PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 98 Bilag 1
Offentligt

Advokatrådet

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

FAX

33 96 97 98

33 36 97 50

DATO: 22. oktober 2014

SAGSNR.: 2014 - 3066

[email protected]

ID NR.: 316353

Høring - over udkast til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven,

selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love

Ved e-mail af 03-10-2014 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet har ikke bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.

Med venlig hilsen

Torben Jensen

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sendes pr. e-mail:

[email protected]

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Pernille Aagaard Truelsen

Advokat, Ph.D.

Åboulevarden 49, 4. sal

8000 Aarhus C

Telefon: 86 18 00 60

Mobil: 25 29 08 40

J.nr. 11805

[email protected]

www.energiogmiljo.dk

CVR: 31135427

29. oktober 2014

Vedr. Høringssvar – Forslag til om ændring af selskabsskatteloven m.fl.

j.nr. 14-0660343 Fjernvarmeværkers udøvelse af sideordnet aktiviteter

På vegne af Høje-Taastrup Fjernvarme A.m.b.a. retter jeg henvendelse i anledning af det

forslag til ændring af bl.a. selskabsskatteloven, som Skatteministeriet har sendt i høring.

Konkret vedrører henvendelsen lovforslagets § 3, nr. 3.

For det første skal jeg på vegne af Høje-Taastrup Fjernvarme A.m.b.a. anmode Skattemini-

steriet om at præcisere lovforslagets bemærkninger, således at det udtrykkeligt fremgår, at

fjernvarmeværker som alene har varmedistribution og/eller varmtransmission, tillige er omfat-

tet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, samt ændre formuleringen af § 3, stk. 1, nr. 4,

til:

”fjernvarmeværk som producerer eller driver

et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller

damp til brug for rumopvarmning”,

således at begrebsanvendelse i selskabsskatteloven i

videre omfang korresponderer med begrebsanvendelsen i varmeforsyningsloven.

For det andet skal jeg på vegne af Høje-Taastrup Fjernvarme A.m.b.a. anmode Skattemini-

steriet om at ændre formuleringen af § 3, stk. 1, nr. 4, således at det bliver muligt for fjern-

varmeværker at have skattepligtige sideordnede aktiviteter i samme selskab som kerneaktivi-

teten efter en regnskabsmæssig adskillelse.

I det følgende er ovennævnte ændringsønsker nærmere begrundet.

Fjernvarmeværker som ikke har varmeproduktion

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, gælder for fjernvarmeværker,

”når adgangen til leve-

rance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder”.

Afgørende for at være et ”fjernvarmeværk” omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4,

er således, at værket ”leverer” fjernvarme inden for et ”område”, underforstået leverer fjern-

Side 1/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

varme til forbrugere inden for et forsyningsområde, og hvor leverancen står åben for alle i

dette område.

Uagtet det ikke fremgår af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, har Landsskatteretten i en

afgørelse fra 2009 (SKM 2009.145) fastslået, at et fjernevarmeværk, der alene foretog distri-

bution af varme, men som ikke var selvproducerende, ikke kunne anses for omfattet af § 3,

stk. 1, nr. 4. Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, kunne ifølge Landsskatteretten ikke for-

tolkes udvidende.

Landsskatterettens fortolkning af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, giver vanskeligheder

for fjernvarmesektoren i takt med den udvikling, der allerede er sket og som vil komme til at

ske i sektoren.

Oprindelig var fjernvarmesektoren organiseret i små enkelte selskaber, som varetog såvel

produktion og distribution af varme til dets tilknyttede forbrugere. De enkelte selskabers an-

læg var ikke sammenbundet ved transmissionsnet eller lignende.

I dag er der mange selskaber i fjernvarmesektoren, som ikke længere har egen varmepro-

duktion, idet produktionen af fjernvarme efterhånden sker på store produktionsanlæg, som

drives i særskilte selskaber, enten som følge af selskabsudskillelseskrav i elforsyningsloven

og i varmeforsyningslovens § 23 G eller som følge af, at anlægget har flere ejere eller en

anden ejerkreds end det selskab, som aftager varmen. Produktionsselskaberne leverer var-

me til enten et transmissionsselskab, som sælger varmen til et distributionsselskab, eller di-

rekte til et distributionsselskab, hvortil de enkelte forbrugere er tilknyttet. I Københavnsområ-

det ejer f.eks. DONG store produktionsanlæg, som sælger varmen til et kommunalt ejet

transmissionsselskab, som videresælger denne til et distributionsselskab ejet af de tilknytte-

de forbrugere.

Når betingelserne i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, om at

”adgangen til leverance fra

værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt ..værkets

indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægts-

mæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til .. værkets formål”

er opfyldt, bør det

ikke også være en afgørende betingelse, at fjernvarmeværket har opretholdt en varmepro-

duktion. Kravet om egen varmeproduktion som betingelse for anvendelse af § 3, stk. 1, nr. 4,

vanskeliggør struktur- og organisationsændringer i fjernvarmesektoren, som det er formålet

med lovforslaget om at facilitere.

Samlet ønsker jeg derfor på vegne af Høje-Taastrup Fjernvarme A.m.b.a., at bemærkninger-

ne til lovforslaget præciseres, således at det understreges, at også selskaber, som ikke har

egen fjernvarmeproduktion, kan være omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4, samt at ordlyden af § 3,

stk. 1, nr. 4, ændres – se mine ændringsforslag markeret med

rød

nedenfor i parallelopstil-

lingen.

Det skal understreges, at varmeforsyningsloven ikke indeholder nogen legal definition af et

”fjernvarmeværk”. Derimod indeholder varmeforsyningsloven en legal definition af ”kollektive

varmeforsyningsanlæg”, jf. varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Den legale definition af

en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed i varmeforsyningsloven omfatter således såvel virk-

somheder som producerer, distribuerer og transmitterer varmt vand, når det anvendes til

bygningers opvarmning eller forsyning med varmt vand.

Side 2/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kravet om at sideordnet aktivitet skal udøves i et datterselskab

Ifølge høringsforslaget vil fjernvarmeværker i lighed med havne få mulighed for at udøve

skattepligtige sideordnede aktiviteter, uden at det medfører, at kerneaktiviteten bliver skatte-

pligtig. Det er ifølge selskabsskattelovens ordlyd imidlertid en betingelse for at undgå at ker-

neaktiviteten bliver skattepligtig, at den sideordnede aktivitet udøves i et særskilt selskab.

Til sammenligning er det efter varmeforsyningsloven netop muligt at udøve den sideordnede

aktivitet i samme selskab som fjernvarmeaktiviteten, når blot der er regnskabsmæssig adskil-

lelse. I lovforslagets bemærkninger er der henvist til denne praksis hos Energitilsynet.

Det skal understreges, at kravet om at der skal stiftes et datterselskab, for at fjernvarmevær-

ket kan bibeholde den betingede skattefritagelse, vanskeliggør den smidighed i strukturtil-

pasningen i fjernvarmesektoren, som er formålet med lovforslaget. F.eks. vil det med den

nuværende formulering af lovforslaget betyde, at Fjernvarmeværk 1’s aftale om f.eks. vare-

tagelse af en vagtordning for Fjernvarmeværk 2 kræver, at Fjernvarmeværk 1 skal stifte et

særskilt selskab, hvis Fjernvarmeværk 1 skal bibeholde den betingede skattefritagelse.

SKATTEMINISTERIETS HØRINGSUD-

KAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING

AF SELSKABSSKATTELOVEN MV.

HØJE-TAASTRUP FJERNVARME

A.M.B.A.’S HØRINGSUDKAST TIL LOV-

FORSLAG OM ÆNDRING AF SEL-

SKABSSKATTELOVEN MV.

3. I § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., æn-

dres ”fjernvarmeværk” til ”fjern-

varmeværk som producerer eller

driver

et anlæg til fremføring af

opvarmet vand eller damp til brug

for rumopvarmning”

I § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres

”eller lufthavn” til ”, en lufthavn el-

ler et gas- eller fjernvarmeværk

som producerer eller driver

et an-

læg til fremføring af opvarmet

vand eller damp til brug for rum-

opvarmning”,

såfremt disse aktivi-

teter udøves i et skattepligtigt dat-

terselskab, jf. dog pkt. 3.

ALTERNATIV

Efter § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt. ind-

sættes nyt 3. pkt.:

Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt,

selv om et fjernvarmeværk som

producerer eller driver

et anlæg til

fremføring af opvarmet vand eller

3. I § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., æn-

dres ”eller lufthavn” til: ”, en luft-

havn eller et gas- eller fjernvar-

meværk”.

Side 3/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

damp,

udøver sideordnet aktivitet,

der falder uden for fjernvarme-

værkets kerneaktivitet, såfremt

den sideordnede aktivitet udøves

i et skattepligtigt datterselskab el-

ler regnskabsmæssigt er adskilt

for kerneaktiviteten.

1. Indledning:

…

Der indføres en adgang for fjern-

varmeværker til at kunne udøve

sideordnede aktiviteter i skatte-

pligtige datterselskaber, uden at

værkerne mister den eksisterende

skattefrihed for deres kerneaktivi-

tet (produktion af varme).

…

1. Indledning:

…

Der indføres en adgang for fjern-

varmeværker til at kunne udøve

sideordnede aktiviteter i skatte-

pligtige datterselskaber

eller ved

regnskabsmæssig

adskillelse,

uden at værkerne mister den ek-

sisterende skattefrihed for deres

kerneaktivitet.

…

2.5. Fjernvarmeværker og side-

ordnet aktivitet

Fjernvarmeværker er omfattet af

en betinget skattefritagelse. De

bliver således skattepligtige af de-

res samlede indkomst, hvis de

bevæger sig uden for deres ker-

neaktivitet – produktion,

transmis-

sion og distribution af varme til

brug for rumopvarmning.

For at

understøtte et allerede eksiste-

rende behov for strukturelle til-

pasninger i en branche, som be-

står af mange små og mellemsto-

re virksomheder, der tillige har få-

et flere administrative opgaver, fo-

reslås det, at værkerne får mulig-

hed for at udøve sideordnede ak-

tiviteter i skattepligtige dattersel-

skaber

eller ved regnskabsmæs-

sig adskillelse,

uden at de mister

skattefriheden for indkomst fra

deres kerneaktiviteter.

…

3.5. Fjernvarmeværker og udø-

velse af sideordnede aktiviteter

2.5. Fjernvarmeværker og side-

ordnet aktivitet

Fjernvarmeværker er omfattet af

en betinget skattefritagelse. De

bliver således skattepligtige af de-

res samlede indkomst, hvis de

bevæger sig uden for deres ker-

neaktivitet – produktion af varme.

For at understøtte et allerede ek-

sisterende behov for strukturelle

tilpasninger i en branche, som

består af mange små og mellem-

store virksomheder, der tillige har

fået flere administrative opgaver,

foreslås det, at værkerne får mu-

lighed for at udøve sideordnede

aktiviteter i skattepligtige datter-

selskaber, uden at de mister skat-

tefriheden for indkomst fra deres

kerneaktiviteter.

…

3.5. Fjernvarmeværker og udø-

velse af sideordnede aktiviteter

Side 4/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.5.1. Gældende ret

Fjernvarmeværker er under visse

betingelser undtaget fra skatte-

pligt. Skattefriheden er betinget

af, at adgangen til leverance fra

værket står åben for alle inden for

det område, hvori værket arbej-

der. Endvidere er skattefriheden

betinget af, at værkets indtægter

udelukkende kan anvendes til

værkets formål, dog bortset fra en

normal forrentning af en eventuel

indskudskapital. Disse forhold

skal fremgå af værkets vedtæg-

ter.

Det forhold, at skattefritagelsen er

betinget, betyder, at fjernvarme-

værker kun er skattefri, hvis de

holder sig inden for udøvelse af

deres kerneaktivitet. Hvis de udø-

ver anden virksomhed, såkaldte

sideordnede aktiviteter, så forta-

bes skattefriheden. Konsekven-

sen ved udøvelse af sideordnede

aktiviteter er således, at det på-

gældende fjernvarmeværk bliver

skattepligtigt af værkets samlede

indkomst, og ikke kun af den del

af indkomsten, som kan henføres

til indtægter fra den sideordnede

aktivitet.

Et fjernvarmeværk er et værk, der

producerer varme, og ved fjern-

varmeværkers kerneaktivitet for-

stås produktion og distribution af

varme. For fjernvarmeværker om-

fattet af varmeforsyningsloven

(kollektive

varmeforsyningsan-

læg) er det efter varmeforsynings-

loven et krav, at der en sel-

skabsmæssig udskillelse af de

aktiviteter, som ikke er direkte

forbundet med produktion af var-

me, medmindre der er tale om en

sideordnet aktivitet. Energitilsynet

træffer afgørelse om, hvorvidt en

aktivitet kan betragtes som side-

3.5.1. Gældende ret

Fjernvarmeværker er under visse

betingelser undtaget fra skatte-

pligt. Skattefriheden er betinget

af, at adgangen til leverance fra

værket står åben for alle inden for

det område, hvori værket arbej-

der. Endvidere er skattefriheden

betinget af, at værkets indtægter

udelukkende kan anvendes til

værkets formål, dog bortset fra en

normal forrentning af en eventuel

indskudskapital. Disse forhold

skal fremgå af værkets vedtæg-

ter.

Det forhold, at skattefritagelsen er

betinget, betyder, at fjernvarme-

værker kun er skattefri, hvis de

holder sig inden for udøvelse af

deres kerneaktivitet. Hvis de udø-

ver anden virksomhed, såkaldte

sideordnede aktiviteter, så forta-

bes skattefriheden. Konsekven-

sen ved udøvelse af sideordnede

aktiviteter er således, at det på-

gældende fjernvarmeværk bliver

skattepligtigt af værkets samlede

indkomst, og ikke kun af den del

af indkomsten, som kan henføres

til indtægter fra den sideordnede

aktivitet.

Et fjernvarmeværk er et værk, der

producerer,

transmitterer eller di-

stribuerer

varme

til brug for rum-

opvarmning,

og ved fjernvarme-

værkers kerneaktivitet forstås

produktion,

transmission

og di-

stribution af varme til

brug for

rumopvarmning.

For fjernvarme-

værker omfattet af varmeforsy-

ningsloven (kollektive varmefor-

syningsanlæg) er det efter varme-

forsyningsloven et krav, at der en

selskabsmæssig udskillelse af de

aktiviteter, som ikke er direkte

forbundet med produktion,

trans-

mission og distribution

af varme

til

Side 5/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordnet. Normalt skal sideordnede

aktiviteter holdes regnskabsmæs-

sigt adskilt fra aktiviteten i form af

varmeproduktion. Som eksempel

på sideordnede aktiviteter kan

nævnes udførelse af drifts- og

administrationsopgaver for andre

værker, levering af andre former

for serviceydelser og andre drifts-

tiltag, som f.eks. fjernafkøling.

Den bestemmelse, som omhand-

ler den betingede skattefritagelse

af fjernvarmværker, omfatter også

gasværker og havne, herunder

lufthavne, der er åbne for offentlig

trafik. For så vidt angår havne og

lufthavne gælder udtrykkeligt, at

de ikke mister skattefriheden for

kerneaktiviteten, selv om de udø-

ver aktivitet, der falder uden for

formålet, forudsat at disse aktivi-

teter udøves i et skattepligtigt dat-

terselskab.

3.5.2. Lovforslaget

Fjernvarmesektoren består af

mange små og mellemstore virk-

somheder. Samtidig står sektoren

over for stigende administrative

byrder i form af bl.a. skærpede

krav til driftsoptimering, effektivi-

sering og energibesparelser. Der

er således et behov for strukturel-

le tilpasninger, herunder f.eks.

etablering af fælles administrati-

ons- og driftsfællesskaber eller

salg af drifts- og administrations-

opgaver til andre fjernvarmevær-

ker. De gældende skatteregler

betyder imidlertid, at det ikke

umiddelbart er attraktivt for sekto-

ren at indgå i samarbejdsaftaler

eller danne fælles serviceselska-

ber, da de dermed vil blive skat-

tepligtige af deres indkomst fra

varmeproduktionen.

Det foreslås på den baggrund, at

brug for rumopvarmning,

med-

mindre der er tale om en sideord-

net aktivitet. Energitilsynet træffer

afgørelse om, hvorvidt en aktivitet

kan betragtes som sideordnet.

Normalt skal sideordnede aktivite-

ter holdes regnskabsmæssigt ad-

skilt fra aktiviteten i form af var-

meproduktion. Som eksempel på

sideordnede aktiviteter kan næv-

nes udførelse af drifts- og admini-

strationsopgaver for andre vær-

ker, levering af andre former for

serviceydelser og andre driftstil-

tag, som f.eks. fjernafkøling.

Den bestemmelse, som omhand-

ler den betingede skattefritagelse

af fjernvarmværker, omfatter også

gasværker og havne, herunder

lufthavne, der er åbne for offentlig

trafik. For så vidt angår havne og

lufthavne gælder udtrykkeligt, at

de ikke mister skattefriheden for

kerneaktiviteten, selv om de udø-

ver aktivitet, der falder uden for

formålet, forudsat at disse aktivi-

teter udøves i et skattepligtigt dat-

terselskab.

3.5.2. Lovforslaget

Fjernvarmesektoren består af

mange små og mellemstore virk-

somheder. Samtidig står sektoren

over for stigende administrative

byrder i form af bl.a. skærpede

krav til driftsoptimering, effektivi-

sering og energibesparelser. Der

er således et behov for strukturel-

le tilpasninger, herunder f.eks.

etablering af fælles administrati-

ons- og driftsfællesskaber eller

salg af drifts- og administrations-

opgaver til andre fjernvarmevær-

ker. De gældende skatteregler

betyder imidlertid, at det ikke

umiddelbart er attraktivt for sekto-

ren at indgå i samarbejdsaftaler

eller danne fælles serviceselska-

Side 6/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fjernvarmeværker på tilsvarende

måde som f.eks. havne får mulig-

hed for at udøve sideordnede ak-

tiviteter i skattepligtige dattersel-

skaber, uden at de mister skatte-

friheden for indkomst fra deres

kerneaktiviteter.

ber, da de dermed vil blive skat-

tepligtige af deres indkomst fra

varmeproduktionen.

Det foreslås på den baggrund, at

fjernvarmeværker på

delvist

til-

svarende måde som f.eks. havne

får mulighed for at udøve side-

ordnede aktiviteter i skattepligtige

datterselskaber

eller ved regn-

skabsmæssig adskillelse,

uden at

de mister skattefriheden for ind-

komst fra deres kerneaktiviteter.

4.5. Fjernvarmeværker og udø-

velse af sideordnede aktiviteter

Forslaget har ikke provenumæs-

sige konsekvenser, da en gen-

nemførelse af de foreslåede reg-

ler må vurderes at være en forud-

sætning for, at skattefrie fjern-

varmeværker etablerer sideaktivi-

teter

Til nr. 3

Det foreslås, at fjernvarmeværker

får mulighed for at udøve side-

ordnede aktiviteter i skattepligtige

datterselskaber, uden at de mister

skattefriheden for indkomst fra

deres kerneaktiviteter.

Der har på nuværende tidspunkt

ikke været anført et tilsvarende

behov for, at gasværker skal kun-

ne udøve andre aktiviteter end

kerneaktiviteten for et gasværk.

Det foreslås dog, at adgangen til

at udøve sideordnede aktiviteter i

skattepligtige

datterselskaber,

uden at de mister skattefriheden

for indkomst fra kerneaktiviteten,

også skal gælde i forhold til gas-

værker. Derved vil der for alle de

virksomhedskategorier, som er

omfattet af den betingede skatte-

fritagelse i selskabsskattelovens §

3, stk. 1, nr. 4, være mulighed for

4.5. Fjernvarmeværker og udø-

velse af sideordnede aktiviteter

Forslaget har ikke provenumæs-

sige konsekvenser, da en gen-

nemførelse af de foreslåede reg-

ler må vurderes at være en forud-

sætning for, at skattefrie fjern-

varmeværker etablerer sideaktivi-

teter

Til nr. 3

Det foreslås, at fjernvarmeværker

får mulighed for at udøve side-

ordnede aktiviteter i skattepligtige

datterselskaber

eller ved regn-

skabsmæssig adskillelse,

uden at

de mister skattefriheden for ind-

komst fra deres kerneaktiviteter.

Der har på nuværende tidspunkt

ikke været anført et tilsvarende

behov for, at gasværker skal kun-

ne udøve andre aktiviteter end

kerneaktiviteten for et gasværk.

Det foreslås dog, at adgangen til

at udøve sideordnede aktiviteter i

skattepligtige datterselskaber

eller

ved regnskabsmæssig adskillel-

se,

uden at de mister skattefrihe-

den for indkomst fra kerneaktivite-

ten, også skal gælde i forhold til

gasværker.

(SLETTET AFSNIT)

Side 7/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at udøve sideordnede aktiviteter i

skattepligtige

datterselskaber,

uden at de mister skattefriheden

for indkomst fra kerneaktiviteten.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i

de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 i

de almindelige bemærkninger.

Med venlig hilsen

Pernille Aagaard Truelsen

Side 8/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Bo Sandberg

Susi Hjorth Bærentzen; Margrete Kiil; JP-Jura og Samfundsøkonomi

Britt Rasmussen; Michael Riff Alexandersen

SV: Høring - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love.

10. oktober 2014 18:00:26

image003.png

Til SKAT!

Dansk Byggeri støtter, at Danmark retter ind og sikrer, at exitbeskatningen både for selskaber og personer

bringes i overensstemmelse med EU-retten.

Derudover har vi ingen bemærkninger til lovforslaget.

Venlig hilsen

Bo Sandberg

Cheføkonom

Direktionssekretariatet

Tlf. direkte: 72 16 01 42 · Mobil: 28 50 38 19

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk

Abonner på nyheder

Fra:

Susi Hjorth Bærentzen [mailto:[email protected]]

Sendt:

2. oktober 2014 15:29

Til:

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'; infoDB; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; se under SKAT; JP-Jura Skat; Jesper Kiholm Andersen; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'

Emne:

Høring - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love.

Til organisationerne

Hermed fremsendes udkast til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love.

Vedlagt er desuden:

1) Høringsbrev

2) Høringsliste

3) Resumé

4) Lovforslaget

5) Høringsliste

I høringsbrevet beder Skatteministeriet venligst om, at eventuelle bemærkninger sendes til

[email protected],

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[email protected]

senest

30. oktober 2014.

Med venlig hilsen

Susi Hjorth Bærentzen

Fuldmægtig

Tel.

Mail

+45 72 37 12 91

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteministeriet

Att.: Susi Hjorth Bærentzen

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

29. oktober 2014

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, sel-

skabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love.

Dansk Erhverv har den 2. oktober 2014 modtaget et udkast til lov om ændring af kildeskatteloven,

kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love i høring.

Lovforslaget harmoniserer reglerne for exitbeskatning og der indføres bl.a. adgang for fysiske

personer til at kunne vælge henstand med betaling af exitskatter på aktiver, der udgår af dansk

beskatning, mod en forrentning af henstandsbeløbet. Endvidere justeres med lovforslaget reglen

om skattefrihed for datterselskabsudbytter som følge af en ændring af moder- og datterselskabs-

direktivet. Det indebærer, at dansk beskattede moderselskaber generelt bliver skattepligtige af

udbytter fra datterselskaber, i det omfang udbyttebetalingerne er fradragsberettigede i dattersel-

skabslandet.

Herudover justeres reglerne om rentefradragsbegrænsning, således at en velkonsolideret koncern

ikke fradragsbeskæres, hvis nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, der

overstiger indkomstårets nettorenteindtægter. Det foreslås endvidere, at kursgevinstloven juste-

res således, at det bliver muligt at vælge lagerbeskatning af valutakursændringer og asymmetri i

beskatningen af gæld i fremmed valuta, der følger af valgfriheden med hensyn til opgørelsesprin-

cip på fordrings- og gældssiden, fjernes.

Endelig indeholder lovforslaget en række justeringer, der har relevans for beskatningen af selska-

ber og erhvervsdrivende.

Exitbeskatning

Dansk Erhverv er overordnet i mod exitbeskatningsregler, der medfører en skattemæssig for-

skelsbehandling alt efter om, man bliver boende her i landet eller flytter til udlandet.

Dansk Erhverv anerkender dog, at henstandsordningen er bedre end de tidligere exitbeskatnings-

regler, men mener fortsat, at det er problematisk, at der skal afdrages på en fortjeneste, som end-

nu ikke er aktualiseret.

JAR/JAR

[email protected]

Side 1/2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund mener Dansk Erhverv ikke, at henstandsordningen skal gøres tidsbegrænset, da

der ellers fortsat vil være en forskelsbehandling mellem flytninger internt i Danmark og mellem

Danmark og EU/EØS landene.

Udover ovennævnte forskelsbehandling, så medfører lovforslaget tillige en yderligere forskelsbe-

handling, idet flytning til et land udenfor EU (f.eks. USA) stadig vil medføre fuld exitbeskatning

uden mulighed for henstand.

Dansk Erhverv mener på den baggrund, at lovforslaget bør udvides til alle lande, hvormed Dan-

mark har indgået dobbeltbeskatningsaftaler og aftaler om udlevering af oplysninger mv.

Øvrige forslag

Dansk Erhverv har ikke nogen bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for uddybende kommentarer.

venlig hilsen

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

Side 2/2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 København K

Svar sendt pr. mail til:

[email protected], [email protected]

[email protected].

30. oktober 2014

Side 1/3

HØRING VEDRØRENDE FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF

KILDESKATTELOVEN, KURSGEVINSTLOVEN, SELSKABSSKATTELOVEN,

VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE.

Dansk Fjernvarme har den 2. oktober 2014 modtaget ovennævnte høring, og vi har

følgende bemærkninger til forslaget om ændring af selskabsskatteloven § 3, stk. 1,

nr. 4, 2. pkt.

Overordnede bemærkninger

SKAT’s fortolkning af bestemmelserne i selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4 om

betinget skattefritagelse for fjernvarmeværker er meget snævert, hvilket i høj grad

vanskeliggør en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af driften i branchen. Dansk

Fjernvarme imødeser derfor, at det bliver muligt at udøve sideordnede aktiviteter i

skattepligtige datterselskaber, uden at den samlede indkomst bliver skattepligtig.

Konkrete bemærkninger

1. Udskillelse af el-produktion i særskilt selskab

Lovforslaget mangler efter Dansk Fjernvarmes opfattelse en præcisering af

rammerne for anvendelsen af den nye bestemmelse. Således er der ikke anført,

om en varmeforsyning, der producerer fjernvarme på både ikke-elproducerende

anlæg som for eksempel en halm- eller gaskedel, og på et motoranlæg, der i

samproduktion producere el og varme, kan udskille el-produktionen i et særskilt

selskab, og dermed opnå skattefritagelse for produktion af varme.

Varmeforsyninger med el-produktion er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1 nr. 2 e.

Et varmeværk vil efter de nuværende bestemmelser blive omfattet af skattepligt

efter SEL § 1, skt. 1, nr. 2 e, hvis værket etablerede et solcelleanlæg, som ville

blive tilsluttet det offentlige el-net. På tilsvarende måde vil et fjernvarmeværk, som

Der henvises et bindende svar fra SKAT: SKM2013.449.SR Varmeværk – etablering af solcelleanlæg

– subjektiv skattepligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anskaffer en el-producerende gasmotor, blive skattepligtige af både indtægten ved

el- og varmeproduktionen.

Med gennemførelsen af lovforslaget må det antages, at en varmeforsyning kan

udskille el-produktionen i et særskilt selskab, der er skattepligtigt efter SEL § 1, stk.

1, nr. 2 e, og fortsat være undtaget for skattepligt efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4 af

produktion af varme.

2. Tiltag omfattet af begrebet sideordnet aktivitet

I lovforslaget er som eksempler på sideordnede aktiviteter nævnt udførelse af

drifts- og administrationsopgaver for andre værker, levering af serviceydelser og

fjernafkøling.

Af andre tiltag, der ikke er omfattet varmeforsyningsloven, kan desuden nævnes

levering af fjernvarme til procesformål, udlejning af lokaler i driftsbygninger til

andre, udlejning af jord anskaffet til senere brug for eksempelvis et solfangeranlæg

m.v. For ikke at blive omfattet af skattepligt for produktion og levering af fjernvarme

må det antages, at et fjernvarmeværk kan udskille sådanne aktiviteter i et

skattepligtigt datterselskab efter de nye bestemmelser.

30. oktober 2014

Side 2/3

3. Afsluttende bemærkninger

Både varmeværker og kraftvarmeværker er underlagt ”hvile-i-sig-selv” princippet i

varmeforsyningsloven. Efter disse bestemmelser skal prisen fastsættes med

udgangspunkt i den omkostningsbestemte pris. De drives derfor ikke med

fortjeneste for øje, men med henblik på at forsyne forbrugerne med varme til den

billigst mulige varmepris. Som følge heraf virker det utilsigtet, at varmeforbrugerne

får en stigning i varmeprisen, hvis varmeværket skal betale skat, for slet ikke at tale

om stigningen, der vil følge af de merudgifter værkerne vil få til administration og

revision ved at blive skattepligtige.

Hvis et fjernvarmeværk levere fjernvarme til procesformål, producerer fjernkøling,

eller levere tjenesteydelser til andre, og prisfastsættelsen tager udgangspunkt i den

omkostningsbestemte pris efter varmeforsyningslovens kapitel 4, burde værket

som udgangspunkt slet ikke blive skattepligtig af de pågældende aktiviteter. Dansk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fjernvarme kan derfor kun opfordre til, at fjernvarmeværker, som leverer

’sideordnede aktiviteter’, til en omkostningsbestemt pris, slet ikke bliver omfattet af

skattepligten. Herved undgår værkerne også at skulle bruge ressourcer på at

oprette datterselskaber og efterfølgende udskille omkostninger medgået til de

pågældende aktiviteter.

Mange el-producerende værker modregner årets el-indtægter i de samlede

produktionsomkostninger. Selv om salget af el sker på et kommercielt marked

bliver indtægten herfra således indregnet i opgørelsen af værkets indkomst, der er

reguleret efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Også i disse tilfælde bør

overvejes om det er hensigtsmæssigt at indkomsten er skattepligtig, da

fjernvarmeværkets indkomst som helhed er omfattet af ”hvile-i-sig-selv”-princippet.

30. oktober 2014

Side 3/3

Med venlig hilsen

Birgitte V Faaborg

Økonomisk konsulent

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Telefon+45 7630 8000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30. oktober 2014

SUHB

DI-2014-05070

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af kildeskatteloven, kursge-

vinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige

andre love, jf. Skatteministeriets j.nr. 14-0660343

Skatteministeriet har ved brev af 2. oktober 2014 udbedt sig DI’s bemærkninger til ud-

kast til forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatte-

loven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Exitskat og henstand for fysi-

ske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af

rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld

m.v.).

Lovforslaget anfører at have to overordnede formål. Dels at foretage en række tilpasnin-

ger som følge af EU-retten, dels at sikre en større grad af fleksibilitet i forhold til anven-

delsen af en række erhvervsrelaterede bestemmelser.

DI skal indledningsvist bemærke, at DI generelt kvitterer for administrative forenklinger

og øget fleksibilitet, som tilsigter at tilpasse skattereglerne til den måde virksomhederne

indretter sig på af forretningsmæssige årsager.

I det følgende knyttes DI’s bemærkninger til udvalgte delelementer i udkastet til lovfors-

lag.

Fysiske personer og exitskat

Selvstændigt erhvervsdrivende, der bliver exitbeskattet af aktiver som følge af, at disse

ikke længere omfattes af en dansk beskatningsret, skal efter gældende regler betale den

opgjorte exitskat uden mulighed for udskudt betaling.

DI anerkender, at forslaget samlet set er en forbedring af reglerne, som dog i det væsent-

ligste næppe går videre, end Danmark allerede er forpligtet til efter EU’s regler om fri

bevægelighed mv.

DI havde gerne set, at reglerne om henstand med betalingen af gennemført avancebe-

skatning ved fraflytning – såvel for selskaber som for personer - i højere grad fulgte det

faktiske tidspunkt for realiseringen af aktiverne, ligesom DI finder, at den fastsatte

mindstesats for forrentning af henstandssaldoen under hensyn til det aktuelle renteni-

veau må anses for unødig byrdefuld og i vejen for opfyldelse hensigten om rimelig hen-

stand med skattebetalingen.

*SAG*

*SAGDI-2014-05070*

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rentefradragsbegrænsningsreglerne

Som de nuværende regler om rentefradragsbegrænsning er udformet, kan de medføre, at

velkonsoliderede koncerner får beskåret deres fradrag for renteudgifter, hvis der er et

stigende renteniveau med faldende obligationskurser til følge. Dette er uhensigtsmæssigt

og i modstrid med intentionerne bag reglerne.

Der er derfor foreslået en justering af reglerne således, at der som udgangspunkt ikke

skal ske fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af netto-

kurstab på fordringer, der overstiger koncernens samlede nettorenteindtægter. Fra-

dragsbeskæringen opretholdes dog, i det omfang kurstabet skyldes, at fordringens an-

skaffelsessum er højere end den aftalte indfrielsessum.

I forbindelse med, at rentefradragsbegrænsningsreglerne nu er foreslået ændret for at

opnå mere hensigtsmæssige skatteregler for velkonsoliderede koncerner, er det DI’s op-

fattelse, at man mere overordnet bør se på og revurdere, hvilken adfærd man med disse

regler søger at begrænse.

De nugældende regler blev i det væsentligste indført ved et erklæret indgreb mod kapi-

talfonde mv. i 2007. Efterfølgende har det vist sig, at virksomheder med en almindelig

grad af fremmedfinansiering også rammes af disse regler, hvilket næppe var det oprinde-

lige formål. Således bliver virksomheder, der ud fra en forretningsmæssig tilgang har en

optimal eller endog lav grad af fremmedfinansiering fortsat ramt af disse regler. Når fle-

re højt ratede virksomheder med en normalt grad af fremmedfinansiering rammes af

disse regler skyldes det bl.a., at den rente, de finansierer sig ved på de internationale

kreditmarkeder, er noget højere end den rente, SKAT lægger til grund ved beregningen

af det tilladte skattemæssige rentefradrag.

Det forhold, at danske virksomheder afskæres fra at trække sine marginale renteom-

kostninger fra skattemæssigt, gør, at den marginale investering, man vil foretage, skal

være væsentlig mere profitabel for at være aktuel end ved fuldt fradrag for marginale

renteomkostninger. Altså vil færre ofte samfundsmæssigt ønskede investeringer være

rentable for virksomhederne.

Det er derfor DI's opfattelse, at der er grundlag for et mere omfattende eftersyn af rente-

begrænsningsreglerne.

Moder-/ datterselskabsdirektivet

Formålet med lovændringen er at implementere ændringen af moder-/ datterselskabsdi-

rektivet, som i det væsentligste indebærer, at medlemslandene skal beskatte modersel-

skabet i et givet EU land af modtagne udbytter, i det omfang betalingen er fradragsberet-

tiget for datterselskabet i et andet EU-land.

Det er foreslået, at ændringen af moder-/ datterselskabsdirektivet gennemføres ved at

ændre selskabsskattelovens § 13 således, at danske moderselskaber er skattepligtige af

udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, i det omfang udbyt-

tebetalingerne er fradragsberettiget i datterselskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI anerkender, at ændringen overordnet er en implementering af direktivet, som derfor

ikke giver anledning til yderligere bemærkninger.

Fjernvarmeværker og sideordnet aktivitet

Fjernvarmeværker er omfattet af en betinget skattefritagelse. De bliver efter de nugæl-

dende regler skattepligtige af deres samlede indkomst, hvis de bevæger sig uden for de-

res kerneaktivitet – produktion af varme. For at understøtte et allerede eksisterende be-

hov for strukturelle tilpasninger i en branche, som består af mange små og mellemstore

virksomheder, der tillige har fået flere administrative opgaver, er det foreslået, at vær-

kerne får mulighed for at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber,

uden at de mister skattefriheden for indkomst fra deres kerneaktiviteter.

DI kvitterer for, at forslaget er med til at sikre en større grad af fleksibilitet i forhold til

anvendelsen af skattereglerne på fjernvarmeværkers aktivitet.

Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat samt indkomstskat ved udbeta-

ling og godskrivning af royalty og renter

Der er ved lov nr. 792 af 28. juni 2013 gennemført en gradvis nedsættelse af selskabs-

skattesatsen, således at den fra og med indkomståret 2016 er 22 pct. I konsekvens heraf

blev procentsatsen for indeholdelse af kildeskat ved udlodning af udbytte til selskaber

nedsat fra 25 pct. til 22 pct. for udbytte, der udloddes den 1. januar 2014 eller senere.

Der blev imidlertid ikke samtidig foretaget en ændring af kildeskattelovens bestemmel-

ser om indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af royalty og renter, li-

gesom der ikke samtidig blev foretaget en ændring af selskabsskattelovens bestemmelser

om indkomstskat for renter, afståelsessummer og royalty.

Da satsen for indeholdelse ved udbetaling og godskrivning af royalty og renter hidtil har

været den samme som ved betaling af udbytte, er det foreslået, at satsen for indeholdelse

af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af royalty og rente tilsvarende nedsættes til

22 pct.

Ligeledes er det foreslået, at indkomstskatten for renter, afståelsessummer og royalty

nedsættes til 22 pct.

DI er enig i, at de foreslåede ændringer er en naturlig følge af den nedsatte selskabsskat-

tesats.

Med venlig hilsen

Sune Hein Bertelsen

Chefkonsulent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HØRING

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected],

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af kildeskatteloven,

kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og

forskellige andre love

Skatteministeriet har den 2. oktober 2014 sendt udkast til lov om ændring

af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomheds-

skatteloven og forskellige andre love i høring.

Finansrådet har følgende bemærkninger hertil.

[email protected]

Finanssektorens Hus

Amaliegade 7

DK-1256 Copenhagen K

Telefon 3370 1000

Fax

3393 0260

Selskabsskattelovens (SEL) § 11B foreslås justeret, således at der som ud-

gangspunkt ikke skal ske fradragsbeskæring, såfremt nettofinansieringsud-

gifterne består af nettokurstab på fordringer, der overstiger koncernens

samlede nettorenteindtægter. Fradragsbeskæringen opretholdes dog i det

omfang kurstabet skyldes, at fordringens anskaffelsessum er højere end den

aftalte indfrielsessum.

En række ejendomsselskaber er for tiden i den situation, af de for år tilbage

optog realkreditlån med variabel rente til finansiering af ejendomskøbet.

Efterfølgende afdækkede de deres finansieringsrisiko ved af indgå en rente-

swap, ifølge hvilken de forpligter sig til at betale en fast rente mod at mod-

tage en variabel rente, svarende til den rente de er forpligtet til at betale på

deres realkreditlån. Det svarer til, at de havde optaget et fast forrentet re-

alkreditlån.

De efterfølgende store rentefald indebærer, at der er store urealiserede

kurstab på de indgåede renteswaps, da selskabet har forpligtet sig til at be-

tale en efter dagens forhold højere fast rente. Kurstabet realiseres for-

holdsmæssigt hver gang, der udveksles rentebetalinger på swappen. Når

der realiseres et kurstab, bevirker det samtidig, at det urealiserede kurstab

på renteswappen reduceres tilsvarende, forudsat at det generelle renteni-

veau ikke ændres. Det realiserede kurstab indgår på normal vis i beregning

af en eventuel fradragsbeskæring.

Problemstillingen opstår tilsvarende, hvis et selskab har valgt kun at afdæk-

ke sig for en del af lånets løbetid, men nu efterfølgende som følge af de fal-

dende renter ønsker at foretage en fuldstændig afdækning af renten i hele

lånets løbetid, og derved sikre sig samlet set en fast lav finansieringsom-

kostning på deres variable realkreditlån.

www.finansraadet.dk

Kontakt

Direkte

Journalnr.

Dok. nr.

-v

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Som Skatteministeriet anfører i sit lovforslag, vil renteniveauet på længere

sigt stige, hvilket vil indebære, at markedsværdien af renteswappen vil sti-

ge. Finansrådet foreslår, at denne stigning skal kunne modregnes i det

fremførbare tab på den tidligere indgåede swap. Dette vil medføre, at sel-

skabet på længere sigt alene vil blive beskattet af en samlet positiv udvik-

ling i renteswappens markedsværdi.

På samme måde som det forekommer uhensigtsmæssigt, at velkonsolidere-

de koncerner risikerer at blive fradragsbeskåret som følge af stigende ren-

teniveau med faldende kursfald på deres obligationsbeholdninger til følge,

forekommer det uhensigtsmæssigt at selskaber, der har afdækket deres

belåning af fast ejendom med renteswaps ikke ubegrænset kan fremføre

dette tab i gevinster på nye swaps, der afdækker lån med sikkerhed i fast

ejendom, jf. nærmere nedenfor.

Kapitalfondsindgrebet mv.

De i 2007 i SEL § 11 indførte bestemmelser blev indført som en reaktion på

visse kapitalfondes finansieringsstruktur, idet disse ved opkøb af danske

virksomheder kunne reducere deres skattepligtige indkomst til Danmark

med store renteudgifter. Indgrebet ramte tillige en meget stor gruppe inve-

steringstunge danske virksomheder - typisk industrivirksomheder og ejen-

domsselskaber.

Den meget store økonomiske aktivitet i årene 2003-2006 skabte forvent-

ning om et stigende renteniveau. Dette førte til indgåelse af et betydeligt

antal renteswaps, hvor virksomhederne påtog sig at betale en fast rente

mod at modtage en variabel rente svarende til virksomhedens bestående

lån.

Renteniveauet var på det tidspunkt typisk 4,5 % til 5,5 %, men frygten var

en væsentlig højere rente, hvilket var rationalet for at låse en høj variabel

rente til en fast rente. I de følgende to år – og også gennem højkonjunktu-

ren - forblev renten dog lav, og efter krisen var den kraftigt faldende.

De pågældende industrivirksomheder og ejendomsselskaber har fortsat de-

res renteswaps, jf. nærmere nedenfor.

De samme virksomheder rammes endvidere tillige af andre elementer i ka-

pitalfondsindgrebet, nemlig SEL § 11 B, stk. 2, hvor rentesatsen på forrent-

ning af aktiver opgjort til skattemæssige værdier fra 2009 har været falden-

de til et niveau langt under den fastsatte rente i den indgåede renteswap, jf.

eksempel 1 og 2 nedenfor.

Eksempel 1

En virksomhed, der i 2005 indgik en renteswap til en fast rente på 5,5 % for

at sikre, at den også i fremtiden kunne betale sine forpligtelser får i 2013

beskåret sine renteudgifter til 3 % - og i 2014 til 4,2 % - hvis den samlet er

omfattet af SEL § 11 B, stk. 1 og SEL § 11 C, stk. 1 samt SEL § 12, stk. 2.

Journalnr.

[Journal Number]

Dok. nr.

[Document ID Value]-

v[Version]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Eksempel 2

Et ejendomsselskab med en egenkapital på 150 mio. kroner anskaffede i

2004 en ejendomsportefølje på 750 mio. kroner og beslutter efter rådgiv-

ning at etablere en renteswap på sine F1 lån med på det tidspunkt en varia-

bel rente på 4,5 %.

Renteswappen medfører, at den samlede faste rentebetaling bliver 5,5 %,

hvorfor selskabet betaler 1 % for at låse renten fast. I 2013 kan ejendom-

menes handelsværdi opgøres til 1.100 mio. kroner.

Ejendomsselskabet skal stadig anvende den oprindelige anskaffelsessum

efter SEL § 11, stk. 2 og får derved begrænset sine renteudgifter på

33 mio. kroner til 21,3 mio. kroner.

Det indebærer en merskat på knap 3 mio. kroner, alene fordi rentesatsen

efter SEL § 11, stk. 2 er bestemt af ”den øjeblikkelige markedsrente”, mens

virksomhedens renteniveau er låst til et højere niveau i mange år ud i frem-

tiden.

Forslag vedrørende justering af SEL § 11 B, stk. 10, 2. pkt.

I forbindelse med nærværende lovforslag om justering af fradragsbegræns-

ningsreglerne, forslår Finansrådet en justering af SEL § 11 B, stk. 10,

2. pkt., som er sålydende:

”Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrø-

rende lån med sikkerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til

fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede

kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kon-

trakten ophører.”

For at undgå ”fastlåsning” af selskaber, der har afdækket deres belåning af

fast ejendom med renteswaps, bør et realiseret kurstab på en ophørt rente-

swap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom således kunne fremføres

tidsubegrænset i urealiserede og realiserede kursgevinster på en tilsvarende

kontrakt, der vedrører lån med sikkerhed i fast ejendom.

Med de nugældende regler opstår der en uheldig situation for selskaber, der

har afdækket deres realkreditlån med en renteswap for at skabe sikkerhed

for fremtidige finansieringsudgifter. Ønsker selskabet at omlægge deres re-

alkreditlån - eksempelvis fordi der ønskes en forlængelse af løbetiden - er

den oprindeligt indgåede swap ikke længere hensigtsmæssig risikoafdæk-

ning, da restløbetiden på swappen og det nye låns løbetid vil være forskelli-

ge.

En omlægning af renteswappen, således at der bliver sammenfald i løbeti-

derne, vil betyde, at et evt. urealiseret kurstab på renteswappen realiseres

og efter de gældende regler omfattes af den generelle rentebeskæring, da

et realiseret kurstab på finansielle kontrakter, der fradragsbeskæres efter

Journalnr.

[Journal Number]

Dok. nr.

[Document ID Value]-

v[Version]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 11 B, stk. 10, 1. pkt., kun kan modregnes i de tre efterfølgende ind-

komstår.

Den foreslåede ændring vil gøre det muligt for selskaber at fremføre det

realiserede kurstab til fradrag i fremtidige urealiserede og realiserede gevin-

ster på nye indgåede renteswaps, der afdækker lån med sikkerhed i fast

ejendom.

Sikre konkurrence og mobilitet

Også for at fremme den fri konkurrence bør reglerne ændres. Med de nuvæ-

rende regler er kunden bundet til det pengeinstitut, som den oprindelige

renteswap er indgået med - også selvom den underliggende finansiering af

den faste ejendom flyttes til et andet realkredit- eller pengeinstitut. Flyttes

renteswappen, skal der optages en ny renteswap, hvorved der realiseres et

tab, der kun kan fremføres i tre år.

Da det urealiserede kurstab på renteswappen risikerer fradragsbeskæring

ved skift af modpart vil det naturligvis afholde mange fra at skifte pengein-

stitut. Et skifte af det underliggende realkreditlån vil ikke have tilsvarende

begrænsninger.

De nuværende regler mindsker også incitamentet til afhændelse af fast

ejendom - og dermed selskabernes vækstmulighed og mobilitet, da et ejen-

domssalg efter de gældende regler vil have byrdefulde skattemæssige kon-

sekvenser, hvis der er indgået en swap til afdækning. I denne situation rea-

liseres et kurstab på swappen, der fradragsbeskæres og i værste fald bort-

falder fuldstændig efter 3 år, selvom swappen har afdækket finansieringen

af ejendommen. Samtidig er gevinsten på ejendommen skattepligtig, hvilket

er en meget uheldig konsekvens af den nugældende formulering af SEL §

11B, stk. 10, 2. pkt.

Erhverves der en ny ejendom, hvor finansieringen også afdækkes med en

renteswap for at sikre en fast rente, vil det betyde, at selskabet beskattes af

fremtidige værdistigninger på den nye swap uden mulighed for at modregne

i det realiserede tab på den oprindelige swap, hvis gevinster opstår efter

mere end 3 år.

I tillæg til de foreslåede ændringer skal Finansrådet således opfordre Skat-

teministeriet til at ændre SEL § 11 B, stk. 10, 2. pkt., således at de ovenfor

beskrevne effekter for industrivirksomheder og ejendomsselskaber virksom-

heder elimineres.

Med venlig hilsen

Side 4

Journalnr.

[Journal Number]

Dok. nr.

[Document ID Value]-

v[Version]

[Responsible Display Name]

Direkte

[Responsible phone]

[Responsible email]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Ministerbetjening (FT)

Susi Hjorth Bærentzen; Margrete Kiil; JP-Jura og Samfundsøkonomi

Ministerbetjening (FT)

SV: Høring - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love.

6. oktober 2014 13:35:37

image002.png

Finanstilsynet har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Belal Yassin

Ministerbetjening

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

Fra:

SEKO5-Postkasse

Sendt:

2. oktober 2014 15:35

Til:

Ministerbetjening (FT)

Emne:

VS: Høring - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love.

Tvf.

Fra:

Lone Madsby (FT)

På vegne af

Finanstilsynets officielle postkasse (FT)

Sendt:

2. oktober 2014 15:30

Til:

SEKO5-Postkasse

Emne:

VS: Høring - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love.

Fra:

Susi Hjorth Bærentzen [mailto:[email protected]]

Sendt:

2. oktober 2014 15:29

Til:

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

Finanstilsynets officielle postkasse (FT); '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; se under SKAT; JP-Jura Skat; Jesper Kiholm Andersen; '[email protected]'; '[email protected]';

'[email protected]'; '[email protected]'

Emne:

Høring - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love.

Til organisationerne

Hermed fremsendes udkast til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love.

Vedlagt er desuden:

1) Høringsbrev

2) Høringsliste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) Resumé

4) Lovforslaget

5) Høringsliste

I høringsbrevet beder Skatteministeriet venligst om, at eventuelle bemærkninger sendes til

[email protected],

[email protected]

senest

30. oktober 2014.

Med venlig hilsen

Susi Hjorth Bærentzen

Fuldmægtig

Tel.

Mail

+45 72 37 12 91

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

2. november 2014

Ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven,

selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og

forskellige andre love H248-14

Skatteministeriet har d. 2. oktober 2014 fremsendt ovennævnte udkast til FSR-

danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

FSR har gennemgået udkastet og har følgende kommentarer hertil:

FSR – danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

§ 1 - Kildeskatteloven

Vi forstår den foreslåede § 10 således, at den også omfatter aktiver knyttet til et

udenlandsk fast driftssted, samt ejendomme beliggende i udlandet, forudsat at

Danmark ikke efter en eventuel DBO er afskåret fra at beskatte indkomsten

heraf. Skatteministeriet bedes bekræfte, at dette er korrekt.

Efter lovforslagets § 11, nr. 6 gives der creditlempelse for den skat, som den

pågældende udenlandske stat ville kunne have pålignet, hvis det faste driftssted

eller den faste ejendom var blevet afstået på tidspunktet for personens

skattepligtsophør i Danmark. Bestemmelsen svarer ifølge bemærkningerne til

den eksisterende bestemmelse i LL § 33, stk. 5 ved ophør af selskabers fulde

skattepligt.

Skatteministeriet bedes oplyse, hvilke dokumentationskrav der stilles ved

anvendelsen af denne lempelsesmulighed.

Skatteministeriet bedes endvidere oplyse, om der ved opgørelsen af den skat,

der kunne være pålignet i udlandet, skal tages hensyn til eventuelle udenlandske

regler om genanbringelse af fx ejendomsavancer? Dette bør efter FSRs opfattelse

ikke være tilfældet, idet sådanne genanbringelser alene indebærer en

skatteudskydelse og ikke en permanent reduktion af den udenlandske skat.

Tilsvarende skatteudskydelsesmuligheder findes ikke i Danmark, alene af den

grund at der jo er tale om skattepligtsophør.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Exitskat og henstand for fysiske personer

Vi noterer os overordnet i forhold til de foreslåede forfaldsbestemmelser, at disse

følger systematikken for de nu gældende forfaldsbestemmelser for selskabers

exitskat.

Der forfalder således som minimum 1/7 af den beregnede exitskat hvert år,

hvorfor der maksimalt gives henstand med betalingen af den beregnede exitskat

i 7 år. Derudover forrentes henstandsbeløbet.

Der indrømmes alene adgang til henstand med betalingen af exitskatten, hvis

personen flytter til et EU/EØS land.

Som udgangspunkt er EU-Domstolens praksis for exitskatter, at der skal

indrømmes henstand indtil det tidspunkt, hvor aktivet afstås. Dette er særligt

fastslået for exitskat på aktier for personer i EU-Domstolens sag C-470/04 (N-

sagen).

For selskaber har EU-Domstolen fastslået, at henstanden også som

udgangspunkt skal gælde, indtil aktivet faktisk afstås, men EU-Domstolen har

dog også slået fast, at for aktiver, der ikke er bestemt til at blive afstået, kan

medlemsstaterne fastsætte et tidligere forfaldstidspunkt (C-261/11 –

kommissionen mod Danmark). Denne adgang til et tidligere forfaldstidspunkt er

snævert begrænset til aktiver, der ikke er bestemt til at blive afstået.

For alle aktiver, der omfattes af nærværende forslag om exitskatteregler, gælder

at henstanden ikke løber til det tidspunkt, hvor aktivet afstås. Der bør derfor ske

en tilpasning af forslaget således, at beskatningen før afståelse begrænses til

aktiver, der er bestemt til ikke at blive afstået, idet forslaget som det foreligger

ikke overholder EU-retten.

Side 2

§ 2 - Kursgevinstloven

Vi noterer os med glæde, at muligheden for at selskaber kan anvende

lagerprincippet for kursgevinst-og tab som følge af valutakursændringer, uden

samtidig anvendelse af lagerprincippet for kursgevinst-og tab på selve

fordringen/gælden, nu foreslås genindført. Som FSR påpegede ved fjernelsen af

denne mulighed i 2010, var der ingen reale hensyn der kunne begrunde

fjernelsen, og vi kan derfor kun tilslutte os, at det bliver muligt at vælge dette

princip. Vi noterer os også med tilfredshed, at selskaber, der i 2010 valgte

lagerprincippet for koncernfordringer, og som derfor kan være blevet ramt af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

asymmetrisk beskatning af urealiserede gevinster og tab på sådanne fordringer,

får mulighed for at vælge dette princip med tilbagevirkende kraft fra og med

indkomståret 2010. Det er beklageligt, at det tog fire år at få fjernet denne

urimelige asymmetri, men det er dog langt bedre sent end aldrig.

Vi skal påpege et væsentligt administrativt problem i relation til rentefordringer

på koncernforbundne selskaber.

Det følger af SKM 2012.219.SR, at rentefordringer på koncernforbundne

selskaber ikke er omfattet af KGL § 4, og derfor heller ikke af undtagelsen i KGL

§ 25, stk. 3, 2. punktum. Dette medfører, at det er obligatorisk at anvende

lagerprincippet for rentefordringer på koncernforbundne selskaber.

Langt de fleste selskaber må antages at ville benytte muligheden for at overgå til

at anvende lagerprincippet alene for valutakursreguleringer på

koncernfordringer, da dette vil svare til, hvorledes de pågældende fordringer

behandles regnskabsmæssigt, mens næppe nogen selskaber fremadrettet vil

anvende lagerprincippet på selve hovedstolen (grundet den asymmetriske

beskatning af kursgevinster og kurstab).

Ovenstående vil samlet medføre, at et betydeligt antal selskaber fremadrettet for

rentefordringer på koncernforbundne selskaber vil benytte lagerprincippet for

valutakursreguleringer og skal benytte lagerprincippet for værdireguleringer af

selve rentefordringen, mens de på hovedstolen kun vil benytte lagerprincippet for

valutakursreguleringer.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at der for rentefordringer er et tvungent

lagerprincip, mens den asymmetriske beskatning af kursgevinst og kurstab på de

underliggende koncernfordringer medfører, at de fleste selskaber vil se sig

nødsaget til at anvende realisationsprincippet for hovedstolen. Der bør være

valgfrihed for både rentefordringer og for selve hovedstolen. Dette bør gælde fra

og med 2010, således at selskaber fra og med 2010 kan vælge at anvende

lagerprincippet alene for valutakursændringer for såvel koncernfordringer som

for rentefordringer på koncernforbundne selskaber.

Et eventuelt valg af lagerprincippet for valutakursreguleringer omfatter

valutakursreguleringer på alle fordringer og al gæld, jf. den foreslåede

nyaffattelse af KGL § 25, stk. 4, nr. 3. Det følger endvidere af den foreslåede

bestemmelses 3. pkt. at:

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Ved anvendelse af lagerprincippet, jf. 1. pkt., nr. 1 og 2, opgøres gevinst og tab

på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse

henholdsvis gældens påtagelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.”

Det ovenfor citerede omfatter koncernfordringer, vederlagsfordringer samt gæld

optaget til handel på et reguleret marked. Umiddelbart forekommer der at

mangle en tilsvarende bestemmelse for opgørelse af kursgevinst og –tab på

øvrige fordringer, for hvilke det er obligatorisk at anvende lagerprincippet? Valg

af lagerprincippet for valutakursreguleringer omfatter jo alle fordringer og al

gæld. Der bør derfor efter FSRs opfattelse indsættes en tilsvarende bestemmelse

i KGL § 25, stk. 3, således at det sikres, at valutakursreguleringer på fx

fordringer, der ikke er vederlagsfordringer eller koncernfordringer, ikke skal

reguleres både efter KGL § 25, stk. 3, 1. pkt. og efter KGL § 25, stk. 4, nr. 3.

Side 4

§ 3 – Selskabsskatteloven

Ændring af rentefradragsbegrænsningen

Der foreslås i § 3, nr. 4 en ændring af SEL § 11 B, stk. 1, 3.-5- pkt., der

omhandler nettokurstab på fordringer.

I forbindelse med indførsel af den nugældende regel i SEL § 11 B, stk. 1, 3.-5.

pkt. ved L 23 (FT 2008/09) svarede Skatteministeriet i høringsskemaet til FSRs

høringskommentar om nettokurstab og fremførsel:

”Det kan bekræftes, at der

først skal ske modregning mellem kurstab og renteindtægter i det aktuelle år -

og først herefter skal ske modregning af kurstab fra tidligere år.”

Problemstillingen vedrørte bestemmelsens 4. punktum, hvorefter et kurstab, der

i henhold til bestemmelsens 3. punktum ikke fradragsbeskæres i det år, hvor

kurstabet opstår, skal fremføres til modregning i efterfølgende års

nettokursgevinster på fordringer og renteindtægter ved opgørelsen af det

pågældende efterfølgende års nettofinansieringsudgifter. Spørgsmålet var,

hvorledes dette skal forstås i tilfælde af, at nettokursgevinsterne i det

efterfølgende år er et negativt beløb (d.v.s. et nettokurstab), samtidig med, at

selskabet for samme år har renteindtægter: Skal nettokurstabet i givet fald

modregnes i renteindtægterne førend der foretages fremførsel af det

nettokurstab fra tidligere år, der i medfør af bestemmelsens 3. punktum ikke

blev fradragsbeskåret i det tidligere år? Skatteministeriet bekræftede dette,

således at der foretages modregning af det efterfølgende års nettokurstab i det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samme års renteindtægter, og først herefter sker fremførsel af kurstab fra

tidligere år.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvor ”renteindtægter” ændres til

”nettorenteindtægter” synes også ”nettorenteindtægterne” nu at kunne være

såvel et positivt som et negativt beløb, jf. SEL § 11 B, stk. 4, nr. 1.

Skatteministeriet bedes bekræfte, at det ovenfor citerede svar fra Folketingets

behandling af L 23 (FT 2008/09) også vil være gældende i tilfælde af, at der i det

efterfølgende år er nettorenteudgifter og nettokursgevinster på fordringer, som

illustreret ved følgende eksempel:

Et selskab har i år 1 nettokurstab på fordringer på 1.000, der ikke

fradragebeskæres grundet reglen i SEL § 11 B, stk. 1, 3. punktum.

I år 2 har selskabet nettokursgevinster på fordringer på 800 og

nettorenteudgifter på 400. Herudover har selskabet i år 2 kurstab på finansielle

kontrakter på 100.

Selskabets nettofinansieringsudgifter for år 2 opgøres derfor således:

Årets nettorenteudgifter på 400 modregnes i årets nettokursgevinster på

fordringer på 800. Netto udgør dette 400 (indtægt).

Herefter fremføres 400 af nettokurstabet fra år 1 til modregning af nettosummen

fra 1. ovenover.

Nettofinansieringsudgifterne for år 2 andrager herefter 100, svarende til

kurstabet på finansielle kontrakter i år 2. Ultimo år 2 resterer der 600 af

nettokurstabet fra år 1. Vi skal anmode Skatteministeriet om at bekræfte denne

forståelse.

Herudover vil FSR foreslå, at der medtages en yderligere smidiggørelse af

reglerne for renteswaps tilknyttet gæld i fast ejendom, hvor der tidligere er

indført en lempelse. Der kan i dag opstå den situation, at hvis et selskab som

ejer en ejendom med en tilhørende renteswap ønsker at sælge denne ejendom,

så vil der blive realiseret et kurstab på renteswappen, som ikke kan trækkes fra,

samtidig med at der opstår en skattepligtig ejendomsavance, som skal beskattes

ubeskåret. Dette er efter FSRs opfattelse hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt,

idet f.eks. udskiftning af en ejendom med en som fremadrettet er mere passende

for virksomheden hermed modvirkes med økonomiske sanktioner.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

Endvidere bør reglerne justeres således, at det bliver muligt at omlægge

prioritetslån i de nævnte ejendomme og samtidig tilpasse den eksisterende

renteswap til den ændrede situation. Dette vil også gøre det muligt at skifte

pengeinstitut i swappen, hvorved konkurrencen mellem pengeinstitutterne øges.

Som situationen er i dag er virksomheden bundet både til ejendommen og til det

samme pengeinstitut, hvilket vel næppe er hensigtsmæssigt.

En justering som foreslået ovenfor ligger i naturlig forlængelse af den lempelse,

der allerede er foreslået i nærværende høringsudkast og som er kommenteret

ovenfor.

Vi skal i relation til ændringsforslaget til rentefradragsbegrænsningsreglerne i

øvrigt bemærke, at der er en række uklarheder og uhensigtsmæssigheder m.v. i

regelsættet i SEL §§ 11 B og 11 C., og at man – nu når man alligevel ændrer i

disse regler – efter vores opfattelse bør benytte lejligheden til at se herpå og om

fornødent gennemføre nødvendige tilpasninger og præciseringer af reglerne. FSR

bidrager gerne med input hertil.

Implementering af ændring i moder-/datterselskabsdirektivet

I § 3, nr. 5 udvides bestemmelsen om, at danske moderselskaber er

skattepligtige af udbytte, som datterselskabet har fradrag for, selvom

datterselskabet er hjemmehørende i et EU-land.

FSR hører gerne, hvorvidt nærværende ændring har konsekvenser i relation til

SEL § 2 B?

§ 6 – Aktieavancebeskatningsloven

I nr. 2 forslås en ændret formulering, sådan at udvidelsen af LL § 16 B også

kommer til at gælde i relation til ABL § 39 A. FSR forstår ikrafttrædelsesreglen i §

13, stk. 1 således, at denne udvidelse af reglen i ABL § 39 A skal have virkning

fra 1. marts 2015. Kan Skatteministeriet bekræfte dette?

Såfremt der er spørgsmål til overstående, står foreningen naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

John Bygholm

formand for skatteudvalget

Mette Bøgh Larsen

chefkonsulent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteministeriet

Att:

[email protected] [email protected]

[email protected].

27. oktober 2014

Udkast til lovforslag om exitbeskatning mv., j.nr. 14-0660343

Videncentret takker for at have modtaget forslaget i høring.

Vi har nedenstående bemærkninger. Hvor det giver anledning til spørgsmål, bør ministeriet

ikke tøve med at henvende sig. Der er på visse punkter brug for nærmere dialog.

Ændring af forpagterreglen i LL § 7Y (forslagets § 10, nr. 4)

Indledende bemærkning

Det er vigtigt for forståelsen af problemstillingen vigtigt, at der er opmærksomhed på, at

forpagterreglen indeholder to faktorer, nemlig:

1. Antal

2. Værdi.

Ad hensigten med ændringen ift. værdien

Ændringen er meget hensigtsmæssig og løser fremadrettet et af de problemer, vi har på-

peget, der var med den eksisterende forpagterregel. Dette er problemet med, at rettighe-

derne over tid er ændret mht. den såkaldte værdi, som reelt er støtten, rettigheden giver

adgang til. Dvs. faktor to nævnt ovenfor.

Ad virkningstidspunktet

Virkningstidspunktet i § 13, stk. 11, medfører dog, at lovændringen ikke hjælper de fleste af

de skatteydere, der siden 2006 og indtil den 1. marts 2015 har overdraget rettigheder til

bortforpagtere, hvor rettighedernes værdi er steget. Disse har overdraget i den tro, at de er

omfattet af LL § 7 Y.

Et eksempel kunne være følgende:

En forpagter har forpagtet 100 ha såkaldt permanent græs i 2005, og fik der-

for tildelt 100 betalingsrettigheder med en pålydende værdi på 500 kr. pr.

stk. Disse rettigheder havde f.eks. i 2013 en værdi på ca. 2.300 kr. pr. stk.

Hvis forpagter allerede i 2013 har leveret 100 betalingsrettigheder med en

værdi på 2.300 kr. pr. stk. til bortforpagter i den tro, at det var efter reglerne,

hjælper muligheden for at overdrage

”resterende betalingsrettigheder”

ikke.

Vi antager, at nogle ikke har været opmærksomme herpå. Bortforpagter vil

her anse det for fuldt ud rimeligt, at han i 2013 fik 100 betalingsrettigheder af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forpagter med en pålydende værdi på ca. 2.300 kr. pr. stk. For havde han

selv drevet arealet i 2005 og fået tildelt betalingsrettigheder på grundlag

heraf, ville disse rettigheder også i dag have denne værdi.

Videncentret skal derfor meget kraftigt opfordre til, at ændringen gives tilbagevirkende kraft

for dem, hvor den nye formulering vil være en lempelse.

Uløste problemer løses stadig ikke og et nyt problem skabes

Selve formuleringen af forpagterreglen løser derimod ikke et andet problem, som allerede

blev påpeget ved L28 2004-05, og som ministeriet dengang sagde, skulle løses, men ikke

blev det. Og det ændrer på maksimum i relation til antallet af rettigheder, hvilket medfører

et nyt problem. Begge dele relaterer sig til første faktor, nemlig antallet.

Ad ændring af maksimum:

Maksimum for skattefri overdragelse sættes efter den foreslåede formulering til den værdi

af de betalingsrettigheder, som forpagteren oprindelig fik tildelt ved førstegangstildelingen

”på grundlag af den oprindelige forpagtningsaftale”.

Ved at sætte det i relation til den oprindelige forpagtningsaftale, er det kun en del af de

rettigheder, forpagter evt. fik tildelt, der er maksimum.

Hidtil har maksimum været alle de rettigheder, forpagteren fik tildelt. Dvs. uanset om de

blev tildelt på grundlag af egne eller forpagtede arealer. Dermed talte de rettigheder, han fik

tildelt på grundlag af egne arealer, med.

Udover at maksimum dermed sættes ned, vil det give problemer, hvor forpagter – fordi han

ikke kunne, pga. en fejl eller ved at han har videreforpagtet, jf. nedenfor – ikke har søgt om

rettigheder på det forpagtede areal. Her vil maksimum så være 0, da der nu alene i forhold

til reglen skal ses på tildeling på grundlag af forpagtningsaftalen. Det er ikke rimeligt. F.eks.

kunne forpagter ikke søge rettigheder på det forpagtede areal, hvis han i 2005 havde jule-

træer på det forpagtede areal. Det bør ikke komme bortforpagter til last.

Vi skal derfor kraftigt opfordre til, at formuleringen

”på grundlag af den oprindelige forpagt-

ningsaftale”

slettes. Det er helt afgørende.

Ad uløste problemer fra L 28 2004-05:

Ved (hele eller delvise) videreforpagtninger i 2005 angiver eksemplet i bemærkningerne

meget fint, at man ønsker at løse det problem, som man allerede i 2005 ønskede at løse,

men hvor formuleringen af bestemmelsen ikke var klar.

Den nye formulering af ordlyden i relation til videreforpagtninger giver dog ordlydsmæssigt

stadig et problem i forhold til eksemplet i bemærkningerne. For det kan umiddelbart, som vi

læser, det ikke rummes i formuleringen. Selvom de specielle bemærkninger viser, at man

ønsker at løse det.

Det drejer sig om situationen, som er nævnt i de specielle bemærkninger, hvor forpagter 1 i

2005 havde videreforpagtet helt eller delvist til forpagter 2. (Primær og sekundær forpag-

2/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter). Eksemplet i bemærkningerne er meget fint, og det er ønskeligt, at reglerne ændres, så

dette er gældende ret.

Formuleringen af selve ordlyden ser dog stadig kun på det, forpagter har fået tildelt. I for-

hold til det angivne eksempel vil det medføre, at forpagter kun kan overdrage 20 betalings-

rettigheder efter reglen. Det er ikke rimeligt.

Det bør positivt anføres, at maksimum antalsmæssigt er det, der er tildelt ved førstegangs-

tildelingen, tillagt den oprindelige værdi af de rettigheder, man har fået efter forpagterreg-

len. Også her bør den tilbagevirkende kraft sikres.

Vi skal derfor opfordre til, at 4. pkt. formuleres således:

”1. pkt. finder dog kun anvendelse ved overdragelse af betalingsrettigheder, hvis værdi på

tidspunktet for førstegangstildelingen højst svarer til værdien af de betalingsrettigheder,

som forpagteren oprindelig fik tildelt ved førstegangstildelingen, tillagt den oprindelige værdi

af de rettigheder, videreforpagter har fået efter forpagterreglen.”

Eller at der indsættes et nyt 5. pkt., hvori det angives, at ved videreforpagtning tillægges

den oprindelige værdi af de rettigheder, videreforpagter har fået efter forpagterreglen.

Vi skal opfordre til, at dialogen fortsættes, så alle ender afdækkes.

I de specielle bemærkninger til § 13, stk. 10, og i de specielle bemærkninger til § 10 nr. 4,

om virkningstidspunktet og ændringen skal henvisningerne være afsnit 3.7.1 og ikke 3.8.1.

Mælkekvoter (§ 8)

Det er hensigtsmæssigt og ønskeligt, at der kommer en lovgivningsmæssig tilretning af

bestemmelserne.

Når man vælger at indsætte et nyt nr. 7, så skal man også ændre stk. 5, nr. 5, således at

der tages højde for bortfaldet i delsalgssituationen.

Der mangler en tilføjelse af ” og 7” i EBL § 5, stk. 5, nr. 5.

Beskatningstidspunkter KGL

Generelt bør det præciseres, at omkostninger også medregnes år 1 ved lagerprincippet.

Personer

Opdelingen

Valget af lagerprincippet på obligationer optaget til handel på et reguleret marked skal efter

forslaget ikke omfatte valutakursændringerne på disse obligationer. Lagerprincip for valuta-

kursændringer på disse obligationer vil forudsætte, at alle valutakursændringer på fordrin-

ger og gæld skal medtages. Dvs. at man vælger lager efter både nr. 1 og 2 som angivet i

de specielle bemærkninger.

3/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan diskuteres, om dette er hensigtsmæssigt.

Hvis formålet om at anvende de regnskabsmæssige tal skal tilgodeses, uden at det medfø-

rer væsentlige uhensigtsmæssige konsekvenser i øvrigt, bør det overvejes, om ikke valget

af lagerprincippet for obligationer optaget til handel (nr. 1) skal inkludere også valutakurs-

ændringer for disse. Uden at man dermed bliver tvunget ind i lagerprincippet på f.eks. al

gæld og øvrige fordringer. Det skal her haves i betragtning, at der er forskel på den margi-

nale skatteprocent ved positiv og negativ kapitalindkomst, hvilket kan have stor betydning

ved et lagerprincip. I så fald bør der tages højde for, hvad valg af lagerprincippet efter nr. 2

indebærer, hvis der ikke vælges lager efter nr. 1. Her bør også valutakursændringer på

optagne obligationer være omfattet.

Tidligere regler

Bemærkningerne og bestemmelserne ses ikke at tage højde for, at personer og dødsboer,

der efter de indtil 2009 gældende regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 2, havde valgt at

anvende lagerprincippet på ikke-børsnoterede fordringer og gæld i fremmed valuta, kan

have fortsat med dette. Selvom de efter vores henvendelse dengang fik lejlighed til at væl-

ge om til realisationsprincippet for disse fordringer/gæld.

Der bør tages højde herfor.

Overgangsbestemmelserne og virkningstidspunktet

Virkningstidspunktet i § 13, stk. 4, er ikke optimalt. § 13, stk. 5, er meget uhensigtsmæssig,

da der så er endnu en dato, personer mv. skal være opmærksom på. Der skal opfordres til,

at der anvendes et årsskifte.

Overgangsbestemmelserne medfører, at der kan være tilfælde, hvor man som skatteyder

skal anvende tre forskellige principper for opgørelse, afhængigt af, om det er før/efter hen-

holdsvis 1/1 2010 og 1/3 2015. Det er uhensigtsmæssigt. Der bør på linje med ændringerne

ved forårspakken i 2009 skabes mulighed for, at man i det hele kan overgå til et samlet

princip for de kategorier, der er omfattet af mulighederne for at vælge lager.

Selskaber

Bestemmelser og bemærkninger tager heller ikke her højde for, at der kan være selskaber,

der for visse dele af fordringer/gæld er omfattet af reglerne, som var gældende før 2010.

Fokus i bemærkningernes afsnit 3.4.2.2 er ensidigt. Forskellige principper kan vel også føre

til fremrykning af skatter?

I forslaget til KGL § 25, stk. 4, 2. pkt. nævnes, at valget træffes ”samlet

for fordringer omfat-

tet af § 4, fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag…, øvrige fordringer, gæld

optaget til …….” (Vore udeladelser).

Det må anbefales, at man opstiller disse grupper i en punktopstilling, da den sammen-

skrevne formulering er meget vanskellig at tilgå. Som det gøres i bemærkningerne. Derud-

4/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over bemærkes, at der i formuleringen er en særskilt gruppe kaldet ”øvrige fordringer” som

ikke nævnes i bemærkningernes opstilling. Der ses ikke at være overensstemmelse.

Som ved personer er virkningstidspunkter og overgangsbestemmelser ikke hensigtsmæs-

sige.

Der bør herved laves bedre virkningstidspunkter, ligesom der som ved personer bør skabes

mulighed for, at selskaber kan overgå til et samlet princip for de kategorier, der er omfattet

af mulighederne for at vælge lagerprincippet.

Grundlæggende gør de nye regler det endnu mere komplekst at opgøre korrekte gevinster

og tab.

Exitbeskatning

De foreslåede regler er meget komplekse og vanskellige at tilgå for skatteyderne.

De indeholder dertil væsentlige administrative og regnskabsmæssige udfordringer, medfø-

rer renter og en kort afdragsperiode, hvor der ikke tages højde for, at aktiverne rent faktisk

kan være i behold. Samlet - og for så vidt angår flere dele af reglerne isoleret set – kommer

de til at forhindre den fri bevægelighed indenfor EU. Reelt er der næppe mange, der vil

kunne opnå en fordel ved henstand, der ikke ødelægges helt af omkostninger til at afklare

reglerne og opgøre evt. afdragsforpligtelser udover 1/7. Og det vil være enormt vanskeligt

for SKAT at ligne.

Dispensation

Det er meget hensigtsmæssigt, at der generelt gives adgang til, at der kan ses bort fra frist-

overskridelser. Ellers vil konsekvenserne være ret voldsomme og ikke proportionale i for-

hold til forseelsen. Det princip kan med fordel udbredes til andre områder.

Forslaget til § 73, stk. 7

I forslaget til § 73 C, stk. 7, henvises ved til overførselsåret henholdsvis dødsåret. Der ta-

ges ikke højde for de almindelige minimumsafdrag samt afdrag som følge af indtægter.

Fristen er jo også i disse tilfælde den 1/9 i året efter.

Dertil kommer, at beskrivelsen er fejlagtig i forhold til forskudte indkomstår. Formuleringen

bør være følgende:

”eller ved forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret, der følger efter det kalen-

derår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.”

Ellers er der for disse personer en frist, der kan ligge tidligere end afslutningen af deres

forskudte indkomstår.

5/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksempel

Forskudt indkomstår 1/10 2014 til 30/9 2015. Dette forskudte indkomstår træder i stedet for

indkomståret 2015. Som forslaget er formuleret, er fristen 1/9 2015. Den skal være 1/9

2016 som for de skatteydere, der har kalenderårsregnskab.

Disse to ovennævnte problemer indeholdes også i forslaget til stk. 8, og forslaget til VSL §

18, stk. 5 og 6.

I øvrigt mangler indtægterne/overskud i tabel 5 i eksemplet i de specielle bemærkninger til

§ 73 C, og der kunne ønskes en bedre beskrivelse af den anvendte skatteprocent.

Forslaget til § 73 C, stk. 2, mv.

Det forekommer at være i strid med almindelige retsgrundsætninger, at det ikke beskrives

klart i lovteksten, hvordan ”indtægt” skal opgøres.

I praksis er det endvidere meget vanskelligt at opgøre, hvilke indtægter, der kunne forven-

tes opnået af aktiverne, der (nu) er i udlandet. Sådanne indtægter vil indgå i et samlet hele i

virksomheden i udlandet og være fuldstændige afhængig af de øvrige aktiver i denne virk-

somhed, og den indsats, der udøves i denne virksomhed. Hvis det f.eks. drejer sig om

overførsel af en entreprenørmaskine (driftsmiddel) er det ikke til at se, hvad netop denne

maskine genererer af indkomst. Indtægten afhænger bl.a. af, hvilken entreprenørvirksom-

hed den bruges i, og kan reelt ikke opgøres. Denne del af forslaget forekommer ikke at

have hold i virkeligheden. Det må derfor kraftigt frarådes, at afdragsordningen gennemføres

som beskrevet i udkastet. Det vil gøre den regnskabsmæssigt og praktisk umulig. I øvrigt er

det en besynderlig konstruktion, idet Danmark normalt ikke har ret til at beskatte løbende

indkomster i udlandet. Her fører løbende indkomster så til en betalingsforpligtelse i form af

afdrag.

Både dette isoleret og kravet om, at der skal ske betaling over maksimum syv år, findes

endvidere at være EU-stridigt. Allerede af praktiske årsager bør kravet om afdrag som føl-

gende af løbende indtægter fjernes.

Forslaget til KSL § 10

Den i afsnit 3.1.2.1 første del mv. beskrevne exitbeskatning af fast ejendom i udlandet fin-

des at være i strid med dobbeltbeskatningsaftalerne. For det er ikke fortjeneste ved salg af

en i DK beliggende ejendom. Beskatningen strider således mod de argumenter, der inde-

holdes i bemærkningerne om den eksisterende exitskat på genanbragte ejendomsavancer.

Tilsvarende med andre aktiver, der i forvejen befinder sig i udlandet, og hvor dette land er

tillagt beskatningsretten.

Terminologi

Flere steder anvendes i såvel forslaget til ændringer i loven som bemærkningerne begrebet

”virksomhedsskatteordningen”. Dette begreb anvendes ikke længere i virksomhedsskatte-

loven. (Det blev afskaffet for mange år siden). Ordningen hedder efter virksomhedsskatte-

loven ”virksomhedsordningen”. Den foreslåede VSL § 18 og bemærkningerne bør derfor

tilpasses.

6/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Exitbeskatning, virksomhedsopsparing

Det bør – såfremt exitbeskatningen opretholdes – beskrives nærmere, hvorledes det selv-

stændige regnskab over aktiverne skal laves (s. 66 ø).

Venlig hilsen

Jens Jul Jacobsen

Specialkonsulent, cand.jur.

Økonomi & Virksomhedsledelse, Skat

T +45 8740 5129 (direkte) | E [email protected]

VIDENCENTRET FOR LANDBRUG

7/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Jesper Kiholm Andersen

JP-Jura og Samfundsøkonomi; Susi Hjorth Bærentzen; Margrete Kiil

Høringssvar til udkast til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love.

30. oktober 2014 11:10:40

Til Skatteministeriet

Høringssvar til udkast til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven,

selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love.

SRF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at

vi ikke har bemærkninger til det modtagne lovforslag.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Specialkonsulent

Skatterevisor / Master i skat

SRF Skattefaglig Forening

Formand for SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg

Skattecenter Tønder

Pioner Allé 1

6270 Tønder

Telefon: 72389468

Mail:

[email protected]

Mobiltelefon: 20487375