PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indfødsretsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 44
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Indfødsretsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. december 2014

Indfødsretskontoret

Rikke Nørregaard

2014-0037-0091

1401357

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og

betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) (L 44), som Folketingets

Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. november 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Langballe (DF).

Mette Frederiksen

Johan Kristian Legarth

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Indfødsretsudvalg vedrørende for-

slag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt

statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) (L

44):

”Vil ministeren uddybe bemærkningerne i lovforslaget for så

vidt angår dobbelt statsborgerskab, jf. afsnit 3.3.2.2, og vil mi-

nisteren herunder oplyse:

a. I hvilket omfang Danmark yder konsulær bistand til en per-

son med flere statsborgerskaber, hvoraf et er dansk? Hvilke

konsekvenser vil det have for omfanget af hjælpen, hvis den

pågældende statsborger opholder sig i et land, hvor vedkom-

mende også har statsborgerskab?

b. Hvordan ministeren forholder sig til den problemstilling, at

en person med flere statsborgerskaber kan være værnepligtig i

flere lande, herunder at der i nogle af landene kan være tale om

tvungen værnepligt?”

Svar:

Justitsministeriet antager, at der i spørgsmålet henvises til pkt. 2.2.3.3 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, hvori argumenter til støtte for

den hidtidige restriktive regulering af dobbelt statsborgerskab er beskrevet.

Bemærkningerne i lovforslagets pkt. 2.2.3.3 bygger på arbejdsgrupperap-

porten om dobbelt statsborgerskab fra marts 2014, s. 75-78.

Af rapportens s. 76 fremgår følgende vedrørende diplomatisk og konsulær

bistand:

”I relation til retten til diplomatisk og konsulær bistand for personer med dob-

belt statsborgerskab har navnlig to problemstillinger været fremhævet. Den

ene vedrører den situation, hvor flere stater, hvori vedkommende er statsbor-

ger, yder diplomatisk eller konsulær bistand mod en tredjestat, den anden ved-

rører den situation, hvor en stat ønsker at yde diplomatisk eller konsulær bi-

stand mod en anden stat, hvor vedkommende tillige er statsborger.

Spørgsmålet om diplomatisk og konsulær bistand er reguleret i Haag-

konventionen af 12. april 1930 om visse spørgsmål vedrørende lovkonflikter

om statsborgerskab. Det er få stater, som har tiltrådt konventionen, men man-

ge af konventionens bestemmelser er accepteret som gældende folkeretlige

principper. Danmark har undertegnet konventionen (forbehold for artikel 5 og

11).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til spørgsmålet om diplomatisk og konsulær bistand mod en tredje-

stat følger det af konventionens artikel 5, at såfremt en person med to eller fle-

re statsborgerskaber opholder sig i en tredjestat, skal denne person af tredjesta-

ten alene anerkendes som værende statsborger i den stat, hvor han har fast bo-

pæl, eller den stat, som han er tættest knyttet til. Spørgsmålet om, hvilket af

statsborgerskabslandene der yder diplomatisk eller konsulær bistand mod en

tredjestat, afgøres således ud fra en vurdering af bopæls- eller tilknytningskri-

teriet.

Danmark anvender i forhold til den situation, hvor en stat ønsker at yde di-

plomatisk eller konsulær bistand mod en anden stat, hvor vedkommende tilli-

ge er statsborger, den folkeretlige regel, der er kodificeret i konventionens ar-

tikel 4, hvorefter en stat ikke må yde diplomatisk eller konsulær bistand til en

af statens borgere imod en stat, hvor borgeren tillige er statsborger. Danmark

vil på den baggrund som udgangspunkt ikke kunne yde diplomatisk eller kon-

sulær bistand til en dansk statsborger, der opholder sig i et land, hvor ved-

kommende tillige er statsborger, hvis opholdsstaten modsætter sig dette.”

For så vidt angår spørgsmålet om aftjening af værnepligt, er dette på eu-

ropæisk plan reguleret, dels gennem den europæiske konvention af 6. maj

1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt

for personer med dobbelt statsborgerret, dels gennem den europæiske kon-

vention af 6. november 1997 om statsborgerret.

Det følger af kapitel 2 i den europæiske konvention af 6. maj 1963 om be-

grænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer

med dobbelt statsborgerret, at en person med dobbelt statsborgerskab som

udgangspunkt alene skal aftjene værnepligt i den stat, på hvis territorium

han har fast bopæl, og at vedkommende, når han har aftjent sin værnepligt

i denne stat, må anses for at have opfyldt sine militære forpligtelser over

for enhver anden part, i hvis land han også har statsborgerskab.

Den europæiske konvention om statsborgerret fra 1997 følger princippet i

1963-konventionen. Det er således i konventionens artikel 21 bestemt, at

personer med statsborgerskab i to eller flere kontraherende stater kun skal

aftjene værnepligt i en af disse stater.

I forbindelse med udarbejdelsen af ovennævnte rapport om dobbelt stats-

borgerskab blev der ikke herudover identificeret konventioner eller lignen-

de forpligtelser vedrørende spørgsmålet. Spørgsmålet om, hvorvidt en per-

son med flere statsborgerskaber, hvoraf et eller flere er i ikke-

kontraherende stater, vil kunne være værnepligtig i flere lande, vil afhænge

af den nationale lovgivning i de pågældende lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes i denne forbindelse, at personer fra lande, der ikke tillader

løsning fra landets statsborgerskab, allerede i dag bliver dobbelte statsbor-

gere ved erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation. For per-

soner med statsborgerskab i sådanne lande vil lovforslaget således ikke in-

debære nogen ændring.

For personer fra lande, der tillader løsning fra landets statsborgerskab, vil

en vedtagelse af lovforslaget heller ikke have indflydelse på de pågælden-

des mulighed for at søge om og opnå løsning. Forslaget indebærer alene, at

en sådan løsning ikke længere vil være en betingelse for at opnå dansk

statsborgerskab.