Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94
Offentligt
1488762_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01440
Den 23. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 13. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
1 til L 94, forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et
Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede
arealer og indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven m.v.), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 (L 94)
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. januar 2015 fra Hans Otto
Sørensen, Skærbæk, jf. L 94 - bilag 4.
Svar
Jeg vil gerne på ny understrege, at forbuddet mod gødskning og sprøjtning på § 3-
beskyttede arealer er en del af opfølgningen på Natur- og
Landbrugskommissionens anbefalinger, hvor regeringen allerede har leveret bedre
betingelser for landbrugserhvervet med forskellige vækstinitiativer. Det er vigtigt
for regeringen, at vi sikrer bæredygtighed for både natur og erhverv.
Forslaget indebærer på denne baggrund visse konsekvenser for erhvervet.
Jeg har forelagt spørgsmålet og eksemplerne for Naturstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Af de bedrifter, der berøres af det foreslåede forbud mod gødskning og sprøjtning
på § 3-arealer, vil ca. 81 pct. af dem blive berørt på mindre end 5 ha. Driftstabet på
disse bedrifter vil i udgangspunktet være på op til 7.500 kr. om året, hvilket svarer
til 625 kr. om måneden. I alt vil ca. 94 pct. blive berørt på mindre end 10 ha. Et
mindre antal bedrifter berøres på mere end 10 ha. Der henvises i denne
forbindelse til bilag til besvarelsen af alm. del spørgsmål nr. 93, hvor der redegøres
for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Den foreslåede ikrafttræden af forbuddet pr. 1. september 2017 giver de berørte
landmænd tre dyrkningssæsoner til at foretage de ændringer, som måtte være
nødvendige for at tilpasse bedriften til de nye regler.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis det i et tilfælde konkret vurderes at være tale om ekspropriation, vil der blive
meddelt dispensation, eller der vil blive foretaget ekspropriation, så den
pågældende får erstatning.
Det foreslåede forbud mod gødskning og sprøjtning vil kun gælde på arealer, der er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Forbuddet er ikke til hinder for, at drift
med gødskning og sprøjtning fortsættes på arealer og delarealer, der ikke er
omfattet af § 3. § 3-beskyttelsen er endvidere ikke til hinder for adgang til ikke-
beskyttede arealer, herunder med maskiner, der anvendes til gødskning og
sprøjtning af disse.
Der er derfor efter Naturstyrelsens vurdering ikke noget i lovforslaget, der
forpligter de i henvendelsen omtalte lodsejere til at ophøre med at gødske og
sprøjte i det omfang, det er anført i henvendelsen
Endvidere vil der i almindelighed være forskel på driften på § 3-beskyttede arealer
og andre landbrugsarealer, da intensiv landbrugsdrift ikke er forenelig med § 3-
beskyttelsen. Naturstyrelsen vurderer derfor, at det i de fleste tilfælde vil være
muligt på samme måde som i dag, hvor lodsejer også skal tage særlige hensyn til
den beskyttede natur at tilpasse driften på de dele af arealerne, der er omfattet af §
3.
Naturstyrelsen har set på, om de begrænsninger i driften, som anføres i
henvendelsen til Miljøudvalget, kan udgøre ekspropriation. Naturstyrelsen finder,
at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at foretage en sådan vurdering.
En ekspropriationsvurdering er en konkret vurdering, hvori der indgår en række
faktorer, herunder det konkrete driftstab og bedriftens samlede økonomi. En
anden faktor, der vil blive lagt vægt på, er f.eks. hvor mange ha af bedriftens
landbrugsjord, der bliver omfattet af det foreslåede forbud.
Ud fra det oplyste i de tre eksempler er det ikke muligt at vurdere, hvor store
arealer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og dermed af det foreslåede
forbud. Naturstyrelsen kan derfor heller ikke umiddelbart vurdere, om der er tale
om sager, hvor det kan forventes, at der vil blive meddelt dispensation eller
foretaget ekspropriation. Ud fra de foreliggende oplysninger kan det efter
Naturstyrelsens vurdering endvidere give anledning til tvivl, om alle arealer er
omfattet af § 3-beskyttelsen. Det fremgår således af det ene eksempel i
henvendelsen, at der er arealer som omlægges hvert 5. år. Engarealer må efter
naturbeskyttelseslovens § 3 ikke omlægges hyppigere end hvert 7-10 år. Såfremt
der ved eng-beskyttelsens ikrafttræden i 1992 var tale om omlægning hyppigere
end hvert 7-10 år, er disse arealer ikke blevet medtaget i den vejledende § 3-
registrering af enge. Enhver form for intensivering af driften efter eng-
beskyttelsens ikrafttræden i 1992, f.eks. øget dræningsaktivitet, intensiveret brug
af gødning og pesticider eller omlægning hyppigere end hvert 7-10 år, kræver
dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.”
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2