SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land rapportering for store multinationale koncerner, gennemførelse af ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og konsekvensændringer som følge af ophævelse af rentebeskatningsdirektivet) samt resumé

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 45
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (1)

J. nr. 15-1342223

Forslag

til

Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskat-

teloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven

(Indførelse af land-for-land rapportering for store multinationale koncerner, gennemførelse af æn-

dring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og konsekvensændringer

som følge af ophævelse af rentebeskatningsdirektivet)

§1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 1634 af 26. december 2013, § 2 i lov nr. 1376 af 16. december 2014 og senest ved

§ 4 i lov nr. 739 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15.

februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv

77/799/EØF, EU-tidende 2011, nr. L 64 side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU

af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automa-

tisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-tidende 2014, nr. L 359, side 1.”

§ 3 B, stk. 5, 6. pkt.,

ophæves.

§ 3 B

indsættes som

stk. 10-16:

”Stk. 10.

Enhver multinational koncerns ultimative moderselskab, som er skattemæssigt hjemmehø-

rende i Danmark, skal til told- og skatteforvaltningen indgive en land-for-land rapport for et ind-

komstår, hvis koncernen har en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr. i regnskabsåret forud

for det indkomstår, der skal rapporteres for. Land-for-land rapporten skal indgives senest 12 måne-

der efter den sidste dag i det indkomstår, som land-for-land rapporten skal indgives for.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv

2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-tidende

2014, nr. L 359, side 1.

SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land rapportering for store multinationale koncerner, gennemførelse af ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og konsekvensændringer som følge af ophævelse af rentebeskatningsdirektivet) samt resumé

Stk. 11.

Et koncernselskab, som ikke er det ultimative moderselskab, skal indgive land-for-land rap-

porten i overensstemmelse med stk. 10, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) koncernselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter selskabsskattelovens § 1

eller fondsbeskatningslovens § 1, og

2) en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

a) koncernens ultimative moderselskab er ikke forpligtet til at indgive land-for-land

rapporten i det land, hvor det er hjemmehørende,

b) der sker ikke automatisk udveksling af land-for-land rapporterne som følge af, at der

ikke eksisterer en aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark og den ju-

risdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, selv om der er en in-

ternational aftale om udveksling af skatteoplysninger, eller

c) der er en systematisk fejl vedrørende den jurisdiktion, hvor det ultimative modersel-

skab har skattemæssigt hjemsted, og told- og skatteforvaltningen har meddelt dette til

koncernselskabet omfattet af nr. 1.

Stk. 12.

Hvis en eller flere af betingelserne i stk. 11, nr. 2, er opfyldt, og der er mere end et dansk

koncernselskab, jf. stk. 11, nr. 1, skal koncernselskaberne udvælge et af koncernselskaberne som

ansvarlig for indgivelse af land-for-land rapporten til told- og skatteforvaltningen i overensstem-

melse med stk. 10. Udvælgelsen skal meddeles til told- og skatteforvaltningen, jf. stk. 14, 1. pkt.

Stk. 13.

Et koncernselskab vil ikke være forpligtet til at indgive land-for-land rapport til told- og

skatteforvaltningen, selv om en eller flere af betingelserne i stk. 11, nr. 2, er opfyldt, hvis den mul-

tinationale koncern indgiver en land-for-land rapport for det pågældende indkomstår gennem et

stedfortrædende moderselskab til den skattemyndighed, hvor det stedfortrædende moderselskab er

skattemæssigt hjemmehørende, og følgende betingelser er opfyldt:

1) den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende,

kræver indgivelse af land-for-land rapportering,

2) den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende,

har en international aftale om udveksling af oplysninger med Danmark, og der sker automa-

tisk udveksling af land-for-land rapporter i henhold til en aftale mellem de kompetente

myndigheder,

3) der ikke er systematisk fejl vedrørende den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende modersel-

skab er skattemæssigt hjemmehørende, eller told- og skatteforvaltningen har undladt at

meddele en systematisk fejl til koncernselskabet,

4) den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende,

har modtaget en meddelelse, jf. stk. 14, 1. pkt., fra et koncernselskab, som er skattemæssigt

hjemmehørende i samme jurisdiktion som det stedfortrædende moderselskab, om at kon-

cernselskabet skal betragtes som det stedfortrædende moderselskab, og

5) en meddelelse er blevet givet til told- og skatteforvaltningen, jf. stk. 14, 2. pkt.

Stk. 14.

Et ultimativt moderselskab, jf. stk. 10, eller et dansk stedfortrædende moderselskab, jf. stk.

11, i en multinational koncern skal senest inden udgangen af det indkomstsår, for hvilket land-for-

land rapporteringen skal indgives, meddele told- og skatteforvaltningen, at det er forpligtet til at

indgive rapporten. Er koncernselskabet i en multinational koncern ikke det ultimative modersel-

skab eller det stedfortrædende moderselskab, skal koncernselskabet senest inden udgangen af det

indkomstår for hvilket land-for-land rapporteringen skal indgives, meddele til told- og skattefor-

valtningen, hvilket koncernselskab, som er forpligtet til at indgive land-for-land rapporten, og hvor

dette koncernselskab er skattemæssigt hjemmehørende.

Stk. 15.

Ved følgende begreber i stk. 10-14 forstås:

1) En koncern er en gruppe af virksomheder, der er forbundet med hinanden gennem ejerskab

eller kontrol, således at de skal udarbejde et konsolideret koncernregnskab efter de årsregn-

skabsregler, der anvendes af koncernen, eller skulle have udarbejdet et sådant, hvis et eller

flere af selskaberne var børsnoterede.

2) En multinational koncern er en koncern, der har koncernselskaber i mere end én skattejuris-

diktion.

3) Et koncernselskab er:

a) Enhver virksomhed i den multinationale koncern, som optræder som en separat en-

hed i det konsoliderede koncernregnskab eller ville have optrådt sådan, hvis koncer-

nen skulle have udarbejdet et konsolideret koncernregnskab, hvis et eller flere af sel-

skaberne var børsnoterede,

b) enhver virksomhed, der er undladt i det konsoliderede koncernregnskab alene på

grund af virksomhedens størrelse eller uvæsentlighed, og

c) ethvert fast driftssted af en virksomhed omfattet af litra a eller b, hvis der udarbejdes

et separat regnskab for det faste driftssted af hensyn til aflæggelse af årsregnskab el-

ler af skatteregnskab, eller af eksterne tilsynsformål eller koncerninterne manage-

mentkontrol formål.

4) Et ultimativt moderselskab er et koncernselskab, der i en multinational koncern, opfylder

følgende kriterier:

a) Det har direkte eller indirekte tilstrækkelig indflydelse over et eller flere andre kon-

cernselskaber i den multinationale koncern, hvorved selskabet er forpligtet til at ud-

arbejde et konsolideret koncernregnskab efter de regler, der gælder, hvor det er skat-

temæssigt hjemmehørende, eller ville skulle have udarbejdet et sådant, hvis det var

børsnoteret, og

b) der ikke er et andet koncernselskab i den multinationale koncern, som direkte eller

indirekte har tilstrækkelig indflydelse over selskabet nævnt i litra a.

5) Omsætning er indtægter, der opstår i forbindelse med en virksomheds ordinære drift, herun-

der varesalg, levering af tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytte og royalties.

6) Et stedfortrædende moderselskab er et koncernselskab, der i overensstemmelse med stk. 12

er udpeget til at indgive land-for-land rapporten i det land, hvor det er skattemæssigt hjem-

mehørende, når en eller flere af betingelserne i stk. 11, nr. 2, er opfyldt.

7) En aftale mellem de kompetente myndigheder er en international aftale mellem de kompe-

tente skattemyndigheder i de relevante jurisdiktioner, som kræver automatisk udveksling af

land-for-land rapporter mellem landene.

8) En international aftale om udveksling af skatteoplysninger er enhver dobbeltbeskatnings-

overenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgå-

et aftale om bistand i skattesager, der medfører, at der mellem Danmark og en eller flere ju-

risdiktioner kan udveksles skatteoplysninger, herunder automatisk udveksling af oplysnin-

ger.

9) Systematisk fejl vedrørende en jurisdiktion betyder, at der er en aftale mellem de kompeten-

te myndighed i Danmark og den pågældende jurisdiktion, men jurisdiktionen har suspende-

ret den automatiske udveksling af andre grunde end dem, der er fastsat i aftalen mellem de

kompetente myndigheder, eller på anden måde gentagne gange har undladt automatisk at

udveksle land-for-land rapporter med Danmark i tilfælde, hvor den multinationale koncern

har koncernselskaber i Danmark.

Stk. 16.

Skatteministeren kan fastsætte indhold og krav for indgivelse af land-for-land rapporten.”

§ 8 X

ophæves.

§ 8 Å

indsættes som

stk. 7

”Stk. 7.

Hver enkelt person, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af stk. 3, un-

derrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sand-

synligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller ved-

kommendes privatliv.

Stk. 8.

Finansielle institutter, der er indberetningspligtige, skal underrette hver enkelt berørt person,

hvorom der skal indberettes, om, at oplysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og overført

i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 3, og skal give denne person alle de oplys-

ninger, som vedkommende har ret til i henhold til persondataloven, i tilstrækkelig god tid til, at per-

sonen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle omstændigheder inden det finan-

sielle institut indberetter oplysninger om den pågældende til Told- og Skatteforvaltningen.”

§ 9, stk. 1,

§ 9 A, stk. 1

udgår ”§ 8 X, stk. 1,”.

§ 10 E, stk. 1,

udgår ”8 X,”.

§ 11, stk. 1, nr. 1,

ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

§ 11, stk. 1, nr. 2,

der bliver stk. 1, nr. 1, indsættes efter ”direktiv 77/799/EØF”: ”med senere

ændringer”.

10.

§ 11, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

11.

§ 11, stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres ”nr. 2-5” til: ”nr. 1-4”.

12.

§ 14, stk. 2,

udgår ”§ 8 X,”, og ”§ 10 E, stk. 1, eller § 11” ændres til: ”eller § 10 E, stk. 1,”.

13.

§ 17, stk. 3,

ændres ”§ 3 B, stk. 5 og 6,” til: ”§ 3 B, stk. 5, 6 og 10,”.

§2

I arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr. 471 af 12. juni 2009, som ændret ved § 3 i lov nr.

1278 af 16. december 2009, § 4 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 4 i lov nr. 1500 af 18. de-

cember 2013, foretages følgende ændring:

§ 6, stk. 2, 3. pkt.,

ændres ”kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra j.” til: ”kildeskattelovens § 60,

stk. 1, litra i.”

§3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved

§ 11 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, § 3 i lov nr. 922 af 18. september 2012 og § 2 lov nr. 1354 af

21. december 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 202 af 27. februar 2015, foretages følgende ændrin-

ger:

Fodnoten

til lovens titel ophæves.

§ 60, stk. 1, litra h,

ophæves.

Litra i-l bliver herefter litra h-k.

§ 62 D, stk. 3,

§ 88, stk. 2,

ændres ”EF's bistandsdirektiv (Rådets direktiv nr. 2011/16/EU af

15. februar 2011)” til: ”Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-

området og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer”.

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, som ændret senest

ved lov nr. 997 af 30. august 2015, foretages følgende ændring:

§ 16 H, stk. 2, 2. pkt.,

ændres ”bistandsdirektivet” til: ”Rådets direktiv 2011/16/EU om admini-

strativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere

ændringer”.

§5

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 24. maj 2013, som ændret ved

§ 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 5 i lov nr. 1460 af 17. december 2013, § 2 i lov nr. 1500 af 18.

december 2013 og § 1 i lov nr. 1531 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:

§ 15 C, stk. 1, nr. 6,

ændres

”direktivet

om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompe-

tente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af for-

sikringspræmier” til: ”Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsom-

rådet og ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer, Rådets forordning 389/2012 af

2. maj 2012”.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 2, 3 og 13, træder i kraft den 1. juli 2016 og har virkning for indkomstår,

der påbegyndes den 1. januar 2016 eller senere.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 4 og 6-12, træder i kraft den 1. juli 2016 og har virkning for indberetning

og udveksling af oplysninger for 2016 og senere.

Stk. 4.

Lovens § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2017. § 3, nr. 2, finder

anvendelse på skatteansættelser, der vedrører perioden til og med den 31. december 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Indførelse af land-for-land rapportering for multinationale koncerner

2.2. Gennemførelse af ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområ-

det og konsekvensændringer som følge af ophævelse af rentebeskatningsdirektivet

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Indførelse af land-for-land rapportering for multinationale koncerner

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Lovforslaget

3.2. Indberetning og videregivelse af oplysninger om danske betalingsagenters udbetaling af

indkomst fra opsparing til personer i andre stater

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Lovforslaget

3.3. Underretningspligt

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Lovforslaget

3.4. Grundlag for udveksling af oplysninger med udenlandske skattemyndigheder

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Lovforslaget

3.5. Modregning

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Lovforslaget

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

I 2013 indledte OECD og G20-landene et projekt, der skulle modvirke udhuling af skattebasen og

flytning af overskud (Base Erosion and Profit Shifting (BEPS)). Et af punkterne i projektets hand-

lingsplan (punkt 13) fokuserede på at øge gennemsigtigheden for skattemyndighederne. Dette skal

ske ved, at den information og dokumentation vedrørende koncerninterne transaktioner (tranfer pri-

cing dokumentation), som skatteyderne skal tilvejebringe bliver tilstrækkelig til, at skattemyndighe-

derne er i stand til at vurdere risici ved transfer pricing og andre BEPS-relaterede situationer. Hand-

lingsplanen sigter mod at sikre, at multinationale koncerners overskud beskattes der, hvor den øko-

nomiske aktivitet, der har genereret overskuddet, har fundet sted, og hvor værdien er skabt.

OECD og G-20 landene har nu færdiggjort projektet. Der er bl.a. enighed om, at multinationale

koncerner årligt skal rapportere om deres økonomiske aktivitet i alle de lande, hvor koncernen ope-

rerer. Denne rapport kaldes en land-for-land rapport og skal indeholde oplysninger om koncernens

samlede aktiviteter, globale allokering af indkomst og skattebetaling. Det foreslås, at danske multi-

nationale koncerner med en årlig omsætning på mindst 5,6 mia. kr. forpligtes til at udarbejde land-

for-land rapporter i overensstemmelse med den internationale standard. Omsætningsgrænsen på 5,6

mia. kr. svarer omtrentligt til omsætningsgrænsen på 750 mio. euro i den internationale standard.

Derudover offentliggjorde OECD i 2014 en global standard for indberetning og udveksling af kon-

tooplysninger. Standarden er indført i EU-retten. Det foreslås også at gennemføre denne standard i

dansk ret. Som følge af overgangen til denne nye standard bliver rentebeskatningsdirektivet ophæ-

vet, og derfor foreslås det, at den danske implementering af dette direktiv ophæves.

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Indførelse af land-for-land rapportering for multinationale koncerner

OECD har på baggrund af BEPS-projektet udarbejdet et opdateret sæt dokumentationskrav for

transfer pricing transaktioner. Denne internationale standard bør Danmark følge – også af hensyn til

virksomhederne. OECD anbefaler, at dokumentationen fremover skal bestå af tre dele. En fællesdo-

kumentation (master file) indeholdende standardiseret information relevant for alle enheder i en

koncern, og en landespecifik dokumentation (local file), som henviser specielt til kontrollerede

transaktioner foretaget af den lokale skattepligtige enhed. Tredje del er den såkaldte land-for-land

rapport.

Fællesdokumentationen (master filen) skal give et overblik over den multinationale koncerns trans-

fer pricing praksis i en global økonomisk, juridisk, finansiel og skattemæssig sammenhæng. Multi-

nationale koncerner skal levere information om deres globale virksomhedsdrift og transfer pricing

politikker, koncernens fordeling af indkomst og økonomisk aktivitet, som skal være tilgængelig for

de relevante landes skattemyndigheder, således at informationerne kan hjælpe skattemyndighederne

med at evaluere tilstedeværelsen af betydelige transfer pricing risici samt indgå i skattemyndighe-

dernes revision af de selvangivne indkomster vedrørende transfer pricing.

Den landespecifikke dokumentation skal indeholde detaljeret information, om de specifikke kon-

cerninterne transaktioner, som det enkelte dokumentationspligtige selskab eller faste driftssted har

med de øvrige selskaber og faste driftssteder i koncernen. Denne information supplerer informatio-

nen i fællesdokumentationen og skal vise, at den skattepligtige har handlet i overensstemmelse med

armslængdeprincippet i en transfer pricing transaktion.

Informationen i fællesdokumentationen, den landespecifikke dokumentation og land for land rap-

porten vil til sammen udgøre det grundlag, som SKAT i fremtiden vil skulle anvende ved vurdering

af, om priser og vilkår for den skattepligtiges transaktioner og forbindelser med andre enheder i

koncernen er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Når der ses bort fra land-for-land-rapporteringen, stiller det samlede indhold i den nye OECD-

standard krav til en transfer pricing dokumentation, som ligner de krav, der også tidligere har været

stillet til en dansk transfer pricing dokumentation. Der vil dog i enkelte tilfælde skulle gives oplys-

ninger i videre omfang end hidtil. I fællesdokumentationen stilles der bl.a. krav om oplysninger om

koncernens skatteaftaler, immaterielle aktiver og finansiering.

Hidtil har det været op til de enkelte virksomheder i Danmark at vælge, hvordan de ønskede at ind-

give deres transfer pricing dokumentation, når blot de opfyldte de danske bestemmelser fastsat i

bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Der har også

været mulighed for at udarbejde transfer pricing dokumentationen efter den standard, som er fastsat

for en EU transfer pricing dokumentation. Den nye OECD standard minder om EU-transfer pricing

dokumentationsstandarden med opdeling i flere dele. Den afgørende forskel er dog, at hvor EU

standarden kun indeholder krav om en fællesdokumentation og en landespecifik dokumentation,

indeholder OECD standarden også krav om en årlig land-for-land rapportering. Konceptet med fæl-

lesdokumentation og landedokumentation findes således også i EU-transfer pricing dokumentatio-

nen.

De eksisterende transfer pricing dokumentationsregler skal dog tilpasses i et vist omfang. Tilpas-

ningen af de eksisterende transfer pricing dokumentationsregler vil ske ved ændring af den nuvæ-

rende bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Det vil

bl.a. blive obligatorisk at anvende fællesdokumentationen og landedokumentationen og de nye krav

om oplysninger om koncernens skatteaftaler, immaterielle aktiver og finansiering vil indgå i fælles-

dokumentattionen. Ændringerne vil således ske med udgangspunkt i de standardskabeloner, som er

udarbejdet af OECD. Det vurderes derfor, at det ikke længere vil være nødvendigt, at bekendtgørel-

sen godkendes af Skatterådet, idet der blot vil være tale om implementering af den internationale

standard. Det foreslås derfor, at kravet om Skatterådets godkendelse ophæves i skattekontrollovens

§ 3, B, stk. 5.

OECDs opdatering af Transfer Pricing Guidelines kapitel V om transfer pricing dokumentation in-

debærer, at de eksisterende regler skal suppleres med regler for land-for-land rapportering.

Land-for-land rapportering er en nyskabelse. Den medfører rapportering, som indeholder bestemt

information relateret til en multinational koncerns globale fordeling af indkomst og betalte skatter

samt bestemte indikatorer for, hvor den økonomiske aktivitet foregår inden for en koncern. Yderli-

gere skal den multinationale koncern identificere hver enhed i koncernen, angive enhedernes skat-

temæssige placering og angive de aktiviteter, som hver enhed er involveret i. Lovforslagets formål

er derfor at forpligte de store danske multinationale koncerner til at indgive land-for-land rapporter

for hvert år.

Land-for-land rapportering vil give skattemyndighederne yderligere brugbar information til at vur-

dere transfer pricing risici, og eksempelvis gøre det lettere for skattemyndighederne at identificere,

hvorvidt koncerner har flyttet indkomst til lande, hvor de indkomstskabende aktiviteter ikke er ud-

ført.

Udgangspunktet for land-for-land rapporterne er, at de udarbejdes af det ultimative moderselskab i

den multinationale koncern og indrapporteres til skattemyndigheden i det land, hvor det ultimative

moderselskab er hjemmehørende. Denne skattemyndighed vil herefter automatisk skulle udveksle

land-for-land rapporten med de lande, hvor koncernen opererer via datterselskaber eller faste drifts-

steder.

Det vil være en forudsætning for udvekslingen af rapporterne, at der både findes en aftale om ud-

veksling af skatteoplysninger, herunder automatisk udveksling, mellem Danmark og det land, hvor

det ultimative moderselskab er hjemmehørende og en aftale mellem de kompetente skattemyndig-

heder om de mere specifikke elementer vedrørende den automatiske udveksling af land-for-land

rapporter.

Danmark har et meget bredt netværk af aftaler om udveksling af oplysninger via dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsterne, særlige bilaterale aftaler om udveksling af oplysninger, Rådets direktiv

2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og konventi-

onen om administrativ bistand i skattesager. Skattekontrolloven § 11 giver hjemmel til at SKAT kan

udlevere land-for-land rapporter til andre skattemyndigheder, når der findes et direktiv eller en afta-

le om udvekslingen.

Det er samtidig intentionen at indgå i en multilateral udvekslingsaftale med de kompetente skatte-

myndigheder i de øvrige OECD lande og andre interesserede lande om de specifikke elementer i

den automatiske udveksling af land-for-land rapporterne. Herved vil SKAT kunne modtage land-

for-land rapport for udenlandske multinationale koncerner, der opererer i Danmark. Samtidigt vil

SKAT kunne sende de danske multinationale koncerners land-for-land rapporter til de lande, hvor

koncernerne opererer, og som har en aftale med Danmark om udveksling af skatteoplysninger. Det

er i den forbindelse væsentligt, at det land, der modtager land-for-land rapporterne, er forpligtet til

at behandle rapporterne som fortrolige. Forpligtelsen til at behandle rapporterne fortroligt vil frem-

gå som et tydeligt krav i de aftaler, der skal indgås mellem de kompetente myndigheder om automa-

tisk udveksling af rapporterne.

2.2. Gennemførelse af ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

og konsekvensændringer som følge af ophævelse af rentebeskatningsdirektivet

Kommissionen har den 18. marts 2015 fremsat et forslag til rådets direktiv om ophævelse af Rådets

direktiv 2003/48/EF, også benævnt rentebeskatningsdirektivet. Forslaget til ophævelse af rentebe-

skatningsdirektivet blev vedtaget

XXX

Formålet med dette lovforslag er at sikre, at der kun er én standard, der gælder for automatisk in-

formationsudveksling vedrørende finansielle konti inden for EU.

Rentebeskatningsdirektivet blev vedtaget i 2003. Formålet med direktivet er bl.a. at sikre en reel

beskatning af rentebetalinger til personer, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat end den

medlemsstat, hvor den, der udfører eller formidler betalingen, er hjemmehørende.

Kommissionen foreslog en række ændringer af direktivet i november 2008 med henblik på mere

effektivt at kunne forhindre skatteunddragelse. Ændringerne blev vedtaget af Rådet ved direktiv

2014/48/EU af 24. marts 2014 om ændring af direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra

opsparing i form af rentebetalinger. Medlemsstaterne skal senest den 1. januar 2016 have imple-

menteret ændringen af rentebeskatningsdirektivet, og reglerne vil skulle anvendes fra den 1. januar

2017. På grund af, at rentebeskatningsdirektivet er ophævet, skal ændringsdirektivet ikke gennem-

føres i dansk ret.

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 21. marts 2014 Rådet til at sikre, at EU-retten –

med vedtagelsen af en ændret tekst til direktivet om administrativt samarbejde inden udgangen af

2014 – er fuldt ud i overensstemmelse med den nye globale standard for automatisk udveksling af

oplysninger, der er udarbejdet af OECD.

Den 12. juni 2013 foreslog Kommissionen ændringer til direktiv 2011/16/EU om administrativt

samarbejde på beskatningsområdet. Dette ændringsdirektiv blev i en justeret form, der levede op til

opfordringen fra Det Europæiske Råd, vedtaget den 9. december 2014 og er nu Rådets direktiv

2014/107/EU. Hovedformålet med direktivet er på EU-plan at gennemføre den nye globale stan-

dard. Anvendelsesområdet for ændringsdirektivet er meget bredt og bredere end rentebeskatningsdi-

rektivet, da det dækker alle typer af finansielle produkter (med specifikke undtagelser), som inde-

haves direkte eller indirekte af fysiske personer eller af "ikke-offentlige" enheder.

Implementeringsfristen er den 31. december 2015, de nye regler skal anvendes fra den 1. januar

2016, og informationsudvekslingen skal påbegyndes senest i september 2017. Østrig kan dog be-

gynde at anvende direktivet op til et år senere end de øvrige medlemsstater. På tidspunktet for ved-

tagelsen af direktivet meddelte Østrig imidlertid, at informationsudvekslingen vil blive påbegyndt i

september 2017 for en begrænset række af konti, hvorimod undtagelsen vil blive brugt for andre

konti.

Ændringsdirektivet om administrativt samarbejde har forrang for det reviderede rentebeskatningsdi-

rektiv, og da der er et markant overlap mellem de to direktiver, ville der kun være få tilfælde, hvor

rentebeskatningsdirektivet stadig ville finde anvendelse. Rentebeskatningsdirektivet kunne dog fort-

sat have fundet anvendelse i nogle få situationer bl.a. som følge af, at alene juridiske personer er

indberetningspligtige efter det ændrede direktiv om administrativt samarbejde, mens også fysiske

personer kan være indberetningspligtige efter rentebeskatningsdirektivet, og som følge af at det

ændrede direktiv om administrativt samarbejde indeholder undtagelser for visse finansielle produk-

ter, hvor risikoen for skatteunddragelse er lav.

Fordelen ved at lade de to direktiver fungere sideløbende vurderedes at være minimal. Eksistensen

af to retsinstrumenter med næsten samme anvendelsesområde ville desuden gå ud over klarheden

og retssikkerheden, og der ville være byrder forbundet med at skulle anvende to sideløbende indbe-

retnings- og udvekslingssystemer for såvel de indberetningspligtige virksomheder som myndighe-

derne. Omkostningerne hertil ville veje tungere end fordelene ved den ekstra dækning, som rentebe-

skatningsdirektivet giver.

Ophævelse af rentebeskatningsdirektivet er samordnet tidsmæssigt med anvendelsen af det ændrede

direktiv om administrativt samarbejde. Det vil sige, at rentebeskatningsdirektivet ophæves pr. 1.

januar 2016, mens reglerne om indberetning og udveksling af oplysninger mellem medlemslandene

fortsat finder anvendelse, indtil oplysningerne vedrørende 2015 er indberettet og udvekslet.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Indførelse af land-for-land rapportering for multinationale koncerner

3.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B give oplysninger

om art og omfang af deres kontrollerede transaktioner i tilknytning til selvangivelsen. Der er tale

om summariske oplysninger. Skattepligtige er fysiske personer, selskaber, faste driftssteder, fonde,

dødsboer m.v.

De skattepligtige skal tillige udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og

vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan

art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse

med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter

(armslængde vilkår).

Der er udstedt en bekendtgørelse om det nærmere indhold af en transfer pricing dokumentation.

Transfer pricing dokumentationen skal indeholde de oplysninger, som er centrale for en armslæng-

devurdering, og bekendtgørelsen er i overensstemmelse med OECD’s Transfer Pricing Guidelines

(2010-udgaven). Efter bekendtgørelsen skal en transfer pricing dokumentation indeholde en beskri-

velse af koncernen og de kontrollerede transaktioner, en sammenlignelighedsanalyse, herunder in-

formation om tilgængelige interne og eksterne sammenlignelige uafhængige transaktioner og an-

vendelse af metode til fastsættelse af priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner. Der skal

også være indeholdt en beskrivelse af implementeringen af den koncerninterne prisfastsættelse.

Det er også muligt at udarbejde transfer pricing dokumentationen efter en EU-standard. Denne EU

standard er udarbejdet af Joint Transfer Pricing Forum, som er en teknisk arbejdsgruppe i EU med

deltagelse af både medlemsstater og erhvervsliv. Standarden indeholder to dele, en fællesdokumen-

tation og en landespecifik dokumentation, som tilsammen udgør transfer pricing dokumentationen

for en virksomhed. Vælger en virksomhed at udarbejde dokumentationen efter EU’s transfer pricing

dokumentationsretningslinjer, skal beskrivelserne, som er fastsat efter de danske krav, være inde-

holdt i EU transfer pricing dokumentationen, enten som en del af fællesdokumentationen eller som

en del af den landespecifikke dokumentation. EU transfer pricing dokumentationen vil i givet fald

skulle omfatte både grænseoverskridende transaktioner og transaktioner mellem koncernforbundne

danske selskaber.

Små og mellemstore koncerner skal alene udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvor-

ledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner med koncernforbundne parter hjem-

mehørende i lande uden for EU og EØS, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

Danmark. Ved små og mellemstore koncerner forstås ifølge skattekontrollovens § 3 B, stk. 6, kon-

cerner, der har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr.

eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr.

Transfer pricing dokumentationen skal udarbejdes løbende og senest færdiggøres på selvangivelses-

tidspunktet. Såfremt SKAT anmoder den skattepligtige om at indsende dokumentationen i forbin-

delse med en ligningsmæssig gennemgang af den skattepligtige, har den skattepligtige en frist på 60

dage til at indsende dokumentationen til SKAT.

Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet en transfer pricing dokumentation, eller dokumenta-

tionen er mangelfuld, kan den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede transaktioner

fastsættes skønsmæssigt. Endvidere kan der – såfremt der ikke er udarbejdet en fyldestgørende

transfer pricing dokumentation pålægges en bøde efter skattekontrollovens § 17, stk. 3 og 4. Ved

vurderingen af, om der skal pålægges en bøde, skal der anlægges en helheds- og proportionalitets-

betragtning.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at reglerne for den skriftlige transfer pricing dokumentation ikke længere skal godken-

des af Skatterådet. Grunden hertil er, at der nu tages udgangspunkt i en detaljeret fælles internatio-

nale standard på OECD-niveau, hvorfor det vurderes, at det ikke længere er nødvendigt at lade

Skatterådet godkende disse regler. Det samlede indhold i den nye OECD-standard (fællesdokumen-

tationen og den landespecifikke dokumentation) stiller lignende krav til en transfer pricing doku-

mentation som de krav, der allerede i dag stilles til en dansk transfer pricing dokumentation. Der

forudses derfor ikke større ændringer i de danske krav til transfer pricing dokumentationen, bortset

fra enkelte supplerende oplysninger om f.eks. koncernens skatteaftaler, immaterielle aktiver og fi-

nansiering i fællesdokumentationen. Det vil dog blive obligatorisk at anvende fællesdokumentatio-

nen og landedokumentationen.

Tilpasningen af de eksisterende transfer pricing dokumentationsregler vil ske ved ændring af be-

kendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner.

Det foreslås, at der – efter anbefaling fra OECD – indføres en land-for-land rapportering, som gør,

at SKAT kan få yderligere brugbar information og dokumentation fra multinationale koncerner.

SKAT kan herefter langt bedre vurdere, hvorvidt der er transfer pricing risici forbundet med trans-

aktionerne.

Det foreslås først og fremmest, at alle danske multinationale koncerner med en konsolideret omsæt-

ning på mindst 5,6 mia. kr., skal indgive en land-for-land rapport, som herefter via udveksling af

skatteoplysninger gøres tilgængelig for alle de lande, hvor koncernen opererer gennem datterselska-

ber og/eller faste driftssteder. Hvis det ultimative moderselskab i koncernen er skattemæssigt

hjemmehørende i Danmark, skal denne land-for-land rapport indgives til SKAT.

Det foreslås derudover, hvilke andre selskaber i koncernen, som vil skulle indgive land-for-land

rapporten, hvis visse betingelser er opfyldt, herunder hvis det ultimative moderselskab ikke er for-

pligtet til at indgive en land-for-land rapport i den jurisdiktion, hvor det er skattemæssigt hjemme-

hørende, eller hvis det ultimative moderselskab befinder sig i en jurisdiktion, som har en aftale om

udveksling af oplysninger med Danmark, men endnu ikke har indgået en specifik aftale om automa-

tisk udveksling af land-for-land rapporten med Danmark.

Oplysningerne i land-for-land rapporteringen vil, sammen med de øvrige transfer pricing oplysnin-

ger om koncernen og de danske skattepligtige, give skattemyndighederne brugbar information til at

vurdere transfer pricing risici. Sammen med transfer pricing dokumentationen vil denne information

bl.a. gøre det lettere for skattemyndighederne at identificere, hvorvidt selskaber har fastsat priser og

vilkår for deres koncerninterne aktiviteter, som har haft den virkning at flytte betydelige mængder

af indkomst til beskatning i andre lande, herunder særligt steder med lempeligere skatteforhold, selv

om de indkomstskabende aktiviteter ikke har fundet sted i disse lande.

Den overordnede land-for-land rapportering erstatter ikke den detaljerede information, i henholds-

vis fællesdokumentationen og den landespecifikke dokumentation. Land-for-land rapporten kan

derfor ikke i sig selv udgøre afgørende dokumentation for, om priser og vilkår for den koncernin-

terne aktivitet er fastsat på armslængde niveau. Land-for-land rapporteringen vil kun omfatte multi-

nationale koncerner med en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kroner, hvorfor det antages,

at kun 10-15 procent af de multinationale koncerner globalt set vil blive omfattet af rapporteringen.

Ifølge et nyt stk. 16 i skattekontrollovens § 3 B, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, kan skatteministeren

fastsætte indhold og krav for indgivelse af land-for-land rapporten. Land-for-land rapporten skal

indeholde samlede landespecifikke oplysninger om koncernens omsætning, overskud før skat, betalt

selskabsskat, beregnet selskabsskat, vedtaget kapital, akkumuleret fortjeneste, antal medarbejdere

samt materielle aktiver for hver jurisdiktion, hvor den multinationale koncerngruppe opererer. Der-

udover skal land-for-land rapporten identificere alle selskaber i den multinationale koncerngruppe,

selskabernes faste driftssteder og deres (skattemæssige) placering samt deres primære forretnings-

aktivitet eller aktiviteter.

Land-for-land rapporten vil skulle indgives i en form identisk med og indeholdende de definitioner

og vejledninger, som er indeholdt i standardskabelonen til OECDs Transfer Pricing Guidelines ka-

pitel V, se straks nedenfor. Standardskabelonerne vil også være at finde på SKATs hjemmeside.

Det forudsættes i OECD-standarden, at de multinationale koncerners oplysninger i land-for-land

rapporterne vil blive behandlet fortroligligt. Skattemyndighederne skal tage alle de nødvendige for-

anstaltninger for at sikre, at der ikke sker offentliggørelse af fortrolig information såsom forret-

ningshemmeligheder, videnskabelige hemmeligheder eller andre kommercielle følsomme informa-

tioner, som vil være at finde i henholdsvis fællesdokumentationen, den landespecifikke dokumenta-

tion og land-for-land rapporteringen. I Danmark vil transfer pricing dokumentationen være omfattet

af den almindelige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.

Indgives land-for-land rapporten ikke rettidigt eller slet ikke, vil det være hvert enkelt lands sankti-

onsordning, som vil være gældende. Det foreslås, at selskaber, som afgiver urigtige eller vildleden-

de oplysninger, eller som undlader rettidigt at indsende dokumentation, som de har pligt til at udar-

bejde vil være omfattet af skattekontrollovens generelle sanktionsbestemmelser og særligt strafbe-

stemmelserne i § 17, stk. 3.

3.2. Indberetning og videregivelse af oplysninger om danske betalingsagenters udbetaling af ind-

komst fra opsparing til personer i andre stater

3.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal indberetningen foretages af den såkaldte betalingsagent, dvs. den

økonomiske operatør, som udbetaler (herunder godskriver) til umiddelbar fordel for den retmæssige

ejer af betalingen, uanset om agenten er skyldner selv eller pålagt af skyldneren eller den retmæssi-

ge ejer at formidle betalingen.

Indberetningspligten påhviler banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, realkredit-

institutter, værdipapircentraler, advokater og andre, der udbetaler indkomst fra opsparing til ret-

mæssige ejere, der er hjemmehørende i udlandet.

Indberetningen omfatter udbetaling af indkomst fra opsparing på vegne af en fysisk person, som

ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, og som er den retmæssige ejer af betalingen, hvad enten ind-

komsten hidrører fra kilder her i landet eller fra kilder i udlandet. Indberetningspligt omfatter alene

udbetaling, hvor den udenlandske modtager er en fysisk.

Indberetningspligten omfatter også udbetaling af indkomst fra opsparing til en fysisk person, som er

selvstændigt erhvervsdrivende.

Den indberetningspligtige skal ved begyndelsen af hvert år indsende en række oplysninger til

SKAT vedr. udbetalinger foretaget i det foregående år. Det drejer oplysninger for hver retmæssig

ejer, som er hjemmehørende i udlandet, og for hvem den indberetningspligtige foretager udbetaling

af indkomst fra opsparing.

Indberetningspligten omfatter på den ene side udbetalinger til fysiske personer, som er hjemmehø-

rende i andre stater, men på den anden side ikke udbetalinger til juridiske personer, andre enheder,

der er omfattet af reglerne for generel erhvervsbeskatning i den pågældende stat, samt investerings-

institutter, der er godkendt efter direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative be-

stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

En indberetningspligtig må derfor undersøge, om den retmæssige ejer af en udbetaling, som den

indberetningspligtige foretager, opfylder en række successive tests.

Første test er, om den retmæssige ejer er en fysisk person. Hvis svaret er bekræftende, er der indbe-

retningspligt.

Hvis den indberetningspligtige ikke kan besvare spørgsmålet bekræftende, er næste test, om den

retmæssige ejer er en juridisk person. Hvis svaret er bekræftende, er der ikke indberetningspligt.

Hvis den indberetningspligtige ikke kan besvare spørgsmålet bekræftende, er den næste test, om

den retmæssige ejer er en anden enhed, der er omfattet af generel erhvervsbeskatning i den pågæl-

dende stat. Hvis svaret er bekræftende, er der ikke indberetningspligt.

Hvis den indberetningspligtige ikke kan besvare spørgsmålet bekræftende, er den næste test, om

den retmæssige ejer er et investeringsinstitut, der er godkendt efter direktiv 85/611/EØF. Hvis sva-

ret er bekræftende, er der ikke indberetningspligt.

Hvis den indberetningspligtige ikke kan besvare spørgsmålet bekræftende, er der indberetningspligt

efter skattekontrollovens § 8 X, stk. 3.

Indberetningspligten efter stk. 3 omfatter alene udbetalinger til modtagere, som er hjemmehørende i

udlandet, og som på den ene side ikke er fysiske personer, hjemmehørende i andre stater, og på den

anden side hverken er juridiske personer, andre udenlandske enheder, der er omfattet af reglerne for

generel erhvervsbeskatning i den pågældende stat, eller investeringsinstitutter godkendt efter direk-

tiv 85/611/EØF.

Den indberetningspligtige skal alene oplyse navn og adresse på modtageren samt det samlede beløb,

der er udbetalt til eller godskrevet modtageren.

Indberetningspligten gælder dog ikke, hvis modtageren har forevist en attest fra de kompetente

myndigheder i den medlemsstat, hvor modtageren er etableret, om at den har valgt at blive behand-

let i denne stat som et investeringsinstitut, godkendt efter direktiv 85/611/EØF.

Hvis den retmæssige ejer af en udbetaling er hjemmehørende i en anden medlemsstat, skal SKAT

videresende de indberettede oplysninger til den kompetente myndighed i denne stat, som bestemt i

rentebeskatningsdirektivet. Hvis ejeren er hjemmehørende i en anden stat, skal SKAT videresende

de indberettede oplysninger til den kompetente myndighed i denne stat, hvis denne stat og Danmark

har en overenskomst om bistand med udveksling af oplysninger i skattesager.

3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve skattekontrollovens § 8 X, som fastsætter indholdet af indberetning og vide-

regivelse af oplysninger om danske betalingsagenters udbetaling (herunder godskrivning) af ind-

komst fra opsparing til personer i andre stater. Grunden til, at denne bestemmelse foreslås ophævet

er, at rentebeskatningsdirektivet ophæves som følge af indførelsen af den nye globale standard for

automatisk udveksling af oplysninger. Anvendelsesområdet i den nye globale standard for automa-

tisk udveksling af oplysninger er bredere end rentebeskatningsdirektivet.

Indberetningen og udvekslingen af oplysninger om finansielle konti vil herefter skulle ske efter be-

kendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet, der

implementerer den nye globale standard for automatisk udveksling af oplysninger. Bekendtgørelse

er udstedt med hjemmel i skattekontrollovens § 8 Å.

Som en konsekvens af ophævelsen af skattekontrollovens § 8 X skal der gives hjemmel til, at

SKAT fortsat kan modtage udenlandsk identifikationsnummer og fødested i forbindelse med de

oplysninger, som SKAT modtager efter skattekontrollovens §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 Q, 9 B, 10, 10 A og

10 B. Denne hjemmel vil blive etableret i forbindelse med en forestående ændring indberetningsbe-

kendtgørelsen. Herefter vil SKAT fortsat kunne udveksle oplysninger, som ikke er omfattet af

FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act) og CRS-standarden, f.eks. oplysninger om værdi-

papir på papirniveau. SKATs mulighed for at modtage disse oplysninger er central for, at SKAT

fortsat kan understøtte kampen mod skatteunddragelse.

Med lovforslaget foreslås der endvidere konsekvensændringer som følge af ophævelsen.

3.3. Underretningspligt

3.3.1. Gældende ret

Rådets direktiv 2014/107/EU blev vedtaget den 9. december 2014. Hovedformålet med direktivet er

på EU-plan at gennemføre den nye globale standard for indberetning og udveksling af kontooplys-

ninger. Direktivets regler om indberetning af kontooplysninger er implementeret ved bekendtgørel-

se om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet, som er udstedt

i medfør af skattekontrollovens § 8 Å. Skattekontrollovens § 8 Å indeholder derimod ikke hjemmel

til, at direktivets bestemmelser om underretningspligt kan reguleres ved bekendtgørelsen, hvilket

betyder, at direktivets underretningspligter foreslås implementeret i skattekontrollovens 8 Å som

nye stykker.

3.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at indføre en bestemmelse om, at SKAT samt indberetningspligtige institutter er for-

pligtet til at underrette enhver person, hvorom der indberettes, såfremt personoplysninger kompro-

mitteres, når det er sandsynligt, at denne kompromittering kan skade beskyttelsen af personoplys-

ninger om den pågældende.

Bestemmelsen indeholder således en forpligtelse til, at SKAT eller det indberetningspligtige insti-

tut, alt efter hvor kompromitteringen har fundet sted, skal underrette berørte personer.

Derudover foreslås det at indføre en bestemmelse om, at indberetningspligtige institutter skal under-

rette enhver person, hvorom der skal indberettes oplysninger til SKAT. Den berørte person skal

have alle de rettigheder, som vedkommende har i henhold til persondataloven i tilstrækkelig tid til,

at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder. Underretningen skal under alle omstændig-

heder ske, inden det finansielle institut indberetter oplysningerne til SKAT.

3.4. Grundlag for udveksling af oplysninger med udenlandske skattemyndigheder

3.4.1. Gældende ret

Skattekontrollovens § 11, stk. 1, angiver en oversigt over de eksisterende grundlag for udveksling af

oplysninger med udenlandske skattemyndigheder med angivelse af, at bestemmelsen både angår

modtagelse og afgivelse af oplysninger. Oversigten svarer til indholdet af skattekontrollovens § 8

Y, der indeholder hjemmel til, at SKAT kan anvende danske kontrol- og indberetningsregler til op-

fyldelse af forpligtelser til at afgive oplysninger til udenlandske myndigheder.

Nr. 1 og 2 refererer til henholdsvis rentebeskatningsdirektivet og direktivet om administrativt sam-

arbejde.

Nr. 3 refererer til indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster og nr. 4 til administrative indgåede

aftaler om administrativ bistand i skattesager.

Stk. 2 omhandler automatisk udveksling af oplysninger under rentebeskatningsdirektivet og inde-

holder alene en reference til skattekontrollovens § 8 X, stk. 5, som vedrører SKATs forpligtelse til

at videresende oplysninger efter dette direktiv.

Stk. 3 indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler om behandling af sager,

hvor SKAT enten modtager oplysninger fra eller afgiver oplysninger til en fremmed kompetent

myndighed i Færøerne, i Grønland eller i et andet land eller område i medfør af et af de aftalegrund-

lag, som nævnt i stk. 1, nr. 2-5.

3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 1, ophæves som følge af ophævelsen af rentebe-

skatningsdirektivet, da der ikke længere vil skulle udveksles oplysninger efter dette direktiv.

Da Rådets direktiv 2011/16/EU er blevet ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EF foreslås det der-

for, at der i § 11, stk. 2, nr. 2 indsættes en henvisning til de senere ændringer, der er foretaget i Rå-

dets direktiv 2011/16/EU.

Som følge af ophævelse af skattekontrollovens § 8 X foreslås en konsekvensændring om, at stk. 2

ophæves, da bestemmelsen vil være overflødig.

3.5. Modregning

3.5.1. Gældende ret

Når en fuldt skattepligtig person modtager renter fra en betalingsagent i Østrig, har Østrig indtil

videre opkrævet kildeskat af betalingen. Kildeskatten var på 15 pct. de første tre år, 20 pct. de næste

tre år og 35 pct. derefter. De østrigske myndigheder overfører 75 pct. af provenuet af kildeskatten til

de danske kompetente myndigheder (dvs. SKAT) uden at oplyse rentemodtagers identitet. (Rente-

modtager kan dog undgå denne kildeskat enten ved at pålægge betalingsagenten at indberette op-

lysninger om betalingen til automatisk videresendelse til de danske myndigheder eller ved at fore-

lægge agenten en attest fra personens skattemyndigheder). Ordningen omfattede tidligere flere lan-

de.

Kildeskatten efter rentedirektivet er ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Når en fuldt skattepligtig person har modtaget renter m.v. fra en betalingsagent i Østrig, skal Dan-

mark medregne den østrigske kildeskat i den pågældendes danske skat af renterne m.v. Godtgørel-

sen skal svare til den opkrævede kildeskat. Hvis godtgørelsen er højere end den skat, som personen

skal betale, skal Danmark udbetale det overskydende beløb til den pågældende.

Det fulde beløb af indeholdt udenlandsk kildeskat i en betaling af renter m.v. modregnes således i

modtagerens danske slutskat på samme måde, som der sker modregning for indeholdt dansk kilde-

skat efter kildeskattelovens § 60.

3.5.2. Lovforslaget

Forslaget går ud på at ophæve kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra h, men først med virkning fra 1.

januar 2017, da rentebeskatningsdirektivet, for Østrigs vedkommende, fortsat skal gælde i 2016 for

de konti, der ikke overgår til behandling efter det ændrede direktiv om administrativt samarbejde

for dette års vedkommende. Dette indebærer for de øvrige medlemslande, at direktivets regler om

lempelse for østrigsk kildeskat og medlemslandenes udstedelse af attester til personer, der er hjem-

mehørende i de pågældende lande, fortsat vil skulle finde anvendelse, så længe dette kan være aktu-

elt i forhold til Østrigs fortsatte anvendelse af direktivet i 2016.

Bestemmelsen skal stadig være gældende for skatteansættelser, der vedrører perioden frem til 31.

december 2016, men vil herefter være overflødig.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at ville styrke SKATs kontrolindsats og kan derfor i et vist omfang medføre

et merprovenu, der dog ikke lader sig kvantificere.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at der som følge af land-for-land rapportering skal anvendes 5 mio. kr. til systemud-

vikling og 1,2 mio. kr. til drift og vedligeholdelse.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Opgørelsen af land-for-land rapporterne vil medføre øgede administrative byrder for de multinatio-

nale koncerner, der har en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr. Det er imidlertid kun et

fåtal af de multinationale koncerner, der har en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr., og

som vil være omfattet af forpligtelsen til land-for-land rapporteringen. OECD antager, at omkring

85-90 procent af de multinationale koncerner globalt set vil være fritaget fra at skulle afgive land-

for-land rapporteringen. Det vil derfor alene være et beskedent antal danske multinationale koncer-

ner, der vil være forpligtet til at udarbejde land-for-land rapporter.

Det vurderes endvidere, at de multinationale koncerner allerede er i besiddelse af (hovedparten) af

de oplysninger, der skal indgå i rapporteringen. Det er tilstræbt, at de skattepligtige ikke vil blive

pålagt uforholdsmæssige høje omkostninger og administrative byrder for at levere den nødvendige

dokumentation.

De omfattede koncerner vil skulle udarbejde land-for-land rapporter, i det omfang andre lande im-

plementerer et krav herom. Implementeringen af land-for-land rapporter medfører derfor ikke en

selvstændig meromkostning for de rapporteringspligtige koncerner.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget foreslår at gennemføre ændringen af direktivet om administrativt samarbejde på be-

skatningsområdet ved Rådets direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt

angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet samt ophævelse af

Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden xx. yyyy – zz.ææææ 2015 været sendt i høring hos følgen-

de myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT,

CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Ad-

vokater, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen, Team

Effektiv Regulering, Finans & Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, FSR –

danske revisorer, InvesteringsFondsBranchen, Kraka, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter,

Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrået, Skatteanke-

styrelsen og SRF Skattefaglig forening.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindre

udgifter

Lovforslaget vil i et mindre om-

fang medføre et merprovenu, der

dog ikke lader sig kvantificere.

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Administrative konsekvenser

for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Det skønnes, at der skal anven-

des 5 mio. kr. til systemudvik-

ling og 1,2 mio. kr. til drift og

vedligeholdelse.

Ingen

Øgede administrative byrder i

et vist omfang for multinationa-

le koncerner med en konsolide-

ret omsætning på mindst 5,6

mia. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget foreslår at gennemføre ændringen af direktivet om

administrativt samarbejde på beskatningsområdet ved Rådets direk-

tiv 2014/107/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt

angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskat-

ningsområdet samt ophævelse af Rådets direktiv 2003/48/EF om

beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Fodnoten foreslås affattet således, at det fremgår, at skattekontrolloven indeholder bestemmelser,

der på tidspunktet for lovens ikrafttræden gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15.

februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv

77/799/EØF, EU-tidende 2011, nr. L 64 side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9.

december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk ud-

veksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-tidende 2014, nr. L 359, side 1.

Til nr. 2

Det foreslås, at kravet om, at indholdet af den skriftlige transfer pricing dokumentation skal god-

kendes af Skatterådet, jf. skattekontrollovens § 3 B , stk. 5, 6. pkt., ophæves. Det vurderes, at dette

krav ikke længere er nødvendigt, idet transfer pricing dokumentationen vil følge den internationale

standard. Dokumentationsreglerne skal tilpasses med udgangspunkt i den fælles standard på OECD-

niveau. Det samlede indhold i den nye OECD-standard (fællesdokumentationen og landespecifikke

dokumentation) stiller krav til en transfer pricing dokumentation, som ligner de krav, som allerede i

dag stilles til en dansk transfer pricing dokumentation. Der forudses derfor ikke de store ændringer i

de nuværende danske transfer pricing dokumentationskrav. Der vil dog i enkelte tilfælde skulle gi-

ves oplysninger i videre omfang end hidtil. I fællesdokumentationen vil der i overensstemmelse

med OECD standarden blive stillet krav om oplysninger om bl.a. koncernens skatteaftaler, immate-

rielle aktiver og finansiering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Stk. 10

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 10 i skattekontrollovens § 3 B, hvorefter et dansk ultimativt

moderselskab i en multinational koncern med en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr. skal

indgive en rapport til SKAT om koncernens økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden

(land-for-land rapport).

Det foreslås, at målingen af koncernens konsoliderede omsætning foretages i det regnskabsår, der

ligger umiddelbart forud for indkomståret. I en koncern med sammenfaldende indkomstår og regn-

skabsår vil vurderingen af, om koncernen skal indgive land-for-land rapport for indkomståret 2017

afhænge af, om koncernens samlede omsætning i regnskabsåret 2016 var på mindst 5,6 mia. kr.

Det foreslås endvidere, at land-for-land rapporten skal indgives senest 12 måneder efter den sidste

dag i det indkomstsår, som land-for-land rapporten skal indgives for. En koncern, hvor det ultimati-

ve moderselskab har kalenderår som indkomstår, vil således skulle indgive land-for-land rapporten

for indkomståret 2017 senest den 31. december 2018.

Det foreslås, at en række centrale begreber defineres i skattekontrollovens § 3 B, stk. 15,. Definitio-

nerne omfatter bl.a. koncern, multinational koncern, koncernselskab, ultimativt moderselskab og

omsætning. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til stk. 15.

Stk. 11

Det foreslås, at et dansk koncernselskab, som ikke er det ultimative moderselskab i en multinational

koncern, alligevel vil skulle indgive koncernens land-for-land rapport, hvis betingelserne i det nye

stk. 11 i skattekontrollovens § 3 B er opfyldt.

Den første betingelse er, at koncernselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter sel-

skabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1.

Den anden betingelse er, at en eller flere af tre underbetingelser er opfyldte. Det danske koncernsel-

skab vil for det første skulle indgive koncernens land-for-land rapport, hvis koncernens ultimative

moderselskab ikke er forpligtet til at indgive rapporten i den jurisdiktion, hvor det er hjemmehøren-

de. Der vil også skulle indgives land-for-land rapport, hvis der ikke er indgået en aftale mellem de

kompetente skattemyndigheder om automatisk udveksling af land-for-land rapporter, men der eksi-

sterer en international aftale om udveksling af skatteoplysninger. Endelig vil det danske koncernsel-

skab skulle indgive rapporten, hvis der eksisterer en såkaldt systematisk fejl vedrørende det land,

hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og SKAT har meddelt det danske koncernsel-

skab, at denne systematiske fejl eksisterer.

Stk. 12

Er der flere danske koncernselskaber, som opfylder betingelserne i stk. 11, foreslås det, at koncern-

selskaberne skal udpege et af koncernselskaberne, som vil skulle indgive land-for-land rapporten til

SKAT, jf. forslaget til et nyt stk. 12 i skattekontrollovens § 3 B. Udpegningen skal meddeles til

SKAT af det selskab, der er udpeget.

Stk. 13

En multinational koncern kan dog også vælge at udpege et koncernselskab i et andet land end Dan-

mark, som vil skulle indgive land-for-land rapporten, når en eller flere af betingelserne i stk 11, nr.

2 er opfyldt. Dette koncernselskab, som er udpeget til at indgive land-for-land rapporten i det land,

hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, benævnes det stedfortrædende moderselskab, jf. defini-

tionen i stk. 15, nr. 5. Det danske koncernselskab vil i givet fald under visse betingelser være frita-

get fra forpligtelsen til at indgive land-for-land rapporten. Disse betingelser er foreslået i skattekon-

trollovens § 3 B, stk. 13.

Det stedfortrædende moderselskab skal for det første være forpligtet til at indgive land-for-land

rapport svarende til den internationale standard for land-for-land rapporteringen i den jurisdiktion,

hvor det er hjemmehørende. Det stedfortrædende moderselskab skal samtidig være hjemmehørende

i en jurisdiktion, som har en aftale med Danmark om at udveksle land-for-land rapporter. Endvidere

må der ikke være en systematisk fejl vedrørende den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende selskab

er hjemmehørende, eller SKAT skal have undladt at meddele den systematiske fejl til det danske

koncernselskab. Endelig skal meddelelseskravene i skattekontrollovens § 3 B, stk. 14, 1. og 2. pkt.

være opfyldte.

Stk. 14

Hvilket koncernselskab, der skal betragtes som det ultimative eller stedfortrædende moderselskab,

skal meddeles til SKAT senest inden udgangen af det indkomstår, som land-for-land rapporten ved-

rører, jf. stk. 14. Hvis det danske koncernselskab selv er ultimativt eller stedfortrædende modersel-

skab, skal det meddele dette til SKAT. Hvis det danske koncernselskab ikke er det ultimative eller

det stedfortrædende moderselskab, skal det meddele, hvilket koncernselskab, der er forpligtet til at

indgive land-for-land rapporten, og hvor dette koncernselskab er skattemæssigt hjemmehørende.

Hvis rapporteringsåret er indkomståret 2017, betyder ovenstående bestemmelser, at en multinational

koncern med en omsætning på mindst 5,6 mia. kr. i regnskabsåret 2016, vil være forpligtet til at

indgive en land-for-land rapport. Hvilket selskab, som vil skulle indgive land-for-land rapporten,

skal i løbet af 2017 meddeles til told- og skatteforvaltningen, hvorefter selve land-for-land rappor-

ten skal indgives senest ved udgangen af 2018. Det forudsættes, at både indkomståret og regnskabs-

året følger kalenderåret.

Stk. 15

OECD har defineret en række af de centrale begreber for at sikre en ensartet implementering af rap-

porteringsforpligtelsen. Det foreslås, at disse centrale definitioner medtages i skattekontrolovens § 3

B, stk. 15. Definitionerne omfatter bl.a. koncern, multinational koncern, koncernselskab og ultima-

tivt moderselskab. De forslåede definitioner ligger meget tæt på OECD’s definitioner.

Det foreslås, at en koncern i nr. 1, defineres som en gruppe af virksomheder, der er forbundet med

hinanden gennem ejerskab eller kontrol, således at de skal udarbejde et konsolideret koncernregn-

skab efter de årsregnskabsregler, der anvendes af koncernen, eller skulle have udarbejdet et sådant,

hvis et eller flere af selskaberne var børsnoterede. En multinational koncern, jf. stk. nr. 2, er en kon-

cern, der har koncernselskaber i mere end én skattejurisdiktion.

Et koncernselskab forstås ifølge nr. 3 som a) enhver virksomhed i den multinationale koncern, som

optræder som en separat enhed i det konsoliderede koncernregnskab eller ville have optrådt sådan,

hvis koncernen skulle have udarbejdet et konsolideret koncernregnskab, hvis et eller flere af selska-

berne var børsnoterede, b) enhver virksomhed, der er undladt i det konsoliderede koncernregnskab

alene på grund af virksomhedens størrelse eller uvæsentlighed, og c) ethvert fast driftssted af en

virksomhed omfattet af litra a eller b, hvis der udarbejdes et separat regnskab for det faste driftssted

af hensyn til aflæggelse af årsregnskab eller af skatteregnskab, eller af eksterne tilsyns formål eller

koncerninterne managementkontrol formål.

Et ultimativt moderselskab er efter nr. 4 det koncernselskab, der i en multinational koncern opfylder

følgende to kriterier:



det direkte eller indirekte har tilstrækkelig indflydelse over et eller flere af selskaberne eller

de faste driftssteder i den multinationale koncern, hvorefter selskabet er forpligtet til at ud-

arbejde konsolideret koncernregnskab efter de regler, der gælder, hvor det er skattemæssigt

hjemmehørende eller ville skulle have udarbejdet et sådant, hvis det var børsnoteret, og



der ikke er et andet koncernselskab i den multinationale koncern som direkte eller indirekte

har tilstrækkelig indflydelse over selskabet.

I Danmark fremgår forpligtelsen til at udarbejde konsolideret koncernregnskab af enten årsregn-

skabsloven eller af den internationale regnskabsstandard, som koncernen anvender. Efter årsregn-

skabsloven vil den tilstrækkelige indflydelse for, at der foreligger en koncern, være bestemmende

indflydelse. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og

driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger,

når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvde-

len af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at

et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, fore-

ligger der bestemmende indflydelse efter årsregnskabsloven, hvis modervirksomheden har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investo-

rer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en

vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, og

dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden, eller har

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende or-

gan og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.

Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptio-

ner af kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal efter årsregnskabsloven tages i

betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har beføjelse til at styre en anden virksomheds

økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirk-

somhed ses der i årsregnskabslovens bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele,

der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder.

I nr. 5 foreslås en definition af omsætning. Det foreslås, at omsætning er indtægter, der opstår i for-

bindelse med en virksomheds ordinære drift, herunder varesalg, levering af tjenesteydelser, honora-

rer, renter, udbytte og royalties. Denne definition svarer overordnet til forståelse af omsætning i den

internationale regnskabsstandard IAS 18.

I nr. 6 foreslås, at et stedfortrædende moderselskab er et koncernselskab, der i overensstemmelse

med stk. 12 er udpeget til at indgive land-for-land rapporten i det land, hvor det er skattemæssigt

hjemmehørende, når en eller flere af betingelserne i stk. 11, nr. 2, er opfyldt.

Det foreslås i nr. 7, at der ved en aftale mellem de kompetente myndigheder forstås en international

aftale mellem de kompetente skattemyndigheder i de relevante jurisdiktioner, som kræver automa-

tisk udveksling af land-for-land rapporter mellem landene.

I nr. 8 foreslås det, at en international aftale om udveksling af skatteoplysninger er enhver dobbelt-

beskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt

indgået aftale om bistand i skattesager, der medfører, at der mellem Danmark og andre jurisdiktio-

ner kan udveksles skatteoplysninger, herunder automatisk udveksling af oplysninger. Dette omfatter

også Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatnings-

området.

Endelig foreslås det i nr. 9, at systematisk fejl vedrørende en jurisdiktion betyder, at den jurisdiktion

har suspenderet den automatiske udveksling af andre grunde end dem, der er fastsat i aftalen mel-

lem de kompetente myndigheder i Danmark og den pågældende jurisdiktion, eller på anden måde

gentagne gange har undladt automatisk at udveksle land-for-land rapporter med Danmark i tilfælde,

hvor den multinationale koncern har koncernselskaber i Danmark.

Stk. 16

Det foreslås, at skatteministeren skal fastsætte de indholdsmæssige krav ved bekendtgørelse. Disse

krav vil følge den internationale standard for land-for-land rapporter. Efter den internationale stan-

dard skal rapporterne indeholde samlede opgørelser om koncernens omsætning, overskud (eller

underskud) før skat, betalt selskabsskat, beregnet selskabsskat, vedtaget kapital, akkumuleret fortje-

neste, antal medarbejdere samt materielle aktiver for hver jurisdiktion, hvor den multinationale kon-

cerngruppe opererer. Der er således ikke tale om en opgørelse for hvert koncernselskab, men for

hvert land. Derudover skal land-for-land rapporten identificere hvert koncernselskab i den multina-

tionale koncern, og dets (skattemæssige) hjemsted samt primære forretningsaktivitet eller aktivite-

ter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det foreslås at ophæve skattekontrollovens § 8 X, da bestemmelsen gennemførte rentebeskatnings-

direktivet, som af EU er vedtaget ophævet som følge af indførelsen af den nye globale standard for

automatisk udveksling af oplysninger. Standarden implementeres ved bekendtgørelse i dansk ret

med hjemmel i skattekontrollovens § 8 Å. Ifølge bekendtgørelsen om identifikation og indberetning

af finansielle konti med tilknytning til udlandet, der implementerer standarden, skal finansielle insti-

tutter indberette oplysninger om kundernes navne, adresser, kontonumre samt kontienes saldo og

værdi til SKAT, hvorefter oplysningerne videresendes til de kompetente myndigheder i de lande,

hvor den person, hvorom der er indberettet om, er skattemæssig hjemmehørende.

Danmarks første informationsudveksling skal finde sted i 2017, men ifølge bekendtgørelsen træder

de første forpligtelser i kraft den 1. januar 2016, og den første indberetning til SKAT skal foretages

for 2016 og senere kalender år. På den baggrund foreslås det, at skattekontrollovens § 8 X ophæves

med virkning fra den 1. januar 2016.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Rådets direktiv 2014/107/EU indeholder regler om, at registrerede personer skal underrettes om

brud på datasikkerheden med hensyn til oplysninger om den pågældende, samt at finansielle insti-

tutter har en oplysningspligt ved indsamling af oplysninger.

For så vidt angår reglen om underretning ved datasikkerhedsbrud indeholder persondataloven ikke

regler, der eksplicit pålægger den dataansvarlige en oplysningspligt i tilfælde af datasikkerhedsbrud.

Det fremgår imidlertid af Datatilsynets praksis, at reglen i persondatalovens § 5, stk. 1, om god da-

tabehandlingsskik medfører, at den dataansvarlige skal vurdere, om og i givet fald hvordan de be-

rørte personer skal underrettes.

Ved vurdering af spørgsmålet om underretning må den dataansvarlige ifølge Datatilsynets praksis

blandt andet tage oplysningernes karakter og de mulige konsekvenser for de berørte personer i be-

tragtning.

På den baggrund foreslås det at indføre en forpligtelse til, at registrerede personer skal underrettes

om brud på datasikkerheden med hensyn til oplysninger om den pågældende.

Bestemmelsen betyder, at SKAT eller det indberetningspligtige institut underetter personer, hvorom

der skal indberettes oplysninger til SKAT efter regler udstedt i medfør af skattekontrollovens § 8 Å,

såfremt der er sket kompromittering af personoplysninger.

Underretningen skal ske, når det er sandsynligt, at denne kompromittering kan skade beskyttelsen af

personoplysningerne.

Underretningspligten påhviler det ”sted”, hvor kompromitteringen har fundet sted, og underretnin-

gen skal foretages straks efter, at det står klart, at det er sandsynligt, at kompromitteringen kan ska-

de beskyttelsen af personoplysninger. Det vil i praksis sige, at hvis SKAT eller et indberetningsplig-

tig institut bliver opmærksom på, at der er sket brud på datasikkerheden, som kan skade beskyttel-

sen af personoplysninger, er SKAT eller det indberetningspligtige institut forpligtet til at underrette

de berørte personer. Denne forpligtelse består, selv om bruddet omfatter et større antal personer,

som endnu ikke er identificeret. I dette tilfælde må SKAT eller det indberetningspligtige institut

underrette samtlige personer, der kan være berørt af kompromitteringen.

Underretningen ske ved meddelelse direkte til den berørte person og skal som minimum bestå af

oplysninger, der giver vedkommende mulighed for at varetage sine interesser.

At underretningen skal ske straks, vil i praksis betyde, at underretningen skal finde sted senest 72

timer efter, at det står klart, at det er sandsynligt, at kompromitteringen kan skade beskyttelsen af

personoplysninger.

Indførelsen af en underretningspligt ved datasikkerhedsbrud må anses for at være forbedring af den

registreredes retsstilling. En sådan regel vil derfor gå forud for reglerne i persondataloven, herunder

§ 5, stk. 1 om god databehandlingsskik og praksis ved sikkerhedsbrud, jf. persondatalovens § 2, stk.

For så vidt angår oplysningspligten for indberetningspligtige institutter ved indsamling af oplysnin-

ger, der er indberetningspligtige over for SKAT, indeholder persondatalovens kapitel 8 generelle

regler om den dataansvarliges oplysningspligt. Reglerne om oplysningspligt betyder, at den dataan-

svarlige af egen drift har pligt til at give den registrerede underretning om forholdene vedrørende

behandlingen af den pågældendes oplysninger.

SKAT og de indberetningspligtige institutter antages i almindelighed at være dataansvarlige i per-

sondatalovens forstand.

Det påhviler derfor som udgangspunkt SKAT og de indberetningspligtige institutter ved registrerin-

gen at give den registrerede meddelelse om behandlingen, når oplysningerne indsamles af de indbe-

retningspligtige institutter.

Dog følger det af persondatalovens § 29, stk. 2, at bestemmelsen i § 29, stk. 1, ikke gælder, hvis

registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i hen-

hold til lov, hvilket er tilfældet.

På den baggrund foreslås ved forslagets § 8 Å, stk. 8, at der indføres en ubetinget underretningspligt

for de indberetningspligtige institutter.

Det finansielle institut skal af egen drift opfylde denne oplysningspligt. I de tilfælde hvor der benyt-

tes tjenesteydere til at opfylde forpligtelsen, bevarer det indberetningspligtige institut ansvaret for,

at underretningen foretages i overensstemmelse med loven.

Underretningen, der skal meddeles, skal som minimum bestå af de oplysninger, som personen har

ret til i henhold til persondataloven. Underretningen skal foretages direkte til den berørte person.

Det betyder også, at det konkret i den enkelte situation under hensyn til modtageren skal vurderes,

om og i givet fald hvilke yderligere oplysninger, der skal gives, således at den indberetningspligtige

person kan varetage sine interesser.

Underretningen bør foretages i tilstrækkelig god tid til, at personen kan varetage sine interesser,

hvilket i almindelighed vil være i god tid før, oplysningerne sendes til SKAT. Underretningen skal

dog under alle omstændigheder ske, inden det indberetningspligtige institut indberetter oplysninger

til SKAT.

Der gælder ikke noget krav om, at oplysninger skal gives skriftligt, men i tvivlstilfælde skal det

indberetningspligtige institut kunne dokumentere, at fornøden underretning er foretaget i overens-

stemmelse med loven.

Bestemmelsen må antages at være en forbedring af den registreredes retsstilling, idet der indføres

en ubetinget underretningspligt for de indberetningspligtige institutter. Bestemmelsen må særligt

anses for at være en forbedring af den registreredes retsstilling i forhold til persondatalovens § 29,

stk. 2, hvoraf det fremgår, at den dataansvarlige kan undlade at give den registrerede meddelelse

efter § 29, stk. 1, hvis registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller be-

stemmelser fastsat i henhold til lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 og 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 8

Det foreslås at ophæve skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 1, da der for 2016 og senere ikke længe-

re skal udveksles oplysninger efter rentebeskatningsdirektivet som følge af dets ophævelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse

af direktiv 77/799/EØF er blevet ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU. Derfor foreslås det, at

skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 2, der henviser til direktivet, ændres således, at der henvises til

de senere ændringer, der er foretaget med Rådets direktiv 2014/107/EU.

Til nr. 10

Skattekontrollovens § 11, stk. 2, omhandler automatisk udveksling af oplysninger efter rentebeskat-

ningsdirektivet og indeholder alene en reference til skattekontrollovens § 8 X, stk. 5, som vedrører

SKATs forpligtelse til at videresende oplysninger efter dette direktiv. Derfor foreslås det, at be-

stemmelsen ophæves, da SKAT ikke længere skal videresende oplysninger efter rentebeskatnings-

direktivet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Der er tale om konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4 og 8.

Til nr. 13

Det foreslås, at der kan straffes med bøde, hvis der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlades

rettidigt at indsende land-for-land rapporten. Land-for-land rapporten er et væsentligt redskab for, at

skattemyndigheder kan få brugbar information om de multinationale koncerners globale fordeling

af omsætning, overskud og skatter samt bestemte indikatorer for, hvor den økonomiske aktivitet

foregår inden for en koncern. Selskaber, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller

som helt undlader rettidigt at indsende den pågældende dokumentation, vil blive omfattet af de nu-

værende generelle sanktionsordninger som skattekontrollovens § 14, stk. 1, samt særligt skattekon-

trollovens § 17, stk. 3.

Efter den nuværende formulering af skattekontrollovens § 17, stk. 3, er der adgang til sanktioner,

hvis der ikke rettidigt indsendes en transfer pricing dokumentation eller en erklæring fra revisor. I

OECDs skabelon til implementeringen af land-for-land rapporten er det angivet, at man regner med

at landene vil lade deres nuværende strafbestemmelser vedrørende transfer pricing dokumentation

finde anvendelse for reglerne om land for land rapportering.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 2.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ophæves som følge af ophævelsen af kildeskattelovens § 60,

stk. 1, litra h, som implementerer dele af Rådets direktiv 2003/48/EF.

Til nr. 2

Det foreslås at ophæve kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra h, som følge af ophævelsen af rentebe-

skatningsdirektivet. Ophævelsen skal dog først have virkning fra 1. januar 2017, da rentebeskat-

ningsdirektivet for Østrigs vedkommende fortsat skal gælde i 2016 for de konti, der ikke overgår til

behandling efter det ændrede direktiv om administrativt samarbejde for dette års vedkommende.

Bestemmelsen skal stadig finde anvendelse på skatteansættelse, der vedrører perioden frem til 31.

december 2016.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Som følge af vedtagelse af direktiv 2014/48/EU af 24. marts 2014 om ændring af direktiv

2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsom-

rådet foreslås det, at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til

direktivet med senere ændringer.

Til § 4

Til stk. 1

Som følge af vedtagelse af direktiv 2014/48/EU af 24. marts 2014 om ændring af direktiv

2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsom-

rådet foreslås det, at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til

direktivet med senere ændringer.

Til § 5

Til stk. 1

Som følge af vedtagelse af direktiv 2014/48/EU af 24. marts om ændring af direktiv 2011/16/EU for

så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet foreslås det,

at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til direktivet med

senere ændringer.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at forslagene, der implementerer Rådets direktiv 2014/107/EU, i lovforslagets §

1, nr. 1 og 5, § 3, nr. 3, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets § 1, nr. 2, 3 og 13, træder i kraft den 1. marts 2016, og at loven

har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2016 eller senere.

Det foreslås i

stk. 3,

at forslagets bestemmelser, der relaterer sig til ophævelsen af rentebeskatnings-

direktivet i dansk ret, i lovforslagets § 1, nr. 4 og 6-12, først træder i kraft den 1. juli 2016. Ophæ-

velsen skal først have virkning for indberetning og udveksling af oplysninger for 2016 og senere.

Hermed sikres det, at indberetning og udveksling af oplysninger, der relaterer sig til 2015, bliver

indberettet og udvekslet efter de gældende regler.

Det foreslås i

stk. 4,

at forslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1 og 2, vedrørende ophævelsen af modreg-

ning for betalt kildeskat træder i kraft den 1. januar 2017 og har virkning for skatteansættelser i pe-

rioden frem til 31. december 2016. Bestemmelsen er nødvendig for skatteansættelse i perioden frem

til 31. december 2016 som følge af, at Østrig vil kunne opkræve kildeskat, når en fuldt skattepligtig

person modtager renter fra en betalingsagent i Østrig.

Bilag

Bilag 1 –

Andre bilag (EU-direktiver, forordninger, tekniske redegørelser)

Bilag 2 –

Paralleltekster

Bilag 1

RÅDETS DIREKTIV 2014/107/EU

af 9. december 2014

om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplys-

ninger på beskatningsområdet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I de seneste år har grænseoverskridende skattesvig og skatteunddragelse givet stadig større ud-

fordringer og er kommet stærkt i fokus inden for Unionen og på globalt plan. De nationale skat-

teindtægter bliver reduceret meget på grund af indkomst, der ikke angives og ikke beskattes.

Derfor er der hurtigst muligt brug for at gøre skatteopkrævningen mere effektiv og virknings-

fuld. Den automatiske udveksling af oplysninger er et vigtigt værktøj i den forbindelse, og

Kommissionen påpegede i sin meddelelse af 6. december 2012 om en handlingsplan til styrkel-

se af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, at det var nødvendigt på det kraftigste at

fremme automatisk udveksling af oplysninger som fremtidens europæiske og internationale

standard for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger på skatteområdet.

(2) Betydningen af automatisk udveksling af oplysninger som et middel til at bekæmpe grænse-

overskridende skattesvig og skatteunddragelse er på det seneste også blevet anerkendt på det in-

ternationale plan (G20 og G8). Efter forhandlingerne med Amerikas Forenede Stater og en ræk-

ke andre lande, herunder alle medlemsstaterne, om bilaterale aftaler om automatisk udveksling

med henblik på at gennemføre USA's lov om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i

udlandet (Foreign Account Tax Compliance Act — FATCA) fik Organisationen for Økonomisk

Samarbejde og Udvikling (OECD) mandat af G20 til med udgangspunkt i disse aftaler at udvik-

le en samlet global standard for automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.

(3) Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 22. maj 2013 om, at den automatiske udveks-

ling af oplysninger på EU-plan og på globalt plan blev udvidet med henblik på at bekæmpe

skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Det Europæiske Råd hilste den

igangværende indsats i G20, G8 og OECD for at udvikle en global standard for automatisk ud-

veksling af oplysninger om finansielle konti på skatteområdet velkommen.

(4) I februar 2014 offentliggjorde OECD hovedelementerne i en global standard for automatisk

udveksling af oplysninger om finansielle konti på skatteområdet, nemlig en model for aftaler

mellem kompetente myndigheder og en fælles indberetningsstandard, der derefter blev god-

kendt af G20-finansministrene og -centralbankcheferne. I juli 2014 offentliggjorde OECD-

Rådet hele den globale standard, inklusive de resterende elementer, nemlig kommentarerne til

modellen for aftaler mellem kompetente myndigheder og den fælles indberetningsstandard og

IT-modaliteterne for gennemførelsen af den globale standard. Hele den globale standardpakke

blev godkendt af G20-finansministrene og -centralbankcheferne i september 2014.

(5) Rådets direktiv 2011/16/EU (2) omhandler allerede obligatorisk automatisk udveksling af op-

lysninger mellem medlemsstaterne for visse kategorier af indkomst og kapital, hovedsagelig af

ikkefinansiel art, som skatteydere har i andre medlemsstater end deres bopælsstat. Det fastsætter

også en trinvis tilgang til at styrke automatisk udveksling af oplysninger ved en gradvis udvidel-

se til nye kategorier af indkomst og kapital og fjernelsen af betingelsen om, at oplysninger kun

skal udveksles, hvis de er tilgængelige. På grund af de øgede muligheder for at investere i ud-

landet i et bredt udvalg af finansielle produkter er de eksisterende EU-instrumenter og internati-

onale instrumenter for administrativt samarbejde på beskatningsområdet på nuværende tids-

punkt blevet mindre effektive til bekæmpelse af grænseoverskridende skattesvig og skatteund-

dragelse.

(6) Som påpeget i anmodningen fra Det Europæiske Råd er det hensigtsmæssigt at fremme den ud-

videlse af automatisk udveksling af oplysninger, som allerede er mulig i henhold til artikel 8,

stk. 5, i direktiv 2011/16/EU med hensyn til personer, der er hjemmehørende i andre medlems-

stater. Et EU-initiativ vil sikre en sammenhængende, konsekvent og omfattende tilgang i hele

Unionen til automatisk udveksling af oplysninger i det indre marked, som vil kunne give om-

kostningsbesparelser til både skatteforvaltninger og økonomiske aktører.

(7) Den kendsgerning, at medlemsstaterne har indgået eller er tæt på at indgå aftaler med USA an-

gående FATCA, betyder, at disse medlemsstater har etableret eller vil etablere et bredere sam-

arbejde i henhold til artikel 19 i direktiv 2011/16/EU, og at de også er eller vil blive forpligtet til

at etablere et sådant bredere samarbejde med andre medlemsstater

(8) Medlemsstaternes indgåelse af parallelle og ikkesamordnede aftaler i henhold til artikel 19 i

direktiv 2011/16/EU kan føre til fordrejninger, der kan være til skade for det indre markeds

funktion. En udvidet automatisk udveksling af oplysninger på grundlag af et lovgivningsinstru-

ment, der gælder for hele Unionen, vil kunne overflødiggøre medlemsstaternes behov for at på-

beråbe sig den nævnte artikel for at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler, som kan anses for

at være hensigtsmæssige angående dette område i mangel af relevant EU-lovgivning.

(9) Med henblik på at minimere omkostningerne og de administrative byrder for både skatteforvalt-

ninger og økonomiske aktører er det desuden vigtigt at sikre, at udvidelsen af anvendelsesområ-

det for automatisk udveksling af oplysninger i Unionen er i overensstemmelse med den interna-

tionale udvikling. For at nå dette mål bør medlemsstaterne pålægge deres Finansielle institutter

at gennemføre regler for indberetning og passende omhu (due diligence), som er fuldt ud i over-

ensstemmelse med dem, der er fastsat i den fælles indberetningsstandard, der er udviklet af

OECD. Anvendelsesområdet for artikel 8 i direktiv 2011/16/EU bør endvidere udvides til at

omfatte de samme oplysninger, som er omfattet af OECD-modellen for aftaler mellem kompe-

tente myndigheder og den fælles indberetningsstandard. Det forventes, at hver medlemsstat kun

vil have en enkelt liste over nationalt definerede Ikkeindberettende finansielle institutter og

Undtagne konti, som den vil anvende både ved gennemførelsen af dette direktiv og ved anven-

delsen af andre aftaler om gennemførelse af den globale standard.

(10) De kategorier af Indberettende finansielle institutter og Indberetningspligtige konti, der er

omfattet af dette direktiv, er udformet med henblik på at begrænse skatteyderes muligheder for

at undgå at blive indberettet ved at flytte aktiver til Finansielle institutter eller investere i finan-

sielle produkter, der ligger uden for dette direktivs anvendelsesområde. Dog bør visse Finansiel-

le institutter og konti, der udgør en lille risiko for at blive anvendt til skatteunddragelse, undta-

ges fra anvendelsesområdet for dette direktiv. Tærskler bør ikke generelt medtages i nærværen-

de direktiv, da de let kan omgås ved at dele konti op på forskellige Finansielle institutter. De fi-

nansielle oplysninger, der skal indberettes og udveksles, bør ikke alene omfatte al relevant ind-

komst (renter, udbytter og lignende former for indkomst), men også kontosaldi og salgsindtæg-

ter fra Finansielle aktiver med henblik på at tage højde for situationer, hvor en skatteyder forsø-

ger at skjule kapital, som i sig selv udgør indkomst eller aktiver, hvor skatten er unddraget. Be-

handling af oplysninger i henhold til dette direktiv er derfor nødvendig og forholdsmæssig, så

medlemsstaternes skatteforvaltninger korrekt og utvetydigt kan identificere de pågældende skat-

teydere, kan forvalte og håndhæve deres skattelovgivning i grænseoverskridende situationer,

kan vurdere sandsynligheden for, at der begås skatteunddragelse, og kan undgå unødvendige

yderligere undersøgelser.

(11) Indberettende finansielle institutter kan opfylde deres oplysningsforpligtelser over for indi-

viduelle Personer, hvorom der skal indberettes, ved at følge de nærmere regler for kommunika-

tion, herunder hyppigheden heraf, i deres interne procedurer i overensstemmelse med deres na-

tionale lovgivning.

(12) Indberettende finansielle institutter, afsendermedlemsstater og modtagermedlemsstater bør i

deres kapacitet som registeransvarlige ikke opbevare oplysninger, der behandles i overens-

stemmelse med dette direktiv, længere, end det er nødvendigt for at opfylde dets formål. I be-

tragtning af forskellene i medlemsstaternes lovgivning bør den maksimale opbevaringsperiode

fastsættes ud fra de forældelsesfrister, der er fastsat i hver registeransvarliges nationale skatte-

lovgivning.

(13) Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende kommentarerne til mo-

dellen for aftaler mellem kompetente myndigheder og den fælles indberetningsstandard, der er

udviklet af OECD, som en kilde til illustration eller fortolkning og for at sikre en ensartet an-

vendelse i alle medlemsstater. EU- indsats på dette område bør fortsat tage særligt hensyn til

den fremtidige udvikling på OECD-niveau.

(14) Betingelsen om, at automatisk udveksling af oplysninger kan være afhængig af, om den på-

gældende oplysning er tilgængelig som anført i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU, bør ikke

gælde for de nye elementer, der indføres af nærværende direktiv i direktiv 2011/16/EU.

(15) Henvisningen til et tærskelbeløb i artikel 8, stk. 3, i direktiv 2011/16/EU bør fjernes, efter-

som det har vist sig, at et sådant tærskelbeløb ikke kan håndteres i praksis.

(16) Revisionen af betingelsen om tilgængelighed, der skal foretages i 2017, bør udvides til at

omfatte alle fem kategorier i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU, så det kunne undersøges,

om det er relevant, at alle medlemsstater udveksler oplysninger om disse kategorier.

(17) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der

navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder

retten til beskyttelse af personoplysninger.

(18) Målet for dette direktiv, nemlig at sikre et effektivt administrativt samarbejde mellem med-

lemsstaterne på betingelser, som er forenelige med det indre markeds korrekte funktion, kan ik-

ke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den påkrævede ensar-

tethed og effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke vi-

dere, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(19) Af hensyn til eksisterende strukturelle forskelle bør Østrig have mulighed for automatisk at

udveksle oplysninger i henhold til dette direktiv første gang den 30. september 2018 i stedet for

den 30. september 2017.

(20)

Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2011/16/EU foretages følgende ændringer:

Artikel 3, nr. 9), affattes således:

»9) »automatisk udveksling«: systematisk meddelelse af oplysninger, som er defineret på forhånd,

om personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, til den relevante medlemsstat, hvor den

pågældende person er hjemmehørende, uden forudgående anmodning og med forud fastsatte regel-

mæssige intervaller. I forbindelse med artikel 8 er tilgængelige oplysninger de oplysninger i sagsak-

terne i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes i medfør af procedurerne

til indsamling og behandling af oplysninger i den pågældende medlemsstat. I forbindelse med arti-

kel 8, stk. 3a, artikel 8, stk. 7a, artikel 21, stk. 2, og artikel 25, stk. 2 og 3, tillægges udtrykkene med

stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bi-

lag I«.

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 3 affattes således:

»3. En medlemsstats kompetente myndighed kan meddele en anden medlemsstats kompetente

myndighed, at den ikke ønsker at modtage oplysninger om en eller flere af de kategorier af ind-

komst og kapital, der er nævnt i stk. 1. Den underretter også Kommissionen herom.

En medlemsstat kan anses for ikke at ønske at modtage oplysninger i henhold til stk. 1, hvis den

ikke underretter Kommissionen om én eneste kategori, som den har tilgængelige oplysninger om.

b) Følgende stykke indsættes:

»3a. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at kræve at dens

Indberettende finansielle institutter anvender de regler for indberetning og passende omhu, som er

omhandlet i bilag I og II, og med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af

sådanne regler i overensstemmelse med afdeling IX i bilag I.

I henhold til de gældende regler for indberetning og passende omhu, der findes i bilag I og II, med-

deler den kompetente myndighed i hver medlemsstat den kompetente myndighed i en anden med-

lemsstat ved automatisk udveksling inden for den frist, der er fastsat i stk. 6, litra b), følgende op-

lysninger vedrørende beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2016 om en Indberetningspligtig

konto:

a) navn, adresse, Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested (for så vidt

angår en person) for hver Person, hvorom der skal indberettes, og som er Kontohaver, og for så

vidt angår en Enhed, der er Kontohaver, og som efter iagttagelse af regler for passende omhu i

overensstemmelse med bilagene bliver identificeret som havende en eller flere Kontrollerende

personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes, navn, adresse og Skatteregistrerings-

nummer eller -numre for Enheden og navn, adresse og Skatteregistreringsnummer eller -numre

samt fødselsdato og fødested for hver Person, hvorom der skal indberettes

b) kontonummer (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke fore-

findes)

c) det Indberettende finansielle instituts navn og (eventuelle) identifikationsnummer

d) kontoens saldo eller værdi (herunder, for så vidt angår en Forsikringsaftale med kontantværdi

eller Annuitetsaftale, Kontantværdien eller tilbagekøbsværdien) ved udgangen af det relevante

kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode, eller, hvis kontoen er lukket i løbet af et

sådant år eller en sådan periode, kontoens lukning

e) for så vidt angår en Forvaltningskonto:

det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede bruttobe-

løb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der indestår på kontoen, i hvert en-

kelt tilfælde betalt eller tilskrevet kontoen (eller med hensyn til kontoen) i løbet af kalenderåret

eller anden relevant indberetningsperiode, og

ii) det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af Finansielle aktiver, der er betalt eller til-

skrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, hvor det Ind-

berettende finansielle institut har optrådt som depositar, mægler, forvalter, eller på anden måde

som befuldmægtiget for Kontohaveren

f) for så vidt angår en Indskudskonto, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet

kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, og

g) for så vidt angår en konto, der ikke er beskrevet i litra e) eller f), det samlede bruttobeløb betalt

til eller godskrevet Kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret eller anden re-

levant indberetningsperiode, hvor det Indberettende finansielle institut er betalings- eller god-

skrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til Kon-

tohaveren i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode.

Med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til dette stykke, medmindre andet er fastsat i

dette stykke eller i bilagene, fastsættes beløbet og betalingsklassificeringen med hensyn til en Ind-

beretningspligtig konto i overensstemmelse med national lovgivning i den medlemsstat, der medde-

ler oplysningerne.

Første og andet afsnit i dette stykke har forrang for stk. 1, litra c), eller andre EU-retsinstrumenter,

herunder Rådets direktiv 2003/48/EF (3), i det omfang den pågældende udveksling af oplysninger

er omfattet af anvendelsesområdet i stk. 1, litra c), eller andre EU-retsinstrumenter, herunder direk-

tiv 2003/48/EF.

c) Stk. 5 affattes således:

»5. Inden den 1. juli 2017 aflægger Kommissionen rapport med en oversigt over og en vurdering

af de modtagne statistikker og oplysninger med hensyn til spørgsmål såsom de administrative og

andre relevante omkostninger og fordele ved automatisk udveksling af oplysninger samt praktiske

forhold i tilknytning hertil. Kommissionen forelægger eventuelt et forslag for Rådet om de katego-

rier og de betingelser, der er fastsat i stk. 1, herunder betingelsen om, at oplysninger om personer,

der er hjemmehørende i andre medlemsstater, skal være tilgængelige, eller de elementer, der er

nævnt i stk. 3a, eller begge.

Ved gennemgangen af et forslag forelagt af Kommissionen overvejer Rådet en yderligere styrkelse

af effektiviteten og funktionaliteten af den automatiske udveksling af oplysninger og en højnelse af

standarden herfor med henblik på at fastsætte:

a) at den kompetente myndighed i hver medlemsstat ved automatisk udveksling meddeler den

kompetente myndighed i en anden medlemsstat oplysninger for så vidt angår beskatningsperio-

der fra og med den 1. januar 2017 om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden

medlemsstat, vedrørende alle de kategorier af indkomst og kapital, som er anført i stk. 1, sådan

som de skal forstås efter den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysninger-

ne, og

b) at listerne over kategorier og elementer i stk. 1 og 3a udvides til også at omfatte andre kategorier

og elementer, herunder royalties.

d) Stk. 6 affattes således:

»6. Meddelelsen af oplysninger finder sted som følger:

a) for de kategorier, der er fastsat i stk. 1: mindst én gang om året inden for seks måneder efter

udgangen af det skatteår i medlemsstaten, i hvilket oplysningerne blev tilgængelig.

b) for de oplysninger, der er fastsat i stk. 3a: årligt, senest ni måneder efter udgangen af det kalen-

derår eller anden relevant indberetningsperiode, som oplysningerne vedrører.«

e) Følgende stykke indsættes:

»7a. Med henblik på afsnit B, punkt 1, litra c), og afsnit C, punkt 17, litra g), i afdeling VIII i bilag

I, forelægger hver medlemsstat senest den 31. juli 2015 Kommissionen listen over de enheder og

konti, der skal behandles som henholdsvis Ikkeindberettende finansielle institutter og Undtagne

konti. Hver medlemsstat underretter endvidere Kommissionen om eventuelle ændringer. Kommis-

sionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende en samlet liste over de modtagne oplysninger

og ajourfører listen efter behov.

Medlemsstaterne sikrer, at disse typer af Ikkeindberettende finansielle institutter og Undtagne konti

opfylder alle kravene i afsnit B, punkt 1, litra c), og afsnit C, punkt 17, litra g), i afdeling VIII i bi-

lag I, og navnlig, at et Finansielt instituts status som Ikkeindberettende finansielt institut eller en

kontos status som Undtagen konto ikke strider mod målene i dette direktiv.«

3) Artikel 20, stk. 4, affattes således:

»4. Automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8 sker ved hjælp af et standard elek-

tronisk format, der har til formål at lette denne automatiske udveksling, og som er baseret på det

eksisterende elektroniske format i medfør af artikel 9 i direktiv 2003/48/EF, hvilket format benyttes

til alle former for automatisk udveksling af oplysninger og vedtages af Kommissionen efter proce-

duren i artikel 26, stk. 2.«

4) Artikel 21, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen er ansvarlig for den udvikling af CCN-netværket, der måtte være nødvendig for

at muliggøre udveksling af disse oplysninger mellem medlemsstaterne, og for at garantere CCN-

netværkets sikkerhed.

Medlemsstaterne er ansvarlige for den udvikling af deres systemer, der måtte være nødvendig for at

muliggøre, at disse oplysninger kan udveksles ved anvendelse af CCN-netværket, og for at garante-

re deres systemers sikkerhed.

Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes, underrettes om brud på

sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan

skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller vedkommendes privatliv.

Medlemsstaterne afstår fra alle krav om godtgørelse af udgifter i forbindelse med anvendelsen af

dette direktiv, undtagen eventuelle udgifter til eksperthonorarer.«

5) I artikel 25 foretages følgende ændringer:

a) Den nuværende tekst i artikel 25 bliver til stk. 1.

b) Følgende stykker indsættes:

»2. Indberettende finansielle institutter og medlemsstaternes kompetente myndigheder betragtes

som registeransvarlige, jf. direktiv 95/46/EF.

3. Uanset stk. 1 sikrer hver medlemsstat, at de Indberettende finansielle institutter i dens jurisdikti-

on underretter hver enkelt berørt Person, hvorom der skal indberettes, om, at oplysningerne om

vedkommende, jf. artikel 8, stk. 3a, vil blive indsamlet og overført i overensstemmelse med dette

direktiv, og sikrer, at det Indberettende finansielle institut giver denne person alle de oplysninger,

som vedkommende har ret til i henhold til national lovgivning til gennemførelse af direktiv

95/46/EF, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og un-

der alle omstændigheder inden det pågældende Indberettende finansielle institut indberetter de op-

lysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3a, til den kompetente myndighed i den medlemsstat,

hvor det er hjemmehørende.

4. Oplysninger, der behandles i overensstemmelse med dette direktiv, må ikke opbevares længere,

end det er nødvendigt for at opfylde formålet med dette direktiv, og det skal under alle omstændig-

heder ske i overensstemmelse med den enkelte registeransvarliges nationale regler om forældelses-

frister.«

6) Bilag I og II, hvis tekst findes i bilaget til nærværende direktiv, tilføjes.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2015 de love og administra-

tive bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kom-

missionen teksten til disse bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2016.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller

skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen

fastsættes af medlemsstaterne.

2. Uanset artikel 1, nr. 2), litra b), og nærværende artikels stk. 1, anvender Østrig bestemmelserne i

dette direktiv fra den 1. januar 2017 for så vidt angår beskatningsperioder fra den dato.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og bestemmel-

ser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Ti-

dende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2014.

På Rådets vegne

P.C. PADOAN

Formand

(1) EUT C 67 af 6.3.2014, s. 68.

(2) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatnings-

området og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(3) Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af

rentebetalinger (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38).«

BILAG

BILAG I

REGLER FOR INDBERETNING OG PASSENDE OMHU FOR OPLYSNINGER OM FINAN-

SIELLE KONTI

I dette bilag fastsættes de regler for indberetning og passende omhu, der skal anvendes af Indberet-

tende finansielle institutter med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne automatisk at

udveksle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3a, i dette direktiv. Dette bilag beskriver

også de regler og administrative procedurer, som medlemsstaterne skal indføre for at sikre en effek-

tiv gennemførelse og overholdelse af de procedurer for indberetning og passende omhu, der er an-

ført nedenfor.

AFDELING I

GENERELLE INDBERETNINGSKRAV

Med forbehold af afsnit C-E skal hvert Indberettende finansielle institut indberette følgende oplys-

ninger til den kompetente myndighed i sin medlemsstat om hver Indberetningspligtig konto i så-

danne Indberettende finansielle institutter:

navn, adresse, hjemmedlemsstat eller -stater, Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødsels-

dato og fødested (for så vidt angår en person) for hver Person, hvorom der skal indberettes, og som

er Kontohaver, og for så vidt angår en Enhed, der er Kontohaver, og som efter iagttagelse af proce-

durerne for passende omhu i overensstemmelse med afdeling V, VI og VII bliver identificeret som

havende en eller flere Kontrollerende personer, der er en Person, hvorom der skal indberettes, navn,

adresse, hjemmedlemsstat eller -stater, (eventuelt) anden jurisdiktion eller andre jurisdiktioner, hvor

den er hjemmehørende, og Skatteregistreringsnummer eller -numre for Enheden og navn, adresse,

hjemmedlemsstat eller -stater og Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og føde-

sted for hver Person, hvorom der skal indberettes

2. kontonummer (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke forefin-

des)

3. det Indberettende finansielle instituts navn og (eventuelle) identifikationsnummer

4. kontoens saldo eller værdi (herunder, for så vidt angår en Forsikringsaftale med kontantværdi

eller Annuitetsaftale, Kontantværdien eller tilbagekøbsværdien) ved udgangen af det relevante

kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode, eller, hvis kontoen er lukket i løbet af et

sådant år eller en sådan periode, kontoens lukning

5. for så vidt angår en Forvaltningskonto:

a) det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede bruttobe-

løb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der indestår på kontoen, i hvert en-

kelt tilfælde betalt eller tilskrevet kontoen (eller med hensyn til kontoen) i løbet af kalenderåret

eller anden relevant indberetningsperiode, og

b) det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af Finansielle aktiver, der er betalt eller til-

skrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, hvor det Ind-

berettende finansielle institut har optrådt som depositar, mægler, forvalter, eller på anden måde

som befuldmægtiget for Kontohaveren

6. for så vidt angår en Indskudskonto, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet

kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, og

7. for så vidt angår en konto, der ikke er beskrevet i afsnit A, punkt 5 eller 6, det samlede bruttobe-

løb betalt til eller godskrevet Kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret eller

anden relevant indberetningsperiode, hvor det Indberettende finansielle institut er betalings- el-

ler godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til

Kontohaveren i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode.

B. De indberettede oplysninger skal identificere den valuta, hvori hvert beløb er denomineret.

C. Uanset afsnit A, punkt 1, for så vidt angår hver Indberetningspligtig konto, der er en Allerede

eksisterende konto, kræves der ikke indberetning af skatteregistreringsnummer eller -numre eller

fødselsdato, hvis Skatteregistreringsnummeret eller -numrene eller fødselsdatoen ikke indgår i det

Indberettende finansielle instituts sagsakter og ikke i øvrigt skal indsamles af sådanne Indberettende

finansielle institutter i henhold til national ret eller et EU-retsinstrument. Imidlertid er et Indberet-

tende finansielt institut forpligtet til at udfolde rimelige bestræbelser for at indhente Skatteregistre-

ringsnummeret eller -numrene og fødselsdatoen for Allerede eksisterende konti ved udgangen af det

andet kalenderår efter det år, i hvilket Allerede eksisterende konti identificeres som indberetnings-

pligtige konti.

D. Uanset afsnit A, punkt 1, skal Skatteregistreringsnummeret ikke indberettes, hvis den relevante

medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor den pågældende person er hjemmehørende, ikke har ud-

stedt et Skatteregistreringsnummer.

E. Uanset afsnit A, punkt 1, skal fødested ikke indberettes, medmindre:

1) det Indberettende finansielle institut på anden vis er forpligtet til at indhente og indberette det i

henhold til national ret, eller det Indberettende finansielle institut på anden vis er, eller er blevet,

forpligtet til at indhente og indberette det i henhold til et gældende EU-retsinstrument eller et,

som var gældende den 5. januar 2015, og

2) det er tilgængeligt blandt de elektronisk søgbare data, der opbevares af det Indberettende finan-

sielle institut.

AFDELING II

GENERELLE KRAV VEDRØRENDE PASSENDE OMHU

A. En konto behandles som en Indberetningspligtig konto fra og med den dato, den er identificeret

som sådan i henhold til procedurerne for passende omhu i afdeling II-VII, og oplysninger vedrø-

rende en Indberetningspligtig konto skal, medmindre andet er bestemt, indberettes årligt i ka-

lenderåret efter det år, oplysningerne vedrører.

B. En kontos saldo eller værdi fastsættes pr. den sidste dag i kalenderåret eller anden relevant ind-

beretningsperiode.

C. Når en saldo- eller værdigrænse skal fastsættes pr. den sidste dag i et kalenderår, skal den rele-

vante saldo eller værdi fastsættes pr. den sidste dag i den indberetningsperiode, der udløber med

eller i det pågældende kalenderår.

D. Hver medlemsstat kan tillade, at Indberettende finansielle institutter gør brug af tjenesteydere til

at opfylde de forpligtelser til indberetning og passende omhu, der pålægges sådanne Indberet-

tende finansielle institutter i henhold til national ret, men disse forpligtelser forbliver de Indbe-

rettende finansielle institutters ansvar.

E. Hver medlemsstat kan tillade, at Indberettende finansielle institutter anvender de procedurer for

passende omhu, der gælder for Nye konti, på Allerede eksisterende konti, og de procedurer for

passende omhu, der gælder for Højværdikonti, på Lavværdikonti. Hvis en medlemsstat tillader,

at de procedurer for passende omhu, der gælder for Nye konti, anvendes på Allerede eksisteren-

de konti, finder de regler, der i øvrigt gælder for Allerede eksisterende konti, fortsat anvendelse.

AFDELING III

PASSENDE OMHU FOR ALLEREDE EKSISTERENDE PERSONKONTI

A. Indledning. Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberet-

ningspligtige konti blandt Allerede eksisterende personkonti.

B. Lavværdikonti. Følgende procedurer gælder for Lavværdikonti.

1. Bopælsadresse. Hvis det Indberettende finansielle institut har arkivført en nuværende bopæls-

adresse for den enkelte Kontohaver på baggrund af Bevisdokument, kan det Indberettende fi-

nansielle institut behandle den enkelte Kontohaver som en person, der er skattemæssigt hjem-

mehørende i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor adressen findes, for at afgøre, hvor-

vidt en sådan enkelt Kontohaver er en Person, hvorom der skal indberettes.

2. Søgning i Elektroniske arkiver. Hvis det Indberettende finansielle institut ikke baserer sig på en

nuværende bopælsadresse for den enkelte Kontohaver på baggrund af Bevisdokument som fast-

sat i afsnit B, punkt 1, skal det Indberettende finansielle institut undersøge de elektronisk søgba-

re data, der opbevares af det Indberettende finansielle institut, med henblik på følgende indicier

under anvendelse af afsnit B, punkt 3-6:

a) identifikation af Kontohaver som hjemmehørende i en medlemsstat

b) nuværende post- eller bopælsadresse (herunder en postboksadresse) i en medlemsstat

c) et eller flere telefonnumre i en medlemsstat og intet telefonnummer i den medlemsstat, hvor det

Indberettende finansielle institut er hjemmehørende

d) stående instrukser (undtagen med hensyn til en Indskudskonto) om at overføre midler til en kon-

to, der føres i en medlemsstat.

e) gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en person med en adresse i en medlemsstat, eller

f) en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse i en medlemsstat, hvis det Indberettende finansielle

institut ikke har registreret nogen anden adresse på Kontohaveren.

3. Hvis ingen af de indicier, der er angivet i afsnit B, punkt 2, opdages i den elektroniske søgning,

er der ingen pligt til yderligere handling, indtil der sker en ændring i omstændighederne, som

resulterer i, at et eller flere indicier sættes i forbindelse med kontoen, eller kontoen bliver en

Højværdikonti.

4. Hvis nogen af de indicier, der er angivet i afsnit B, punkt 2, litra a)-e), opdages i den elektroni-

ske søgning, eller hvis der sker en ændring i omstændighederne, som resulterer i, at et eller flere

indicier sættes i forbindelse med kontoen, skal det Indberettende finansielle institut behandle

Kontohaveren som skattemæssigt hjemmehørende i hver medlemsstat, for hvilken et indicium

er identificeret, medmindre det vælger at anvende afsnit B, punkt 6, og en af undtagelserne i

nævnte afsnit gælder for denne konto.

5. Hvis en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse opdages i den elektroniske søgning og ingen an-

den adresse og ingen af de øvrige indicier, der er anført i afsnit B, punkt 2, litra a)-e), er identi-

ficeret for Kontohaveren, skal det Indberettende finansielle institut i den mest hensigtsmæssige

rækkefølge under de foreliggende omstændigheder gøre brug af søgningen i papirarkiver som

beskrevet i afsnit C, punkt 2, eller søge at indhente en egenerklæring eller et Bevisdokument fra

Kontohaveren, der kan fastslå det eller de skattemæssige hjemsteder for denne Kontohaver.

Hvis søgningen i papirarkiver ikke giver et indicium, og forsøget på at indhente en egenerklæ-

ring eller et Bevisdokument ikke giver resultat, skal det Indberettende finansielle institut indbe-

rette kontoen til den kompetente myndighed i sin medlemsstat som en ikkedokumenteret konto.

6. Uanset en konstatering af indicier under afsnit B, punkt 2, er et Indberettende finansielt institut

ikke forpligtet til at behandle en Kontohaver som hjemmehørende i en medlemsstat, hvis:

a) Kontohaverinformationerne indeholder en nuværende post- eller bopælsadresse i den pågælden-

de medlemsstat, et eller flere telefonnumre i den pågældende medlemsstat (og intet telefon-

nummer i den medlemsstat, hvor det Indberettende finansielle institut er hjemmehørende) eller

stående instrukser (med hensyn til Finansielle konti bortset fra Indskudskonti) om at overføre

midler til en konto, der føres i en medlemsstat, og det Indberettende finansielle institut indhenter

eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af:

i) en egenerklæring fra Kontohaveren i den eller de medlemsstater eller den anden eller de andre

jurisdiktioner, hvor Kontohaver er hjemmehørende, som ikke omfatter den pågældende medlems-

stat, og

ii) et Bevisdokument, som fastslår Kontohaverens ikkeindberetningspligtige status

b) Kontohaverinformationerne indeholder en gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en

person med en adresse i denne medlemsstat, og det Indberettende finansielle institut indhenter

eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af:

i) en egenerklæring fra Kontohaveren i den eller de medlemsstater eller den anden eller de andre

jurisdiktioner, hvor Kontohaver er hjemmehørende, som ikke omfatter den pågældende medlems-

stat, eller

iii)

et Bevisdokument, som fastslår Kontohaverens ikkeindberetningspligtige status.

C. Udvidede undersøgelsesprocedurer for Højværdikonti. Følgende udvidede undersøgelsesproce-

durer gælder for Højværdikonti:

1. Søgning i elektroniske arkiver. Med hensyn til Højværdikonti, skal det Indberettende finansielle

institut undersøge elektronisk søgbare data opbevaret af det Indberettende finansielle institut for

hvert af de indicier, som er beskrevet i afsnit B, punkt 2.

2. Søgning i papirarkiver. Hvis det Indberettende finansielle instituts elektronisk søgbare databaser

indeholder felter for og opfanger alle oplysninger som beskrevet i afsnit C, punkt 3, er der ingen

pligt til yderligere søgning i papirarkiver. Hvis de elektroniske databaser ikke opfanger alle dis-

se oplysninger, skal det Indberettende finansielle institut, for så vidt angår Højværdikonti, også

undersøge de nuværende kundesagsakter og, i det omfang de ikke indgår i de nuværende kunde-

sagsakter, følgende dokumenter med tilknytning til kontoen, som det Indberettende finansielle

institut har indhentet inden for de seneste fem år, for hvert af de indicier, som er beskrevet i af-

snit B, punkt 2:

a) det seneste Bevisdokument indhentet med hensyn til kontoen

b) den seneste kontooprettelsesaftale eller -dokumentation

c) den seneste dokumentation indhentet af det Indberettende finansielle institut i henhold til proce-

durer til bekæmpelse af hvidvaskning af penge/»know your customer«-procedurer (AML/KYC-

procedurer) eller andre reguleringsmæssige formål

d) enhver gældende fuldmagt eller underskriftsret, og

e) enhver gældende stående instruks (undtagen med hensyn til en Indskudskonto) om at overføre

midler.

3. Undtagelse i det omfang, hvor databaser indeholder tilstrækkelige oplysninger. Et indberettende

finansielt institut er ikke forpligtet til at foretage søgningen i papirarkiv som beskrevet i afsnit

C, punkt 2, i det omfang det Indberettende finansielle instituts elektronisk søgbare oplysninger

indeholder følgende:

a) Kontohaverens bopælsstatus

b) Kontohaverens bopælsadresse og postadresse, som på det aktuelle tidspunkt er registreret hos

det Indberettende finansielle institut

c) Kontohaverens eventuelle telefonnummer eller -numre, som på det aktuelle tidspunkt er regi-

streret hos det Indberettende finansielle institut

d) i tilfælde af Finansielle konti, bortset fra Indskudskonti, om der er stående instrukser om at

overføre midler fra kontoen til en anden konto (herunder en konto i en anden filial af det Indbe-

rettende finansielle institut eller et andet Finansielt institut)

e) om der er en aktuel c/o-adresse eller opbevaringsinstruks for Kontohaveren, og

f) om der er nogen fuldmagt eller underskriftsret for kontoen.

4. Forespørgsel til en kundeansvarlig om aktuelt kendskab. Ud over søgningerne i elektroniske

arkiver og papirarkiver som beskrevet i afsnit C, punkt 1 og 2, skal det Indberettende finansielle

institut behandle enhver Højværdikonto tildelt en kundeansvarlig (herunder enhver Finansiel

konto lagt sammen med denne Højværdikonti) som en Indberetningspligtig konto, hvis den

kundeansvarlige har aktuel viden om, at Kontohaveren er en Person, hvorom der skal indberet-

tes.

5. Virkning af, at der opdages indicier

a) Hvis ingen af de indicier der er angivet i afsnit B, punkt 2, bliver opdaget i den udvidede under-

søgelse af Højværdikonti som beskrevet i afsnit C, og kontoen ikke er identificeret som ejet af

en Person, hvorom der skal indberettes, efter afsnit C, punkt 4, er der ingen pligt til yderligere

handling, indtil der sker en ændring i omstændighederne, som resulterer i, at en eller flere indi-

cier sættes i forbindelse med kontoen.

b) Hvis nogen af de indicier, der er angivet i afsnit B, punkt 2, litra a)-e), opdages i den udvidede

undersøgelse af Højværdikonti som beskrevet i afsnit C, eller hvis der sker en efterfølgende æn-

dring i omstændighederne, som resulterer i, at et eller flere indicier sættes i forbindelse med

kontoen, skal det Indberettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetningsplig-

tig konto i forhold til hver medlemsstat, for hvilken et indicium er identificeret, medmindre det

vælger at anvende afsnit B, punkt 6, og en af undtagelserne i nævnte afsnit gælder for denne

konto.

c) Hvis en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse opdages i den udvidede undersøgelse af Højvær-

dikonti som beskrevet i afsnit C, og ingen anden adresse og ingen af de øvrige indicier, der er

anført i afsnit B, punkt 2, litra a)-e), er identificeret for Kontohaveren, skal det Indberettende fi-

nansielle institut indhente en egenerklæring eller et Bevisdokument fra denne Kontohaver, der

kan fastslå det eller de skattemæssige hjemsteder for Kontohaveren. Hvis det Indberettende fi-

nansielle institut ikke kan indhente denne egenerklæring eller dette Bevisdokument, skal det

indberette kontoen til den kompetente myndighed i sin medlemsstat som en ikkedokumenteret

konto.

6. Hvis en Allerede eksisterende personkonto ikke er en Højværdikonto pr. 31. december 2015,

men bliver en Højværdikonto pr. den sidste dag i et efterfølgende kalenderår, skal det Indberet-

tende finansielle institut gennemføre de udvidede undersøgelsesprocedurer beskrevet i afsnit C

med hensyn til en sådan konto i kalenderåret efter det år, hvor kontoen bliver en Højværdikonto.

Hvis en sådan konto på grundlag af denne undersøgelse bliver identificeret som en Indberet-

ningspligtig konto, skal det Indberettende finansielle institut indberette de krævede oplysninger

om den pågældende konto med hensyn til det år, hvor den er identificeret som en Indberet-

ningspligtig konto, og de efterfølgende år på årlig basis, medmindre Kontohaveren ophører med

at være en Person, hvorom der skal indberettes.

7. Når et Indberettende finansielt institut anvender de udvidede undersøgelsesprocedurer, der er

beskrevet i afsnit C, på en højværdikonto, er det Indberettende finansielle institut ikke forpligtet

til at anvende sådanne procedurer igen, bortset fra i forbindelse med en forespørgsel til den kun-

deansvarlige som beskrevet i afsnit C, punkt 4, på den samme Højværdikonto i et efterfølgende

år, medmindre kontoen er ikkedokumenteret, hvorefter det Indberettende finansielle institut bør

anvende dem igen årligt, indtil denne konto ophører med at være ikkedokumenteret.

8. Hvis der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en Højværdikonto, som resulterer

i, at et eller flere indicier som beskrevet i afsnit B, punkt 2, sættes i forbindelse med kontoen,

skal det Indberettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetningspligtig konto i

forhold til hver medlemsstat, for hvilken et indicium er identificeret, medmindre det vælger at

anvende afsnit B, punkt 6, og en af undtagelserne i nævnte afsnit gælder for denne konto.

9. Et Indberettende finansielt institut skal indføre procedurer, som sikrer, at en kundeansvarlig

identificerer enhver ændring i omstændighederne vedrørende en konto. Hvis en kundeansvarlig

for eksempel bliver underrettet om, at Kontohaveren har en ny postadresse i en medlemsstat, er

det Indberettende finansielle institut forpligtet til at behandle den nye adresse som en ændring i

omstændighederne, og hvis det vælger at anvende afsnit B, punkt 6, er det forpligtet til at ind-

hente den relevante dokumentation fra Kontohaveren.

D. Undersøgelsen af Allerede eksisterende højværdipersonkonti skal være afsluttet senest den 31.

december 2016. Undersøgelsen af Allerede eksisterende lavværdipersonkonti skal være afsluttet

senest den 31. december 2017.

E. Enhver Allerede eksisterende personkonto, som er blevet identificeret som en Indberetnings-

pligtig konto i henhold til denne afdeling, skal behandles som en Indberetningspligtig konto i al-

le efterfølgende år, medmindre Kontohaveren ophører med at være en Person, hvorom der skal

indberettes.

AFDELING IV

PASSENDE OMHU FOR NYE PERSONKONTI

Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberetningspligtige konti

blandt Nye personkonti.

A. Med hensyn til Nye personkonti skal det Indberettende finansielle institut ved oprettelsen af

kontoen indhente en egenerklæring, der kan være en del af kontooprettelsesdokumentationen,

og som sætter det Indberettende finansielle institut i stand til at fastslå Kontohaverens skatte-

mæssige hjemsted(er) og bekræfte rimeligheden af en sådan egenerklæring på grundlag af op-

lysninger indhentet af det Indberettende finansielle institut i forbindelse med oprettelse af kon-

toen, herunder eventuel dokumentation indhentet i henhold til AML/KYC-procedurer.

B. Hvis egenerklæringen fastslår, at Kontohaveren er skattemæssigt hjemmehørende i en medlems-

stat, skal det Indberettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetningspligtig

konto, og egenerklæringen skal også omfatte Kontohaverens Skatteregistreringsnummer i denne

medlemsstat (med forbehold af afdeling I, afsnit D) samt fødselsdato.

C. Hvis der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en Ny personkonto, som medfø-

rer, at det Indberettende finansielle institut får viden om eller grund til at vide, at den oprindeli-

ge egenerklæring er forkert eller upålidelig, kan det Indberettende finansielle institut ikke basere

sig på den oprindelige egenerklæring og skal indhente en gyldig egenerklæring, som fastslår

Kontohaverens skattemæssige hjemsted(er).

AFDELING V

PASSENDE OMHU FOR ALLEREDE EKSISTERENDE ENHEDSKONTI

Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberetningspligtige konti

blandt Allerede eksisterende enhedskonti.

A. Enhedskonti, hvor der ikke er pligt til undersøgelse, identifikation eller indberetning. Medmin-

dre det Indberettende finansielle institut vælger andet enten med hensyn til alle Allerede eksiste-

rende enhedskonti eller særskilt med hensyn til en klart identificeret gruppe af sådanne konti, er

der ikke pligt til at undersøge, identificere eller indberette en Allerede eksisterende enhedskonto

med en samlet kontosaldo eller værdi, der den 31. december 2015 ikke overstiger et beløb, der

er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 250 000 USD, som en

Indberetningspligtig konto, indtil den samlede kontosaldo eller værdi overstiger dette beløb den

sidste dag i et efterfølgende kalenderår.

B. Enhedskonti, der skal undersøges. En Allerede eksisterende enhedskonto, der har en samlet kon-

tosaldo eller værdi, der den 31. december 2015 overstiger et beløb, der er denomineret i hver

medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 250 000 USD, og en Allerede eksisterende en-

hedskonto, der ikke den 31. december 2015 overstiger dette beløb, men hvor den samlede kon-

tosaldo eller værdi overstiger dette beløb den sidste dag i et efterfølgende kalenderår, skal un-

dersøges efter procedurerne, der er omhandlet i afsnit D.

C. Enhedskonti, hvor indberetning er påkrævet. Med hensyn til Allerede eksisterende enhedskonti

beskrevet i afsnit B skal kun konti, der ejes af en eller flere Enheder, der er Personer, hvorom

der skal indberettes, eller af Passive ikkefinansielle enheder (Non Financial Entities (NFE'er))

med en eller flere Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes, be-

handles som Indberetningspligtige konti.

D. Undersøgelsesprocedurer til identifikation af enhedskonti, hvor indberetning er påkrævet. Med

hensyn til Allerede eksisterende enhedskonti beskrevet i afsnit B skal et Indberettende finansielt

institut anvende følgende undersøgelsesprocedurer for at afgøre, om kontoen ejes af en eller fle-

re Personer, hvorom der skal indberettes, eller af Passive NFE'er med en eller flere Kontrolle-

rende personer, som er Personer, hvorom der skal indberettes:

1. afgøre, om Enheden er en Person, hvorom der skal indberettes.

a) Undersøge oplysninger, der opbevares ud fra reguleringsmæssige eller kundeforholdsmæssige

formål (herunder information, der indhentes i henhold til AML/KYC-procedurer), for at afgøre,

om oplysningerne indikerer, at Kontohaveren er hjemmehørende i en medlemsstat. I denne hen-

seende skal oplysninger, der indikerer, at en Kontohaver er hjemmehørende i en medlemsstat,

indbefatte indregistrerings- eller organiseringssted eller en adresse i en medlemsstat.

b) Hvis oplysninger indikerer, at Kontohaveren er hjemmehørende i en medlemsstat, skal det Ind-

berettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetningspligtig konto, medmindre

det indhenter en egenerklæring fra Kontohaveren, eller det med rimelighed kan afgøre, at Kon-

tohaveren ikke er en Person, hvorom der skal indberettes, baseret på oplysninger, der er i dets

besiddelse, eller som er offentligt tilgængelige

2. afgøre, om Enheden er en Passiv NFE med en eller flere Kontrollerende personer, der er Perso-

ner, hvorom der skal indberettes. For så vidt angår en Kontohaver af en Allerede eksisterende

enhedskonto (herunder en Enhed, som er en Person, hvorom der skal indberettes), skal det Ind-

berettende finansielle institut afgøre, om Kontohaveren er en Passiv NFE med en eller flere

Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes. Hvis nogen af de Kon-

trollerende personer i en Passiv NFE er en Person, hvorom der skal indberettes, skal kontoen

behandles som en Indberetningspligtig konto. Ved afgørelsen heraf skal det Indberettende fi-

nansielle institut følge vejledningen i afsnit D, punkt 2, litra a)-c), i den rækkefølge, der efter

omstændighederne er mest hensigtsmæssig

a) afgøre, om Kontohaver er en Passiv NFE. Med henblik på at afgøre, om Kontohaveren er en

Passiv NFE, skal det Indberettende finansielle institut indhente en egenerklæring fra Kontoha-

veren for at fastslå dennes status, medmindre det er i besiddelse af oplysninger, eller der fore-

ligger offentligt tilgængelige oplysninger, hvoraf det med rimelighed kan afgøre, at Kontohave-

ren er en Aktiv NFE eller et andet Finansielt institut end en Investeringsenhed som beskrevet i

afdeling VIII, afsnit A, punkt 6, litra b), der ikke er et Finansielt institut i en deltagende jurisdik-

tion

b) fastslå en Kontohavers Kontrollerende personer. Med henblik på at fastslå en Kontohavers Kon-

trollerende personer kan et Indberettende finansielt institut basere sig på oplysninger indsamlet

og opbevaret efter AML/KYC-procedurerne

c) afgøre, om en Kontrollerende person i en Passiv NFE er en Person, hvorom der skal indberettes.

Med henblik på at afgøre, om en Kontrollerende person i en Passiv NFE er en Person, hvorom

der skal indberettes, kan et Indberettende finansielt institut basere sig på:

i) oplysninger indsamlet og opbevaret efter AML/KYC-procedurer for så vidt angår en Allerede

eksisterende enhedskonto, der ejes af en eller flere NFE'er, med en samlet kontosaldo eller værdi,

der ikke overstiger et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer

til 1 000 000 USD, eller

ii) en egenerklæring fra Kontohaveren eller en sådan Kontrollerende person i den eller de medlems-

stater eller den anden jurisdiktion eller de andre jurisdiktioner, hvor den Kontrollerende person er

skattemæssigt hjemmehørende.

E. Tidspunktet for undersøgelse og yderligere procedurer gældende for Allerede eksisterende en-

hedskonti

1. Undersøgelse af Allerede eksisterende enhedskonti med en samlet kontosaldo eller værdi, der

den 31. december 2015 overstiger et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale

valuta, og som svarer til 250 000 USD, skal være afsluttet senest den 31. december 2017.

2. Undersøgelse af Allerede eksisterende enhedskonti med en samlet kontosaldo eller værdi, som

den 31. december 2015 ikke overstiger et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats natio-

nale valuta, og som svarer til 250 000 USD, men den 31. december i et efterfølgende år oversti-

ger dette beløb, skal være afsluttet inden for kalenderåret efter det år, hvor den samlede konto-

saldo eller værdi overstiger dette beløb.

3. Hvis der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en Allerede eksisterende enheds-

konto, som medfører, at det Indberettende finansielle institut får viden om eller grund til at vide,

at egenerklæringen eller anden dokumentation knyttet til en konto er forkert eller upålidelig,

skal det Indberettende finansielle institut omgøre kontoens status efter procedurerne, der er om-

handlet i afsnit D.

AFDELING VI

PASSENDE OMHU FOR NYE ENHEDSKONTI

Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberetningspligtige konti

blandt Nye enhedskonti.

Undersøgelsesprocedurer til identifikation af enhedskonti, hvor indberetning er påkrævet. Med hen-

syn til Nye enhedskonti skal et Indberettende finansielt institut anvende følgende undersøgelsespro-

cedurer for at afgøre, om kontoen ejes af en eller flere Personer, hvorom der skal indberettes, eller

af Passive NFE'er med en eller flere Kontrollerende personer, som er Personer, hvorom der skal

indberettes:

1. Afgøre, om Enheden er en Person, hvorom der skal indberettes.

a) Indhente en egenerklæring, som kan være en del af kontooprettelsesdokumentationen, og som

sætter det Indberettende finansielle institut i stand til at fastslå Kontohaverens skattemæssige

hjemsted(er) og bekræfte rimeligheden af en sådan egenerklæring på grundlag af oplysninger

indhentet af det Indberettende finansielle institut i forbindelse med oprettelse af kontoen, herun-

der eventuel dokumentation indhentet i henhold til AML/KYC-procedurer. Hvis Enheden er-

klærer, at den ikke har et skattemæssigt hjemsted, kan det Indberettende finansielle institut base-

re sig på adressen på Enhedens hovedkontor for at fastslå Kontohaverens hjemsted.

b) Hvis egenerklæringen indikerer, at Kontohaveren er hjemmehørende i en medlemsstat, skal det

Indberettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetningspligtig konto, medmin-

dre det med rimelighed kan afgøre, at Kontohaveren ikke er en Person, hvorom der skal indbe-

rettes, i forhold til denne medlemsstat, baseret på oplysninger, der er i dets besiddelse, eller som

er offentligt tilgængelige.

2. Afgøre, om Enheden er en Passiv NFE med en eller flere Kontrollerende personer, der er Perso-

ner, hvorom der skal indberettes. For så vidt angår en Indehaver af en ny enhedskonto (herunder

en Enhed, som er en Person, hvorom der skal indberettes), skal det Indberettende finansielle in-

stitut afgøre, om Kontohaveren er en Passiv NFE med en eller flere Kontrollerende personer,

der er Personer, hvorom der skal indberettes. Hvis nogen af de Kontrollerende personer i en

Passiv NFE er en Person, hvorom der skal indberettes, skal kontoen behandles som en Indberet-

ningspligtig konto. Ved afgørelsen heraf skal det Indberettende finansielle institut følge vejled-

ningen i afsnit A, punkt 2, litra a)-c), i den rækkefølge, der efter omstændighederne er mest hen-

sigtsmæssig.

a) Afgøre, om Kontohaver er en Passiv NFE. Med henblik på at afgøre, om Kontohaveren er en

Passiv NFE, skal det Indberettende finansielle institut basere sig på en egenerklæring fra Kon-

tohaveren for at fastslå dennes status, medmindre det er i besiddelse af oplysninger, eller der fo-

religger offentligt tilgængelige oplysninger, hvoraf det med rimelighed kan afgøre, at Kontoha-

veren er en Aktiv NFE eller et andet Finansielt institut end en Investeringsenhed som beskrevet

i afdeling VIII, afsnit A, punkt 6, litra b), der ikke er et Finansielt institut i en deltagende juris-

diktion.

b) Fastslå en Kontohavers Kontrollerende personer. Med henblik på at fastslå en Kontohavers

Kontrollerende personer kan et Indberettende finansielt institut basere sig på oplysninger ind-

samlet og opbevaret efter AML/KYC-procedurerne.

c) Afgøre, om en Kontrollerende person i en Passiv NFE er en Person, hvorom der skal indberet-

tes. Med henblik på at afgøre, om en Kontrollerende person i en Passiv NFE er en Person, hvor-

om der skal indberettes, kan et Indberettende finansielt institut basere sig på en egenerklæring

fra Kontohaveren eller denne Kontrollerende person.

AFDELING VII

SÆRLIGE REGLER FOR PASSENDE OMHU

Følgende yderligere regler finder anvendelse ved gennemførelsen af de ovenfor beskrevne procedu-

rer for passende omhu:

A. Tillid til egenerklæringen og Bevisdokument. Et Indberettende finansielt institut kan ikke basere

sig på en egenerklæring eller et Bevisdokument, hvis det Indberettende finansielle institut ved

eller har grund til at vide, at egenerklæringen eller Bevisdokumentet er forkert eller upålideligt.

B. Alternative procedurer for Finansielle konti, der indehaves af fysiske personer, som er begunsti-

get i en Forsikringsaftale med kontantværdi eller en Annuitetsaftale, og for en Gruppeforsik-

ringsaftale med kontantværdi eller en Gruppeannuitetsaftale. Et Indberettende finansielt institut

kan antage, at en fysisk person (bortset fra ejeren), som er begunstiget i en Forsikringsaftale

med kontantværdi eller en Annuitetsaftale, og som modtager en udbetaling ved dødsfald, ikke er

en Person, hvorom der skal indberettes, og kan behandle en sådan Finansiel konto som en Ikke-

indberetningspligtig konto, medmindre det Indberettende finansielle institut har aktuel viden

om, eller grund til at vide, at den begunstigede er en Person, hvorom der skal indberettes. Et

Indberettende finansielt institut har grund til at vide, at en begunstiget i en Forsikringsaftale med

kontantværdi eller en Annuitetsaftale er en Person, hvorom der skal indberettes, hvis de oplys-

ninger, der er indsamlet af det Indberettende finansielle institut og knyttet til den begunstigede

indeholder indicier som beskrevet i afdeling III, afsnit B. Hvis et Indberettende finansielt institut

har aktuel viden om, eller grund til at vide, at den begunstigede er en Person, hvorom der skal

indberettes, skal det indberettende finansielle institut følge procedurerne i afdeling III, afsnit B.

Et Indberettende finansielt institut kan behandle en Finansiel konto, der er et medlems andel i en

Gruppeforsikringsaftale med kontantværdi eller en Gruppeannuitetsaftale, som en Finansiel konto,

der ikke er en Indberetningspligtig konto, indtil den dato, hvor et beløb skal betales til arbejdstage-

ren/bevisindehaveren eller den begunstigede, hvis den Finansielle konto, som er et medlems andel i

en Gruppeforsikringsaftale med kontantværdi eller en Gruppeannuitetsaftale, opfylder følgende

krav:

i) Gruppeforsikringsaftalen med kontantværdi eller Gruppeannuitetsaftalen er udstedt til en arbejds-

giver og dækker 25 eller flere arbejdstagere/bevisindehavere

ii) arbejdstagerne/bevisindehaverne er berettigede til at modtage en kontraktværdi vedrørende deres

andele og til at udpege de begunstigede til den ydelse, der skal udbetales ved arbejdstagerens død,

iii) det samlede beløb, der skal udbetales til en arbejdstager/bevisindehaver eller begunstiget, over-

stiger ikke et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 1

000 000 USD.

Udtrykket »Gruppeforsikringsaftale med kontantværdi« betyder en Forsikringsaftale med kontant-

værdi, som i) yder dækning til enkeltpersoner, der er tilknyttet gennem en arbejdsgiver, erhvervsor-

ganisation, fagforening eller anden sammenslutning eller gruppe, og ii) opkræver en præmie for

hvert medlem af gruppen (eller medlem af en klasse inden for gruppen), som er fastsat uden hensyn

til individuelle sundhedsmæssige karakteristika bortset fra gruppemedlemmets (eller gruppemed-

lemsklassens) alder, køn og rygevaner.

Udtrykket »Gruppeannuitetsaftale« betyder en Annuitetsaftale, hvor fordringshaverne er enkeltper-

soner, som er tilknyttet gennem en arbejdsgiver, erhvervsorganisation, fagforening eller anden

sammenslutning eller gruppe.

Sammenlægning af kontosaldi og valutaregler

1. Sammenlægning af Personkonti. Med henblik på fastsættelsen af den samlede saldo eller værdi

af de Finansielle konti, der ejes af en fysisk person, er et Indberettende finansielt institut forplig-

tet til at sammenlægge alle Finansielle konti ført i det Indberettende finansielle institut eller en

Tilknyttet enhed, men kun i den udstrækning det Indberettende finansielle instituts IT-systemer

forbinder de pågældende Finansielle konti til et dataelement som f.eks. kundenummer eller

Skatteregistreringsnummer og tillader, at kontosaldi eller -værdier sammenlægges. Hver inde-

haver af en Finansiel konto, der ejes i fællesskab, skal tildeles hele saldoen eller værdien af den

fælles finansielle konto ved anvendelsen af de sammenlægningsforpligtelser, der beskrives i

dette afsnit.

2. Sammenlægning af Enhedskonti. Med henblik på fastsættelsen af den samlede saldo eller værdi

af de Finansielle konti, der ejes af en Enhed, er et Indberettende finansielt institut forpligtet til at

tage alle finansielle konti, som er ført i det Indberettende finansielle institut eller en Tilknyttet

enhed, i betragtning, men kun i den udstrækning det Indberettende finansielle instituts IT-

systemer forbinder de pågældende finansielle konti til et dataelement som f.eks. kundenummer

eller Skatteregistreringsnummer og tillader, at kontosaldi eller -værdier sammenlægges. Hver

indehaver af en Finansiel konto, der ejes i fællesskab, skal tildeles hele saldoen eller værdien af

den fælles Finansielle konto ved anvendelsen af de sammenlægningsforpligtelser, der beskrives

i dette afsnit.

3. Særlig sammenlægningsregel, som gælder for kundeansvarlige. Med henblik på fastsættelsen af

den samlede saldo eller værdi af Finansielle konti, der ejes af en person, for at afgøre, om en Fi-

nansiel konto er en Højværdikonto, er et Indberettende finansielt institut også forpligtet til, for

så vidt angår en Finansiel konto, som en kundeansvarlig ved eller har grund til at vide er direkte

eller indirekte ejet, kontrolleret eller oprettet (bortset fra i egenskab af en betroet person) af den

samme person, at sammenlægge alle sådanne konti.

4. Beløb anses for at indbefatte tilsvarende beløb i andre valutaer. Alle beløb denomineret i hver

medlemsstats nationale valuta skal forstås som inkluderende tilsvarende beløb i andre valutaer,

som fastsat ved national lov.

AFDELING VIII

DEFINITIONER

Følgende udtryk har den betydning, der er anført nedenfor:

A. Indberettende finansielt institut

1. Udtrykket »Indberettende finansielt institut« betyder et Finansielt institut i en medlemsstat, der

ikke er et Ikkeindberettende finansielt institut. Udtrykket »Finansielt institut i en medlemsstat«

betyder i) et Finansielt institut, der er hjemmehørende i en medlemsstat, med undtagelse af filia-

ler af det pågældende Finansielle institut, der er beliggende uden for denne medlemsstat, og ii)

en filial af et Finansielt institut, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat, hvis den pågæl-

dende filial er beliggende i denne medlemsstat.

2. Udtrykket »Finansielt institut i en deltagende jurisdiktion« betyder i) et Finansielt institut, der er

hjemmehørende i en Deltagende jurisdiktion, med undtagelse af filialer af det pågældende Fi-

nansielle institut, der er beliggende uden for denne Deltagende jurisdiktion, og ii) en filial af et

Finansielt institut, der ikke er hjemmehørende i en Deltagende jurisdiktion, hvis den pågælden-

de filial er beliggende i denne Deltagende jurisdiktion.

3. Udtrykket »Finansielt institut« betyder et Forvaltningsinstitut, et Indskudsinstitut, en Investe-

ringsenhed eller et Specificeret forsikringsselskab.

4. Udtrykket »Forvaltningsinstitut« (Custodial Institution) betyder en Enhed, der som en væsentlig

del af sin forretningsvirksomhed besidder Finansielle aktiver for andres regning. En Enhed be-

sidder Finansielle aktiver for andres regning som en væsentlig del af sin forretningsvirksomhed,

hvis Enhedens bruttoindkomst, der kan henføres til besiddelse af Finansielle aktiver og dertil

knyttede finansielle tjenesteydelser, svarer til eller overstiger 20 % af Enhedens bruttoindkomst

i den korteste af følgende to perioder: i) den treårige periode, som slutter den 31. december (el-

ler den sidste dag af en regnskabsperiode, som ikke følger kalenderåret) forud for det år, hvor

fastsættelsen sker, eller ii) den periode, Enheden har eksisteret.

5. Udtrykket »Indskudsinstitut« (Depository Institution) betyder en Enhed, der accepterer indskud

som et sædvanligt led i bankvirksomhed eller lignende forretningsvirksomhed.

6. Udtrykket »Investeringsenhed« (Investment Entity) betyder en Enhed:

a) der som led i forretningsvirksomhed hovedsagelig udfører en eller flere af følgende aktiviteter

eller operationer for eller på vegne af en kunde:

i) handel med pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser, derivater mv.), valuta-

veksling, børs-, rente- og indeksinstrumenter, omsættelige værdipapirer eller råvareterminskontrak-

ter

ii) individuel og kollektiv porteføljeforvaltning, eller

iii) anden form for investering, administration eller forvaltning af Finansielle aktiver eller penge på

vegne af andre personer

eller

b) hvis bruttoindkomst hovedsagelig kan tilskrives investering, geninvestering eller handel med

Finansielle aktiver, hvis Enheden forvaltes af en anden Enhed, som er et Indskudsinstitut, et

Forvaltningsinstitut, et Specificeret forsikringsselskab eller en Investeringsenhed som beskrevet

i afsnit A, punkt 6, litra a).

En Enhed anses for som led i forretningsvirksomhed hovedsagelig at udføre en eller flere af de akti-

viteter, der er beskrevet i afsnit A, punkt 6, litra a), eller en Enheds bruttoindkomst kan hovedsage-

lig tilskrives investering, geninvestering eller handel med Finansielle aktiver til de formål, der er

nævnt i afsnit A, punkt 6, litra b), hvis Enhedens bruttoindkomst, der kan henføres til de relevante

aktiviteter, svarer til eller overstiger 50 % af Enhedens bruttoindkomst i den korteste af følgende to

perioder: i) den treårige periode, som slutter den 31. december i det år, der går forud for det år, hvor

fastsættelsen sker, eller ii) den periode, Enheden har eksisteret. Udtrykket »Investeringsenhed« om-

fatter ikke en Enhed, som er en Aktiv NFE, fordi den pågældende Enhed opfylder en eller flere af

betingelserne i afsnit D, punkt 8, litra d)-g).

Dette stykke skal fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med ordlyden i definitionen af

»finansielt institut« i henstillingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe (»Financial Action Task

Force«).

7. Udtrykket »Finansielt aktiv« omfatter værdipapirer (f.eks. kapitalandele i et aktieselskab, andele

eller ejerinteresser i et interessentskab, der har udvidet ejerkreds eller er børsnoteret, eller en

trust, obligationer, lånebeviser, gældsbreve eller tilsvarende gældsbeviser), andele i et interes-

sentskab, varer, swaps (f.eks. renteswaps, valutaswaps, basisswaps, rentelofter, rentegulve, råva-

reswaps, aktieswaps, aktieindeksswaps og lignende aftaler), Forsikringsaftaler eller Annuitetsaf-

taler eller andele (herunder en futureskontrakt, en terminskontrakt eller en option) i værdipapi-

rer, interessentskaber, varer, swaps, Forsikringsaftaler eller Annuitetsaftaler. Udtrykket »Finan-

sielt aktiv« omfatter ikke en ikkegældsbaseret, direkte andel i fast ejendom.

8. Udtrykket »Specificeret forsikringsselskab« (Specified Insurance Company) betyder en Enhed,

som er et forsikringsselskab (eller holdingselskab til et forsikringsselskab), som udsteder, eller

er forpligtet til at foretage betalinger med hensyn til, en Forsikringsaftale med kontantværdi

(Cash Value Insurance Contract) eller en Annuitetsaftale.

B. Ikkeindberettende finansielt institut

1. Udtrykket »Ikkeindberettende finansielt institut« betyder et Finansielt institut, der er:

a) en Offentlig enhed, en International organisation eller en Centralbank, undtagen med hensyn til

en betaling, der er afledt af en forpligtelse i forbindelse med en kommerciel finansiel aktivitet af

en type, som udøves af et Specificeret forsikringsselskab, et Forvaltningsinstitut eller et Ind-

skudsinstitut

b) en Pensionskasse med bred deltagelse, en Pensionskasse med begrænset deltagelse, en Pensi-

onskasse tilhørende en Offentlig enhed, en International organisation eller en Centralbank eller

en Kvalificeret kreditkortudsteder

c) enhver anden Enhed, der udgør en lav risiko for at blive anvendt til skatteunddragelse, har stort

set har samme kendetegn som de Enheder, der er beskrevet i afsnit B, punkt 1, litra a) og b), og

er opført på listen over Ikkeindberettende finansielle institutter, jf. artikel 8, stk. 7a, i dette di-

rektiv, forudsat at en sådan Enheds status som Ikkeindberettende finansielt institut ikke strider

mod målene i dette direktiv

d) et Fritaget institut for kollektiv investering, eller

e) en trust, i det omfang forvalteren af trusten er et Indberettende finansielt institut og indberetter

alle oplysninger, der kræves indberettet i henhold til afdeling I for så vidt angår alle trustens

Indberetningspligtige konti.

2. Udtrykket »Offentlig enhed« betyder en medlemsstats eller anden jurisdiktions regering, en po-

litisk underinddeling af en medlemsstat eller anden jurisdiktion (hvilket for at undgå tvivl om-

fatter stat, provins, region eller kommune) eller en myndighed eller anden institution, der ejes

fuldt ud af en medlemsstat eller anden jurisdiktion eller af en eller flere af ovenstående (hver

især en »Offentlig enhed«). Denne kategori består af integrerende dele, kontrollerede enheder

og politiske underinddelinger af en medlemsstat eller anden jurisdiktion.

a) En »integrerende del« af en medlemsstat eller anden jurisdiktion betyder en person, en organisa-

tion, en myndighed, et kontor, en fond, en institution eller et andet organ, uanset betegnelsen,

der udgør en styrende myndighed i en medlemsstat eller anden jurisdiktion. Det styrende organs

nettoindtjening skal godskrives dets egen konto eller andre konti, der tilhører denne medlems-

stat eller anden jurisdiktion, uden at nogen del kommer en privatperson til gode. En integreren-

de del omfatter ikke en fysisk person, der er regeringsrepræsentant, embedsmand eller admini-

strator, som handler i privat eller personlig egenskab.

b) En »kontrolleret enhed« betyder en Enhed, der i sin form er adskilt fra medlemsstaten eller an-

den jurisdiktion, eller som på anden vis udgør en særskilt juridisk enhed, forudsat at:

i) Enheden ejes fuldt ud og kontrolleres direkte af en eller flere offentlige Enheder eller gennem en

eller flere kontrollerede enheder

ii) Enhedens nettoindtjening godskrives dens egen konto eller konti, der tilhører en eller flere Of-

fentlige enheder, uden at nogen del af indkomsten tilskrives en privatperson, og

iii) Enhedens aktiver ved opløsning tilfalder en eller flere Offentlige enheder.

c) Indkomst kommer ikke privatpersoner til gode, hvis disse personer er de tilsigtede modtagere af

et offentligt program, og programmets aktiviteter udføres over for offentligheden i almenhedens

interesse eller vedrører forvaltningen af et offentligt tiltag. Uanset ovenstående anses indkomst

imidlertid for at komme privatpersoner til gode, hvis indkomsten stammer fra anvendelsen af en

Offentlig enhed til at udføre en erhvervsmæssig virksomhed, som f.eks. en kommerciel bank-

virksomhed, som leverer finansielle tjenesteydelser til privatpersoner.

3. Udtrykket »International organisation« betyder en international organisation eller en myndighed

eller institution, der ejes fuldt ud heraf. Denne kategori omfatter enhver mellemstatslig organisa-

tion (herunder en overstatslig organisation), i) der hovedsagelig består af regeringer, ii) der i

praksis har en hjemstedsaftale eller en i alt væsentligt tilsvarende aftale med medlemsstaten, og

iii) hvorfra indkomsten ikke kommer privatpersoner til gode.

4. Udtrykket »Centralbank« betyder en institution, der ved lov eller offentlig godkendelse er den

øverste myndighed ud over medlemsstatens regering, som udsteder instrumenter, der skal sættes

i omløb som valuta. Denne bank kan omfatte en institution, der er adskilt fra medlemsstatens

regering, uanset om den ejes helt eller delvist af medlemsstaten.

5. Udtrykket »Pensionskasse med bred deltagelse« betyder en fond, der er oprettet for at tilveje-

bringe pensionsydelser, invaliditetsydelser eller udbetalinger ved dødsfald, eller en kombination

af disse, til modtagere, der er nuværende eller tidligere arbejdstagere (eller personer, som er ud-

peget af sådanne arbejdstagere) hos en eller flere arbejdsgivere, som modydelse for de leverede

ydelser, forudsat at pensionskassen

a) ikke har nogen modtager, der har ret til mere end 5 % af pensionskassens aktiver

b) er underlagt offentlig regulering og indberetter oplysninger til skattemyndighederne og

c) opfylder mindst ét af følgende krav:

i) pensionskassen er generelt fritaget for skat på investeringsindtægter, eller beskatningen af disse

indtægter er udskudt, eller de beskattes med en nedsat sats på grund af dens status som pensions-

ordning

ii) pensionskassen modtager mindst 50 % af sine samlede bidrag (bortset fra overførsler af aktiver

fra andre ordninger som beskrevet i afsnit B, punkt 5-7, eller fra pensionskonti som beskrevet i af-

snit C, punkt 17, litra a)), fra de finansierende arbejdsgivere

iii) udlodninger eller udbetalinger fra pensionskassen er kun tilladt, når specifikke hændelser vedrø-

rende pension, invaliditet eller dødsfald har fundet sted (undtagen overførsel af udlodninger til an-

dre pensionskasser som beskrevet i afsnit B, punkt 5-7, eller pensionskonti som beskrevet i afsnit C,

punkt 17, litra a)), i modsat fald pålægges der sanktioner på udlodninger eller udbetalinger, der fore-

tages før disse specifikke hændelser, eller

iv) arbejdstagernes bidrag (undtagen visse tilladte supplerende bidrag) til pensionskassen er be-

grænset under henvisning til arbejdstagerens arbejdsindkomst eller må ikke på årsbasis overstige et

beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 50 000 USD, un-

der anvendelse af de regler, der er omhandlet i afdeling VII, afsnit C, om kontosammenlægning og

valutaomregning.

6. Udtrykket »Pensionskasse med begrænset deltagelse« betyder en fond, der er oprettet for at til-

vejebringe pensionsydelser, invaliditetsydelser eller udbetalinger ved dødsfald til modtagere,

der er nuværende eller tidligere arbejdstagere (eller personer, som er udpeget af sådanne ar-

bejdstagere) hos en eller flere arbejdsgivere, som modydelse for de leverede ydelser, forudsat at

a) pensionskassen har færre end 50 deltagere

b) pensionskassen finansieres af en eller flere arbejdsgivere, som ikke er Investeringsenheder eller

Passive NFE'er

c) arbejdstagerens og arbejdsgiverens bidrag til pensionskassen (bortset fra overførsler af aktiver

fra pensionskonti som beskrevet i afsnit C, punkt 17, litra a)) er begrænset under henvisning til

hhv. arbejdstagerens arbejdsindkomst og godtgørelse

d) deltagere, der ikke er hjemmehørende i den medlemsstat, hvori pensionskassen er etableret, er

ikke berettiget til mere end 20 % af pensionskassens aktiver, og

e) pensionskassen er underlagt offentlig regulering og indberetter oplysninger til skattemyndighe-

derne.

7. Udtrykket »Pensionskasse tilhørende en Offentlig enhed, International organisation eller Cen-

tralbank« betyder en fond, der er oprettet af en Offentlig enhed, en International organisation el-

ler en Centralbank for at tilvejebringe pensionsydelser, invaliditetsydelser eller udbetalinger ved

dødsfald til modtagere eller deltagere, der er nuværende eller tidligere arbejdstagere (eller per-

soner, som er udpeget af sådanne arbejdstagere), eller som hverken er nuværende eller tidligere

arbejdstagere, hvis ydelserne til modtagerne eller deltagerne tilvejebringes som modydelse for

personlige tjenesteydelser udført for den Offentlige enhed, den Internationale organisation eller

Centralbanken.

8. Udtrykket »Kvalificeret kreditkortudsteder« betyder et Finansielt institut, som opfylder følgen-

de krav:

a) det Finansielle institut er udelukkende et Finansielt institut, fordi det er en kreditkortudsteder,

som kun accepterer indskud, når en kunde foretager en betaling, der overstiger en debetsaldo på

kortet, og overbetalingen ikke straks returneres til kunden, og

b) det Finansielle institut gennemfører senest den 1. januar 2016 politikker og procedurer, der en-

ten har til formål at forhindre, at en kunde foretager en overbetaling på over et beløb, der er

denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 50 000 USD, eller at sikre,

at enhver overbetaling fra kunden ud over dette beløb tilbagebetales til kunden inden for 60 da-

ge, i begge tilfælde under anvendelse af de regler, der er omhandlet i afdeling VII, punkt C, om

kontosammenlægning og valutaomregning. I denne forbindelse henviser overbetaling fra kun-

den ikke til kreditsaldi for så vidt angår omtvistede betalinger, men omfatter kreditsaldi, der

stammer fra returnering af varer.

9. Udtrykket »Fritaget institut for kollektiv investering« betyder en Investeringsenhed, der er regu-

leret som et institut for kollektiv investering, forudsat at alle andele i investeringsinstituttet ejes

af eller gennem fysiske personer eller Enheder, der ikke er Personer, hvorom der skal indberet-

tes, undtagen en Passiv NFE med Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom der skal

indberettes.

En Investeringsenhed, der er reguleret som et institut for kollektiv investering, opfylder også

kravene i afsnit B, punkt 9, som et Fritaget institut for kollektiv investering, selv om investe-

ringsinstituttet har udstedt fysiske ihændehaveraktier, forudsat at:

a) investeringsinstituttet ikke har udstedt og ikke udsteder nogen fysiske ihændehaveraktier efter

den 31. december 2015

b) investeringsinstituttet inddrager alle sådanne aktier ved tilbagekøb

c) investeringsinstituttet udfører de procedurer for passende omhu, der er omhandlet i afdeling II-

VII, og indberetter de oplysninger, der skal indberettes med hensyn til sådanne aktier, når disse

aktier fremvises til indløsning eller anden betaling, og

d) investeringsinstituttet har indført politikker og procedurer, der skal sikre, at disse aktier indløses

eller gøres uomsættelige hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden den 1. januar

2018.

C. Finansiel konto

1. Udtrykket »Finansiel konto« betyder en konto, der føres af et Finansielt institut, herunder en

Indskudskonto, en Forvaltningskonto og

a) for så vidt angår en Investeringsenhed, enhver andel i egenkapital eller gæld i det Finansielle

institut. Uanset det foranstående omfatter udtrykket »Finansiel konto« ikke nogen andel i egen-

kapital eller gæld i en Enhed, der er en Investeringsenhed, udelukkende fordi den i) yder inve-

steringsrådgivning til og handler på vegne af, eller ii) forvalter porteføljer for og handler på

vegne af en kunde med henblik på investering, forvaltning eller administration af Finansielle ak-

tiver, der er deponeret i kundens navn i et andet Finansielt institut end denne Enhed

b) for så vidt angår et Finansielt institut, der ikke er beskrevet i afsnit C, punkt 1, litra a), enhver

andel i egenkapital eller gæld i det Finansielle institut, hvis denne type andel er oprettet med

henblik på at undgå indberetning i overensstemmelse med afdeling I, og

c) enhver Forsikringsaftale med kontantværdi og enhver Annuitetsaftale, som er udstedt eller føres

af et Finansielt institut, med undtagelse af en ikkeinvesteringstilknyttet, ikkeoverdragelig umid-

delbar livrente, der er udstedt til en fysisk person og tillægger en økonomisk værdi til pensions-

eller invaliditetsydelsen, som indrømmes under en konto, som er en Undtaget konto. Udtrykket

»Finansiel konto« omfatter ikke en konto, der er en Undtaget konto.

2. Udtrykket »Indskudskonto« omfatter enhver forretningskonto, lønkonto, opsparingskonto, afta-

lekonto eller en konto, der er dokumenteret ved et indskudsbevis, opsparingsbevis, investe-

ringsbevis, gældsbevis eller andet tilsvarende instrument, som føres af et Finansielt institut som

et sædvanligt led i bankvirksomhed eller tilsvarende forretningsvirksomhed. En Indskudskonto

omfatter også et beløb, som opbevares af et forsikringsselskab i henhold til en garanteret inve-

steringskontrakt eller en tilsvarende aftale om at betale eller godskrive renter af beløbet.

3. Udtrykket »Forvaltningskonto« betyder en konto (bortset fra en Forsikringsaftale eller Annui-

tetsaftale), der indeholder et eller flere Finansielle aktiver til fordel for en anden person.

4. Udtrykket »Andel i egenkapital« betyder for så vidt angår et interessentskab, der er et Finansielt

institut, enten andel i kapital eller andel i overskud i interessentskabet. For så vidt angår en trust,

der er et Finansielt institut, anses en Andel i egenkapital for at være besiddet af en person, der

behandles som stifter eller berettiget i hele eller en del af trusten, eller en anden fysisk person,

der udøver endelig effektiv kontrol over trusten. En Person, hvorom der skal indberettes, be-

handles som værende berettiget i en trust, hvis en sådan Person, hvorom der skal indberettes,

har ret til at modtage direkte eller indirekte (for eksempel gennem en forvalter) en pligtmæssig

udlodning eller kan modtage direkte eller indirekte en skønsmæssig udlodning fra trusten.

5. Udtrykket »Forsikringsaftale« betyder en aftale (bortset fra en Annuitetsaftale), i henhold til

hvilken udstederen accepterer at betale et beløb ved indtræden af en specificeret hændelse, der

omfatter døds-, sygdoms-, ulykkes-, ansvars- eller ejendomsrisiko.

6. Udtrykket »Annuitetsaftale« betyder en aftale, i henhold til hvilken udstederen accepterer at

foretage udbetalinger i en tidsperiode, der helt eller delvis bestemmes under hensyn til en eller

flere fysiske personers forventede levetid. Udtrykket omfatter også en aftale, der anses for en

Annuitetsaftale i henhold til lov, forskrift eller praksis i den medlemsstat eller anden jurisdikti-

on, hvor aftalen er udstedt, og i henhold til hvilken udstederen accepterer at foretage betalinger i

en årrække.

7. Udtrykket »Forsikringsaftale med kontantværdi« betyder en Forsikringsaftale (bortset fra en

genforsikringsaftale for regresansvar mellem to forsikringsselskaber), som har en Kontantværdi.

8. Udtrykket »Kontantværdi« betyder det største af følgende to beløb: i) det beløb, som forsik-

ringstageren er berettiget til at modtage ved opsigelse eller udløb af aftalen (bestemt uden ned-

sættelse for en eventuel betaling i forbindelse med opsigelse eller forsikringspolicelån) og ii) det

beløb, som forsikringstageren kan låne i henhold til eller under hensyn til aftalen. Uanset det

foranstående omfatter udtrykket »Kontantværdi« ikke et beløb, som skal betales i henhold til en

Forsikringsaftale:

a) alene som følge af, at en person, som er forsikret i henhold til en livsforsikringsaftale, er afgået

ved døden

b) i form af personskade- eller sygdomsydelser eller anden ydelse, der erstatter et økonomisk tab

ved indtræden af den hændelse, der er forsikret mod

c) i form af tilbagebetaling af en tidligere indbetalt præmie (fratrukket udgifter til forsikringsgeby-

rer, uanset om de er opkrævet eller ej) i henhold til en Forsikringsaftale (bortset fra en investe-

ringstilknyttet livsforsikrings- eller annuitetsaftale) som følge af annullering eller udløb af afta-

len, nedsættelse af risikoeksponering i aftalens dækningsperiode, eller som følge af rettelse af

posteringsfejl eller anden lignende fejl vedrørende aftalens præmie

d) som en udlodning til forsikringstager (undtagen udlodning i forbindelse med udløb), såfremt

udlodningen vedrører en Forsikringsaftale, i henhold til hvilken kun de ydelser, der er beskrevet

i afsnit C, punkt 8, litra b), skal udbetales, eller

e) i form af tilbagebetaling af en forudbetalt præmie eller et præmiedepositum for en Forsikrings-

aftale, for hvilken præmien skal betales mindst én gang årligt, hvis beløbet for forskudspræmien

eller præmiedepositummet ikke overstiger den næste årlige præmie, der skal betales i henhold

til aftalen.

9. Udtrykket »Allerede eksisterende konto« betyder:

a) en Finansiel konto, som føres af et Indberettende finansielt institut pr. 31. december 2015

b) en Finansiel konto tilhørende en Kontohaver, uanset hvilken dato en sådan Finansiel konto blev

åbnet, såfremt

i) Kontohaveren også har en Finansiel konto, der er en Allerede eksisterende konto i medfør af af-

snit C, punkt 9, litra a), i det Indberettende finansielle institut (eller i en Tilknyttet enhed i samme

medlemsstat som det Indberettende finansielle institut)

ii) det Indberettende finansielle institut (og eventuelt den Tilknyttede enhed i samme medlemsstat

som det Indberettende finansielle institut) behandler begge de ovennævnte Finansielle konti og

Kontohaverens eventuelle andre Finansielle konti, der anses for Allerede eksisterende konti i hen-

hold til litra b), som en enkelt Finansiel konto med henblik på opfyldelsen af de standarder for krav

til viden, der er omhandlet i afdeling VII, afsnit A, og med henblik på beregningen af saldoen eller

værdien af de Finansielle konti, når beløbsgrænserne på kontiene anvendes

iii) det Indberettende finansielle institut for så vidt angår en Finansiel konto, der er omfattet af

AML/KYC-procedurer, er berettiget til at opfylde sådanne AML/KYC-procedurer for den finansiel-

le konto ved at benytte de AML/KYC-procedurer, der er gennemført for den Allerede eksisterende

konto beskrevet i afsnit C, punkt 9, litra a), og

iv) åbningen af den Finansielle konto ikke kræver, at Kontohaveren forelægger nye, supplerende

eller ændrede kundeoplysninger, undtagen som følge af dette direktiv.

10. Udtrykket »Ny konto« betyder en Finansiel konto, der føres af et Indberettende finansielt insti-

tut oprettet den 1. januar 2016 eller senere, medmindre den opfattes som en Allerede eksisteren-

de konto i henhold til afsnit C, punkt 9, litra b).

11. Udtrykket »Allerede eksisterende personkonto« betyder en Allerede eksisterende konto, som

tilhører en eller flere fysiske personer.

12. Udtrykket »Ny personkonto« betyder en Ny konto, som tilhører en eller flere fysiske personer.

13. Udtrykket »Allerede eksisterende enhedskonto« betyder en Allerede eksisterende konto, som

tilhører en eller flere Enheder.

14. Udtrykket »Lavværdikonto« betyder en Allerede eksisterende personkonto med en samlet saldo

eller værdi pr. 31. december 2015, der ikke overstiger et beløb, der er denomineret i hver med-

lemsstats nationale valuta, og som svarer til 1 000 000 USD.

15. Udtrykket »Højværdikonto« betyder en Allerede eksisterende personkonto med en samlet saldo

eller værdi pr. 31. december 2015 eller 31. december i et hvilket som helst senere år, der over-

stiger et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 1 000

000 USD.

16. Udtrykket »Ny enhedskonto« betyder en Ny konto, som tilhører en eller flere Enheder.

17. Udtrykket »Konto, der er undtaget« betyder en af følgende konti:

a) en pensionskonto, der opfylder følgende krav:

i) kontoen er reguleret som en personlig pensionskonto eller indgår i en registreret eller reguleret

pensionsordning for udbetaling af pensionsydelser (herunder invaliditetsydelser eller udbetalinger

ved dødsfald)

ii) kontoen er skattebegunstiget (dvs. bidrag til kontoen, som ellers ville være skattepligtige, er fra-

dragsberettigede eller fratrækkes Kontohaverens bruttoindkomst eller beskattes til en reduceret sats,

eller beskatning af investeringsindkomst fra kontoen udskydes eller beskattes til en reduceret sats)

iii) kontooplysningerne skal indberettes til skattemyndighederne

iv) udbetalinger er betinget af opnåelse af en bestemt pensionsalder, invaliditet eller dødsfald, i

modsat fald pålægges der sanktioner på udbetalinger, der foretages før disse specifikke hændelser,

v) enten i) de årlige bidrag er begrænset til et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats natio-

nale valuta, og som svarer til 50 000 USD eller derunder, eller ii) det bidrag, der må indbetales til

kontoen i løbet af en levetid, er begrænset til et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nati-

onale valuta, og som svarer til 1 000 000 USD eller derunder, i begge tilfælde under anvendelse af

de regler, der er omhandlet i afdeling VII, afsnit C, om kontosammenlægning og valutaomregning.

En Finansiel konto, der i øvrigt opfylder kravene i afsnit C, punkt 17, litra a), nr. v), vil også opfyl-

de disse krav, selv om en sådan Finansiel konto måtte modtage aktiver eller midler, der overføres

fra en eller flere Finansielle konti, der opfylder kravene i afsnit C, punkt 17, litra a) eller b), eller fra

en eller flere pensionskasser, der opfylder et af kravene i afsnit B, punkt 5-7.

b) en konto, der opfylder følgende krav:

i) kontoen er reguleret som et investeringsinstrument til andre formål end pension og handles re-

gelmæssigt på et etableret værdipapirmarked, eller kontoen er reguleret som et opsparingsinstru-

ment til andre formål end pension

ii) kontoen er skattebegunstiget (dvs. bidrag til kontoen, som ellers ville være skattepligtige, er fra-

dragsberettigede eller fratrækkes Kontohaverens bruttoindkomst eller beskattes til en reduceret sats,

eller beskatning af investeringsindkomst fra kontoen udskydes eller beskattes til en reduceret sats)

iii) udbetalinger er betinget af, at bestemte kriterier vedrørende formålet med investerings- eller

opsparingskontoen opfyldes (f.eks. udbetaling af uddannelsesmæssige ydelser eller sygesikrings-

ydelser), i modsat fald pålægges der sanktioner på udbetalinger, der foretages, før disse kriterier er

opfyldt, og

iv) de årlige bidrag er begrænset til et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valu-

ta, og som svarer til 50 000 USD eller derunder under anvendelse af de regler, der er omhandlet i

afdeling VII, afsnit C, om kontosammenlægning og valutaomregning.

En Finansiel konto, der i øvrigt opfylder kravene i afsnit C, punkt 17, litra b), nr. iv), vil også opfyl-

de disse krav, selv om en sådan Finansiel konto måtte modtage aktiver eller midler, der overføres

fra en eller flere Finansielle konti, der opfylder kravene i afsnit C, punkt 17, litra a) eller b), eller fra

en eller flere pensionskasser, der opfylder et af kravene i afsnit B, punkt 5-7.

c) en livsforsikringsaftale med en dækningsperiode, der udløber, inden den forsikrede person fyl-

der 90 år, forudsat at aftalen opfylder følgende krav:

i) periodiske præmier, som ikke mindskes over tid, betales mindst en gang om året i den periode,

aftalen er gældende, eller indtil den forsikrede fylder 90 år, alt efter hvilken periode der er kortest

ii) aftalen har ingen aftaleværdi, som en person kan få adgang til (ved udbetaling, lån eller på anden

måde) uden at bringe aftalen til ophør

iii) det beløb (bortset fra en udbetaling ved dødsfald), der skal betales ved aftalens annullering eller

ophør, kan ikke overstige de samlede betalte præmier for aftalen, fratrukket de samlede udgifter i

forbindelse med død og sygdom (uanset om de faktisk blev pålagt eller ej) for den eller de perioder,

hvor aftalen har løbet, og eventuelle beløb, der er betalt forud for aftalens annullering eller ophør,

iv) aftalen tilhører ikke en erhverver mod vederlag.

d) en konto, som udelukkende tilhører et bo, såfremt dokumentationen for en sådan konto indehol-

der en kopi af afdødes testamente eller dødsattest.

e) en konto, der er oprettet i forbindelse med et af følgende forhold:

i) retsafgørelse eller dom

ii) salg, bytte eller leasing af fast ejendom eller personlige ejendele, forudsat at kontoen opfylder

følgende krav:

—

kontoen er finansieret udelukkende med en udbetaling, et forskud eller et depositum på et passende

beløb for at sikre en forpligtelse, der er direkte forbundet med transaktionen, eller en lignende beta-

ling eller finansieres med et Finansielt aktiv, som er deponeret på kontoen i forbindelse med salg,

bytte eller leasing af ejendommen eller ejendelene

—

kontoen er oprettet og anvendes udelukkende til at sikre køberens forpligtelse til at betale købspri-

sen for ejendommen eller ejendelene, sælgerens forpligtelse til at afholde alle eventuelle forpligtel-

ser eller leasinggivers eller leasingtagers forpligtelse til at betale for eventuelle skader, der berører

den leasede ejendom eller de leasede ejendele som aftalt i forbindelse med leasingen

—

kontoens aktiver, herunder afkastet heraf, udbetales eller på anden måde fordeles til køber, sælger,

leasinggiver eller leasingtager (herunder for at opfylde denne persons forpligtelser), når ejendom-

men eller ejendelene sælges, byttes eller overdrages, eller lejemålet ophører

—

kontoen er ikke en margenkonto eller lignende konto oprettet i forbindelse med salg eller bytte af et

Finansielt aktiv, og

—

kontoen er ikke forbundet med en konto, der er beskrevet i afsnit C, punkt 17, litra f)

iii) et Finansielt instituts forpligtelse til, når det yder et lån med sikkerhed i fast ejendom, at hen-

sætte en del af betalingen udelukkende med det formål at gøre det muligt at betale skatter eller for-

sikringer i forbindelse med den faste ejendom på et senere tidspunkt

iv) et Finansielt instituts forpligtelse til udelukkende at lette betalingen af skatter på et senere tids-

punkt.

f) en Indskudskonto, der opfylder følgende krav:

i) kontoen eksisterer udelukkende, fordi en kunde foretager en betaling ud over en debetsaldo på et

kreditkort eller en anden revolverende kreditfacilitet, og overbetalingen ikke straks returneres til

kunden, og

ii) det Finansielle institut gennemfører senest den 1. januar 2016 politikker og procedurer, der enten

har til formål at forhindre, at en kunde foretager en overbetaling på over et beløb, der er denomine-

ret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 50 000 USD, eller at sikre, at enhver

overbetaling fra kunden ud over dette beløb tilbagebetales til kunden inden for 60 dage, i begge

tilfælde under anvendelse af de regler, der er omhandlet i afdeling VII, punkt C, om valutaomreg-

ning. I denne forbindelse henviser overbetaling fra kunden ikke til kreditsaldi for så vidt angår om-

tvistede betalinger, men omfatter kreditsaldi, der stammer fra returnering af varer.

g) enhver anden konto, der udgør en lav risiko for at blive anvendt til skatteunddragelse, har stort

set samme kendetegn som de konti, der er beskrevet i afsnit C, punkt 17, litra a)-f), og er opført

på listen over Undtagne konti, jf. artikel 8, stk. 7a, i dette direktiv forudsat at en sådan kontos

status som Undtagen konto ikke strider mod målene, i dette direktiv.

D. Indberetningspligtig konto

1. Udtrykket »Indberetningspligtig konto« betyder en Finansiel konto, som føres af et Indberetten-

de finansielt institut i en medlemsstat, og som ejes af en eller flere Personer, hvorom der skal

indberettes, eller af en Passiv NFE med en eller flere Kontrollerende personer, der er Personer,

hvorom der skal indberettes, forudsat at den er blevet identificeret som sådan i henhold til de

procedurer for passende omhu, der beskrives i afdeling II-VII.

2. Udtrykket »Person, hvorom der skal indberettes« betyder en Person i en medlemsstat, som ikke

er: i) et selskab, hvis aktier regelmæssigt handles på et eller flere etablerede værdipapirmarke-

der, ii) et selskab, der er en Tilknyttet enhed til et selskab, der er beskrevet i nr. i), iii) en Offent-

lig enhed, iv) en International organisation, v) en Centralbank eller vi) et Finansielt institut.

3. Udtrykket »Person i en medlemsstat« med hensyn til hver medlemsstat betyder en fysisk person

eller en Enhed, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat i henhold til skattelovgivningen i

den medlemsstat, eller et bo efter en afdød person, der var hjemmehørende i en anden medlems-

stat. Med henblik herpå skal en Enhed som f.eks. et interessentskab, et anpartsselskab eller lig-

nende juridisk ordning, der ikke har noget skattemæssigt hjemsted, betragtes som hjemmehø-

rende i den jurisdiktion, hvor stedet for dens faktiske ledelse er beliggende.

4. Udtrykket »Deltagende jurisdiktion« med hensyn til hver medlemsstat betyder

a) en anden medlemsstat

b) en anden jurisdiktion, i) med hvilken den pågældende medlemsstat har indgået en aftale om, at

denne jurisdiktion vil tilvejebringe de oplysninger, der er anført i afdeling I, og ii) der er opført

på en liste, der offentliggøres af den pågældende medlemsstat og meddeles Europa-

Kommissionen

c) en anden jurisdiktion, i) med hvilken EU har indgået en aftale om, at denne jurisdiktion vil til-

vejebringe de oplysninger, der er anført i afdeling I, og ii) der er opført på en liste, der offentlig-

gøres af Europa-Kommissionen.

5. Udtrykket »Kontrollerende personer« betyder fysiske personer, der udøver kontrol over en En-

hed. For så vidt angår trusts betyder dette udtryk stifter(e), forvalter(e), (eventuel) protektor(er),

de(n) begunstigede eller klasse(r) af begunstigede og en eller flere andre fysiske personer, der i

sidste instans udøver reel kontrol over trusten, og for så vidt angår en anden juridisk ordning

end en trust betyder udtrykket personer i tilsvarende eller lignende stilling. Udtrykket »Kontrol-

lerende personer« skal fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med henstillingerne fra

Den Finansielle Aktionsgruppe (»Financial Action Task Force«).

6. Udtrykket »NFE« betyder en Enhed, som ikke er et Finansielt institut.

7. Udtrykket »Passiv NFE« betyder i) en NFE, der ikke er en aktiv NFE, eller ii) en Investerings-

enhed beskrevet i afsnit A, punkt 6, litra b), der ikke er et Finansielt institut i en deltagende ju-

risdiktion.

8. Udtrykket »Aktiv NFE« betyder en NFE, der opfylder et af følgende kriterier:

a) mindre end 50 % af NFE'ens bruttoindkomst for det foregående kalenderår eller anden relevant

indberetningsperiode er passiv indkomst, og mindre end 50 % af de aktiver, der ejes af NFE'en i

det foregående kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode, er aktiver, som genererer

eller ejes med henblik på at generere passiv indkomst

b) aktierne i NFE'en handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked, eller NFE'en er en

Tilknyttet enhed til en Enhed, hvis aktier regelmæssigt handles på et etableret værdipapirmarked

c) NFE'en er en Offentlig enhed, en International organisation, en Centralbank eller en Enhed, der

ejes fuldt ud af en eller flere af ovenstående

d) praktisk taget alle aktiviteterne i NFE'en består i at eje (helt eller delvist) den udstedte behold-

ning af aktier i, eller yde finansiering og tjenesteydelser til, et eller flere datterselskaber, der dri-

ver anden handel eller forretningsvirksomhed end virksomhed som Finansielt institut, bortset

fra, at en Enhed ikke er kvalificeret til denne status, hvis Enheden fungerer som (eller foregiver

at være) en investeringsfond, som f.eks. en private equity-fond, venturekapitalfond, leveraged

buyout-fond eller et investeringsinstrument, der har til formål at erhverve eller finansiere sel-

skaber og derefter eje aktieposter i disse selskaber som anlægsaktiver til investeringsformål

e) NFE'en driver endnu ikke forretningsvirksomhed og har ingen tidligere driftshistorie, men inve-

sterer kapital i aktiver med det formål at drive anden forretningsvirksomhed end virksomhed

som Finansielt institut, forudsat at NFE'en ikke er berettiget til denne undtagelse efter den dato,

der ligger 24 måneder efter datoen for den oprindelige oprettelse af NFE'en

f) NFE'en har ikke været et Finansielt institut i de seneste fem år og er i færd med at afvikle sine

aktiver eller er ved at omorganisere sig med det formål at fortsætte eller genoptage driften af

anden forretningsvirksomhed end virksomhed som Finansielt institut

g) NFE'en er hovedsageligt beskæftiget med finansiering og hedgingtransaktioner med eller for

Tilknyttede enheder, der ikke er Finansielle institutter, og yder ikke finansiering eller hedgin-

gydelser til nogen Enhed, der ikke er en Tilknyttet enhed, forudsat at den gruppe af sådanne Til-

knyttede enheder hovedsagelig driver anden forretningsvirksomhed end virksomhed som Finan-

sielt institut, eller

h) NFE'en opfylder alle følgende krav:

i) den er etableret og drives i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor den er hjemmehøren-

de, udelukkende til religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sports- eller

uddannelsesmæssige formål, eller den er etableret og drives i den medlemsstat eller anden juris-

diktion, hvor den er hjemmehørende, og er en faglig organisation, et erhvervsforbund, et han-

delskammer, en arbejdsorganisation, en landbrugs- eller havebrugsorganisation, en borgerfor-

ening eller en organisation, der udelukkende drives til fremme af social velfærd

ii) den er fritaget for indkomstskat i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor den er hjemme-

hørende

iii) den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller retmæssig andel i dens ind-

komst eller aktiver

iv) den gældende ret i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor NFE'en er hjemmehørende,

eller NFE'ens stiftelsesdokumenter tillader ikke nogen del af NFE'ens indkomst eller aktiver at blive

udloddet til, eller anvendt til fordel for, en privatperson eller ikkevelgørende Enhed, bortset fra,

hvad der følger af udøvelsen af NFE'ens velgørende aktiviteter, eller som betaling af et rimeligt

vederlag for leverede tjenesteydelser, eller som betaling, der repræsenterer den rimelige markeds-

værdi af ejendom eller ejendele, som NFE'en har købt, og

v) den gældende ret i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor NFE'en er hjemmehørende,

eller NFE'ens stiftelsesdokumenter kræver, at alle NFE'ens aktiver ved enhedens likvidation eller

opløsning skal udloddes til en Offentlig enhed eller anden nonprofitorganisation eller tilfalde rege-

ringen i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor NFE'en er hjemmehørende, eller en politisk

underafdeling deraf.

E. Diverse

1. Udtrykket »Kontohaver« betyder den person, som det Finansielle institut, der fører kontoen, har

opført eller identificeret som ejer af en Finansiel konto. En person, som ikke er et Finansielt in-

stitut, og som ejer en Finansiel konto til fordel for eller for regning af en anden person som be-

fuldmægtiget, depositar, forvalter, underskriftsberettiget, investeringsrådgiver eller mellem-

mand, betragtes ikke som indehaver af kontoen ved anvendelsen af dette direktiv, og denne an-

den person betragtes som indehaver af kontoen. For så vidt angår en Forsikringsaftale med kon-

tantværdi eller en Annuitetsaftale er Kontohaver enhver person, der er berettiget til at få Kon-

tantværdien eller til at ændre den begunstigede efter aftalen. Hvis ingen person kan få Kontant-

værdien eller kan ændre den begunstigede, er Kontohaver enhver person, der er nævnt som ejer

i aftalen, og enhver person med en personlig ret til betalinger i henhold til aftalens betingelser.

Når udbetalinger i henhold til en Forsikringsaftale med kontantværdi eller en Annuitetsaftale

påbegyndes, skal enhver person, der er berettiget til at modtage en betaling i henhold til aftalen,

betragtes som Kontohaver.

2. »AML/KYC-procedurer«: et Indberettende finansielt instituts procedurer for passende omhu i

forhold til kunder i henhold til krav vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller til-

svarende krav, som dette Indberettende finansielle institut er underlagt.

3. Udtrykket »Enhed« betyder en juridisk person eller en juridisk ordning såsom et selskab, et inte-

ressentskab, en trust eller en fond.

4. En Enhed er en »Tilknyttet enhed« til en anden Enhed, hvis i) en af Enhederne kontrollerer den

anden Enhed, ii) de to Enheder er under fælles kontrol, eller iii) de to Enheder er Investerings-

enheder som beskrevet i afsnit A, punkt 6, litra b), er under fælles forvaltning, og denne forvalt-

ning opfylder forpligtelserne for passende omhu for sådanne Investeringsenheder. I denne hen-

seende omfatter kontrol direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 % af stemmerne og vær-

dien i en Enhed.

5. Udtrykket »Skatteregistreringsnummer« betyder en Skattepligtigs identifikationsnummer (eller

hvad der til praktiske formål svarer dertil i mangel af et Skatteregistreringsnummer).

6. Udtrykket »Bevisdokument« omfatter en eller flere af følgende:

a) en hjemlandsattest udstedt af et autoriseret myndighedsorgan (f.eks. en statslig myndighed, et

andet offentligt organ eller en kommune) i medlemsstaten eller anden jurisdiktion, hvori beta-

lingsmodtageren hævder at være hjemmehørende

b) med hensyn til en fysisk person enhver gyldig dokumentation udstedt af et autoriseret myndig-

hedsorgan (f.eks. en statslig myndighed, et andet offentligt organ eller en kommune), der omfat-

ter personens navn, og som typisk anvendes til identifikationsformål

c) med hensyn til en Enhed enhver gyldig dokumentation udstedt af et autoriseret myndighedsor-

gan (f.eks. en statslig myndighed, et andet offentligt organ eller en kommune), der omfatter En-

hedens navn og enten adressen på dens hovedkontor i den medlemsstat eller anden jurisdiktion,

hvor den hævder at være hjemmehørende, eller i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor

Enheden blev registreret eller oprettet

d) et revideret årsregnskab, en tredjeparts kreditrapport, en konkursbegæring eller en rapport fra en

værdipapirtilsynsmyndighed.

Med hensyn til en Allerede eksisterende enhedskonto kan Indberettende finansielle institutter som

Bevisdokument anvende enhver klassificering i det Indberettende finansielle instituts arkiver på

Kontohaveren, som er fastlagt på grundlag af et standardiseret branchekodesystem, som er registre-

ret af det Indberettende finansielle institut i overensstemmelse med dets normale forretningspraksis

med henblik på AML/KYC-procedurer eller andre reguleringsmæssige formål (bortset fra skatte-

mæssige formål), og som er foretaget af det Indberettende finansielle institut inden den dato, hvor

den finansielle konto er klassificeret som en Allerede eksisterende konto, forudsat at det Indberet-

tende finansielle institut ikke ved eller ikke har grund til at vide, at en sådan klassificering er forkert

eller upålidelig. Udtrykket »standardiseret branchekodesystem« betyder et kodesystem, der anven-

des til at klassificere virksomheder efter virksomhedstype til andre formål end skattemæssige for-

mål.

AFDELING IX

EFFEKTIV GENNEMFØRELSE

I henhold til artikel 8, stk. 3a, i dette direktiv skal medlemsstaterne indføre regler og administrative

procedurer for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af de procedurer for indberetning

og passende omhu, der er anført ovenfor, herunder:

1) regler, der skal forhindre, at Finansielle institutter, personer eller mellemmænd indfører en prak-

sis, der har til formål at omgå procedurerne for indberetning og passende omhu

2) regler, der forpligter Indberettende finansielle institutter til at føre registre over de skridt, der er

taget, og de beviser, der er anvendt under udførelsen af ovennævnte procedurer, og passende

foranstaltninger til at fremskaffe disse registre

3) administrative procedurer til at kontrollere Indberettende finansielle institutters overholdelse af

procedurerne for indberetning og passende omhu, administrative procedurer, der skal følges op i

samarbejde med det Indberettende finansielle institut, hvis der indberettes ikkedokumenterede

konti

4) administrative procedurer til at sikre, at de Enheder og konti, som er defineret i national lovgiv-

ning som Ikkeindberettende finansielle institutter og Undtagne konti, fortsat frembyder en lav

risiko for at blive anvendt til skatteunddragelse, og

5) effektive håndhævelsesbestemmelser i tilfælde af manglende overholdelse.

AFDELING X

GENNEMFØRELSESDATOER FOR SÅ VIDT ANGÅR INDBERETTENDE FINANSIELLE

INSTITUTTER, DER ER BELIGGENDE I ØSTRIG

For så vidt angår Indberettende finansielle institutter, der er beliggende i Østrig, bør alle henvisnin-

ger til »2016« og »2017« i dette bilag læses som henvisninger til henholdsvis »2017« og »2018«.

For så vidt angår Allerede eksisterende konti, som indehaves af Indberettende finansielle institutter,

der er beliggende i Østrig, bør alle henvisninger til »den 31. december 2015« i dette bilag læses som

henvisninger til »den 31. december 2016«.

BILAG II

SUPPLERENDE REGLER FOR INDBERETNING OG PASSENDE OMHU FOR OPLYSNIN-

GER OM FINANSIELLE KONTI

1. Ændring i omstændighederne

En »ændring i omstændighederne« omfatter enhver ændring, der medfører nye oplysninger vedrø-

rende en persons status, eller på anden måde er i modstrid med personens status. En ændring i om-

stændighederne omfatter desuden enhver ændring eller tilføjelse af oplysninger til Kontohaverens

konto (herunder tilføjelse, udskiftning eller andre ændringer i forbindelse med en Kontohaver) eller

enhver ændring eller tilføjelse af oplysninger til en konto med tilknytning til en sådan konto (under

anvendelse af reglerne om kontosammenlægning, der er beskrevet i afdeling VII, afsnit C, punkt 1-

3 i bilag I), hvis en sådan ændring eller tilføjelse af oplysninger påvirker Kontohaverens status.

Hvis et Indberettende finansielt institut har anvendt bopælsadressetesten beskrevet i afdeling III,

afsnit B, punkt 1, i bilag I, og der er sket en ændring i omstændighederne, som bevirker, at det Ind-

berettende finansielle institut får viden om eller grund til at vide, at det oprindelige Bevisdokument

(eller anden tilsvarende dokumentation) er forkert eller upålideligt, skal det Indberettende finansiel-

le institut senest den sidste dag i det relevante kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode

eller 90 kalenderdage efter meddelelsen eller opdagelsen af en sådan ændring i omstændighederne

indhente en egenerklæring og et nyt Bevisdokument, der kan fastlægge Kontohaverens skattemæs-

sige hjemsted(er). Hvis det Indberettende finansielle institut ikke kan fremskaffe egenerklæringen

og det nye Bevisdokument inden denne dato, skal det Indberettende finansielle institut anvende

proceduren for søgning i elektroniske aktiver som beskrevet i afdeling III, afsnit B, punkt 2-6, i bi-

lag I.

2. Egenerklæring til Nye enhedskonti

For så vidt angår Nye enhedskonti kan et Indberettende finansielt institut kun basere sig på en egen-

erklæring fra enten Kontohaveren eller den Kontrollerende person med henblik på at afgøre, om en

Kontrollerende person i en Passiv NFE er en Person, hvorom der skal indberettes.

3. Et Finansielt instituts hjemsted

Et Finansielt institut er »hjemmehørende« i en medlemsstat, hvis det er underlagt lovgivningen i

denne medlemsstat (dvs. medlemsstaten er i stand til at håndhæve det Finansielle instituts indberet-

ningspligt). Generelt er et Finansielt institut, der har skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat, un-

derlagt lovgivningen i denne medlemsstat, og dermed er det et Finansielt institut i en medlemsstat.

En trust, der er et Finansielt institut (uanset om det har skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat),

anses for at være underlagt en medlemsstats lovgivning, hvis en eller flere af dens forvaltere er

hjemmehørende i denne medlemsstat, medmindre trusten indberetter alle de oplysninger, der skal

indberettes i henhold til dette direktiv for så vidt angår Indberetningspligtige konti, der føres af tru-

sten, til en anden medlemsstat, fordi den har skattemæssigt hjemsted i denne anden medlemsstat.

Hvis et Finansielt institut (bortset fra en trust) ikke har et skattemæssigt hjemsted (f.eks. fordi det

betragtes som skattemæssigt transparent eller er beliggende i en jurisdiktion, som ikke har nogen

indkomstskat), anses det for at være underlagt en medlemsstats lovgivning, og det er således et Fi-

nansielt institut i en medlemsstat, hvis:

a) det er registreret i henhold til medlemsstatens lovgivning

b) ledelsen (herunder den faktiske ledelse) har hjemsted i medlemsstaten, eller

c) det er underlagt finansielt tilsyn i medlemsstaten.

Når et Finansielt institut (bortset fra en trust) er hjemmehørende i to eller flere medlemsstater, er

dette Finansielle institut underlagt de forpligtelser til indberetning og passende omhu, der er gæl-

dende i den medlemsstat, hvori det fører den eller de Finansielle konti.

4. Ført konto

Generelt anses en konto for at føres af et Finansielt institut på følgende måde:

a) en Forvaltningskonto: af det Finansielle institut, der har aktiverne på kontoen i forvaring (her-

under et Finansielt institut, som opbevarer aktiver i instituttets eget navn på vegne af en Konto-

haver i et sådant institut)

b) en Indskudskonto: af det Finansielle institut, der er forpligtet til at foretage betalinger vedrøren-

de kontoen (undtagen en befuldmægtiget for et Finansielt institut, uanset om den befuldmægti-

gede er et Finansielt institut)

c) en andel i egenkapital eller gæld i det Finansielle institut, der udgør en Finansiel konto: af dette

Finansielle institut

d) en Forsikringsaftale med kontantværdi eller en Annuitetsaftale: af det Finansielle institut, der er

forpligtet til at foretage betalinger vedrørende aftalen.

5. Truster, der er Passive NFE'er

En Enhed som f.eks. et interessentskab, et anpartsselskab eller lignende juridisk ordning, der ikke

har noget skattemæssig hjemsted i henhold til afdeling VIII, afsnit D, punkt 3, i bilag I, betragtes

som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor stedet for dens faktiske ledelse er beliggende. I den

forbindelse anses en juridisk person eller en juridisk ordning for »lignende« i forhold til et interes-

sentskab og et anpartsselskab, hvis den ikke betragtes som en skattepligtig Enhed i en medlemsstat i

henhold til den pågældende medlemsstats skattelovgivning. For at undgå dobbelt indberetning (i

lyset af det brede anvendelsesområde for begrebet »Kontrollerende personer« for så vidt angår tru-

ster) må en trust, der er en Passiv NFE, ikke anses for at være en lignende juridisk ordning.

6. Adresse på Enhedens hovedkontor

Et af kravene, der er beskrevet i afdeling VIII, afsnit E, punkt 6, litra c), i bilag I er, at for så vidt

angår en Enhed indeholder officielle dokumenter enten adressen på Enhedens hovedkontor i den

medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvori Enheden hævder at være hjemmehørende, eller i den

medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvori Enheden blev registreret eller oprettet. Adressen på En-

hedens hovedkontor er normalt det sted, hvor den faktiske ledelse er beliggende. Adressen på et

Finansielt institut, hvor Enheden fører en konto, en postboks eller en adresse, der udelukkende an-

vendes til postforsendelse, er ikke adressen på Enhedens hovedkontor, medmindre en sådan adresse

er den eneste adresse, der anvendes af Enheden og fremstår som Enhedens registrerede adresse i

Enhedens oprettelsesdokumenter. Endvidere er en adresse, der er opgivet med instrukser om at op-

bevare al post til den pågældende adresse, ikke adressen på Enhedens hovedkontor.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I skattekontrolloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober

2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.

1634 af 26. december 2013, § 2 i lov

nr. 1376 af 16. december 2014 og se-

nest ved § 4 i lov nr. 739 af 1. juni

2015, foretages følgende ændringer:

Fodnoten til lovens titel.

Loven inde-

holder bestemmelser, der gennemfører

Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni

2003 om beskatning af indtægter fra

opsparing i form af rentebetalinger,

EU-tidende 2003 nr. L 157, s. 8.

Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører Rådets direktiv

2011/16/EU af 15. februar 2011 om

administrativt samarbejde på beskat-

ningsområdet og om ophævelse af

direktiv 77/799/EØF, EU-tidende

2011, nr. L 64 side 1, som ændret ved

Rådets direktiv 2014/107/EU af 9.

december 2014 om ændring af direktiv

2011/16/EU for så vidt angår obligato-

risk automatisk udveksling af oplys-

ninger på beskatningsområdet, EU-

tidende 2014, nr. L 359, side 1.

§ 3 B.

Stk. 1. --

Stk. 2. --

Stk. 3. --

Stk. 4. --

Stk. 5.

De selvangivelsespligtige skal

udfærdige og opbevare skriftlig doku-

mentation for, hvorledes priser og vil-

kår er fastsat for de kontrollerede

transaktioner, jf. dog stk. 6. Den skrift-

lige dokumentation skal på told- og

skatteforvaltningens begæring fore-

lægges denne og skal være af en sådan

art, at den kan danne grundlag for en

vurdering af, om priser og vilkår er

§ 3 B, stk. 5, 6. pkt.

ophæves

fastsat i overensstemmelse med, hvad

der kunne være opnået, hvis transakti-

onerne var afsluttet mellem uafhængi-

ge parter. Skriftlig dokumentation i

form af databaseundersøgelser skal

alene udarbejdes, såfremt told- og

skatteforvaltningen anmoder herom,

og med en frist på minimum 60 dage.

Der skal ikke udarbejdes skriftlig do-

kumentation for kontrollerede transak-

tioner, der i omfang og hyppighed er

uvæsentlige. Told- og skatteforvalt-

ningen fastsætter regler for indholdet

af den skriftlige dokumentation. De

fastsatte regler skal godkendes af Skat-

terådet.

Stk. 6. --

Stk. 7. --

Stk. 8. --

Stk. 9. --

§ 3 B

indsættes som

stk. 10-16:

”Stk. 10.

Enhver multinational kon-

cerns ultimative moderselskab, som er

skattemæssigt hjemmehørende i Dan-

mark, skal til told- og skatteforvaltnin-

gen indgive en land-for-land rapport

for et indkomstår, hvis koncernen har

en konsolideret omsætning på mindst

5,6 mia. kr. i regnskabsåret forud for

det indkomstår, der skal rapporteres

for. Land-for-land rapporten skal ind-

gives senest 12 måneder efter den sid-

ste dag i det indkomstår, som land-for-

land rapporten skal indgives for.

Stk. 11.

Et koncernselskab, som ikke er

det ultimative moderselskab, skal ind-

give land-for-land rapporten i overens-

stemmelse med stk. 10, hvis følgende

betingelser er opfyldt:

1) koncernselskabet er skattemæssigt

hjemmehørende i Danmark efter

selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningslovens § 1, og

2) en eller flere af følgende betingelser

er opfyldt:

a) koncernens ultimative modersel-

skab er ikke forpligtet til at indgive

land-for-land rapporten i det land,

hvor det er hjemmehørende,

b) der sker ikke automatisk udveksling

af land-for-land rapporterne som

følge af, at der ikke eksisterer en

aftale mellem de kompetente myn-

digheder i Danmark og den juris-

diktion, hvor det ultimative moder-

selskab er hjemmehørende, selv

om der er en international aftale

om udveksling af skatteoplysnin-

ger, eller

c) der er en systematisk fejl vedrøren-

de den jurisdiktion, hvor det ulti-

mative moderselskab har skatte-

mæssigt hjemsted, og told- og

skatteforvaltningen har meddelt

dette til koncernselskabet omfattet

af nr. 1.

Stk. 12.

Hvis en eller flere af betingel-

serne i stk. 11, nr. 2, er opfyldt, og der

er mere end et dansk koncernselskab,

jf. stk. 11, nr. 1, skal koncernselska-

berne udvælge et af koncernselskaber-

ne som ansvarlig for indgivelse af

land-for-land rapporten til told- og

skatteforvaltningen i overensstemmel-

se med stk. 10. Udvælgelsen skal

meddeles til told- og skatteforvaltnin-

gen, jf. stk. 14, 1. pkt.

Stk. 13.

Et koncernselskab vil ikke

være forpligtet til at indgive land-for-

land rapport til told- og skatteforvalt-

ningen, selv om en eller flere af betin-

gelserne i stk. 11, nr. 2, er opfyldt, hvis

den multinationale koncern indgiver

en land-for-land rapport for det pågæl-

dende indkomstår gennem et stedfor-

trædende moderselskab til den skatte-

myndighed, hvor det stedfortrædende

moderselskab er skattemæssigt hjem-

mehørende, og følgende betingelser er

opfyldt:

1) den jurisdiktion, hvor det stedfor-

trædende moderselskab er skatte-

mæssigt hjemmehørende, kræver

indgivelse af land-for-land rapporte-

ring,

2) den jurisdiktion, hvor det stedfor-

trædende moderselskab er skatte-

mæssigt hjemmehørende, har en in-

ternational aftale om udveksling af

oplysninger med Danmark, og der

sker automatisk udveksling af land-

for-land rapporter i henhold til til en

aftale mellem de kompetente myn-

digheder,

3) der ikke er systematisk fejl vedrø-

rende den jurisdiktion, hvor det

stedfortrædende moderselskab er

skattemæssigt hjemmehørende, eller

told- og skatteforvaltningen har

undladt at meddele en systematisk

fejl til koncernselskabet,

4) den jurisdiktion, hvor det stedfor-

trædende moderselskab er skatte-

mæssigt hjemmehørende, har mod-

taget en meddelelse, jf. stk. 14, 1.

pkt., fra et koncernselskab, som er

skattemæssigt hjemmehørende i

samme jurisdiktion som det stedfor-

trædende moderselskab, om at kon-

cernselskabet skal betragtes som det

stedfortrædende moderselskab, og

5) en meddelelse er blevet givet til

told- og skatteforvaltningen, jf. stk.

14, 2. pkt.

Stk. 14.

Et ultimativt moderselskab, jf.

stk. 10, eller et dansk stedfortrædende

moderselskab, jf. stk. 11, i en multina-

tional koncern skal senest inden ud-

gangen af det indkomstsår, for hvilket

land-for-land rapporteringen skal ind-

gives, meddele told- og skatteforvalt-

ningen, at det er forpligtet til at indgi-

ve rapporten. Er koncernselskabet i en

multinational koncern ikke det ultima-

tive moderselskab eller det stedfor-

trædende moderselskab, skal koncern-

selskabet senest inden udgangen af det

indkomstår for hvilket land-for-land

rapporteringen skal indgives, meddele

til told- og skatteforvaltningen, hvilket

koncernselskab, som er forpligtet til at

indgive land-for-land rapporten, og

hvor dette koncernselskab er skatte-

mæssigt hjemmehørende.

Stk. 15.

Ved følgende begreber i stk.

10-14 forstås:

1) En koncern er en gruppe af virk-

somheder, der er forbundet med

hinanden gennem ejerskab eller

kontrol, således at de skal udarbejde

et konsolideret koncernregnskab ef-

ter de årsregnskabsregler, der an-

vendes af koncernen, eller skulle

have udarbejdet et sådant, hvis et el-

ler flere af selskaberne var børsno-

terede.

2) En multinational koncern er en

koncern, der har koncernselskaber

i mere end en skattejurisdiktion.

3) Et koncernselskab er:

a) Enhver virksomhed i den multinati-

onale koncern, som optræder som

en separat enhed i det konsoliderede

koncernregnskab eller ville have

optrådt sådan, hvis koncernen skulle

have udarbejdet et konsolideret

koncernregnskab, hvis et eller flere

af selskaberne var børsnoterede,

b) enhver virksomhed, der er undladt i

det konsoliderede koncernregnskab

alene på grund af virksomhedens

størrelse eller uvæsentlighed, og

c) ethvert fast driftssted af en virk-

somhed omfattet af litra a eller b,

hvis der udarbejdes et separat regn-

skab for det faste driftssted af hen-

syn til aflæggelse af årsregnskab el-

ler af skatteregnskab, eller af eks-

terne tilsynsformål eller koncernin-

terne managementkontrol formål.

4) Et ultimativt moderselskab er et

koncernselskab, der i en multina-

tional koncern, opfylder følgende

kriterier:

a) Det har direkte eller indirekte til-

strækkelig indflydelse over et eller

flere andre koncernselskaber i den

multinationale koncern, hvorved

selskabet er forpligtet til at udarbej-

de et konsolideret koncernregnskab

efter de regler, der gælder, hvor det

er skattemæssigt hjemmehørende,

eller ville skulle have udarbejdet et

sådant, hvis det var børsnoteret, og

b) der ikke er et andet koncernselskab

i den multinationale koncern, som

direkte eller indirekte har tilstræk-

kelig indflydelse over selskabet

nævnt i litra a.

5) Omsætning er indtægter, der opstår

i forbindelse med en virksomheds

ordinære drift, herunder varesalg,

levering af tjenesteydelser, hono-

rarer, renter, udbytte og royalties.

6) Et stedfortrædende moderselskab er

et koncernselskab, der i overens-

stemmelse med stk. 12 er udpeget

til at indgive land-for-land rappor-

ten i det land, hvor det er skatte-

mæssigt hjemmehørende, når en

eller flere af betingelserne i stk.

11, nr. 2, er opfyldt.

7) En aftale mellem de kompetente

myndigheder er en international

aftale mellem de kompetente skat-

temyndigheder i de relevante ju-

risdiktioner, som kræver automa-

tisk udveksling af land-for-land

rapporter mellem landene.

8) En international aftale om udveks-

ling af skatteoplysninger er enhver

dobbeltbeskatningsoverenskomst,

anden international overenskomst

eller konvention eller administra-

tivt indgået aftale om bistand i

skattesager, der medfører, at der

mellem Danmark og en eller flere

jurisdiktioner kan udveksles skat-

teoplysninger, herunder automa-

tisk udveksling af oplysninger.

9) Systematisk fejl vedrørende en ju-

risdiktion betyder, at der er en af-

tale mellem de kompetente myn-

dighed i Danmark og den pågæl-

dende jurisdiktion, men jurisdikti-

onen har suspenderet den automa-

tiske udveksling af andre grunde

end dem, der er fastsat i aftalen

mellem de kompetente myndighe-

der, eller på anden måde gentagne

gange har undladt automatisk at

udveksle land-for-land rapporter

med Danmark i tilfælde, hvor den

multinationale koncern har kon-

cernselskaber i Danmark.

Stk. 16.

Skatteministeren kan fastsætte

indhold og krav for indgivelse af land-

for-land rapporten.”

§ 8 X.

Banker, sparekasser, andelskas-

ser, finansieringsselskaber, realkredit-

institutter, værdipapircentraler, advo-

kater og andre, der betaler eller god-

skriver indkomst fra opsparing i Dan-

mark eller andre lande til umiddelbar

fordel for en fysisk person, som ikke

er fuldt skattepligtig, skal hvert år

uden opfordring give told- og skatte-

forvaltningen de i stk. 2 nævnte oplys-

ninger om betalinger m.v., i det fore-

gående år. På samme måde er der pligt

til at give de i stk. 3 nævnte oplysnin-

ger om betalinger m.v. til umiddelbar

fordel for en modtager, som ikke er

fuldt skattepligtig, hvis den pågælden-

de hverken er en fysisk person, en ju-

ridisk person, en enhed omfattet af

generelle regler om erhvervsbeskat-

ning i den stat, hvor enheden er etable-

ret, eller et investeringsinstitut god-

kendt efter Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/65/EF om sam-

ordning af love og administrative be-

stemmelser om visse institutter for

kollektiv investering i værdipapirer

(investeringsinstitutter).

Stk. 2.

For hver betaling eller god-

skrivning skal indberetningen indehol-

de følgende oplysninger:

1) Identifikation af den retmæssige

ejer i form af

a) ejers navn,

b) ejers adresse og

c) ejers skattemæssige hjemsted (bo-

pælsstat). Hvis den indberetningsplig-

tige har indgået kontrakt med den ret-

mæssige ejer senest 31. december

2003, anses bopælsstaten at være den

§ 8 X

ophæves.

stat, som ejeren har oplyst. Hvis den

indberetningspligtige har indgået kon-

trakt med den retmæssige ejer eller

udfører transaktioner for denne fra og

med 1. januar 2004, skal den indberet-

ningspligtige fastslå ejerens bopælsstat

på grundlag af den legitimation, som

den pågældende foreviser, jf. stk. 4.

Hvis en ejer foreviser legitimation

udstedt af myndighederne i en med-

lemsstat, men oplyser at være hjem-

mehørende i en anden stat uden for

EU, skal den indberetningspligtige dog

anse ejerens bopælsstat for at være den

stat, der har udstedt legitimationen,

medmindre ejeren har forevist en attest

udstedt af de kompetente myndigheder

i den anden stat, som bekræfter oplys-

ningen, samt

d) ejers identifikationsnummer efter

reglerne i den pågældendes bopælsstat

eller ejers fødselsdato, fødselssted og

fødselsstat, såfremt identifikations-

nummeret ikke findes på den foreviste

legitimation. Der er dog alene pligt til

at indberette oplysning efter dette litra,

såfremt den indberetningspligtige har

indgået kontrakt eller påbegyndt trans-

aktioner med ejeren den 1. januar 2004

eller senere, samt

e) ejers personnummer (cpr-nummer),

hvis ejeren har et sådant nummer.

2) Oplysning om betalingen m.v., hvad

enten den hidrører fra kilder her i lan-

det eller i udlandet, i form af

a) størrelse af renter, som betales m.v.,

b) størrelse af det fulde provenu ved

overdragelse af fordringer,

c) størrelse af det fulde beløb af ud-

lodning fra andel i et investeringsinsti-

tut eller

d) størrelse af det fulde provenu ved

overdragelse af andel i et investerings-

institut.

3) Oplysning om grundlaget for beta-

lingen m.v. i form af

a) den retmæssige ejers kontonummer

eller lignende hos den indberetnings-

pligtige eller

b) identifikation af den fordring, som

renterne vedrører, eller som er over-

draget, eller

c) identifikation af den andel i investe-

ringsinstituttet, som udlodningen ved-

rører, eller som er overdraget.

4) Oplysning om den indberetnings-

pligtige i form af

a) den indberetningspligtiges navn,

b) den indberetningspligtiges adresse

c) den indberetningspligtiges cvr-

nummer, SE-nummer eller cpr-

nummer.

Stk. 3.

En indberetningspligtig skal

hvert år uden opfordring indberette de

i 2. pkt. nævnte oplysninger til told- og

skatteforvaltningen, hvis den pågæl-

dende betaler eller godskriver ind-

komst fra opsparing i Danmark eller

andre lande på vegne af en modtager,

som ikke er omfattet af fuld dansk

skattepligt, og som hverken er en fy-

sisk person, en juridisk person, en en-

hed omfattet af generelle regler om

erhvervsbeskatning i den medlemsstat,

hvor den er etableret, eller et investe-

ringsinstitut godkendt efter Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

2009/65/EF. Indberetningspligten om-

fatter navn og adresse på modtageren

samt det samlede beløb, der er betalt

til eller godskrevet modtageren. Indbe-

retningspligten gælder dog ikke, hvis

modtageren har forevist en attest fra de

kompetente myndigheder i den med-

lemsstat, hvor den er etableret, om, at

den har valgt at blive behandlet i den-

ne stat som et investeringsinstitut god-

kendt efter Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/65/EF.

Stk. 4.

Den, der opretter konto hos en

indberetningspligtig eller anmoder

denne om at betale eller godskrive

indkomst fra opsparing som nævnt i

stk. 1, 2 og 3, skal oplyse den retmæs-

sige ejers navn, adresse og bopælsstat.

Hvis kontoen oprettes den 1. januar

2004 eller senere, skal der også gives

oplysninger om den retmæssige ejers

identifikationsnummer efter reglerne i

den pågældendes bopælsstat eller op-

lysning om den pågældendes fødsels-

dato, fødselssted og fødselsstat, så-

fremt identifikationsnummeret ikke

findes på den foreviste legitimation.

Hvis ejeren har et personnummer (cpr-

nummer), skal dette også oplyses. Den

pågældende skal forevise fornøden

legitimation i form af pas, officielt

identifikationskort eller andet bevisdo-

kument.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen

skal videresende de indberettede op-

lysninger til myndighederne i den

medlemsstat, hvor den retmæssige ejer

af den pågældende betaling eller god-

skrivning er hjemmehørende, i over-

ensstemmelse med direktiv

2003/48/EF om beskatning af indtæg-

ter fra opsparing i form af rentebeta-

linger eller til myndighederne i stater

og områder uden for EU efter aftaler

eller andre ordninger vedrørende dette

direktiv. Hvis ejeren er hjemmehøren-

de i en anden stat, kan myndighederne

videresende oplysningerne til myndig-

hederne i denne stat i overensstemmel-

se med aftale med denne stat.

Stk. 6.

§ 8 H, stk. 3 og 4, gælder tilsva-

rende for indberetningspligt efter stk.

1-4.

§ 8 Å.

Stk. 1 – 6.

Efter

§ 8 Å, stk. 6,

indsættes som

stk. 7

”Stk. 7.

Hver enkelt person, hvorom

der skal indberettes efter regler udstedt

i medfør af stk. 3, underrettes om brud

på sikkerheden med hensyn til oplys-

ninger om vedkommende, når det er

sandsynligt, at dette brud kan skade

beskyttelsen af personoplysninger om

den pågældende eller vedkommendes

privatliv.

Stk. 8.

Finansielle institutter, der er

indberetningspligtige, skal underrette

hver enkelt berørt person, hvorom der

skal indberettes, om, at oplysningerne

om vedkommende vil blive indsamlet

og overført i overensstemmelse med

regler udstedt i medfør af stk. 3, og

skal give denne person alle de oplys-

ninger, som vedkommende har ret til i

henhold til persondataloven, i tilstræk-

kelig god tid til, at personen kan udøve

sine databeskyttelsesrettigheder, og

under alle omstændigheder inden det

finansielle institut indberetter oplys-

ninger om den pågældende til Told- og

Skatteforvaltningen.”

§ 9.

Vægrer nogen sig ved at efter-

§ 9, stk. 1,

§ 9 A, stk. 1

komme bestemmelserne i § 3 A, stk. 1- udgår ”8 X, stk. 1,”.

4 og 6 og 7, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2,

§ 6 B, §§ 7 F-7 H, § 7 K, §§ 8 A-8 G,

§ 8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 O, stk. 1, § 8

P, stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk.

1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 8 X, stk. 1,

regler udstedt i medfør af § 8 Å, stk. 1-

3, § 10, § 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1

og 2, § 10 E, stk. 1, § 11 A, stk. 4-6, §

11 B, stk. 4, 5 og 8, § 11 C, stk. 3-5,

og § 11 D afgør told- og skatteforvalt-

ningen, hvorvidt vedkommende er

pligtig dertil, og kan om fornødent

fremtvinge pligtens efterkommelse ved

pålæg af en daglig bøde.

§ 9 A.

Indberetning til told- og skatte-

forvaltningen efter § 7 F, § 7 G, § 7 K,

§ 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P,

§ 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, 8 X, stk. 1,

§ 8 Ø, § 9 B, § 10, § 10 A, § 10 B , §

10 E eller § 11 G skal foretages senest

den 20. januar eller, hvis denne dag er

en lørdag eller søndag, senest den føl-

gende mandag.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Har den indberetningspligtige

efter §§ 7 F, 7 G, 7 K, 8 A, 8 B, 8 E, 8

F, 8 H, 8 P, 8 Q, 8 T, 8 U, 8 V, 8 X,

stk. 1, 8 Æ, 8 Ø, regler udstedt i med-

før af § 8 Å, stk. 1 eller 2, 9 B, 10, 10

A, § 10 B, § 10 E eller § 11 G forsøgt

indberetning, og har told- og skatte-

forvaltningen meddelt den indberet-

ningspligtige, at indberetningen ønskes

genindberettet som følge af fejl

el.lign., skal den indberetningspligtige

foretage genindberetning inden en

frist, som meddeles af told- og skatte-

forvaltningen.

§ 10 E.

Administratorer af værdipapir-

§ 10 E, stk. 1,

udgår ”8 X,”

fonde skal årligt indberette oplysnin-

ger, som skal indberettes efter §§ 8 H,

8 Q, 8 X, 9 B, 10 og 10 A, og oplys-

ninger, som i medfør af § 10 B, stk. 1-

4, er gjort indberetningspligtige, om de

enkelte deltageres andele af værdipa-

pirfondens aktiver og afkast heraf.

§ 11.

Told- og skatteforvaltningen

afgiver oplysninger til og modtager

oplysninger fra de kompetente myn-

digheder på Færøerne, i Grønland og i

fremmede stater og områder i overens-

stemmelse med bestemmelserne i:

1) Rådets direktiv 2003/48/EF om be-

skatning af indtægter fra opsparing i

form af rentebetalinger eller andre

ordninger vedrørende dette direktiv.

2) Rådets direktiv 2011/16/EU om

administrativt samarbejde på beskat-

ningsområdet og om ophævelse af

direktiv 77/799/EØF.

3) En dobbeltbeskatningsoverens-

komst mellem Danmark og Færøerne,

Grønland, den pågældende fremmede

stat eller det pågældende fremmede

område.

§ 11, stk. 1, nr. 2,

som bliver til

stk. 1, nr. 1, indsættes efter ”direktiv

77/799/EØF”: ”med senere ændrin-

ger”.

§ 11, stk. 1,

ophæves

nr. 1.

Nr. 2-5

bliver herefter nr. 1-4.

4) En administrativt indgået aftale om

administrativ bistand i skattesager

mellem Danmark og Færøerne, Grøn-

land, den pågældende fremmede stat

eller det pågældende fremmede områ-

de.

5) Enhver anden international over-

enskomst eller konvention tiltrådt af

Danmark, som omhandler administra-

tiv bistand i skattesager.

§11.

Stk. 1.

Stk. 2.

Når told- og skatteforvaltningen

afgiver oplysninger efter Rådets direk-

tiv 2003/48/EF om beskatning af ind-

tægter fra opsparing i form af rentebe-

talinger eller andre ordninger vedrø-

rende dette direktiv, finder § 8 X, stk.

5, anvendelse.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter reg-

ler om behandlingen af sager, hvori

told- og skatteforvaltningen modtager

en anmodning om oplysninger fra en

kompetent myndighed på Færøerne, i

Grønland, i en fremmed stat eller et

fremmed område eller sender oplys-

ninger til en sådan kompetent myndig-

hed på et grundlag som nævnt i stk. 1,

nr. 2-5.

§ 14.

Stk. 1.

Stk. 2.

Den, der, uden at forholdet om-

fattes af stk. 1, forsætligt eller af grov

uagtsomhed undlader rettidigt at op-

fylde en pligt, der påhviler ham i med-

før af § 3 A, stk. 1-4 og 6 og 7, § 6,

stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7

B, § 7 C, § 7 G, § 7 H, § 7 J, §§ 8 A-8

H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P,

stk. 1, 2, 4 og 5, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R,

stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U,

stk. 1 og 3, § 8 X, § 9 A, § 9 B, § 10, §

10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1 og 2, § 10

12.

§ 14, stk. 2,

udgår ” 8 X,”, og ”§

10 E, stk. 1, eller 11” ændres til: ”eller

§ 10 E, stk. 1,”.

10.

§ 11, stk. 2,

ophæves. Stk. 3 bliver

herefter stk. 2.

11.

§ 11, stk. 3,

der bliver stk. 2, æn-

dres ”stk. 1, nr. 2-5” til: ”nr. 1-4”.

E, stk. 1, eller § 11 straffes med bøde.

§ 17.

Stk. 1. --

Stk. 2. --

Stk. 3.

Med bøde straffes den, der for-

sætligt eller af grov uagtsomhed und-

lader rettidigt at indsende den skriftli-

ge dokumentation, som der er pligt til

at udarbejde efter § 3 B, stk. 5 og 6,

eller indhente revisorerklæring efter §

3 B, stk. 8.

13.

§ 17, stk. 3

ændres ”§

3 B, stk. 5

og 6”

til ”§

3 B, stk 5, 6, 10 og 13,”.

§2

I arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr.

471 af 12. juni 2009, som ændret ved §

3 i lov nr. 1278 af 16. december 2009,

§ 4 i lov nr. 1382 af 28. december

2011 og § 4 i lov nr. 1500 af 18. de-

cember 2013, foretages følgende æn-

dring:

§ 6.

Stk. 1.

Stk. 2.

Godtgørelsen ydes i det ind-

komstår, hvor biblioteksafgiften mod-

tages. Godtgørelsen indgår i bidrags-

grundlaget efter denne lov og medreg-

nes i modtagerens skattepligtige ind-

komst i det pågældende indkomstår.

Godtgørelsen betragtes som indbetalt

foreløbig skat og modregnes i modta-

gerens slutskat for det pågældende

indkomstår, jf. kildeskattelovens § 60,

stk. 1, litra j.

§ 6, stk. 2, 3. pkt.,

ændres ”kilde-

skattelovens § 60, stk. 1, litra j.” til:

”kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra i.”

§3

I kildeskatteloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1403 af 7. december

2010, som ændret bl.a. ved § 11 i lov

nr. 118 af 7. februar 2012, § 3 i lov nr.

922 af 18. september 2012 og § 2 lov

nr. 1354 af 21. december 2012 og se-

nest ved § 1 i lov nr. 202 af 27. februar

2015, foretages følgende ændringer:

Fodnoten til lovens titel.

Loven inde-

holder bestemmelser, der gennemfører

Rådets direktiv nr. 2003/48/EF, EF-

Tidende 2003, L 157/38.

Fodnoten til lovens titel ophæves.

§ 60.

I den slutskat, der for et år ud-

skrives for den skattepligtige, med

tillæg af eventuel overført restskat

m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag

af eventuelt overført beløb efter § 62

C, stk. 2, 2. pkt., modregnes neden-

nævnte beløb vedrørende samme år:

a) Foreløbige skattebeløb, som er in-

deholdt i A-indkomst og arbejdsmar-

kedsbidragspligtig indkomst, der skal

medregnes ved den skattepligtiges

ansættelse til slutskat. 2)

b) Foreløbige skattebeløb, som har

skullet indbetales efter § 68.

c) Foreløbige skattebeløb, som har

skullet betales i henhold til skattebillet.

d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte

beløb.

e) Beløb, som den skattepligtige har

indbetalt i henhold til § 59.

f) Beløb efter virksomhedsskattelovens

§ 10, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 1, 3. pkt.,

og § 22 b, stk. 5.

g) Beløb efter personskattelovens § 8

a, stk. 5.

h) Foreløbige skattebeløb, som Belgi-

en, Luxembourg eller Østrig har inde-

holdt efter artikel 11 i direktiv

2003/48/EF om beskatning af indtæg-

ter fra opsparing i form af rentebeta-

linger, eller som lande, der ikke er

medlem af EU, eller områder uden for

EU, der er tilknyttet Holland eller Det

Forenede Kongerige, har indeholdt

efter aftaler eller andre ordninger ved-

rørende dette direktiv.

i) Beløb, der er indbetalt som aconto-

skat efter afskrivningslovens § 40 C,

§ 60, stk. 1, litra h,

ophæves. Litra i-

l bliver herefter til h-k.

stk. 8-10.

j) Beløb efter § 6 i lov om arbejdsmar-

kedsbidrag. 2)

k) Nedslag efter lov om skattenedslag

for seniorer.

l) Beløb efter lov om skattefri kom-

pensation for forhøjede energi- og mil-

jøafgifter.

§ 62 D.

Stk. 1 – 2.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2

skal kun anvendes ved personligt ar-

bejde i en fremmed stat, som er omfat-

tet af EF's bistandsdirektiv (Rådets

direktiv nr. 77/799/EØF af 19. decem-

ber 1977) eller OECD's og Europarå-

dets bistandskonvention (af 25. januar

1988), og som har indgået en aftale

med Danmark om gensidig administra-

tiv bistand med inddrivelse af skatte-

krav.

§ 88

Stk. 1.

Stk. 2.

Skatteministeren bemyndiges til

under forbehold af gensidighed at ind-

gå aftaler med fremmede stater, som er

omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rå-

dets direktiv nr. 77/799/EØF af 19.

december 1977) eller OECD's og Eu-

roparådets bistandskonvention (af 25.

januar 1988), om, at foreløbige skatter,

der i den ene stat er indeholdt i en ind-

komst, kan overføres til dækning af

den anden stats skattekrav i samme

indkomst.

§4

I ligningsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1041 af 15. september

2014, som ændret senest ved lov nr.

997 af 30. august 2015, foretages føl-

gende ændring:

§ 62 D, stk. 3,

§ 88, stk. 2,

æn-

dres ”EF's bistandsdirektiv (Rådets

direktiv nr. 2011/16/EU af 15. februar

2011)” til: ”Rådets direktiv

2011/16/EU om administrativt samar-

bejde på beskatningsområdet og om

ophævelse af direktiv 77/799/EØF

med senere ændringer”.

100

§ 16 H.

Stk. 1.

Stk. 2.

Den skattepligtige kan efter

anmodning fritages for beskatning

efter stk. 1, for så vidt angår selskaber,

som er hjemmehørende i en fremmed

stat inden for EU eller EØS, hvis den

skattepligtige kan dokumentere, at

selskabet reelt er etableret i den på-

gældende stat og dér udøver reel øko-

nomisk virksomhed vedrørende CFC-

indkomsten. Det er en forudsætning

for fritagelse, at det er muligt via en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, bi-

standsdirektivet eller anden aftale om

udveksling af oplysninger at verificere

den skattepligtiges dokumentation

vedrørende CFC-indkomsten. Den

skattepligtige beskattes ikke af ind-

komsten i udenlandske selskaber som

nævnt i stk. 1, i det omfang indkom-

sten skal medregnes til et selskabs

eller en fonds skattepligtige indkomst

efter selskabsskattelovens § 31 A eller

§ 32 eller fondsbeskatningslovens §

12.

§ 16 H, stk. 2, 2. pkt.,

ændres ”bi-

standsdirektivet” til: ”Rådets direktiv

2011/16/EU om administrativt samar-

bejde på beskatningsområdet og om

ophævelse af direktiv 77/799/EØF

med senere ændringer”.

§5

I pensionsbeskatningsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 24.

maj 2013, som ændret ved § 6 i lov nr.

513 af 7. juni 2006, § 5 i lov nr. 1460

af 17. december 2013, § 2 i lov nr.

1500 af 18. december 2013 og § 1 i

lov nr. 1531 af 27. december 2014,

foretages følgende ændring:

§ 15, stk. 1, 1 – 5. --

6) Det skal være muligt via direktivet

om gensidig bistand mellem medlems-

staternes kompetente myndigheder

inden for området direkte skatter, visse

punktafgifter og afgiftsbelastning af

forsikringspræmier, en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst eller anden aftale

om udveksling af oplysninger at veri-

§ 15 C, stk. 1, nr. 6,

ændres

”di-

rektivet om gensidig bistand mellem

medlemsstaternes kompetente myn-

digheder inden for området direkte

skatter, visse punktafgifter og afgifts-

belastning af forsikringspræmier” til:

”Rådets direktiv 2011/16/EU om ad-

ministrativt samarbejde på beskat-

ningsområdet og ophævelse af direktiv

77/799/EØF med senere ændringer”.

101

ficere livsforsikringsselskabets, pensi-

onskassens eller kreditinstituttets do-

kumentation vedrørende forpligtelser-

ne m.v. som nævnt i nr. 4.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. ja-

nuar 2016, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 2, 3 og 13, træ-

der i kraft den 1. juli 2016 og har virk-

ning for indkomstår, der påbegyndes

den 1. januar 2016 eller senere.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 4 og 6-12, træ-

der i kraft den 1. juli 2016 og har virk-

ning for indberetning og udveksling af

oplysninger for 2016 og senere.

Stk. 4.

Lovens § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1

og 2, træder i kraft den 1. januar 2017.

§ 3, nr. 2, finder anvendelse på skatte-

ansættelser, der vedrører perioden til

og med den 31. december 2016.