Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94
Offentligt
1490762_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01440
Den 28. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20. januar stillet følgende spørgsmål nr. 40
til L 94, forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et
Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede
arealer og indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven m.v.), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 40 (L. 94)
Vil det styrke fremdriften i udmøntningen af det grønne danmarkskort, at det
fremhæves som en national interesse i planloven, f.eks. på linje med detailhandel?
Svar
Jeg forventer, at forslaget om kommunal planlægning for Grønt Danmarkskort
baseret på den eksisterende planlægning for natur og suppleret med en statslig
indsigelsesmulighed vil sikre fremdriften i udpegningen af Grønt Danmarkskort.
En anden placering i planloven vurderes ikke at styrke lovforslaget yderligere
Jeg forventer, at den kommende Oversigt over statslige interesser i
kommuneplanlægningen vil blive offentliggjort i starten af 2015. Heri vil bl.a.
indgå de statslige interesser for Grønt Danmarkskort, og Naturstyrelsen kan
således gøre indsigelse, hvis kommunerne ikke har planlagt for et Grønt
Danmarkskort.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk