende straf-
fesager, personer, der har været offer for en af de pågældende strafbare
handlinger, eller om hvem visse omstændigheder giver grund til at antage,
at de kan blive offer for en sådan strafbar handling, kontakt- og ledsage-
personer og personer, som kan skaffe oplysninger om de pågældende
strafbare handlinger.
Behandling af personoplysninger om racemæssig eller etnisk oprindelse,
politiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagfore-
ningsmæssigt tilhørsforhold samt oplysninger om helbredsforhold eller
seksuelle forhold er kun tilladt, hvis det er strengt nødvendigt af hensyn til
det pågældende registers formål, og hvis disse oplysninger supplerer andre
personoplysninger, der allerede er indeholdt i registeret.
3
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, hvilke data om borgere Europol har adgang til, til justitsministeren
For hvert analyseregister skal Europols direktør i en instruks om oprettelse
af registeret bl.a. fastlægge de persongrupper, der kan lagres oplysninger
om, og typen af oplysninger, der skal lagres, deltagerne i analysegruppen
på det tidspunkt, hvor registeret oprettes, og betingelserne for videregivel-
se af de lagrede personoplysninger, herunder til hvilke modtagere og under
hvilke betingelser.
Alle deltagere i en analysegruppe kan søge oplysninger i registeret. Til
analysegruppen er knyttet analytikere og andet personale ved Europol, der
udpeges af direktøren, og forbindelsesofficerer og/eller eksperter fra de
medlemsstater, der har leveret oplysningerne, eller som er berørt af analy-
sen.
4.
Det følger af artikel 20, at Europol kun lagrer oplysninger i dataregistre,
så længe det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver. Det skal
senest tre år efter registreringen undersøges, om det fortsat er nødvendigt
at opbevare de pågældende oplysninger. Det kan ved denne gennemgang
besluttes fortsat at lagre de pågældende oplysninger indtil næste gennem-
gang, der finder sted efter en ny treårsperiode, hvis lagringen stadig er
nødvendig for udførelsen af Europols opgaver.
Hvis en medlemsstat i sine nationale registre sletter oplysninger, der er vi-
deregivet til Europol, og som er lagret i andre Europolregistre, underretter
den Europol herom. Europol skal i så fald slette de pågældende oplysnin-
ger, medmindre Europol har en videre interesse i dem, der bygger på efter-
retninger, som er mere vidtgående end dem, som den pågældende med-
lemsstat er i besiddelse af. Oplysninger slettes dog ikke, hvis dette ville
skade væsentlige interesser for den registrerede. I så fald anvendes oplys-
ningerne alene med den registreredes samtykke.
5.
Rådsafgørelsens kapitel 5 indeholder bestemmelser om databeskyttelse
og datasikkerhed, herunder bestemmelser om databeskyttelsesniveau, da-
tabeskyttelsesansvar og datasikkerhed.
Det følger således af artikel 35, at hver medlemsstat og Europol med hen-
blik på Europols databehandling træffer foranstaltninger for bl.a. at forhin-
dre uautoriseret registrering af oplysninger samt uautoriseret adgang til
ændring eller sletning af registrerede personoplysninger og sikrer, at auto-
riserede personer kun får adgang til de oplysninger, som henhører under
deres kompetence, og at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke
4
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, hvilke data om borgere Europol har adgang til, til justitsministeren
myndigheder, der kan videregives eller er blevet videregivet personoplys-
ninger.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 132
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg om kontrollen med Europol.
6.
For så vidt angår spørgsmålet om Europols adgang til udveksling af per-
sonoplysninger med tredjelande kan der henvises til Justitsministeriets be-
svarelse af 7. oktober 2015 af spørgsmål nr. 199 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg.
7.
Kommissionens forslag til en ny forordning om Europol indeholder bl.a.
forslag om at opdatere reglerne om databeskyttelse. Som det fremgår af
den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 130 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg er forordningsforslaget i øjeblikket under forhandling i Rådet
og Parlamentet, og forslaget kan i den forbindelse undergå ændringer.
Det bemærkes, at svaret er enslydende med Justitsministeriets samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 20 vedrørende forslag til lov om omdannelse af
retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29) fra Folketingets Europaudvalg.
5