Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1575515_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. december 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Mia Schumacher
2015-0030-3731 + 2015-
0030-3732
1789824
Ved spørgsmål nr. 122 (Alm. del) stillet efter ønske fra Pernille Skipper
(EL) til justitsministeren den 25. august 2015 ønskede Folketingets Rets-
udvalg en redegørelse for kriterierne for udstedelse af en ransagningsken-
delse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler.
Spørgsmålet blev besvaret den 28. oktober 2015. I besvarelsen henviste
Justitsministeriet til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrø-
rende forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsord-
ning (L 29) fra Folketingets Europaudvalg.
Det fremgik bl.a. af besvarelsen, at Justitsministeriet til brug herfor havde
anmodet Udenrigsministeriet om via de danske ambassader at indhente en
udtalelse fra de relevante myndigheder i de øvrige 27 EU-medlemsstater.
Justitsministeriet oplyste på den baggrund i besvarelsen om reglerne for
ransagning i 24 ud af de øvrige 27 EU-medlemsstater.
Det fremgik desuden af besvarelsen, at Justitsministeriet ikke havde mod-
taget oplysninger fra de relevante myndigheder i Bulgarien, Slovenien og
Storbritannien forud for besvarelsen af spørgsmål nr. 122 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet har efterfølgende modtaget oplysninger fra de relevante
myndigheder i Storbritannien om de britiske regler for ransagning.
Vedrørende de britiske regler om ransagning har den danske ambassade i
London oplyst følgende:
”Den britiske proces for udstedelse af en ransagningskendelse
er fastlagt ved lov i del II af den såkaldte ”Police and Criminal
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
Evidence Act 1984”. Udstedelse af en ransagningskendelse
sker på baggrund af en ansøgning fra politiet til domstolene,
der vurderer, om der er rimelige grunde til at tro, at en lovover-
trædelse, hvor der kan rettes anklage, er blevet begået, og at
der er materiale på området, som sandsynligvis kan være af
substantiel værdi for efterforskningen, og som sandsynligvis
vil udgøre relevant bevismateriale. Politiet må endvidere gå
ind og søge på et opholdssted, hvor en arresteret person ophol-
der sig, hvis der er rimelig grund til at mistænke, at der på op-
holdsstedet er bevismateriale, som er relateret til lovovertræ-
delsen.”
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
2