Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1545917_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01614
Den 14. september 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 4. september 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 119 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René
Christensen på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 119 (alm. del)
Ministeren bedes kommentere materialet fra Jørn Rasmussen, Vordingborg om
kvælstof er mere ven end fjende, jf. MOF alm. del – bilag 35
Svar
De centrale danske forskningsinstitutioner og eksperter inden for området. Der er
ingen tvivl om, at kvælstof er en afgørende faktor for en god vandmiljøtilstand i
kystvandene, hvilket er underbygget af grundig forskning på området, såvel dansk
som internationalt. Der er ingen indikationer på, at forskerne enten tager fejl eller
med vilje har fremført fagligt, misvisende synspunkter siden midten af 80'erne.
Jeg kan i den sammenhæng også henvise til, at den bredt sammensatte
ekspertgruppe som blev nedsat under Natur- og Landbrugskommissionen
konkluderede, at -
”reduktionen af kvælstof til det marine vandmiljø er en
afgørende forudsætning for vandmiljøets mulighed for at genskabe god økologisk
tilstand”,
og
”at der fremadrettet fortsat bør være fokus på reduktion af både
kvælstof og fosfor”.
Rapporten er vedlagt som bilag.
En anden konklusion fra rapporten er, at ”Der
er en dokumenteret sammenhæng
mellem koncentrationerne af klorofyl a (et indirekte mål for biomassen af
planteplankton) og kvælstoftilførslerne i de 35 fjorde, hvorfra der forefindes
overvågningsdata, og kystnære områder, og hyppigheden af
planteplanktonopblomstringer i en række fjorde og i Kattegat kan knyttes til
kvælstoftilførslerne.”
Endvidere beskrives sammenhængen mellem algevækst og næringssalte:
”Når
alger vokser skal de bruge kvælstof (N) til at lave proteiner og fosfor (P) til at
lave f. eks. DNA og membraner. Hvis enten N eller P mangler, kan algerne ikke
vokse. Forholdet mellem tilgængeligheden af N og P ændrer sig fra søerne og ud
igennem fjordene således, at P er relativt mindre tilgængeligt end N i søerne og N
relativt mindre tilgængeligt i havet. P er altså oftest det ’begrænsende’
næringsstof i søerne, mens N er begrænsende for algeproduktionen i havet. I
fjordene skifter det mellem P
‐
begrænsning om foråret og N
‐
begrænsning om
sommeren. Der er en glidende overgang mellem N
‐
og P
‐
begrænsning, fordi N
‐
Miljø- og Fødevareministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
./.
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om kommentar til materialet fra Jørn Rasmussen, Vordingborg, om kvælstof er mere ven end fjende, jf. MOF alm. del - bilag 35, til miljø- og fødevareministeren
1545917_0002.png
og P
‐
behovet varierer mellem forskellige arter af planteplankton. Hvis man
ønsker at reducere mængden af alger og gøre vandet mere klart, skal
udledningerne af det begrænsende næringsstof reduceres yderligere, mens det
kun har mindre betydning af reducere det næringsstof, der er overskud af. Da
forholdet mellem N og P kan have betydning for, hvilke arter der forekommer, er
det hensigtsmæssigt at tilstræbe lave koncentrationer af begge næringsstoffer og
et N/P
‐
forhold, der ligner det forhold, som fandtes i den uberørte tilstand.”
Naturstyrelsen oplyser, at det såkaldte Redfield-forhold er forholdet mellem
kvælstof og fosfor i miljøet, og at planterne skal bruge næringsstofferne i bestemte
forhold for at trives bedst. Planktonalger i havet skal generelt have 16
kvælstofatomer for hvert fosforatom, altså et forhold på 16:1. Ferskvand
indeholder normalt mere end 16 N-atomer for hvert P-atom, og derfor er fosfor
begrænsende, mens det modsatte er tilfældet i havvand, hvor der typisk er færre
end 16 N-atomer for hvert P-atom – og derfor er kvælstof den begrænsende faktor.
Når forholdet 7:1 anvendes, er der tale om forholdet angivet i vægtenheder i stedet
for i antal atomer.
./.
Med hensyn til forsøg udført i en canadisk sø, kan jeg henvise til vedlagte notat fra
Aarhus Universitet, DCE, som blev udarbejdet i forbindelse med et spørgsmål fra
Udvalget for Fødevare, Landbrug og Fiskeri (nr. 84, alm. del 2014). Det
sammenfattes, at ”Forsøg
med tilsætning af næringsstoffer til søer kan give
værdifulde informationer, men det er risikabelt at drage generelle slutninger ud
fra et enkelt forsøg. Det er DCE’s opfattelse, at den reduktion i
fosforbelastningen, der er sket gennem en forbedret spildevandsrensning, har
haft en markant gunstig effekt på tilstande i de danske søer. Det er dog med den
store reduktion, der er sket i fosfortilførslen til de fleste søer, også nødvendigt at
se på betydningen af kvælstof.”
Hertil kommer en nylig offentliggjort forskningsartikel
1
fra den 28. april 2015,
hvor det konkluderes, at det danske vandmiljø er i bedring, og forbedringen først
og fremmest skyldes reduktion i tilførslen af næringsstoffer fra det åbne land og
spildevand.
For yderligere at understrege at indsatsen virker, kan jeg oplyse, at vi nu kan
konstatere, at der er fjordområder, som fx Roskilde Fjord, hvor
kvælstofreduktioner har været medvirkende til, at fjorden har det bedre end i
mange år. Og det er ikke kun Roskilde Fjord, der har fået det bedre, det har en stor
del af de danske fjorde og kystvande.
Det fremgår også af de årlige overvågningsrapporter (NOVANA) fra Aarhus
Universitet, at indholdet af næringssalte i vandet er størst i marine områder med
stor tilførsel af ferskvand, fordi indholdet af kvælstof og fosfor oftest er langt
højere i det afstrømmende ferskvand end i havvand.
Fjordene er derfor generelt de mest næringssaltbelastede marine områder, idet
langt hovedparten af ferskvandsafstrømningen i Danmark løber til fjorde. Det
betyder samtidig, at fjordene også er de marine områder, hvor man tydeligst kan
se virkningen på næringssaltkoncentrationerne af at mindske tilførslerne fra land.
1
Recovery of Danish Coastal Ecosystems After Reductions in Nutrient Loading: A Holistic Ecosystem Approach,
http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs12237-015-9980-0#page-1
2
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om kommentar til materialet fra Jørn Rasmussen, Vordingborg, om kvælstof er mere ven end fjende, jf. MOF alm. del - bilag 35, til miljø- og fødevareministeren
Den årlige vismandsrapport fra det Miljøøkonomiske Råd ”Økonomi og Miljø
2015”, beskriver ligeledes dette. Det fremgår af rapporten, at de mest forurenede
områder er fjorde med stor tilførsel af næringsstoffer fra land. Det er særligt
kvælstoffet, som er den styrende faktor for algevæksten i kystområderne, og øgede
mængder kvælstof kan medføre algeopblomstringer og iltsvind. Derfor er det
heller ikke fagligt relevant at relatere tilførslen af kvælstof til denne type
vandområder med den samlede tilførsel til fx Østersøen.
Der pågår et kasseeftersyn af kvælstofindsatsen i regeringens kvælstofudvalg, og
jeg har endnu ikke forholdt mig til konkrete justeringer af de kommende
vandområdeplaner.
Eva Kjer Hansen
/
Mads Leth-Petersen
3