Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 46
Offentligt
1424900_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
24. novemberr 2014
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 46 stillet af udvalget den 12. novem-
ber 2014 efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Spørgsmål:
Kan ministeren garantere, at etableringen af fonden ikke vil resultere i
konkurrenceforvridning i forhold til det eksisterende lånemarked?
Svar:
Det fremgår af lovforslaget, at fonden skal yde finansiering til projekter,
som ikke ellers ville være blevet igangsat uden finansieringen, eller som
vil blive fremrykket væsentligt som følge af finansieringen. Endvidere
skal fondens økonomi hvile i sig selv, og betalingen for lånene skal mod-
svare risikoen på de enkelte projekter..
Fonden vil samlet set ikke kunne bære hele finansieringen af projekterne.
Det fremgår af loven, at fonden kan yde lån på op til 60 pct. af omkost-
ningerne forbundet med investeringsprojekter målt på den samlede porte-
følje af lån. Den resterende finansiering i de enkelte projekter skal tilveje-
bringes af virksomheden i form af egenkapital eller ved anden ekstern
privat finansiering f.eks. fra banker eller andre finansieringsinstitutter.
Fonden skal dermed være et supplement til eksisterende finansieringskil-
der, når disse ikke alene kan løfte finansieringen af et projekt. Fondens
medvirken kan således betyde, at det bliver mere attraktivt for banker
eller andre finansieringsinstitutter at indgå i samarbejde om finansiering
af projekter.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk