Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1539460_0001.png
Folketingets Udvalg for
Miljø og Fødevarer
København, 11. august 2015
Sagsnr.: 31142
Dok.nr.: 839994
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 39 (MOF alm. del) stillet den 14.
juli 2015 efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT)
Spørgsmål nr. 39:
”Vil ministeren redegøre for de regler, der gælder for salg af fladfiskespecialiteten dabs (saltet, lufttørret
ising) og myndighedernes fortolkning heraf?”
Svar:
Reglerne om fremstilling og salg af fødevarer fremgår af fødevarelovgivningens hygiejneregler. Der er
ikke specifikke regler for fremstilling og salg af dabs. Formålet med reglerne er, at fødevarerne indtil
salg skal fremstilles og opbevares under forhold, så de er beskyttet bedst muligt mod forurening og ikke
giver anledning til sygdom hos forbrugerne. Derfor er hovedprincippet, at fødevarer indtil salg skal
fremstilles og opbevares i lokaler, som er indrettet, så fremstillingen kan foregå uden risiko for
forurening af fødevarerne.
Fødevarelovgivningen indeholder mulighed for at fravige nogle af de indretningsmæssige krav, når der
fremstilles og opbevares fødevarer med traditionelle karakteristika. Det kan fx være fødevarer, der er
historisk anerkendte som traditionelle produkter. Dabs kan betragtes som et traditionelt produkt.
Fødevarestyrelsen har hidtil fortolket reglerne sådan, at der fx kan gives tilladelse til at fravige kravene
til materialer brugt til vægge i tørringslokalet således, at dele af væggen kan erstattes af insektsikkert
net, der tillader høj naturlig luftudskiftning for at fremskynde tørringsprocessen, men som samtidig
sikrer mod skadedyr.
Da den traditionelle produktionsmetode har været anvendt i årtier uden problemer, og der ikke ser ud til
at være eksempler på, at forbrugere er blevet syge af at spise dabs, har jeg bedt Fødevarestyrelsen
ændre dens fortolkning af reglerne.
Eva Kjer Hansen
/ Charlotte Sørensen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk