Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94
Offentligt
1493709_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01440
Den 5. februar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 2. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
57 til L 94, forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et
Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede
arealer og indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven m.v.).
Spørgsmål nr. 57 (L 94)
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2/2-15 fra Hans Otto Sørensen,
Skærbæk, jf. L 94 - bilag 10.
Svar
Henvendelsen omtaler bl.a. de økonomiske og naturmæssige konsekvenser af
lovforslaget. Disse forhold er i beskrevet i tidligere besvarelser, og jeg vil især
henvise til min besvarelse af alm. del 93.
Særligt med hensyn til de arealer, der er beskrevet i henvendelsen, fremgår det af
L94 - bilag 9 (teksten til billederne 950, 958, 959 og 960), at alle arealer dyrkes
intensivt. Som det fremgår at min besvarelse af spørgsmål nr. 54 (L94) er intensiv
drift uforeneligt med § 3-beskyttelsen, og der er derfor vanskeligt at vurdere
lovforslagets betydning for de pågældende landmænd. Jeg kan oplyse, at
Naturstyrelsen gerne går i dialog med kommunen og landmændene om dette
spørgsmål.
Jeg har med hensyn til spørgsmål om omstændigheder vedrørende § 3 -
registreringen forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser følgende, som
jeg kan henholde mig til:
”Resultaterne af Naturstyrelsens landsdækkende opdatering af den vejledende § 3-
registrering indgår i estimatet af, at forbuddet mod at gøde og sprøjte § 3-arealer
vil berøre ca. 36.400 ha enge og strandenge. Der henvises til svar på spørgsmål 93
(alm. del) bilag 1, hvor der er redegjort for, hvordan estimatet er beregnet,
herunder mht. randzoner.
Naturstyrelsens landsdækkende opdatering af den vejledende § 3-registrering har
været annonceret i de lokale aviser forud for feltsæsonen med registreringer i
marken. Registreringsarbejdet er løbende drøftet med en følgegruppe med
deltagelse af bl.a. Landbrug & Fødevarer, og efter aftale er opdateringen blevet
omtalt i Landbrugsavisen mv. Kommunen, og så vidt muligt også
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
landbrugskonsulenter, er blevet orienteret for ud for registreringsarbejdet i den
pågældende kommune. Naturstyrelsen har udarbejdet en række faktaark, som
oplyser om § 3-registreringen, ligesom det har været muligt at følge
registreringsarbejdet på styrelsens hjemmeside.
Det er kommunen som er myndighed for § 3-beskyttelsen, og hvis en lodsejer er i
tvivl, om arealer på ejendommen er § 3-beskyttede, eller om der skal søges
dispensation til et påtænkt indgreb, kan lodsejer allerede i dag bede kommunen
om at tage konkret stilling til hertil. I denne forbindelse inddrager kommunen
oplysninger om arealernes dyrkningshistorik i det omfang, det er relevant.”
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2