Indfødsretsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 44
Offentligt
1429395_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. december 2014
Indfødsretskontoret
Josefine Juel Schiøtt
2014-0037-0091
1382344
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og
betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) (L 44), som Folketingets
Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. november 2014.
Mette Frederiksen
/
Johan Kristian Legarth
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Indfødsretsudvalg vedrørende for-
slag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt
statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) (L
44):
”Vil ministeren redegøre for, om en etnisk dansker, der er født
og opvokset i Danmark, men som senere også har opnået stats-
borgerskab i et andet land, kan blive udvist af Danmark jf. de
nye regler om dobbelt statsborgerskab, herunder om der gælder
de samme regler for en person med anden etnisk baggrund end
dansk, som er født og opvokset i Danmark og som har dobbelt
statsborgerskab?”
Svar:
Efter udlændingelovens §§ 22-24 og §§ 25-25 c kan en udlænding udvises,
hvis de nærmere betingelser herfor er opfyldt. Ved en udlænding forstås en
person, der ikke har dansk indfødsret.
Bestemmelserne om frakendelse af dansk indfødsret fremgår af indføds-
retslovens § 8 A og § 8 B.
Indfødsretslovens § 8 A lyder:
”Den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har
udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, kan
ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været
bestemmende for erhvervelsen.”
Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 A (lovforslag nr. L
33 af 12. december 2001 om ændring af indfødsretsloven og udlændinge-
loven (Frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig), almindelige
bemærkninger, pkt. 3.1.2), at muligheden for at frakende indfødsret på
grund af svigagtigt forhold efter bestemmelsen omfatter enhver, der har
dansk indfødsret. Det fremgår dog samtidig af forarbejderne, at bestem-
melsen ikke vil have nogen reel praktisk betydning med hensyn til perso-
ner, som har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, og personer, der har
erhvervet dansk indfødsret ved legitimation eller ved adoption. Bestem-
melsen vil således i praksis navnlig omfatte personer, der har erhvervet
dansk indfødsret ved erklæring eller ved naturalisation.
Det fremgår endvidere af lovforarbejderne, at bestemmelsen er udformet
således, at det kun er den person, som har handlet svigagtigt, der kan fra-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kendes sin indfødsret. Den pågældendes eventuelle børn under 18 år, som
har erhvervet dansk indfødsret gennem den pågældende, vil ikke kunne få
frakendt deres indfødsret i medfør af bestemmelsen.
Indfødsretslovens § 8 B lyder:
”Stk.
1.
Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestem-
melser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes sin
danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver stat-
sløs.
Stk. 2.
Er en person i udlandet straffet for en handling, der efter
stk. 1 kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret
frakendes i medfør af straffelovens § 11.”
Efter bestemmelsen omfatter muligheden for at frakende dansk indfødsret
på grund af en dom for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 en-
hver, der har dansk indfødsret, uanset hvordan indfødsretten er erhvervet.
Frakendelse af dansk indfødsret kan dog ikke ske, såfremt den pågældende
derved bliver statsløs.
Det følger af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B (lovforslag nr. L
138 af 28. januar 2004 om ændring af indfødsretsloven, almindelige be-
mærkninger, pkt. 4.2.5), at almindelige betragtninger om proportionalitet
må indgå i domstolenes vurdering af, hvorvidt en person skal frakendes
dansk indfødsret. Der skal således foretages en afvejning af på den ene
side forholdets grovhed og på den anden side frakendelsens betydning for
den pågældende.
Justitsministeriet bemærker, at det af artikel 5, stk. 1, i Europarådets kon-
vention af 6. november 1997 om statsborgerret fremgår, at en kontraheren-
de stats regler vedrørende statsborgerret ikke må indeholde forskelle eller
omfatte praksis, der indebærer, at der finder forskelsbehandling sted på
grund af køn, religion, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse.
3