Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 17
Offentligt
1538167_0001.png
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse
Kommissionen godkender offentlig finansiering af den faste vej- og
jernbaneforbindelse over Femern Bælt
Bruxelles, 23 juli 2015
Europa-Kommissionen har godkendt modellen for offentlig finansiering af den faste vej- og
jernbaneforbindelse over Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland, finder den i overensstemmelse
med EU's statsstøtteregler.
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager siger: "Den
faste forbindelse over Femern Bælt vil
gøre rejsetiden mellem Tyskland og den østlige del af Danmark og de andre nordiske lande langt
korter. Det er, til gavn for både befolkningen og økonomien. Derfor er jeg meget glad for, at vi i dag
har godkendt den offentlige finansiering af projektet efter EU's statsstøtteregler".
Den faste forbindelse over Femern Bælt er et nøgleelement i færdiggørelsen af den vigtigste Nord-Syd
rute, der forbinder Centraleuropa og de nordiske lande.
Den finansieringsmodel, Danmark har anmeldt, indebærer offentlig støtte til projektering, anlæg og
drift af den faste vej- og jernbaneforbindelse og vej- og jernbanelandanlæggene i Danmark. Hele
projektet anslås at komme til at koste i alt 64,4 mia. DKK (8,7 mia. EUR), hvoraf en del finansieres af
EU gennem Connecting Europe-faciliteten (se s. 106 i forslaget hertil fra 2014).
Kommissionen finder det ikke nødvendigt at tage endelig stilling til, om den offentlige finansiering, der
ydes til Femern A/S alene med henblik på projektering, anlæg og drift af den faste vej- og
jernbaneforbindelse over Femern Bælt, udgør statsstøtte efter EU's statsstøtteregler. Disse
foranstaltninger stemmer under alle omstændigheder overens med EU's statsstøtteregler, da de
fremmer virkeliggørelsen af et
vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse.
Med hensyn til finansieringen af vej- og jernbanelandanlæggene, dvs. de veje og jernbaneforbindelser i
Danmark, der fører frem til den faste forbindelse over Femern Bælt, finder Kommissionen ikke, at der
er statsstøtte involveret i EU-retlig forstand. Landanlæggene udgør en integrerende del af det
offentlige transportnet i Danmark. Offentlig finansiering af sådanne almene infrastrukturer kan ikke
antages hverken at kunne fordreje konkurrencen eller påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.
Baggrund
Den faste vej- og jernbaneforbindelse over Femern Bælt omfatter en undersøisk sænketunnel mellem
Rødby på Lolland og Puttgarden i Tyskland med dertil hørende jernbane- og vejlandanlæg. Tunnelen
bliver ca. 19 km lang og kommer til at bestå af en elektrificeret dobbeltsporet jernbane og en
firesporet motorvej med nødspor.
Den faste forbindelse over Femern Bælt er sammen med den faste Øresundsforbindelse mellem
Danmark og Sverige, der har været i drift siden juli 2000, et nøgleelement i færdiggørelsen af den
vigtigste Nord-Syd rute mellem Centraleuropa og de nordiske lande. Den er af Kommissionen blevet
anerkendt som et prioriteret projekt inden for rammerne af det transeuropæiske transportnet (TEN-T).
Ifølge planerne vil den faste forbindelse blive åbnet for trafik i 2024.
En ikke-fortrolig udgave af denne afgørelse vil kunne findes under sagsnummeret
SA.39078
i
Statsstøtteregisteret
Kommissionens konkurrencewebsted,
så snart eventuelle
fortrolighedsspørgsmål er blevet afklaret. En oversigt over nye statsstøtteafgørelser, der er
offentliggjort på internettet og i Den Europæiske Unions Tidende, kan findes på
State Aid Weekly e-
News.
IP/15/5433
Pressehenvendelser
Ricardo CARDOSO
(+32 2 298 01 00)
Yizhou REN
(+32 2 299 48 89)
Borgerhenvendelser:
TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 17: Orientering om Kommissionens godkendelse af finansieringsmodellen for Femern Bælt-projektet, fra transport- og bygningsministeren
1538167_0002.png
Europe Direct
på tlf.
00 800 67 89 10 11
eller pr.
mail