Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 88
Offentligt
1549513_0001.png
1/10
Forslag
til
Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse
(Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
§1
I lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, nr. 2-6,
ophæves.
2.
§ 5, stk. 2,
ophæves.
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 88: Udkast til forslag til lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
1549513_0002.png
2/10
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indholdet af og baggrunden for lovforslaget
2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4. Administrative konsekvenser for borgerne
5. Miljømæssige konsekvenser
6. Forholdet til EU-retten
7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
8. Sammenfattende skema
1. Indholdet af og baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget fremsættes med henblik på ophævelse af forbuddet mod gødskning og sprøjtning på § 3-
beskyttede arealer, som træder i kraft den 1. september 2017, jf. lov nr. 179 af 24. februar 2015 (herefter
"gødsknings- og sprøjtningsforbuddet"). Regeringen anførte sammen med DF, LA og KF i betænkning til
lovforslag L 94 om bl.a. forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer, at partierne ville
trække ændringen vedrørende § 3-arealerne tilbage, såfremt der skete et regeringsskifte efter det næste
folketingsvalg. Regeringen har anført i regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni 2015, at
regeringens miljøpolitik bygger på grøn realisme, og at indsatsen skal lægges, hvor det er mest relevant.
Med dette lovforslag følger regeringen op på ovennævnte erklæring i betænkningen til L94 og bidrager til
at leverer på formuleringen i regeringsgrundlaget om at ”lempe den nuværende § 3-beskyttelse af eng- og
græsarealer”.
Dette lovforslag indgår i den fødevare- og landbrugspakke, som ligeledes blev bebudet i
regeringsgrundlaget, og som tager udgangspunkt i det i december 2014 fremsatte beslutningsforslag B 39,
jf. Folketingstidende 2014-2015, 1. samling, A, B 39 som fremsat den 2. december 2014 af V, K, og DF, der
indeholder den såkaldte 16-punkts plan.
Danmark har en stærk fødevare- og landbrugssektor, som skaber arbejdspladser og eksport.
Fødevareerhvervet er vækstmotor i dele af Danmark, der er ramt af mangel på arbejdspladser og
muligheder for udvikling. Sektoren er under stigende pres fra den globale konkurrence. I en tid hvor
erhvervet er presset økonomisk, vil regeringen sikre, at erhvervet ikke pålægges nye økonomiske byrder,
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 88: Udkast til forslag til lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
1549513_0003.png
3/10
men understøttes i at blive bedre rustet til at øge råvaregrundlaget, og samtidig se på, hvordan man kan
opnå mest miljø for pengene.
Det er regeringens intention, at landbrugserhvervet ikke skal pålægges yderligere økonomiske byrder.
Forbuddet mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer ophæves derfor forud for ikrafttræden
den 1. september 2017, sådan at ingen landbrugsbedrifter bliver berørt af forbuddet.
En ophævelse af forbuddet mod at gødske og sprøjte på § 3-beskyttede arealer vil betyde, at hidtidig lovlig
drift med gødskning og sprøjtning kan fortsættes, dvs. med samme mængde og hyppighed. Intensivering af
driften på arealerne vil forudsætte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Ophævelsen af gødsknings- og sprøjtningsforbuddet er ikke i strid med Danmarks direktivmæssige
forpligtelser. Da forbuddet ikke er trådt i kraft betyder ophævelsen, at retstilstanden som den er i dag
fortsættes uændret. Det betyder, at der på de beskyttede arealer gælder et forbud mod at foretage
tilstandsændringer efter naturbeskyttelseslovens § 3, men ikke et generelt forbud mod at gødske og
sprøjte. Hermed kan hidtidig lovlig drift fortsætte, dvs. den drift der har været på arealerne, da de blev
omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3.
Gødsknings- og sprøjtningsforbuddet ville have understøttet opfyldelsen af de overordnede målsætninger i
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Forbuddet ville endvidere have bidraget til opfyldelse af
målsætningen om at stoppe tilbagegangen i biodiversitet inden udgangen af 2020. Endelig ville gødsknings-
og sprøjtningsforbuddet have bidraget til opfyldelsen af målsætningerne i Europaparlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 (herefter vandrammedirektivet) og ville have betydet en reduktion
af kvælstoftilførslen på ca. 140-270 ton kvælstof i kystvande. En ophævelse af forbuddet vil betyde, at disse
bidrag til opfyldelse af målsætninger bortfalder.
2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Der blev ved vedtagelsen af gødsknings- og sprøjtningsforbuddet estimeret en engangsudgift for staten på
3,8 mio. kr. til revision af eksisterende økologitilsagn. Denne udgift bortfalder ved den foreslåede
ophævelse af gødsknings- og sprøjtningsforbuddet.
For så vidt angår kommunerne blev det forudsat, at der ville ske en lempelse i kommunernes tilsynsopgave,
da kommunerne efter forbuddet ikrafttræden alene skulle påse, at forbuddet blev overholdt, frem for at
fastslå, hvad der har været hidtil lovlig drift på det enkelte areal. Der forventedes en mindre stigning i
ansøgning om dispensation til sprøjtning samt potentielt en midlertidig stigning i antallet af forespørgsler
vedrørende arealers § 3-status.
Samlet set vurderes den foreslåede ophævelse ikke at have væsentlige administrative eller økonomiske
konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for regionerne.
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 88: Udkast til forslag til lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
1549513_0004.png
4/10
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Der blev ved vedtagelsen af gødsknings- og sprøjtningsforbuddet estimeret erhvervsøkonomiske
konsekvenser på op til i alt 47,1 mio. kr. pr. år som følge af mindre udbytte på arealerne, øget
forpagtningsafgift og bortfald af økologiske arealtilskud. De erhvervsøkonomiske konsekvenser bortfalder
ved den foreslåede ophævelse af gødsknings- og sprøjtningsforbuddet.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for erhvervet.
I forbindelse med behandlingen af forslaget om et forbud mod gødskning og sprøjtning blev det anført, at
forbuddet indførtes som generel, erstatningsfri regulering, men at det ikke kunne udelukkes, at forbuddet
under særlige omstændigheder kunne ramme så intensivt, at der ville være tale om ekspropriation. På
denne baggrund foresloges en adgang for miljøministeren til at ekspropriere mod fuld erstatning eller til at
dispensere fra forbuddet. Ved en ophævelse af forbuddet bortfalder risikoen for at nogle rammes på en
måde, så der kan blive tale om ekspropriation.
Forslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER vurderer, at
forslaget ikke indeholder nye administrative konsekvenser.
4. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
5. Miljømæssige konsekvenser
Da gødsknings- og sprøjtningsforbuddet ikke er trådt i kraft, betyder ophævelsen, at der ikke ændres på
påvirkningen af de beskyttede arealer i forhold til i dag. Der vil således ikke ske en forringelse af
naturbeskyttelsen set i forhold til i dag, jf. afsnit 1.
Det blev ved vedtagelsen af gødsknings- og sprøjtningsforbuddet forudsat, at forbuddet ville bidrage
væsentligt til at sikre bedre forhold for de arter og den biodiversitet, som er tilknyttet naturtyper med
ekstensiv drift, herunder særligt enge og strandenge, fordi tilførsel af kvælstof og anvendelse af
sprøjtemidler påvirker artsrigdommen på de berørte arealer negativt.
Den positive effekt på biodiversitet på de berørte arealer bortfalder ved den foreslåede ophævelse af
gødsknings- og sprøjtningsforbuddet.
Gødsknings- og sprøjtningsforbuddet ville endvidere have understøttet opfyldelsen af de overordnede
målsætninger i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, ved at forbedre levesteder for arter også
uden for Natura 2000-områder, lige som sprøjtningsforbuddet ville have understøttet Sprøjtemiddelstrategi
2013-2015 og ville understøtte krav i EU’s rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider (artikel
12b i 2009/128/EF) om at begrænse brugen af plantebeskyttelsesmidler i beskyttede områder.
Bestemmelsen i rammedirektivet vurderes dog at være tilstrækkeligt opfyldt med øvrige eksisterende
tiltag.
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 88: Udkast til forslag til lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
1549513_0005.png
5/10
Endelig ville gødsknings- og sprøjtningsforbuddet have bidraget til opfyldelsen af målsætningerne i
vandrammedirektivet og dermed målsætningerne for de udpegede akvatiske Natura 2000-områder. Det er
forudsat, at forbuddet vil betyde en reduktion af kvælstoftilførslen til vandmiljøet. Denne nedgang i
kvælstoftilførslen indgår som indsats i udkast til vandområdeplaner 2015-2021. Der er tale om ca. 140-270
ton kvælstof i kystvande. Ved en ophævelse af forbuddet vil reduktionen i kvælstoftilførslen bortfalde. Se
herom afsnit 6 nedenfor.
6. Forholdet til EU-retten
Det foreslås at forbuddet ophæves, og det vil derfor ikke kunne indgå som en indsats i Danmarks
biodiversitetsstrategi.
Endvidere vil det ikke indgå som et bidrag til at opnå målsætningen om at stoppe tilbagegangen i
biodiversitet inden udgangen af 2020, som Danmark politisk har forpligtet sig til over for EU og FN.
Som det fremgår af afsnit 1 og 5, ville gødsknings- og sprøjtningsforbuddet have bidraget til opfyldelsen
vandrammedirektivets mål og dermed også til naturdirektivernes mål for akvatiske naturtyper og
levesteder for arter i Natura 2000-områder. Der vil i forbindelse med vandområdeplanerne for 2015-2021
blive taget stilling til vandområders påvirkning af kvælstof og fosfor med henblik på opfyldelse af de danske
forpligtelser efter EU vandrammedirektivet.
Som det fremgår ovenfor, ville gødsknings- og sprøjteforbuddet derudover også have bidraget til at
forbedre levesteder for arter også uden for Natura 2000-områder, som er omfattet af naturdirektivernes
overordnede målsætninger, men som ikke er omfattet af specifikke mål om at skabe bedre levesteder. En
ophævelse af forbuddet er derfor ikke i strid med naturdirektiverne, da den gældende beskyttelse af
arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 fortsættes uændret.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (herefter ”havstrategidirektivet”) har ifølge artikel 1 til
formål at skabe en ramme, inden for hvilken medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstaltninger til
at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i år 2020.
De landbaserede kilder til udledning af næringsstoffer til havmiljøet i de åbne havområder reguleres bl.a.
via vandområdeplanerne, og indsatserne i vandområdeplanerne skal således fastsættes med henblik på
også at opfylde målsætningerne i havstrategidirektivet.
7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX 2015 til den XX 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 88: Udkast til forslag til lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
1549513_0006.png
6/10
8. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Mindreudgift på 3,8 mio. kr.
(engangsudgift) bortfalder.
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter
Ingen
Ingen
Erhvervsøkonomiske
konsekvenser på op til ca. 47,1
mio. kr. årligt bortfalder.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Nedgang i kvælstoftilførsel til
kystvand på estimeret ca. 140-
270 ton realiseres ikke.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
En ophævelse af gødsknings- og sprøjtningsforbuddet vil betyde,
at de forudsatte bidrag til opfyldelse af følgende bortfalder:
Danmarks forpligtelser med henblik på opnåelse af målsætning
om god økologisk tilstand i vandmiljøet i EU's
vandrammedirektiv, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, herunder til
Rådets direktiv 1992/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) samt
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 88: Udkast til forslag til lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
1549513_0007.png
7/10
(havstrategirammedirektivet), samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme
for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af
pesticider, og Danmarks målsætning om at stoppe tilbagegangen
i biodiversitet inden udgangen af 2020.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at forbuddet mod at gødske og sprøjte på § 3-beskyttede arealer med tilhørende
konsekvensændringer ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Herefter vil det fortsat vil være naturbeskyttelseslovens § 3, der regulerer adgangen til at gødske og sprøjte
arealer, der er omfattet af bestemmelserne i § 3. Det betyder, at hidtidig lovlig drift med gødskning og
sprøjtning kan fortsættes, dvs. med samme mængde og hyppighed. Intensivering af driften på arealerne vil
forudsætte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Der vil i forbindelse med vandområdeplanerne for 2015-2021 blive taget stilling til kompenserende tiltag
for kvælstof og fosfor med henblik på opfyldelse af de danske forpligtelser efter vandrammedirektivet.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 2, nr. 2-6 i lov nr. 179 af 24. februar
2015, jf. bemærkningerne ovenfor til nr. 1.
Til § 2
Det foreslås, at ophævelsen af gødsknings- og sprøjtningsforbuddet træder i kraft hurtigst muligt, hvilket vil
sige dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Ikrafttræden før den 1. september 2017 vil betyde, at forbuddet ikke får virkning.
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 88: Udkast til forslag til lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
1549513_0008.png
8/10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015
om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse foretages følgende ændringer:
§2
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
951 af 3. juli 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 1630 af
26. december 2013, § 7 i lov nr. 1631 af 26. december
2013, § 3 i lov nr. 80 af 28. januar 2014, § 19 i lov nr. 86
af 28. januar 2014 og § 2 i lov nr. 1529 af 27. december
2014, foretages følgende ændringer:
2.
Efter § 3 indsættes efter overskriften
»Andre
bestemmelser«:
Ȥ 3 a.
Der må ikke foretages gødskning og
sprøjtning på arealer, der er omfattet af
bestemmelserne i § 3, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler
om undtagelser fra stk. 1.
Stk. 3.
Miljøministeren kan i helt særlige tilfælde
dispensere fra forbuddet i stk. 1.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at meddele dispensation efter stk. 3,
herunder om vilkår og dokumentation.«
3.
I
§ 60
indsættes som
stk. 5-7:
»Stk. 5.
Miljøministeren kan ekspropriere råderet
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 88: Udkast til forslag til lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
1549513_0009.png
9/10
over ejendom til gennemførelse af forbuddet i § 3 a,
stk. 1, når forbuddet i det konkrete tilfælde må anses
for at udgøre et ekspropriativt indgreb.
Stk. 6.
Miljøministerens afgørelse om ekspropriation
efter stk. 5 kan, for så vidt angår
ekspropriationserstatningens størrelse, påklages til
Taksationskommissionen nedsat efter § 46.
Stk. 7.
Fristen for klage over afgørelse om
ekspropriation efter stk. 5 er 4 uger fra den dag,
afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en
lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag. Klageberettigede er ejere og brugere
af den ejendom, som eksproprieres. Klagen indgives
skriftligt til miljøministeren, der videresender klagen til
Taksationskommissionen ledsaget af den påklagede
afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens
bedømmelse.«
4.
I
§ 65, stk. 3,
indsættes efter »§ 3, stk. 1-3,«: »§ 3 a,
stk. 1, for så vidt angår sprøjtning,«.
5.
I
§ 71, stk. 4, nr. 4,
indsættes efter § »3, stk. 1-3,«: »§
3 a, stk. 1,«.
6.
I
§ 89, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 3, stk. 1, 2 og
3,«: »§ 3 a, stk. 1,«.
1.
§ 2, nr. 2-6,
ophæves.
§ 5.
Loven træder i kraft den 1. marts 2015, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2.
§ 2, nr. 2-6, træder i kraft den 1. september
2017.
2.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter tidspunktet for
§ 5, stk. 2,
ophæves.
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 88: Udkast til forslag til lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
1549513_0010.png
10/10
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2 og 8.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal ved
førstkommende revision af kommuneplanen, der sker
på baggrund af strategien for kommuneplanlægningen i
henhold til § 23 a i lov om planlægning, vedtage
retningslinjer for udpegning af eksisterende og
potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt
Danmarkskort, og for prioritering af
kommunalbestyrelsens naturindsats inden for de
områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort efter §
11 a, stk. 1, nr. 13, i lov om planlægning, jf. denne lovs §
1, nr. 4.
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.