Tak.
Det jo lyder som oplæsning af et cirkulære.
Lad mig så prøve at forklare:
Når skattevæsenet træffer en negativ beslutning for en skatteyder, vil skatteyderen naturligvis klage over afgørelsen.
Hvis SKAT derimod træffer en positiv afgørelse for borgeren, altså giver borgeren medhold i, at der ikke skal betales skat, så klager borgeren selvfølgelig ikke, fordi borgeren fik medhold.
Men når den postive beslutning for skatteyderen derudover belægges med tavshedspligt, rejser spørgsmålet sig jo helt naturligt, hvordan andre skatteydere i samme situation får at vide, at der er gennemført en praksisændring.
Det, jeg spørger til, er ministerens tilsynspligt med varetagelsen af hans embedsområde, og det gælder jo også, om man har tilsynspligten, når SKAT konkret har belagt en afgørelse med tavshedspligt.
Derfor vil det være relevant at høre, hvordan ministeren forvalter sin tilsynspligt i sager, hvor der er dekreteret tavshedspligt.
Altså, hvordan sikrer man efter ministerens opfattelse, at retssikkerheden for andre borgere, som er i samme situation, men som ikke får kendskab til beslutningen, varetages ordentligt?
Det er jo sådan set det, der er det helt centrale, og jeg behøver ikke et svar ved oplæsning af en eller anden vejledning fra SKAT til medarbejderne.
Det er rent konkret:
Når man belægger det med tavshedspligt og dobbelt tavshedspligt, så ikke engang medarbejdere i det samme hus får at vide, at praksis er ændret i forhold til ligningsvejledningen, hvordan forvalter ministeren så sin tilsynspligt?