Spm. nr. S 253

20) Til skatteministeren af:

Claus Hjort Frederiksen (V) :

Er det i overensstemmelse med ministerens opfattelse af god retssikkerhed, at man i SKAT kan påberåbe sig tavshedspligt om en ændring af ligningsvejledningen i en konkret sag, når man ved, at ændringen også har betydning for andre skatteydere?

Skriftlig begrundelse

Når skattevæsenet træffer en negativ beslutning for en skatteyder, så vil skatteyderen kunne klage over afgørelsen. Hvis SKAT træffer en positiv beslutning for en borger – altså giver borgeren medhold i, at der ikke skal betales skat – så klager borgeren naturligvis ikke. Når den positive beslutning for den konkrete skatteyder derudover belægges med tavshedspligt, så rejser det spørgsmålet om, hvordan andre skatteydere i samme situation får at vide, at der er gennemført en praksisændring. En minister har tilsynspligt med varetagelsen af opgaverne i sit embedsværk. Det gælder også, når SKAT konkret har belagt en afgørelse med tavshedspligt. Det vil derfor være relevant at høre, hvordan ministeren forvalter sin tilsynspligt i sager omgærdet af tavshedspligt.

Spm. nr. S 253

20) Til skatteministeren af:

Claus Hjort Frederiksen (V) :

Er det i overensstemmelse med ministerens opfattelse af god retssikkerhed, at man i SKAT kan påberåbe sig tavshedspligt om en ændring af ligningsvejledningen i en konkret sag, når man ved, at ændringen også har betydning for andre skatteydere?

Skriftlig begrundelse

Når skattevæsenet træffer en negativ beslutning for en skatteyder, så vil skatteyderen kunne klage over afgørelsen. Hvis SKAT træffer en positiv beslutning for en borger – altså giver borgeren medhold i, at der ikke skal betales skat – så klager borgeren naturligvis ikke. Når den positive beslutning for den konkrete skatteyder derudover belægges med tavshedspligt, så rejser det spørgsmålet om, hvordan andre skatteydere i samme situation får at vide, at der er gennemført en praksisændring. En minister har tilsynspligt med varetagelsen af opgaverne i sit embedsværk. Det gælder også, når SKAT konkret har belagt en afgørelse med tavshedspligt. Det vil derfor være relevant at høre, hvordan ministeren forvalter sin tilsynspligt i sager omgærdet af tavshedspligt.

Værsgo.

Tak, hr. formand. Er det i overensstemmelse med ministerens opfattelse af god retssikkerhed, at man i SKAT kan påberåbe sig tavshedspligt om en ændring af ligningsvejledningen i en sag, når man ved, at ændringen også har betydning for andre skatteydere?

Ministeren.

Skattemyndighederne er under ansvar efter straffeloven omfattet af en særlig og ubetinget tavshedspligt. Det betyder, at SKAT's medarbejdere ikke må sende afgørelser, der indeholder fortrolige oplysninger om konkrete personer, rundt i organisationen.

Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at der skal være fuld åbenhed om SKAT's administrationsgrundlag, herunder SKAT's praksisændringer, som skal være fuldt tilgængelige for alle. Hvis SKAT således vurderer, at f.eks. en dom eller en anden afgørelse er principiel, og at den derfor har betydning for SKAT's praksis, så vil den blive gjort offentligt tilgængelig ved udsendelse af et styresignal, som offentliggøres og efterfølgende indarbejdes i den juridiske vejledning.

Det er den juridiske vejledning, som medarbejdere i SKAT skal lægge til grund for deres sagsbehandling. Vejledningen opdateres to gange om året, og det er SKAT's juridiske afdeling, som vurderer, om en dom eller en anden afgørelse har betydning for SKAT's praksis, og om der derfor skal udsendes styresignal m.v. Den juridiske vejledning sikrer dermed, at der træffes ensartede afgørelser, og den bidrager således til at sikre retssikkerheden.

Hr. Claus Hjort Frederiksen.

Tak. Det jo lyder som oplæsning af et cirkulære. Lad mig så prøve at forklare: Når skattevæsenet træffer en negativ beslutning for en skatteyder, vil skatteyderen naturligvis klage over afgørelsen. Hvis SKAT derimod træffer en positiv afgørelse for borgeren, altså giver borgeren medhold i, at der ikke skal betales skat, så klager borgeren selvfølgelig ikke, fordi borgeren fik medhold. Men når den postive beslutning for skatteyderen derudover belægges med tavshedspligt, rejser spørgsmålet sig jo helt naturligt, hvordan andre skatteydere i samme situation får at vide, at der er gennemført en praksisændring.

Det, jeg spørger til, er ministerens tilsynspligt med varetagelsen af hans embedsområde, og det gælder jo også, om man har tilsynspligten, når SKAT konkret har belagt en afgørelse med tavshedspligt. Derfor vil det være relevant at høre, hvordan ministeren forvalter sin tilsynspligt i sager, hvor der er dekreteret tavshedspligt. Altså, hvordan sikrer man efter ministerens opfattelse, at retssikkerheden for andre borgere, som er i samme situation, men som ikke får kendskab til beslutningen, varetages ordentligt?

Det er jo sådan set det, der er det helt centrale, og jeg behøver ikke et svar ved oplæsning af en eller anden vejledning fra SKAT til medarbejderne. Det er rent konkret: Når man belægger det med tavshedspligt og dobbelt tavshedspligt, så ikke engang medarbejdere i det samme hus får at vide, at praksis er ændret i forhold til ligningsvejledningen, hvordan forvalter ministeren så sin tilsynspligt?

Ministeren.

Det vil jeg da meget gerne svare på. Det er nemlig sådan, at jeg som minister har en overordnet tilsynsforpligtelse i forhold til ministeriets institutioner. Min overordnede tilsynsopgave er indrettet sådan, at den bl.a. baserer sig på behandlingen af rapporter fra intern revision, instrukser, resultatkontrakter, årsrapporter, faste styringsfora og løbende dialog.

Så er det hr. Claus Hjort Frederiksen.

Så lad mig prøve at spørge på en anden måde, for ministeren taler jo som et omvandrende cirkulære: Synes ministeren, det er i orden, at man i en sag ændrer praksis i forhold til ligningsvejledningen, belægger beslutningen med tavshedspligt, og at indholdet først kommer frem 2 år efter, når man ved, at der er andre skatteydere i samme situation, der er idømt skattepligt, ja sågar fængsel?

Ministeren.

Nu er det jo sådan, at jeg generelt ikke forholder mig til konkrete sager, men jeg ved udmærket godt, at hr. Claus Hjort Frederiksen meget gerne vil forholde sig til en konkret sag, som der bl.a. har været foretaget hasteforespørgsel om her i Folketingssalen i 2013 – der har været afholdt samråd, og efterfølgende er der blevet svaret på 28 spørgsmål. Og for alle de tings vedkommende må man bare konstatere, at den præmis, som hr. Claus Hjort Frederiksen lægger til grund for den pågældende sag, jo grundlæggende er en forkert præmis. Og hvis hr. Claus Hjort Frederiksen ønsker at sætte sig grundigt ind i den korrekte udlægning af sagerne, kan jeg oplyse, at så sent som i fredags fremlagde Skatteministeriet på vores hjemmeside en fornyet gennemgang af den pågældende sag, som hr. Claus Hjort Frederiksen har taget fejl i. Jeg anbefaler ham at gå ind på vores hjemmeside og læse det grundigt igennem.

Hr. Claus Hjort Frederiksen.

Jamen jeg må udtrykke mig meget dårligt. Jeg udtaler mig ikke om en konkret sag. Det kan være, at skatteministerens tanker opererer på en anden måde. Men jeg udtrykker mig åbenbart uklart.

Er det efter ministerens mening i orden at ændre praksis i forhold til ligningsvejledningen, belægge beslutningen med tavshedspligt, så resultatet bliver forskellig behandling af skatteydere i samme situation? Det kan vel for pokker besvares med et ja eller et nej. Og hvis svaret er, at borgerne i ens situationer skal behandles ens, hvad vil ministeren så gøre for at sikre, at det lige behandles lige? Hvordan vil ministeren sikre det?

Ministeren.

Jeg gennemgik jo allerede indledningsvis, hvordan det er sådan, at hvis der er afgørelser, som ændres, skal der udstedes nye styringssignaler. Jeg ved jo udmærket godt, at hr. Claus Hjort Frederiksen tænker på en bestemt sag, hvor jeg også udmærket godt er klar over, at der er en forskellig opfattelse af, hvad der er sagens rette fremgang. Og derfor anmoder jeg sådan set blot om, at man kigger på de tidligere gennemgange, der har været af sagen, hvor man har fået en klar fremlæggelse af den, og ikke mindst på den gennemgang, som findes på Skatteministeriets hjemmeside, og som bl.a. er inspireret af en artikel, som hr. Claus Hjort Frederiksen tog del i sidste uge.

Så har vi færdigbehandlet spørgsmål nr. 20. Jeg siger tak til hr. Claus Hjort Frederiksen.

Vi har kun et spørgsmål tilbage, nemlig spørgsmål 21, her i spørgetiden, men det er også til skatteministeren, og så er det hr. Jakob Engel-Schmidt fra Venstre, der stiller spørgsmål.