Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 14
Offentligt
1537894_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. juli 2015
2015-3001
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Til udvalgets orientering kan jeg oplyse, at Kommissionen har rejst en pilotpro-
jektsag om Danmarks fortolkning af Rådets direktiv 92/106/EØF, der vedrører
de såkaldte kombinerede transporter.
Kombineret transport indebærer, at godset primært transporteres på enten
jernbane, indre vandveje eller søvej på en del af transporten, men at godset må
køres op til 150 km. på vej
internt
i en medlemsstat i starten og i enden af
transporten på løn- og arbejdsvilkår, der ikke svarer til det eksempelvis danske
vilkår i Danmark (svarende til, hvad der gælder for cabotage-transporter). Der
er ingen begrænsninger på, hvor meget man må køre kombinerede transporter.
Danmark fortolker direktivet om kombineret transport således, at varerne skal
være fra EU-lande for at blive omfattet af reglerne om kombineret transport og
dermed den udvidede adgang til cabotage. Danmark har fortolket reglerne på
denne måde, siden reglerne blev implementeret i Danmark i 1993.
Det betyder, at hvis varer fra f.eks. Kina bliver aflæsset i Rotterdam havn, og
transporteret videre til Danmark, omfattes det ikke af reglerne om kombineret
transport i Danmark. Det samme gælder, hvis transporten af varer
fra Kina ankommer direkte til Danmark.
Dette harmonerer med EU-Domstolens dom af 5. oktober 1995 i sag C-96/94,
hvor domstolen udtaler, at ”Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992
om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport
mellem medlemsstaterne finder ikke anvendelse på kombineret transport af
varer mellem tredjelande og medlemsstaterne”.
Danmark vil i overensstemmelse med dommen fastholde sin fortolkning i sva-
ret til Kommissionen.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt