Spm. nr. S 596

18) Til skatteministeren af:

Mads Rørvig (V) (medspørger: Torsten Schack Pedersen (V) ) :

Når ministeren har udtalt, at den lave oliepris ikke er nogen udfordring for finansieringen af Togfonden DK, og at man bare skal korrigere for det – vil det så sige, at regeringen vil lave et kasseeftersyn og korrigere beregningerne bag Togfonden DK med en ny og mere realistisk prognose for oliepriserne?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Når ministeren har udtalt, at den lave oliepris ikke er nogen udfordring for finansieringen af Togfonden DK, og at man bare skal korrigere for det, vil det så sige, at regeringen vil lave et kasseeftersyn og korrigere beregningerne bag Togfonden DK med en ny og mere realistisk prognose for oliepriserne?

Ministeren.

Lad mig først slå fast, at de skøn, der lå til grund for beregningen af merprovenuet ved harmonisering af nordsøbeskatningen, selvfølgelig var realistiske og retvisende. Som det også blev sagt flere gange af den daværende skatteminister i forbindelse med behandlingen af de lovændringer, der udmønter aftalen om harmoniseringen, så er beregningerne foretaget på grundlag af de oliepriser, som blev anvendt i forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger, som ligger bag 2020-planerne. Disse fremskrivninger baserer sig bl.a. på de olieprisforudsætninger, som er udarbejdet af Det Internationale Energiagentur. Forudsætningerne fra agenturet blev også brugt i de mellemfristede fremskrivninger under den forrige regering.

For det andet vil jeg godt gentage, at der ikke mangler penge til Togfonden DK. Togfonden DK er på 28,5 mia. kr., uanset hvordan oliepriserne udvikler sig, og det ændrer sig altså ikke ved, at Venstre bliver ved med at spørge. Det fremgår klart af aftalen om Togfonden DK, at eventuelle afvigelser mellem det realiserede og det forudsatte provenu fra harmoniseringen af nordsøbeskatningen vil blive håndteret i forbindelse med den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken i overensstemmelse med de mellemfristede finanspolitiske målsætninger.

Vi har derfor også svaret Folketinget, at ændrede olieprisforudsætninger kan have betydning for de samlede finanspolitiske muligheder m.v. frem mod 2020, men ikke for størrelsen af Togfonden DK, hvilket jo også fremgår af aftalen. Vi følger nøje med i bl.a. olieprisens udvikling, men det er jo altså ikke sådan, at hver gang noget har ændret sig, så går vi tilbage og genberegner alle de aftaler, der er indgået.

Hr. Mads Rørvig.

Jeg anerkender, at beregningerne, da man lavede Togfonden DK på baggrund af olieindtægterne, måske kunne have været retvisende, men der er jo sket noget i mellemtiden. Olieprisen er markant lavere, end da man lavede regnestykket til at starte med, og det ville i min optik være rettidig omhu, hvis man lige gennemregnede det og så så, at der faktisk ikke er de penge, som vi forudsatte, da vi lavede Togfonden DK. Men jeg kan forstå på skatteministeren, at uanset hvor mange indtægter der måtte komme ind af det, vi lavede, så skal togprojekterne gennemføres. Det rejser jo så spørgsmålet: Hvor vil man så finde pengene, nu, hvor vi har konstateret, at indtægterne fra oliefonden ikke bliver, som vi troede, dengang den blev lavet?

Ministeren.

Jeg har overvejet meget, hvordan man kan forklare det her med de finanspolitiske statusopgørelser på en måde, så det også er forståeligt i Venstres folketingsgruppe. Jeg skal prøve at gøre et forsøg: Hvis nu de danske forbrugere i en periode skulle skære kraftigt ned på deres forbrug af, lad os sige fadøl, og der derfor ville komme langt færre punktafgifter og færre momskroner ind, fordi folk købte færre fadøl, så er det noget, man håndterer i de finanspolitiske statusopgørelser. Det er jo ikke anderledes, end hvordan man normalt håndterer det, hvis der er afvigelser i skatteindtægterne. Det, vi gør, er, at vi mindst en gang årligt foretager en grundlæggende vurdering af de samlede finanspolitiske udfordringer. Det sker i forbindelse med de løbende opdateringer af regeringens 2020-plan.

Hr. Mads Rørvig.

Ja, der er sådan en retorisk tommelfingerregel, der hedder, at det, der ikke kan forklares, kan ikke forsvares, men ministeren gjorde dog et forsøg. Men ministeren svarede ikke på mit spørgsmål, for når ministeren engang får gennemregnet det her – det kan være, at ministeren ikke er minister på det tidspunkt, men når nogen laver den her beregning – tror jeg, de vil komme frem til, at der ikke er 28,5 mia. kr. i olieindtægter. Det har vismændene også sagt, det har Kraka også sagt. Man vil komme frem til, at der er færre penge. Det helt centrale spørgsmål er jo så: Hvor skal ministeren så finde pengene? Hvor vil hr. Benny Engelbrecht finde pengene, hvis han stadig vil bruge 28,5 mia. kr. på togprojekter?

Ministeren.

Jeg synes faktisk, det er meget imponerende, at hr. Mads Rørvig er i stand til at forudse olieprisens udvikling i de næste 10 eller 15 år. Det er i sig selv ganske imponerende, at man er i stand til så skråsikkert at udtale sig om det. Det tror jeg ikke der er mange som er i stand til.

Derfor må man også bare sige, at det, vi gør i forhold til den politiske aftale, der er lavet, er fuldstændig at følge samme praksis, som andre regeringer også har gjort. Derfor er de beregninger, der løbende bliver lavet, jo dem, der bliver foretaget i forbindelse med konvergensprogrammet. Det er, som det sikkert er spørgeren bekendt, sådan, at vi næste gang fremlægger et konvergensprogram i april, og der vil vi selvfølgelig også indregne nye olieprisforudsætninger og andre forhold, som markerer en helhedsvurdering af de finanspolitiske udfordringer.

Så er der plads til en medspørger, og det er hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes, det er modigt, at ministeren siger, det er imponerende, at hr. Mads Rørvig ved, hvordan olieprisen udvikler sig de næste mange år. Det tror jeg ville være at tage det, som hr. Mads Rørvig sagde, lige langt nok. Men det, der er interessant, er jo, at regeringen tør forudsige, hvordan olieprisen bliver, og på baggrund af et skøn tilbage i 2013 forlods vælger at anvende pengene. Og ministeren er fuldstændig ublu ved at sige: Nå ja, så kommer de nok ind på den ene måde eller på den anden måde.

Ministeren kan bare – han var godt nok ikke minister dengang – huske tilbage på, hvad der skete, da vi behandlede lovforslaget i sin tid. Fordi der kom en ny økonomisk redegørelse, og fordi regeringen lagde et nyt olieprisskøn til grund, blev der slået et hul på lige knap 4 mia. kr. i indtægterne bare frem til 2020. Og der lå vi altså stadig væk med en oliepris på over 100 dollar pr. tønde. Så synes jeg godt nok, det er imponerende, at ministeren siger: Jo, jo, men altså, det var vores bedste bud. At det hele skrider, jamen det må man så klare med de mellemfristede fremskrivninger og alt muligt andet. Det er på godt dansk et andet ord for, at der ligger en kæmperegning foran, og regeringen er sådan set iskold over for, hvordan den bliver samlet op.

Ministeren.

Men man må bare sige, at de beregninger, der er foretaget, jo hviler på det meget grundige analysearbejde, der blev foretaget i forbindelse med serviceeftersynet, og de er foretaget ud fra fuldstændig almindelig regnepraksis og almindelige standardforudsætninger, som også tidligere regeringer har arbejdet med. Jeg synes egentlig ikke, det ville give nogen mening at ændre på den metode, man har anvendt, for der er ikke noget, der tyder på, at man kunne regne mere forsigtigt, hvad det så end skulle betyde. Det giver også langt mere mening at regne konsistent på den samme måde, som tidligere regeringer har gjort, med de mest realistiske forudsætninger.

Så må man jo bare sige, at hvis det er sådan, at olieprisen skulle fortsætte uændret, ja, så ville det da i hvert fald være første gang i verdenshistorien, at en oliepris ikke fluktuerede over tid.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Ministeren siger, at regeringen har lagt OECD's energiagenturs beregninger ind som forudsætning. Så vil jeg høre ministeren, om regeringen så vil inddrage en kommende vurdering fra OECD's energiagentur, som giver et andet bud på olieprisen fremover, for det må jo kvalificere Folketingets arbejde. For i stedet for at man stædigt holder fast i, at de 28,5 mia. kr. kommer ind, og at man finder dem på anden vis, hvis ikke de gør, så kan vi jo, hvis der foreligger en ny vurdering, få klarhed over, hvor mange penge det så er, regeringen skylder at finde finansiering til. Så kan vi få det at vide med det samme i stedet for at vente til 2024.

Ministeren.

Som jeg allerede har svaret en af de tidligere spørgere, er det jo sådan, at vi hvert år i forbindelse med revision af konvergensprogrammet præcis ser på, hvordan den generelle økonomiske udfordring er, ændringer af positiv eller negativ karakter, herunder selvfølgelig også, hvad det betyder i forhold til olieprisen.

Så går vi tilbage til hovedspørgeren, som får det sidste spørgsmål i forbindelse med spørgsmål nr. 18. Det er hr. Mads Rørvig.

Jeg synes ikke, vi får mange svar på de spørgsmål, vi stiller. Og det helt centrale er jo nok: Jamen når vi finder ud af på et eller andet tidspunkt, ...

Altså, vismændene har fundet ud af det, Kraka har fundet ud af det. Når regeringen gør sig den ulejlighed at regne på det igen, vil man finde ud af, at der ikke er de penge, som man har lovet danskerne. Man har lovet danskerne broer og ekstra togsæt. Man har lovet elektrificering af jernbanen. Og alt sammen kan jo lyde meget sympatisk. Det svarer jo nogenlunde til det valgprogram, man gik til valg på sammen med SF. Men når det kommer til finansieringen, når det kommer til det svære, så bliver det en svær sag. Og ministeren kan jo heller ikke i dag forklare, hvor han vil finde pengene – nu, hvor vi har fundet ud af, at de ikke er der.

Så er det skatteministeren.

Tak, hr. formand. Men som jeg efterhånden har forklaret ret mange gange, er der 28,5 mia. kr. i Togfonden DK uanset olieprisens udvikling. Og hvordan det så end måtte gå med skatteindtægterne fra Nordsøen – det kan være svært at forudse, og det er bestemt ikke ligegyldigt – så påvirker det bare ikke Togfonden DK. Det er også derfor, jeg har prøvet at forklare, hvordan man i øvrigt håndterer de her udfordringer. Det er sådan set ligegyldigt, om det drejer sig om indtægter fra Nordsøen, indtægter fra fadøl eller indtægter fra noget helt syvende. For pointen er, at indtægter fluktuerer, og det bliver man nødt til at regne ind i forbindelse med konvergensprogrammer. I nogle tilfælde vil tingene gå op, og i andre tilfælde vil de gå ned.

Jeg siger tak til hr. Mads Rørvig og skatteministeren i forbindelse med spørgsmål nr. 18.

Skatteministeren skal dog blive her lidt endnu, for spørgsmål nr. 19 er også til skatteministeren. Det er fra hr. Troels Lund Poulsen.