Spm. nr. US 42

Den her regering har jo næsten opnået at skabe 40.000 nye job med støtte fra SF, og det står jo i skærende kontrast til, at de borgerlige, da de sad på magten, i de sidste par år netop mistede 200.000 job. Derfor synes jeg også, at statsministeren lader Lars Løkke Rasmussen slippe alt for nemt. Når Venstre foreslår, at man skal lave boligjobordningen og lave job lige nu og her, mener jeg sådan set, at statsministeren bør gribe chancen. Det er jo oplagt, at vi fortsat kan gøre noget for at gøre det mere attraktivt at renovere sin bolig, ikke mindst i en energirigtig retning, når vi fortsat desværre døjer med en høj arbejdsløshed. Det vil skabe arbejdspladser her og nu og være med til at understøtte dansk økonomi.

Derfor er jeg helt enig med Lars Løkke Rasmussen i, at vi hurtigst muligt skal genindføre boligjobordningen. Så jeg synes egentlig, at statsministeren skal gribe lejligheden og indkalde Lars Løkke Rasmussen og partierne bag vækstpakke I til forhandlinger for også at synliggøre, om Venstre er villig til at finde pengene til at lave en boligjobordning. For man kan jo kigge på den og vælge at sige, at vi viderefører den i 2 år mod en sænkning af den selskabsskattelettelse, som Venstre og de borgerlige partier fik ind i vækstpakke I. Så kan vi udskyde selskabsskattelettelserne i samme periode. De to ting koster stort set det samme. Men hvor en boligjobordning skaber i tusindvis af job, så skaber lettelserne af selskabsskatten meget få ekstra job. Jeg tror, der er tale om 50 stk. Det siger svaret fra Finansministeriet.

Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren, om regeringen vil indkalde forligspartierne bag vækstpakke I til en drøftelse af en genindførelse af boligjobordningen og en udskydelse af selskabsskattelettelserne.

Statsministeren.

Det er ikke helt korrekt, at det var Venstre, der fik selskabsskattelettelserne ind i vores forslag. Det var faktisk noget, som SF og Radikale og Socialdemokraterne, da vi sad i regering sammen, foreslog. Så vi foreslog selv selskabsskattelettelser dengang, og det har været en rigtig, rigtig god idé, for det har også givet tillid til danske virksomheder. Så det var en god idé, og jeg takker selvfølgelig SF for, at de var med til det i sin tid.

I forhold til boligjobordningen er det jo ikke noget, som jeg eller regeringen har et ideologisk problem med. Vi var jo selv med til at videreføre den, og det var det rigtige værktøj på det tidspunkt. Men tiden er løbet fra det værktøj nu. Det er dyrt. Det koster over 1 mia. kr. Det er også skævt. Det er jo dem, som tjener allermest, der bruger boligjobordningen. Af dem, der tjener over 700.000 kr., er det fire ud af ti, der bruger den. At dem, der tjener under 350.000 kr., er det en ud af ti, der bruger den. Så det er faktisk også en lidt skæv ordning. Og ud over det giver den ikke specielt mange job. Det er blevet beregnet, at med de effekter, der er frem og tilbage, og den dødvægt, der er, så er det omkring 1.500 job, vi taler om. Jeg synes, at det er rigtig mange penge for ikke så mange job, og så er det i øvrigt en ordning, som falder lidt skævt.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg er jo enig med statsministeren i, at der er tale om rigtig mange penge. De penge bruger vi til erhvervsskattelettelser, som skaber 50 job, og det er kontra en boligjobordning, der skaber 1.500 job. Jeg synes, 1.500 job er klart bedre end 50 job. Jeg kan høre, at statsministeren er meget stolt af erhvervsskattelettelserne. Jeg ved jo, at SF var en del af vækstpakke 1, det var et af de elementer, vi ikke var særlig begejstret for, og det var ikke noget, der var groet i SF's baghave.

Det, jeg ikke kan forstå, er, hvorfor det skal stå mejslet i sten. Skal vi ikke løbende handle på de udfordringer, vi står over for i Danmark? Det har sådan set været et kendetegn for regeringen, mens SF sad i den, men nu er det åbenbart blevet til religion for regeringen at bevare selskabsskattelettelserne.

Statsministeren har også selv tidligere ment, at boligjobordningen er en god idé, og det nævner statsministeren igen. Når nu Venstre så ønsker at kigge på det i forbindelse med vækstpakke 1, og når flere af partierne bag vækstpakke 1 også nævner det, hvorfor vil statsministeren så ikke handle på det og udskyde selskabsskattelettelserne, så der kan komme mere gang i dansk økonomi?

Statsministeren.

Jeg er glad for, at det blev slået fast, at det var SF-S-R-regeringen, der foreslog selskabsskattelettelserne. Jeg synes, det ville være helt forkert i den situation, Danmark står i nu, at sætte selskabsskatten op. Jeg kan ikke forestille mig, at det skulle være en god idé for dansk økonomi. Når vi ikke ønsker at genindføre boligjobordningen, så er det, fordi det er en meget dyr ordning, som man ikke får specielt mange job ud af.

Oven i det må man også bare konstatere, at det er en ordning, som bliver brugt af de allermest velstående i vores samfund, hvorimod dem, der ikke har så mange penge, bruger den sjældnere. Og jeg har egentlig ganske svært ved at forstå, hvorfor SF synes, det er så fantastisk en ordning, når man kan se, at tallene falder meget præcist, og det vil sige, at af dem, der har en løn på over 700.000 kr., er det altså fire ud af ti, der bruger ordningen, men hvis man har en mere beskeden indkomst på under 350.000 kr., er det en ud af ti, der bruger ordningen.

Derfor må man igen spørge: Er det en rimelig ordning? Er det rimeligt at bruge 1 mia. kr. på den ordning, når man i stedet for kunne have brugt pengene på en anden måde? Og regeringens holdning er jo ikke nogen stærk ideologisk afstandtagen fra boligjobordningen, men en påpegning af, at den er lidt skæv, og at de penge kunne bruges på noget andet.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg noterer mig, at statsministeren hellere vil bruge pengene på erhvervsskattelettelser, som skaber 50 job, end på en boligjobordning, der kan skabe 1.500 job. I SF er vi optaget af det, der skaber arbejdspladser, og i en tid, hvor vi godt nok har et spirende opsving og der er flere, der kommer i arbejde, er vi optaget af alle de ting, vi kan gribe i for at skabe endnu flere arbejdspladser.

Jeg synes, det er tankevækkende, at regeringen er så fast i kødet på erhvervsskattelettelserne frem for en boligjobordning, når der nu her er en mulighed for at genforhandle det. Men SF vil så sige, at det er vi villige til. Vi er klar til at forhandle med de borgerlige partier om en boligjobordning, men den skal vel at mærke både være grøn, og den skal levere på energirenoveringer. Hvis man kigger på det, der hidtil har givet job i den her regerings periode, ser man så, at det har været de grønne job, der har været i stigning. Det vil være i klar forlængelse af det, for det vil skabe en klimagevinst, og det vil skabe arbejdspladser.

Så jeg vil sige, at det jo er trist, at statsministeren i den grad er så forhippet på selskabsskattelettelser frem for at skabe arbejdspladser.

Statsministeren.

Det, der kan undre i den her debat, er, at hvis det her var så vigtigt for SF, hvorfor sagde de det så ikke i finanslovsforhandlingerne? Hvorfor var det ikke en mærkesag for SF at få ind i finanslovsforhandlingerne, hvorfor var det ikke det, vi hørte fra SF, hver gang de gik ud af glasdøren, altså at de var så kede af, at de ikke kunne få boligjobordningen?

Det er lidt underligt, at vi for ganske kort tid siden havde store finanslovsforhandlinger, hvor SF havde ganske meget indflydelse, og hvis man havde syntes, at det her var det vigtigste af alting, hvorfor var det så ikke det, man fik forhandlet igennem? Så det kan undre lidt på nuværende tidspunkt.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens leder.