Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94
Offentligt
1490712_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01440
Den 28. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20. januar stillet følgende spørgsmål nr. 23
til L 94, forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et
Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede
arealer og indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven m.v.), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 23 (L. 94)
Lov om planlægning (§ 11a) siger, at kommuneplanen skal fastlægge
retningslinjer for en række elementer herunder blandt andet: 12) beliggenheden af
skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, 13)
lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes
som vådområder, 14) varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder
beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af
økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske
forbindelser.
Kan ministeren bekræfte, at de eksisterende og potentielle naturområder, der skal
udpeges efter L94 nye § 11a, nr. 13, ikke adskiller sig fra de områder, der er
nævnt i den nuværende lovs § 11a, nr. 12 – 14?
Kan ministeren bekræfte, at det ikke med L 94 er hensigten at indføre en ny
retningslinje vedrørende, Grønt Danmarkskort, at der skal udpeges flere ha med
eksisterende og potentiel natur end det allerede er tilfældet efter de eksisterende
regler i planloven?
Kan ministeren bekræfte, at der med L 94 vil være fuldkommen overlap mellem de
eksisterende punkter 12, 13 og 14 og det nye punkt 13, og at eneste forskel vil
være, at kommunerne fremover vil skulle sikre, at der er sammenhæng på tværs
af kommunegrænserne?
Svar
Grønt Danmarkskort skal udgøre den strategiske ramme for
kommunalbestyrelsernes varetagelse af de samlede naturinteresser, som
kommunalbestyrelserne fortsat vil skulle fastsætte retningslinjer for under det
enkelte planemne i kommuneplankataloget.
Det nye med Grønt Danmarkskort er således, at den eksisterende planlægning
sættes ind i en strategisk ramme. Samtidig får kommunerne et bedre fagligt
grundlag for deres planlægning. De får en ny kortsamling – Digitale Naturkort –
og nationale kriterier, som kommunerne skal anvende i opgaven med at lokalisere
og udpege relevante områder og samtidig sikre, at der er sammenhæng i
udpegningerne på tværs af kommunegrænser.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med lovforslaget gives således rammer og redskaber for kommunernes
planlægning for Grønt Danmarkskort. Vurderingen af hvilke områder, der konkret
skal udpeges, er imidlertid overladt til kommunerne.
Udpegningen af Grønt Danmarkskort vil skulle samtænkes med udpegningen af
områder omfattet af eksisterende planemner om natur. Det gælder særligt § 11 a,
nr. 13, om varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. Men også øvrige
relevante emner i kommuneplankataloget vil kunne understøtte udpegning af
Grønt Danmarkskort. Det kan således bekræftes, at det er forventningen, at de
områder, som udpeges som fx skovrejsningsområder, lavbundsarealer og områder
med særlige naturbeskyttelsesinteresser efter de eksisterende planemner i
planlovens § 11, nr. 12, 13 og 14 også vil indgå helt eller delvist i kommunernes
udpegning af Grønt Danmarkskort.
Da det er den enkelte kommunalbestyrelse, som skal foretage den konkrete
udpegning, kan det ikke afvises, at de nationale kriterier og Digitale Naturkort vil
føre til udpegning af nye eller andre arealer end i kommunernes nuværende
udpegninger. Det er dog forventningen, at der vil være et stort overlap med de
eksisterende udpegninger af natur.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2