Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1555269_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 53 (Alm. del):
Udvalget har den 5. oktober 2015 efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 53:
”Hvad er ministerens holdning til, at skoler og institutioner må politian-
melde børn, for at lærere og pædagoger kan opnå erstatning i forbindelse
med voldsepisoder opstået i eksempelvis en undervisningssituation her-
under konsekvenserne for det fremtidige pædagogiske arbejde med ele-
ven og dennes forældre, og vil ministeren tage initiativer for at få ændret
reglerne, så lærere og pædagoger ikke skal politianmelde elever for at
opnå erstatning? Der henvises bl.a. til artiklen ”Nu raser debatten: Skal
7-årige børn politianmeldes for vold?”, bragt på tv2.dk den 1. oktober
2015.”
Svar:
Jeg kan foreløbigt besvare spørgsmålet således:
Lovgivningen om dagtilbud og undervisning indeholder ikke en regule-
ring af erstatningsspørgsmålet i de tilfælde, hvor lærere og pædagoger i
en arbejdssituation kommer til skade som følge af en handling, herunder
vold, begået af en elev.
Lærere og pædagoger er under deres arbejde – ligesom andre arbejdsta-
gere – omfattet af lov om arbejdsskadesikring, som hører under Beskæf-
tigelsesministeriets område. Formålet med denne lov er således at yde
erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved ar-
bejdsskade.
Hvis en lærer eller pædagog kommer til skade i en situation, der skyldes
et ansvarspådragende forhold hos arbejdsgiveren, fx manglende instruk-
tion eller fejl ved tilrettelæggelsen af arbejdet, kan medarbejderen endvi-
12-10-2015
BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Foreløbigt svar på spørgsmål 53: Spm. om ministerens holdning til, at skoler og institutioner må politianmelde børn, for at lærere og pædagoger kan opnå erstatning i forbindelse med voldsepisoder opstået i eksempelvis en undervisningssituation, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
dere rejse krav over for arbejdsgiveren efter dansk rets almindelige er-
statningsregler.
Der stilles ikke krav om politianmeldelse for, at der kan ydes erstatning
efter lov om arbejdsskadesikring eller efter dansk rets almindelige erstat-
ningsregler.
Det krav om politianmeldelse, som nævnes i spørgsmålet, har baggrund i
lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. Denne lov hører
under Justitsministeriets område. Til brug for besvarelsen af det stillede
spørgsmål i forhold til denne lov har Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestilling derfor anmodet Justitsministeriet om en udtalelse. Når
udtalelsen foreligger, vil jeg vende tilbage til spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby