Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
S 88
Offentligt
1409861_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 20. oktober 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMMNI
Sags nr.: 1405888
Dok nr.: 1551347
Medlem af Folketinget Stine Brix (EL) har den 10. oktober 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. S 88 til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 88:
”Hvad er ministerens holdning til bekymringen for, at unge transpersoner
skubbes ud på et gråzonemarked, hvor de presses til selvmedicinering, i fald
de afvises fra behandling på Sexologisk Klinik?”
Svar:
Som nævnt i mit svar på spørgsmål S 87 beskriver Sundhedsstyrelsens vej-
ledning, hvordan udredning og behandling af transkønnede ud fra en sund-
hedsfaglig vurdering tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.
Risikoen for, at personer selv vælger at blive behandlet andetsteds – f.eks. på
ikke godkendte udrednings- og behandlingssteder eller vælger selvmedicine-
ring - bør efter min opfattelse ikke være en begrundelse for, at man ikke opret-
holder eller iværksætter i øvrigt velbegrundet vejledning og regulering af et
område.
Dertil kan jeg føje, at Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning og be-
handling af transkønnede endnu ikke er trådt i kraft, og derfor gælder Sund-
hedsstyrelsens udmelding af 23. november 2012 om hormonbehandling til
transkønnede fortsat. Sundhedsstyrelsen har udsendt en pressemeddelelse
herom den 8. oktober 2014. Af pressemeddelsen fremgår endvidere, at Sund-
hedsstyrelsen har opfordret Region Hovedstaden til at sikre, at transkønnede i
hormonbehandling kan få en hurtig vurdering og relevant behandling, efter at
styrelsen er blevet bekendt med, at en speciallæge i regionen, der hidtil har
varetaget hormonbehandling af et antal transkønnede, nu er ophørt med dette.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mia Francis Ferneborg