L 23 Forslag til lov om ændring af lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og lov om fremme af dopingfri idræt.

(Ny økonomisk fordelingsnøgle på idrætsområdet, ændring af bestyrelser i selvejende institutioner på idrætsområdet, udvidelse af Anti Doping Danmarks virksomhed m.v.).

Af: Kulturminister Marianne Jelved (RV)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-10-2014
1. behandlet / henvist til udvalg 06-11-2014
Betænkning afgivet 10-12-2014
2. behandlet/direkte til 3. behandling 12-12-2014
3. behandlet, vedtaget 19-12-2014
Ministerområde:
Kulturministeriet
Resumé:
Med lovforslaget gennemføres den politiske stemmeaftale om idræt, som blev indgået mellem alle Folketingets partier den 6. maj 2014. Der foreslås en omfordeling af udlodningsmidlerne, som fordeles til idrættens organisationer, en ændring af bestyrelserne i de selvejende institutioner på idrætsområdet og en ændring af Anti Doping Danmarks virke. Endelig foreslås en udmøntning af den ressortomlægning af folkeoplysningsområdet, som fandt sted i 2011.

Det foreslås, at lovændringerne træder i kraft den 1. januar 2015.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 110 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.