Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 175
Offentligt
1525756_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. maj 2015
2015-2097
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 175 – Forslag til lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedriv-
ning af den eksisterende Storstrømsbro, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 21:
Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt der er opstillet forskellige scenarier
vedrørende sporlukningen af banen Vordingborg-Orehoved med henblik på i
videst muligt omfang at kunne holde banen åben og undgå totalspærringer.
Svar:
Vejdirektoratet og Banedanmark oplyser, at det ikke vil være muligt at undgå
totalspærring. Der er behov for minimum en 7 ugers spærring af hensyn til
sporfornyelsesarbejder mellem Næstved og Vordingborg, som er en del af
Ringsted-Femern Banen.
I forbindelse med Storstrømsbroprojektet har Vejdirektoratet i samarbejde
med Banedanmark arbejdet på at optimere udformningen af den nye dæmning
på Falster. Der har været undersøgt forskellige løsninger og der er fundet en
udformning med en dæmning, der er ca. 6 m lavere end oprindeligt planlagt.
Dette giver en meget bedre indpasning i landskabet og en støjmæssigt bedre
løsning.
Denne løsning betyder dog, at det med de nuværende forudsætninger vil være
nødvendigt at lave en sporspærring på 13 uger mellem Næstved og Orehoved,
da der skal fjernes og omlægges flere jernbanespor på denne strækning. I og
med den planlagte dæmning med den valgte løsning bliver væsentlig lavere og
der dermed medgår et mindreforbrug af materialer m.m. er denne løsning ca.
46 mio. kr. billigere end den oprindeligt planlagte løsning.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke