By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 161
Offentligt
1513891_0001.png
Dato:
27. marts 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 4 ad forslag til
lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte
(Kollektive bofællesskaber) (L 161). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF)
Spørgsmål nr. 4:
Finder ministeren det rimeligt, at flygtninge med de foreslåede ændringer at bofællesskabsregler i
realiteten får forrang til de kollektive bofællesskaber frem for f.eks. studerende og
kontanthjælpsmodtagere?
Svar:
Jeg må understrege, at der ikke med forslaget lægges op til en særordning for flygtninge. Der er tale
om generelle ændringer af reglerne. Hvordan reglerne rent faktisk vil blive anvendt i kommunerne
beror på den aktuelle boligsituation i den pågældende kommune, og de aftaler, som kommunen og
boligorganisationen indgår om udlejningen. Der er intet i de foreslåede regler, der tilsiger, at flygtninge
skal gives forrang fremfor andre grupper af boligsøgende, og jeg er sikker på, at en kommune, som
beslutter at etablere et bofællesskab på forhånd har vurderet, hvilke grupper af boligsøgende det vil
være fornuftigt at anvise til det pågældende bofællesskab. Det kan være flygtninge, men det kan også
være studerende og kontanthjælpsmodtagere.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk