PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94 Bilag 14
Offentligt

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00743

Den 17. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 21. november 2014 stillet følgende

spørgsmål nr. 93 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 93 (alm. del)

Ministeren bedes oversende de notater m.v., som ministeren bebudede ved

besvarelsen af MIU alm. del – samrådsspm. D den 13. november 2014, herunder

bl.a.

• (1) et notat, der belyser de økonomiske forhold i naturplan Danmark og herunder

de forudsætninger, der er lagt til grund for beregningerne,

• (2) en oversigt med forklaring på anvendte ord og begreber,

• (3) oplyse om de økonomiske tab, som landmændene vil lide som følge af

Naturplan Danmark, både i form af driftstab og i form af jordværditab, og

herunder oplyse om forudsætningerne for beregningerne,

• (4) et notat, der beskriver de samlede økonomiske konsekvenser af de forskellige

initiativer, der er taget, og som berører ”bundlinjen” for landbruget,

• (5) oplyse om de økonomiske konsekvenser for Naturstyrelsens egne arealer

som følge af Naturplan Danmark, eksempelvis ved bortforpagtning af arealer, som

bliver mindre værd pga. restriktioner,

• (6) redegøre for status for biodiversiteten i Danmark,

• (7) redegøre for konsekvenserne for biodiversiteten på arealer, hvor der sprøjtes,

i forhold til arealer, hvor der ikke sprøjtes, og herunder uddybe udtalelsen

om en forskel på 44 pct.,

• (8) oplyse, hvor mange landmænd forbuddet mod at gødske og sprøjte § 3-

arealer konkret kommer til at berøre, og om der i den forbindelse taget hensyn

til harmonikravet, og

• (9) redegøre for, hvor mange hektar skovareal der skal henligge uberørt for at

opnå den samme biodiversitet, som ministeren mener, man opnår ved forbuddet

mod gødskning og sprøjtning på § 3-arealerne (i).

Svar

Jeg vedlægger følgende notater, til besvarelse af udvalgets spørgsmål:



Bilag 1 Notat om økonomiske forhold i Naturplan Danmark til besvarelse

af spørgsmålets punkt 1, 3, 4 og 8.



Bilag 2 Oversigt over anvendte ord og begreber til besvarelse af punkt 2.



Bilag 3 Notat om de økonomiske konsekvenser for Naturstyrelsens arealer

til besvarelse af punkt 5.



Bilag 4 Notat om konsekvenser for biodiversiteten for arealer, hvor der

sprøjtes i forhold til arealer, hvor der ikke sprøjtes til besvarelse af punkt

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



7. Jeg vedlægger til bilag 4, DCEs ”Vurdering af omfang og konsekvenser

af sprøjtning og gødskning af § 3-beskyttede naturarealer.”

Bilag 5 Notat om biodiversitetseffekt for besvarelse af punkt 9.

Med hensyn til redegørelse for status for biodiversiteten i Danmark til besvarelse

af punkt 6, tillader jeg mig at henvise til 5. landerapport fra marts 2014, der giver

et samlet overblik over biodiversitetens tilstand. Opgørelsen viser, at mange af

vores naturområder og arter er under pres, det gælder eksempelvis vores enge,

heder og overdrev, sommerfuglearter og flere andre, men der er også tegn på, at

det går fremad. For eksempel er den tidligere tilbagegang hos en del af vores

rovfuglearter nu ved at være standset, ligesom naturen i mange vandløb har fået

det bedre. Yderligere oplysninger kan findes i rapporten, jf. følgende link:

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/8399384/31marts2014_landerapport.pdf

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93

Offentligt

NOTAT

Bilag 1 til besvarelse af MIU alm. del 93.

Det åbne land

J.nr. NST-4101-00743

Ref. Thell/jhu

Den 4. december 2014

Notat om de økonomiske forhold i Naturplan Danmark

De overordnede økonomiske forhold i Naturplan Danmark

Med Naturplan Danmark har regeringen afsat 195 mio. kr. til konkrete initiativer i

årene 2016-2018. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2015 blev

regeringen, SF og Enhedslisten enige om at afsætte yderligere 51 mio. kr. i

perioden 2015-2018 til en styrket og fremrykket Naturplan Danmark indsats.

Parterne blev endvidere enige om at afsætte yderligere 55,5 mio. kr. i perioden

2015-2018 til øget statslig skovrejsning og til etablering af en artsportal. Oversigt

over afsatte midler fremgår af tabel 1.

Tabel 1

FL15 midler afsat til Naturplan Danmark / Naturinitiativer

Mio. kr. (2015-2018)

Indeholdt i Naturplan DK

Naturplan DK – styrkelse

(ÆFL15)

Naturplan DK i alt

Skovrejsning

Artsportal*

I alt

18,5

10,0

1,5

30,0

2015

2016

65,0

12,5

77,5

16,0

1,5

95,0

2017

65,0

10,0

75,0

9,5

1,5

86,0

2018

65,0

10,0

75,0

14,0

1,5

90,5

*Udgifterne til udvikling af projektet, tilpasning og integration af software, formidlingskampagner mm. skønnes at

ligge på op til 10 mio. kr. Der forudsættes derfor også ekstern medfinansiering.

Den samlede økonomi for Naturplan Danmark indsatserne vil derudover blandt

andet afhænge af fastlæggelse af indhold og rammer i Landdistriktsprogrammet

2016-2020 og mulighederne for at søge supplerende tilskud i andre af EU’s fonde,

herunder EU-LIFE.

I regeringens forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om

naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et

Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede

arealer og indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af

naturbeskyttelsesloven m.v.) fremgår det, at der vil være et tab for erhvervet

knyttet til forslaget om gødskning og sprøjtning på § 3-arealer jf. lovforslagets

bemærkning om de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Af lovforslaget fremgår

endvidere, at lovforslagets bestemmelser, som pålægger kommunalbestyrelserne

at planlægge for og herunder udpege områder, som skal indgå i Grønt

Danmarkskort ikke vurderes at ville medføre væsentlige økonomiske og

administrative byrder for ejere af arealerne, samt at lovforslaget ikke har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet for så vidt angår

indførelse af et vejledende bødeniveau.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af forbuddet mod sprøjtning og

gødskning på § 3-arealer redegøres der for i det nedenstående.

Beregning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod

at gøde og sprøjte § 3-arealer

Antal hektar der berøres af forbuddet

I beregningen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser har Naturstyrelsen

vurderet, hvor mange hektar § 3-natur, der skal regnes et potentielt

erhvervsøkonomisk tab for.

Estimatet på ca. 35.000 ha (fordelt på ca. 10.000 bedrifter), som fremgik af

lovforslaget, da det var i høring, er baseret på de data, som på daværende

tidspunkt var tilgængelige. Ultimo november 2014 forelå der imidlertid

opdaterede data for de vejledende registrerede § 3-områder på baggrund af

Naturstyrelsens § 3-registreringsprojekt, hvor der er foretaget en landsdækkende

gennemgang og registrering af de § 3-beskyttede naturtyper. Naturstyrelsen har

derfor opdateret beregningen.

Analyserne af hvor stort et areal, der berøres af forbuddet mod at gøde og sprøjte

på § 3-arealer er foretaget på bagrund af NaturErhvervstyrelsens (markkort-) data

fra 2013, som indeholder oplysninger om, hvilken afgrødetype der er anmeldt for

de enkelte arealer ifm. ansøgning om landbrugsstøtte. Til hver afgrødetype knytter

der sig en kvælstofnorm. Da der ikke findes landsdækkende data for tildelingen af

gødning på mark-niveau, er kvælstofnormen lagt til grund for, at arealet tildeles

gødning, og at et forbud mod gødskning dermed vil kunne have en

erhvervsøkonomisk konsekvens. Markkort-datasættet er derefter blevet

sammenkørt med data fra ultimo november 2014 over de vejledende registrerede §

3-beskyttede arealer (opdaterede data fra § 3-registreringsprojektet).

Det er lagt til grund for analysen, at der i forvejen gælder et forbud mod at gøde

naturtyperne hede og mose (jf. bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven) og i

praksis også overdrev

, hvorfor disse naturtyper er udeladt af beregningen af de

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes er randzonearealer (data fra ultimo

2014, dvs. efter halveringen af randzonearealet) ikke regnet med, da der også her

gælder et forbud mod at gøde. Økologiske arealer anvendt til afgræsning er også

udeladt, da disse arealer i lovforslaget foreslås undtaget fra gødskningsforbuddet.

Endelig er visse afgrødetyper udeladt af analyserne, da disse ikke er forenelige

med, at der skulle være beskyttet § 3-natur (fx vårbyg og vinterhvede) samt arealer

omfattet af Tøndermarskloven, som jf. lovforslaget er undtaget fra forbuddet.

Med udgangspunkt i disse præmisser har Naturstyrelsen estimeret, at forbuddet

mod at gøde og sprøjte § 3-arealer vil berøre ca. 36.400 ha enge og strandenge

fordelt på ca. 10.500 bedrifter.

Ved ansøgning om landbrugsstøtte, skal ansøgeren anmelde, hvilke marker der søges om støtte til.

Det sker ved digitalt at indlæse/indtegne de relevante marker.

Selve eksistensen af denne naturtype er som udgangspunkt ensbetydende med, at der ikke hidtil har

været gødsket, og derved er der heller ikke en hidtidig lovlig drift at fortsætte på arealet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Driftstab

I et notat til Miljøministeriet fra august 2013 redegør Institut for Fødevarer- og

Ressourceøkonomi (IFRO) for de økonomiske konsekvenser for

landbrugserhvervet af et forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-arealer. I

notatet konkluderer IFRO, at indkomsttabet fra de berørte arealer primært er

knyttet til den manglende mulighed for at gøde arealerne. Konsekvensen af

forbuddet mod at sprøjte vurderer IFRO som værende af begrænset betydning ifm.

driftstabet.

IFRO når i deres notat frem til, at der på arealer, hvor der tilføres 130 kg N/ha, vil

være et driftstab på i gennemsnit 1.000 kr./ha. Tildelingen af gødning baserer

IFRO på DCEs baggrundsnotat til Natur- og Landbrugskommissionen fra

december 2012, hvor DCE, på baggrund af empiriske, og ikke landsdækkende data,

vurderer, at § 3-arealer der gødskes i gennemsnit tildeles 13o kg N/ha.

Med et driftstab på 1.000 kr./ha for ca. 36.400 ha kan det samlede driftstab

opgøres til 36,4 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser ift. harmoniareal

Et harmoniareal er et areal, som kan anvendes til at udbringe husdyrgødning.

Afgrøden på arealet skal have en kvælstofnorm for at kunne regnes som et

harmoniareal. For bedrifter med erhvervsmæssigt dyrehold er der krav til

bedriftens harmoniareal, herunder hvor stort et udbringningsareal, der

kræves. For de § 3-beskyttede enge og strandenge kan der kun medregnes arealer

som harmoniareal, hvor der har været en hidtidig lovlig drift med gødskning. Ved

et forbud mod gødskning kan de arealer der omfattes ikke længere medregnes som

harmoniareal, og der skal derfor findes nye harmoniarealer. I praksis vil det oftest

ske ved, at lodsejeren indgår en ny forpagtningsaftale om arealer, der kan indgå i

landbrugsbedriftens harmoniareal.

I IFROs beregnede driftstab (jf. ovenfor) indgår ikke tab af harmoniareal. IFRO

vurderer, at der på naturarealer (som fx § 3-arealer) ikke kan tales om fuld

udnyttelse af muligheden for at anvende arealet som harmoniareal. IFROs

vurdering er derfor, at denne værdi for naturarealer udgør op til ca. 500 kr. pr. ha

(480 kr./ha).

Med henblik på at estimere mere præcist for hvor stor en andel af de berørte

arealer, hvor der som udgangspunkt bør regnes med omkostninger som følge af

tab af harmoniareal, har Naturstyrelsen sammenkørt data for husdyrtæthed med

datasættet for de berørte § 3-arealer. I analysen blev der, efter konsultation af

IFRO, lagt til grund, at der kun i områder med en husdyrtæthed over 1 DE/ha

regnes en ekstra 0mkostning med som følge af tab af harmoniareal. Resultatet af

analysen viste, at der for 40 % af de ca. 36.400 ha var en dyretæthed, der gav

anledning til at medregne tab af harmoniareal. Naturstyrelsen har her anvendt

maksimalværdien på 480 kr./ha. Beregnet for 40 % af de ca. 36.400 ha kan der

estimeres en ekstraomkostning ved tab af harmoniareal på op til 7 mio. kr.

Tab af økologisk arealtilskud

I beregningen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser er også medregnet et tab

for de bedrifter, som modtager tilskud til økologisk jordbrugsproduktion på § 3-

arealer, der bliver omfattet af forbuddet mod gødskning. Disse bedrifter vil, efter

ikrafttrædelsen af et forbud den 1. september 2017, jf. lovforslaget, ikke længere

kunne modtage dette tilskud som følge af EU's landbrugsstøtte-regler. Dette tab

udgør ifølge Fødevareministeriet 3,7 mio. kr./år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser

Samlet giver det erhvervsøkonomiske konsekvenser, som følge af driftstab, tab af

harmoniareal og mistet økologi-tilskud, på 47,1 mio. kr. om året.

Beregning af jordværditab og konsekvenser ift. kreditværdighed

Ifølge Naturstyrelsen har ca. 81 % af de bedrifter, der berøres af forbuddet, mindre

end 5 ha, som vil blive berørt (pct. ændret fra tidligere ca. 85 % til ca. 81 % som

følge af, at beregningen af antal hektar, som berøres af forbuddet, er blevet

opdateret jf. s. 2 i dette notat). Tabet for disse bedrifter vil, med udgangspunkt i

det gennemsnitlige driftstab på 1.000 kr./ha samt tab af harmoniareal på op til ca.

500 kr./ha, være på op til 7.500 kr. årligt (1.000 kr./ha + 500 kr./ha x 5 ha)

svarende til 625 kr. om måneden (ved udnyttelse af harmoniareal på alle 5 ha). For

langt størstedelen af disse bedrifter udgør det berørte areal under en 1/10 af

bedriftens samlede landbrugsareal.

Ud fra gængse regnemetoder vil et tab af indtjeningsmuligheder på op til 7.500 kr.

årligt reducere jordværdien og dermed lånemulighederne med ca. 190.000

(187.500) kr. Med andre ord vil indskrænkningen af lånemulighederne for ca. 81 %

af de berørte landmænd være under 200.000 kr.

En mindre andel af de berørte bedrifter rammes potentielt hårdere. Antallet af

bedrifter med et stort antal hektar som berøres, og hvor faldet i jordværdi som

følge af driftstabet vil kunne have konsekvenser for bedriftens kreditværdighed, er

dog få. F.eks. udgør antallet af bedrifter, der berøres på mere end 20 ha ifølge

Naturstyrelsen mindre end 1,5 % af det samlede antal berørte bedrifter. Disse

bedrifter vurderer Miljøministeriet vil kunne opleve et årligt driftstab på 30.000

kr. eller svarende til en indskrænkning af deres jordværdi og kreditmuligheder på

ca. 750.000 kr. eller mere. Hvor hårdt forbuddet vil ramme disse bedrifters

kreditværdighed og lånemuligheder afhænger af de konkrete forhold på den

enkelte bedrift.

Såfremt konsekvenserne af forbuddet får karakter af ekspropriation, vil der være

mulighed for at søge om dispensation fra forbuddet eller at få erstatning.

Beregning af jordværditab

På baggrund af oplysninger fra Naturstyrelsen om berørte hektar og

erhvervsøkonomiske konsekvenser, har Miljøministeriet beregnet det samlede

potentielle jordværditab til at være 1,17 mia. kr. Beregningen bygger på en

tilbagediskontering af de fremtidige årlige driftstab på 1.300 kr./ha (de 47,1 mio.

kr. divideret med de 36.400 ha) samt forventningen om, at ændringen vil berøre et

areal på ca. 36.400 ha (opdateret beregning jf. 2 i dette notat). I Miljøministeriets

beregning er anvendt en kalkulationsrente på 4 %. IFRO har efterfølgende

bekræftet, at dette i deres øjne er en korrekt måde at beregne jordværditabet på. I

forlængelse heraf har IFRO anført, at § 3-beskyttet natur udgør ca. 1 % af

landbrugsarealet, og at den samlede reduktion i landbrugets kapitalværdi udgør

omkring 0,33 %. Dette vurderer IFRO er et begrænset tab, selvom det for nogle

bedrifter kan have en større betydning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93

Offentligt

NOTAT

Bilag 2 til besvarelse af MIU alm. del 93.

Biodiversitet og arter

J.nr. NST-4101-00743

Ref. jje

Den 2. december 2014

Oversigt med forklaringer på en række ord og begreber anvendt i

Naturplan Danmark (NPDK)

I det følgende er der udvalgt en række centrale begreber, som er relevante i forhold

til Naturplan Danmark. Listen er ikke udtømmende for de begreber, der anvendes

i Naturplan Danmark.

1. Biodiversitet

Biodiversitet defineres i FNs konvention om biologisk mangfoldighed af 5. juni

1992 som variationen og mangfoldigheden af naturtyper og levesteder, variationen

og mangfoldigheden af arter og den genetiske variation og mangfoldighed inden

for hver art. Beskyttelse af et lands eller områdes biodiversitet bør således

inddrage alle tre niveauer af biodiversitet for at være fyldestgørende og omfatte

både de mere udbredte og de mere sjældne naturtyper og arter.

Naturplan Danmark er Danmarks nationale strategi for biodiversitet, som

Danmark er forpligtet til at udarbejde i henhold til Biodiversitetskonventionen.

2. Internationale forpligtelser

Når der tales om internationale forpligtelser i naturmæssig sammenhæng, er det

primært de juridiske forpligtelser, som Danmark har i forhold til EUs vand- og

naturdirektiver: Vandrammedirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitat-

direktivet. De to sidstnævnte kaldes samlet også Natura 2000-direktiverne eller

blot naturdirektiverne. Endvidere har Danmark ratificeret en række konventioner

på naturområdet fx Konventionen om biologisk mangfoldighed, Bonn-

konventionen om migrerende arter, Ramsar-konventionen om vådområder som

levesteder for fugle m. fl., som også medfører en række forpligtelser for Danmark.

3. Beskyttede naturarealer

Danmark har flere typer af beskyttede naturarealer, som ofte men ikke altid er

arealmæssigt sammenfaldende. I al væsentlighed er der tale om § 3-natur, Natura

2000-natur og fredet natur.

§ 3 beskyttet natur: Med naturbeskyttelsesloven følger af § 3 en beskyttelse af en

række veldefinerede naturtyper såsom eng, strandeng, hede, mose og overdrev

samt vandløb og søer over en vis størrelse. Beskyttelsen gælder fra det øjeblik et

område opfylder de biologiske kriterier og størrelseskrav som bestemt i

naturbeskyttelsesloven (kriterier om arealstørrelse, plantevækst, jordbund og

ekstensiv drift).

Arealer kan derfor over tid vokse ind og ud af beskyttelsen. De beskyttede

naturtyper er vejledende registrerede i Danmarks Arealinformation (i Danmarks

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøportal) og er her via internettet tilgængelige for både myndigheder, lodsejere

og den øvrige offentlighed. At de er vejledende registrerede betyder, at det er

områdets areal samt naturtilstand, som alene definerer om det er beskyttet eller ej.

Jf. bl.a. Naturstyrelsens opdatering af den vejledende § 3-registering er ca. 10 % af

Danmarks arealer omfattet af § 3-beskyttelsen. § 3-områderne er nogle af de

vigtigste levesteder for en række vilde plante- og dyrearter. Der er et meget stort

sammenfald mellem § 3-områder og Natura 2000-områder (ca. 40 % af § 3-

områderne ligger inden for Natura 2000).

Natura 2000 natur: Natura 2000 områderne er udpeget for, at løfte Danmarks

forpligtelser efter fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet. Natura 2000-områderne

omfatter ca. 360.000 hektar. Som led i Natura-2000-indsatsen har Danmark

udpeget 252 Natura 2000-områder, der tilsammen udgør godt 8 % af landarealet

– nogenlunde svarende til arealet af Fyn - og ca. 18 % af havarealet. Natura 2000

er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal

bevare og beskytte natur-typer og vilde plante- og dyrearter, herunder fugle, som

er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Fredet natur: Fredning af et stykke natur er en effektiv måde at beskytte dyr,

planter og landskab på. Ved en fredning lægges der specifikke begrænsninger på

de fredede arealer og der udbetales de involverede lodsejere erstatning for de

begrænsninger, fredningen pålægger. Fredninger gennemføres for at varetage et

eller flere af de formål, som naturbeskyttelsesloven indeholder. Det vil blandt

andet sige beskyttelse af landskab eller dyr og planter og deres levesteder, ligesom

en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af

naturen. Endvidere kan fredninger regulere befolkningens adgang til at færdes i

naturen.

Siden naturfredningsloven trådte i kraft i 1917, har fredninger været et centralt

værktøj i naturbeskyttelsen. Loven er det ældste og mest vidtgående instrument til

beskyttelse af flora og fauna samt deres levesteder. I dag er ca. 5 % af Danmarks

areal fredet. I Danmark fredes godt 2.000 hektar om året.

Fredninger sker på arealer, der er kendetegnet ved unikke natur-, landskabs- og

kulturværdier. Raabjerg Mile, Dybbøl Banke og Møns Klint er eksempler på

arealer, der allerede er fredede. En stor del af de fredede naturarealer er også

omfattet af § 3-beskyttelsen eller beliggende i Natura 2000-områder.

4. Lavbundsjorder

Lavbundsjorder er arealer med høj grundvandsstand. Der er i princippet to

hovedtyper af lavbundsjorder: de mineralske og tørvejorderne. Tørvejorderne er

kulstofrige og typisk beliggende i ådale og højmoser, og når de dyrkes medfører det

store udslip af drivhusgasser til atmosfæren og udslip af kvælstof til vandmiljøet.

Når lavbundsjorder skal opdyrkes, er der som hovedregel behov for afvanding af

arealerne. Der sker f.eks. ved etablering af dræn, grøfter, kanaler og pumper.

Omlægning af arealanvendelsen på de kulstofrige lavbundsjorde fra intensiv

landbrugsdrift til natur rummer et stort potentiale for at reducere udslip af

drivhusgasser til atmosfæren og dermed et bidrag til at nedbringe landbrugets

udslip af drivhusgasser.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\B6550CA2-F4A3-48FE-

A0EF-1171CEC7351C\1436948_1_0.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Truede og sjældne arter

Der findes ca. 32.000 plante-, svampe- og dyrearter i Danmark. 8.169 af disse

arter er i perioden 2003-2010 blevet undersøgt for, om de har sunde bestande.

1.526 af de undersøgte arter vurderes i fare for at forsvinde fra den danske natur.

Disse truede arter er opført på den nationale rødliste over akut truede, sårbare og

sjældne arter.

Der findes cirka 32.000 dyre-, plante og svampearter i Danmark. 8.169 af dem er i

perioden 2003-2010 blevet undersøgt for, om de har sunde bestande. 1.526

vurderes i fare for at forsvinde fra den danske natur. Disse arter er derfor opført på

den nationale rødliste over akut truede, sårbare eller sjældne arter.

Blandt de vigtigste årsager til at de 1.526 arter er truede eller sjældne er, at

levestederne forringes af tilgroning, næringsstofbelastning, forstyrrelser,

opsplitning og dræning.

6. Naturpleje

Ved naturpleje af områder som heder, overdrev, moser og enge anvendes

forskellige måder at foretage plejen på. Man taler om to principielt forskellige

typer:



Engangsindgreb - som fx rydning af buske og træer, afbrænding, slåning og

jordbearbejdning



Kontinuerlig pleje - som fx græsning og slæt.

Ved bekæmpelse af invasive arter kan der være behov for begge typer.

Den kontinuerlige naturpleje er typisk ekstensiv landbrugsdrift med græsning eller

slæt:



Græsningen sker især med kvæg, får og heste. Det vil være mest effektivt og

bedst for dyrene at blive bundet ud så tidligt som muligt i græsningssæsonen.

Så har planterne ikke vokset sig store og er derfor nemmere at græsse ned.



Slæt er en billigere plejemetode, hvor planterne skæres eller rives over

maskinelt, og hvor plantematerialet fjernes og der derved fjernes

næringsstoffer fra arealet.

Der er tilskud til både ekstensiv græsning og slæt i det eksisterende

landdistriktsprogram via tilskudsordningen ”pleje af græs- og naturarealer”.

7. Landdistriktsprogrammet

Landdistriktsprogrammet er en del af EUs fælles landbrugspolitik, den såkaldte

søjle II støtte. Programmet rummer en lang række tilskudsordninger, der

medfinansieres af EU, men programmet forudsætter også nationale midler.

Tilskudsordninger med miljø- eller klimaformål medfinansierer EU med 75% af

støtten under programmet.

Landdistriktsprogrammet udgør en betydelig del af finansieringen af indsatsen i

NPDK. Det er således fra landdistriktsprogrammet, der ydes tilskud til fx

etablering af vådområder og privat skov og til udtagning af lavbundsarealer og til

bæredygtig skovdrift. Det er også via landdistriktsprogrammet, at der i Natura

2000-områder ydes tilskud til blandt andet etablering af naturlig vandstand og til

rydning og hegning med henblik på naturpleje samt til naturpleje med græsning

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\B6550CA2-F4A3-48FE-

A0EF-1171CEC7351C\1436948_1_0.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller slæt i primært Natura 2000-områder. Alle ordningerne forudsætter

frivillighed fra lodsejerne.

8. Driftstab

Ved regulering der medfører en indskrænkning af den eksisterende dyrknings-

mulighed på et landbrugsareal vil der være et årligt driftstab. Størrelsen af

driftstabet vil afhænge af den tidligere drift, afkastet og hvilken grad af

indskrænkning reguleringen medfører.

9. Jordværditab

Ved regulering der medfører en indskrænkning af den eksisterende dyrknings-

mulighed på et landbrugsareal, og dermed fører til et driftstab, vil der kunne være

en afledt effekt i form af et fald i jordværdien, så arealet ikke længere vil kunne

oppebære den samme handelsværdi. Jo større driftstabet er, jo større er det

potentielle tab i jordværdi. Langt den væsentligste faktor i forhold til prisen på

landbrugsjord er de muligheder jorden giver for at dyrke afgrøder. Andre faktorer

kan dog også spille ind, herunder bl.a. herlighedsværdien (fx stigning i værdien af

huse ved nærhed af natur) samt værdien af jagtmulighederne.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\B6550CA2-F4A3-48FE-

A0EF-1171CEC7351C\1436948_1_0.DOCX

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93

Offentligt

NOTAT

Bilag 3 til besvarelse af MIU alm. del 93.

Arealdrift, friluftsliv og

partnerskaber

J.nr. NST-4101-00743

Ref. jetra/lehol

Den 27. november 2014

Notat om de økonomiske konsekvenser for Naturstyrelsens egne

arealer som følge af Naturplan Danmark, eksempelvis ved

bortforpagtning af arealer, som bliver mindre værd pga. restriktioner,

Et forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-arealer vil ikke på Naturstyrelsens

arealer betyde ændrede drift og produktionsforhold, idet styrelsens egne, interne

politikker allerede i dag foreskriver, at arealerne ikke gødskes eller sprøjtes.

Et lovbestemt forbud vil, efter ikrafttrædelse i 2017, dog have en begrænset

betydning for muligheden for at søge tilskud på de eng- og strandengsarealer, som

Naturstyrelsen forvalter. Konsekvensen vurderes med den nuværende

økologistøttesats til under 100.000 kr. per år for Naturstyrelsen. Tabet vil enten

være i form af mindre økologistøtte til Naturstyrelsen eller gennem

forpagtningsaftaler, hvor forpagtningsaftalen bliver mindre værd som følge af, at

forpagteren mister sit økologitilskud.

I relation til Naturstyrelsens skove er der i Naturplan Danmark afsat i alt 26 mio.

kr. til at styrke biodiversitetsindsatsen. Indsatsen udover dette beløb vil skulle

afholdes på Naturstyrelsen generelle bevilling. Naturplan Danmarks indsatser i

Naturstyrelsens skove er således dækket af den afsatte finansiering i planen eller

under Naturstyrelsens bevilling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93

Offentligt

NOTAT

Bilag 4 til besvarelse af MIU alm. del 93.

Det åbne land

J.nr. NST-4101-00743

Ref. thell/tns

Den 10. december 2014

Konsekvenserne for biodiversiteten af gødskning og sprøjtning

Gødskning og sprøjtning har en væsentlig negativ indflydelse på vores beskyttede

naturtyper og den tilknyttede biodiversitet. Omfattende brug af pesticider i sig selv

og yderligere sammen med en høj næringsstofpåvirkning betyder et markant fald i

den biologiske mangfoldighed, herunder tab af plante og insektliv.

Århus Universitet ved Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) vurderer i et

baggrundsnotat til Natur- og Landbrugskommissionen fra den 13. december 2012,

at selv lave doser af herbicid (sprøjtemiddel) kan ændre artssammensætning og

reducere biodiversiteten på naturarealer. Når § 3-arealerne behandles med

herbicider, hvilket DCE vurderer, er tilfældet på ca. 6 % af de ferske enge, vil det

have en negativ effekt på vegetationens sammensætning og dermed påvirke

dyrelivet, som for størstedelen er afhængige af plantevæksten.

Behandlingshyppigheden, på de § 3-arealer der sprøjtes, er ifølge DCE lav

sammenlignet med behandlingshyppigheden på det øvrige danske landbrugsareal.

Ud over sprøjtning hænger tab af artsrigdom for græsland (herunder enge) især

sammen med, hvor meget kvælstof arealerne modtager. Det skyldes, at de dyr og

planter som er tilpasset et næringsfattigt miljø, ikke tåler tilførsel af kvælstof, og

derfor ikke kan leve på arealer, der gødes. Tilførsel af gødning har, uanset om det

er kunst- eller husdyrgødning, en negativ effekt på diversiteten af planter og dyr på

arealet. DCEs undersøgelser viser, at de § 3-beskyttede enge, som DCE har

oplysninger om bliver gødet, i gennemsnit tildeles 130 kg N/ha/år. Den faktiske

tildeling af gødning kendes imidlertid ikke for alle § 3-enge. Mens nogle arealer

tildeles 130 kg N/ha/år, er praksis på andre § 3-enge, at gødningen ikke udnyttes

på selve § 3-arealet men omfordeles helt eller delvist på andre arealer.

I DCEs baggrundsnotat til Natur- og Landbrugskommissionen fra den 13.

december 2012 redegør DCE for sammenhængen mellem tab af artsrigdom og

tilført kvælstof. Det gør DCE på baggrund af en rapport

, som er blevet til i et

samarbejde med en lang række europæiske institutioner. I rapporten præsenteres

bl.a. en matematisk model, baseret på en række konkrete studier, for

sammenhængen mellem kvælstoftilførsel ud over tålegrænsen og tab af artsrigdom

(primært planter) for forskellige typer af eng- og græsarealer, hvor der sker en

fraførsel af kvælstof (høslæt eller afgræsning). På baggrund af modellen og en

kvælstoftilførsel på 130 kg N/år (jf. resultaterne fra DCEs egen empiri) kan der

ifølge DCE forventes en reduktion i artsantallet med netto 44 % over en årrække

på under 20 år. Her er altså tale om forskellen på en eng, der gødes, og en eng, der

Bobbink R, Hettelingh J-P (eds), 2011. Review and revision of empirical critical loads and dose

response relationships. Coordination Centre for Effects, RIVM, Bilthoven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke er blevet gødet. Der ses således en tydelig negativ sammenhæng mellem

tilførsel af kvælstof og artstab.

Natureffekt ved ophør af gødskning og sprøjtning på § 3-arealer

DCE anfører, at ophør af gødskning og sprøjtning af § 3-arealer vil være en

forudsætning for en forbedring af naturkvaliteten på hidtil gødede og sprøjtede §

3-arealer.

På baggrund af studier fra Danmark og udlandet har Naturstyrelsen vurderet, at

der vil kunne gå fra ca. 5-15 år (evt. længere) før et tidligere intensivt drevet areal

opnår forbedringer af naturtilstanden. Det afhænger af en lang række lokale

forhold, herunder hvor intensivt arealet tidligere er blevet gødet og sprøjtet og

mulighederne for indvandring af planter og dyr fra tilstødende arealer samt af

mulighederne for pleje af arealet. Naturstyrelsens vurdering oven for er siden

blevet nuanceret og suppleret af DCE i et notat, som der redegøres for i det

følgende.

DCE har i deres baggrundsnotat til Natur- og Landbrugskommissionen fra den 13.

december 2012 (også omtalt ovenfor) vurderet effekten af gødskning og sprøjtning

på § 3-naturarealer. Her er natureffekten af et ophør med at gøde og sprøjte

imidlertid kun behandlet perifert. Naturstyrelsen har efter samrådet d. 13.

november 2014 om Naturplan Danmark bedt DCE om i et notat at udbygge deres

vurdering af natureffekterne ved et ophør med gødskning og sprøjtning. Det gør

DCE i notat af 27. november 2014 med titlen ”Forbedring af naturtilstand og

biodiversitet efter ophør af gødskning og sprøjtning af § 3-arealer”, som er

tilgængeligt på DCEs hjemmeside

I dette notat konkluderer DCE, at ved et ophør af gødskning og sprøjtning af § 3-

natur vil de berørte områder med sikkerhed opleve en langsomt fremadskridende

forøgelse af biodiversiteten, og forbedringer vil kunne måles i løbet af 4-10 år.

Hastigheden af forbedringerne afhænger af det konkrete område og dets

omgivelser og kan forøges ved målrettet udpining (fjernelse af næringsstoffer),

naturpleje og aktiv spredning af frø. Endvidere konkluderer DCE, at

tidshorisonten for genopretning af en naturtilstand svarende til sammenlignelige

arealer, som ikke har været gødsket og sprøjtet, kan variere fra 10-100 år afhængig

af graden af påvirkning, og vilkårene for genopretning samt de kriterier som

sammenligningen foretages efter.

Det er som udgangspunkt bedst for biodiversiteten, hvis hidtidig afgræsning af

engene kan fortsætte for at sikre så gode forhold som muligt for de lyskrævende

dyre- og plantearter. Men skulle der være arealer, hvor afgræsningen ophører som

følge af, at foderværdien bliver for lav til at opretholde den hidtidige drift, er det

DCEs vurdering, at effekterne af eventuelt ophørt græsning vil være mindre

alvorlige end effekterne af fortsat gødskning og sprøjtning. Risikoen

for ophørt afgræsning kan således fra et naturmæssigt synspunkt ikke begrunde

fortsat gødsknings- eller sprøjtepraksis, hverken for engarealer eller andre § 3-

arealer.

På arealer, hvor afgræsningen måtte ophøre, vil kravet om rydningspligt,( jf. lov

om drift af landbrugsjorder, jf. LBK nr. 191 af 12. marts 2009) i mange tilfælde

betyde, at arealerne regelmæssigt skal ryddes for opvækst (minimum hvert 5 år).

Rydningspligten gælder på alle ubebyggede og ubefæstede arealer, der kan

http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2014/Goedskning_Naturtilstand.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendes til jordbrugsmæssige formål, dvs. at arealerne kan ryddes med

almindelige landbrugsmaskiner. Derudover vil der for græsarealer og udyrkede

arealer, hvor der søges grundbetaling (tidligere enkeltbetaling) også gælde et krav

om, at plantedækket skal slås mindst en gang årligt. Slåning eller rydning er ikke

optimal naturpleje, men det forhindrer, at et areal gror til i krat.

Endelig vil en række arealer i de kommende år eventuelt kunne plejes med høslæt i

stedet for afgræsning. Dette vil på sigt kunne ske som led i den gradvise udvikling

af naturpleje som driftsgren, hvor det bliver muligt at anvende slæt-materiale til

produktion af biogas.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93

Offentligt

Vurdering af omfang og konsekvenser

af sprøjtning og gødskning af § 3-

beskyttede naturarealer

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 13. december 2012

Morten Strandberg, Jesper Bak, Jesper Bladt, Marianne Bruus, Ruth Grant, Knud Erik Nielsen, Bettina

Nygaard & Beate Strandberg

Institut for Bioscience

Rekvirent:

Natur- og Landbrugskommissionen

Antal sider: 21

Kvalitetssikring, centret:

Jesper Fredshavn

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Tel.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

http://dce.au.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord

Indledning

Næringsstofbelastning af § 3-natur

Pesticidpåvirkning af § 3-natur

Spørgsmål 1: En opdateret vurdering af omfanget af hhv.

gødskning og sprøjtning på de § 3-beskyttede naturarealer, i

det omfang det er muligt gerne opgjort for § 3-naturtyper

Omfanget af næringsstofbelastning af § 3-natur

Omfanget af direkte sprøjtemiddelbelastning af § 3-natur

Spørgsmål 2: En vurdering af omfanget af negative effekter af

hhv. gødskning og sprøjtning i forhold til § 3-naturtyper,

herunder en vurdering af hvilke af de beskyttede

naturtyper/arealer hvor de negative effekter er størst

Spørgsmål 3: En vurdering af omfanget af negative effekter af

hhv. gødskning og sprøjtning for sårbare og truede arter

Vurdering af effekter af næringsstoffer efter metode 1

Vurdering af effekter af næringsstoffer efter metode 2

Sprøjtemiddeleffekter på arter og samfund

Spørgsmål 4: Vurdering af den landbrugsmæssige betydning af

hhv. fortsat gødskning og fortsat sprøjtning

Spørgsmål 5: Vurdering af evt. negative effekter i forhold til

naturpleje ved græsning, hvis der ikke fortsat kan gødskes på

§ 3-beskyttede naturarealer

Særlige forhold der skal tages hensyn til ved græsning af

naturarealer

Konklusioner

Referencer

Appendiks 1

Appendiks 2

Appendiks 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Dette notat er udarbejdet som besvarelse af bestilling ”Vurdering af omfang

og konsekvenser af sprøjtning og gødskning af § 3-beskyttede naturarealer”

fra Natur- og Landbrugskommissionen. Bestillingsskrivelsen indeholder 5

underspørgsmål. Notatet er bygget op således at det i indledende afsnit kort

beskrives hvordan gødskning og sprøjtning påvirker natur og hvilke over-

ordnede kilder der er til gødskning og sprøjtning. Herefter besvares de 5

spørgsmål hver for sig, dog således at spørgsmål 2 og 3 besvares samlet. No-

tatet afsluttes med en konklusion.

Notatet skal bidrage til Natur- og Landbrugskommissionens arbejde med at

diskutere den fortsatte påvirkning af naturområder med næringsstoffer,

herunder effekterne af gødskning og sprøjtning af beskyttede naturarealer.

Motivationen for denne diskussion er at Natur- og Landbrugskommissionen

i sin statusrapport har beskrevet, hvordan naturtilstanden i en række natur-

typer forringes gennem fortsat påvirkning af næringsstoffer. Gødskning og

sprøjtning af de § 3-beskyttede naturarealer er i dag tilladt i det omfang, det

har været en del af den hidtidige drift, dog undtaget moser og heder. I sta-

tusrapporten nævnes det, at DMU i 2004 har vurderet, at 70.000 ha af de ple-

jekrævende enge, strandenge, overdrev mv. sprøjtes eller gødskes (Hasler

Schou (2004). Samfundsøkonomisk analyse af sikringen af naturvenlig drift på § 3-

arealer og naturskovarealer. Arbejdsrapport fra DMU nr. 197).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Næringsstofbelastning af § 3-natur

Gødskning i form af NPK påvirker naturen ved eutrofiering, der både kan

påvirke følsomme arter som mosser og laver, medføre tilbagegang af domi-

nerende arter som lyng på heder, og medføre en påvirkning af plantekon-

kurrencen. Næringsstofpåvirkning kan medføre at konkurrencestærke arter

(såsom stor nælde, vild kørvel, butbladet skræppe, kruset skræppe og ager-

tidsel) danner en høj og tæt vegetation og derved udkonkurrerer lave, lang-

somt voksende planter som fx guldblomme, lav skorzoner og arter af timian.

Derudover påvirker gødskning jordbunden ved at ændre omsætningen af

organisk stof, ved at skabe næringsstofubalancer som følge af den forøgede

vækst og endelig kan gødskning føre til en accelereret forsuring af jordbun-

den hvor bufferkapaciteten er lav (Bowman et al. 2008, Strandberg et al.

2012a). Begge virkemåder påvirker § 3-naturens biodiversitet negativt. Da

naturen påvirkes af næringsstof fra andre kilder end direkte gødskning er

det for en vurdering af effekterne af direkte gødskning relevant at se på ef-

fekterne i sammenhæng med den totale tilførsel af næringsstoffer til natu-

ren.

Der er en række af kilder der medfører at § 3-arealer bliver påvirket med

næringsstoffer. De vigtigste af disse er:

1. Direkte gødskning af det § 3-beskyttede naturareal. Det drejer sig typisk

om tilførsel af NPK-gødning med det formål at øge biomasseproduktio-

nen og dermed udbyttet ved græsning eller høslæt.

2. Atmosfærisk nedfald af kvælstof giver over tid et væsentligt bidrag til

kvælstoftilførsel til det samlede areal, men lokalt vil den årlige tilførsel

kun sjældent kunne måle sig med en evt. direkte gødningspåvirkning.

3. Tilstrømning af næringsholdigt vand enten som afstrømning fra overfla-

denært grundvand eller overfladevand fra gødskede marker og over-

svømmede, vandløbsnære områder. Tilstrømningen kan lokalt medføre

store næringstilførsler til naturarealer som kan have samme effekt som

direkte tilførsel af gødning.

4. Indirekte gødskning af de dele af naturområderne, der ligger direkte op

til dyrkningsarealer med gødningsanvendelse (randeffekter). Denne på-

virkning svarer til direkte gødningstilførsel, omend tilførslen er utilsigtet.

5. Tilførsel af næringsstoffer via husdyr finder sted i form af tilskudsfod-

ring for at opretholde en tættere husdyrbestand/hurtigere tilvækst end

naturarealet i sig selv kan understøtte.

Pesticidpåvirkning af § 3-natur

Sprøjtemidler (pesticider) er designet til at bekæmpe planter, insekter og

svampe. Brug af pesticider på naturarealer vil derfor enten direkte eller indi-

rekte udgøre en risiko for naturindholdet og de biologiske interaktioner på

disse arealer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er en række af kilder der kan medføre at § 3-natur bliver påvirket af pe-

sticider. De vigtigste af disse er direkte sprøjtning, afdrift fra naboarealer og

atmosfærisk transporteret afdrift. Direkte anvendelse er ofte med henblik på

bekæmpelse af uønsket plantevækst med herbicider. Afdrift kan forekomme

i forbindelse med sprøjtning af marker i nærheden. Herved kan herbicider,

insekticider, fungicider og vækstregulatorer bevæge sig ind på § 3-arealer

med betydelig påvirkning af naturen til følge. Afdrift af herbicider kan fx

erkendes som reduceret blomstring og påvirkning af løv hos følsomme arter.

Det første vil dog være vanskeligt at erkende ved en enkelt besigtigelse. En-

delig er der en række flygtige pesticider, der kan bevæge sig over lange af-

stande ved atmosfærisk transport og ved tør eller våd deposition afsættes på

naturarealer langt fra det område hvor anvendelsen har fundet sted. Den

sidste form vil være umulig at erkende ved en besigtigelse, men betydnin-

gen kan beregnes i modelstudier. Svenske studier af atmosfærisk deposition

af pesticider rapporteret af Kreuger og Kylin (2006) viste forekomst af 40 pe-

sticider og 5 nedbrydningsprodukter i regnvand, heraf var 26 herbicider, 8

fungicider og 6 insekticider. De fleste fund var i ng/l-koncentrationer, men

der var enkelte måling på 0.1

μg/l

(prosulfocarb, isoproturon, MCPA og

pendimethalin). Den højeste målte koncentration i regnvand var 0.8

μg/l

prosulfocarb. 11 af de målte stoffer var stoffer der i dag ikke er tilladt til

brug i Sverige, hvilket understreger at der er tale om langtransport. I en ny-

lig gennemført undersøgelse af herbicidindholdet i regnvandsprøver ind-

samlet i 10 jyske ådals-oplande blev der fundet herbicidrester i samtlige

prøver (Ejrnæs m. fl. in press). Samlet blev der fundet 11 herbicider og des-

uden en række nedbrydningsprodukter. Mange fund var i ng/l-

koncentrationer, som det også er set i de svenske (Kreuger og Kylin 2006),

men flere forekom i koncentrationer op til en faktor 10 over grænseværdier

for drikkevand. Der blev set en betydelig sæsonvariation i koncentrationer

og sammensætning af herbicider i nedbøren med de højeste koncentrationer

i forårsmånederne og det sene efterår og laveste værdier henover sommeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 1: En opdateret vurdering af omfan-

get af hhv. gødskning og sprøjtning på de § 3-

beskyttede naturarealer, i det omfang det er

muligt gerne opgjort for § 3-naturtyper

Omfanget af næringsstofbelastning af § 3-natur

Omfanget af næringsstoftilførsel til § 3-arealer handler dels om størrelsen af

det § 3-areal, der modtager ekstra kvælstof, dels om hvor meget gødning der

tilføres på de forskellige § 3-naturtyper. Der mangler et landsdækkende,

kvantitativt datagrundlag for driften af disse arealer, og der er derfor foreta-

get en vurdering på baggrund af andre tilgængelige datakilder.

Beregningen af omfanget af kvælstofanvendelsen på § 3-arealet er dels fore-

taget på grundlag af kommunernes besigtigelser af § 3-områder (Fredshavn

m.fl. 2010) som opgør arealandelen med sprøjtemiddel- og gødningspåvirk-

ning, Metode 1 (se Appendiks 1), dels ved at se på andelen af § 3-arealer, der

gødskes og / eller sprøjtes ved anvendelse af data fra landovervågningsop-

landene i NOVANA (LOOP) fra 2010, Metode 2 (Se Appendiks 2).

Metode 1:

For eng er der en tydelig næringsstof/sprøjtemiddelpåvirkning på

14% af arealet, for overdrev, mose, strandeng og hede er de tilsvarende pro-

center 8 %, 4 %, 3 % og 1 %. Som helhed er 7,6 % af det besigtigede § 3-areal

tydeligt påvirket af gødskning og/eller sprøjtning, svarende til 26.000 ha (Se

Appendiks 2). Dette areal er udtryk for den del af naturarealet, der er eller

har været under massiv påvirkning af næringsstoffer ved direkte udbring-

ning af næringsstoffer, tilstrømning af næringsbelastet vand, påvirkning af

ammoniak fra større punktkilder og/eller randpåvirkning fra dyrkede mar-

ker.

Metode 2:

For eng og mose er det vurderet, at der er gødningsanvendelse på

10 – 20 % af arealet med fersk eng og 5 – 10 % af mosearealet. For arealerne

med interviewoplysninger, er der gødningsanvendelse på 20 % af arealet

med fersk eng og 16 % af mosearealet. Der er imidlertid væsentlige dele af §

3-arealet i oplandene, hvor der ikke er interviewoplysninger, og en stor del

af disse arealer antages at være ugødede. Den gennemsnitlige gødningstilde-

ling udgør 130 kg N ha

-1

år

-1

for de gødede arealer (se appendiks 2).

Det skal bemærkes, at LOOP oplandene er forholdsvis små og det samlede

areal i de 6 LOOP oplande udgør en meget lille del af det samlede danske

areal. Desuden er oplandene udvalgt ud fra ønsket om en så gennemsnitlig

landbrugspraksis som muligt. Opskalering fra data indsamlet i LOOP skal

derfor tages med et forbehold.

Beregningerne viser at arealet med direkte gødskning er mindre end vurde-

ringer fra 2001 og 2004 som ligger mellem 70.000 og 80.000 ha, baseret på

spørgeskemaundersøgelser (Hasler & Schou 2004; Nielsen et al 2006). Da de

7,6 % fra metode 1 stemmer godt overens med beregningen foretaget efter

metode 2, vurderer vi at den her præsenterede beregning er den aktuelt

bedst mulige og at mellem 20.000 og 30.000 ha § 3-areal aktuelt er påvirket af

gødskning og sprøjtning. Endvidere vurderes det at dette areal altoverve-

jende udgøres af fersk eng og drænet mose som drives som eng. Med hen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

syn til gødskningstrykket på 130 kg N/ha årligt stemmer det godt overens

med de 144 kg N/ha/år som oplyses i Nielsen et al. (2006).

Omfanget af direkte sprøjtemiddelbelastning af § 3-natur

For eng og mose er der, for arealerne med interviewoplysninger i LOOP-

undersøgelserne, pesticidanvendelse på 5-6 % af arealet for begge naturty-

per. Det gennemsnitlige behandlingsindeks (BI)* for pesticidanvendelsen er

0,2. Derudover viser tallene at 61 % af pesticidanvendelsen på § 3-arealerne

er mod ukrudt og 34 % er sygdomsbekæmpelse. Blandt de arealer med fersk

eng, der sprøjtes, sker det i gennemsnit 4 gange årligt, varierende fra 1 – 13

gange.

* Behandlingsindeks (BI) er et udtryk for behandlingshyppigheden i den enkelte af-

grøde, og behandlingshyppigheden er et udtryk for hvor mange gange landbrugsare-

alet i gennemsnit kan behandles med de anvendte pesticider anvendt i normaldosis.

Et behandlingsindeks på 0,2 betyder altså at arealet er blevet sprøjtet én gang med

1/5 af normaldosis. Behandlingshyppigheden for det danske landbrugsareal er til

sammenligning ca. 3,0.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 2: En vurdering af omfanget af ne-

gative effekter af hhv. gødskning og sprøjtning i

forhold til § 3-naturtyper, herunder en vurdering

af hvilke af de beskyttede naturtyper/arealer

hvor de negative effekter er størst

Besvares sammen med spørgsmål 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 3: En vurdering af omfanget af ne-

gative effekter af hhv. gødskning og sprøjtning

for sårbare og truede arter

Vurdering af effekter af næringsstoffer efter metode 1

Vurderingerne af effekterne af næringsstofpåvirkningen bygger på kommu-

nernes registreringer af vegetationens artssammensætning på de 18 % af § 3-

arealerne, der er besigtiget i perioden 2007-2012. For hver naturtype har vi

beregnet hvor stor en andel af det besigtigede areal, der kan karakteriseres

som ”ingen tegn på næringspåvirkning”, ”tegn på næringspåvirkning” og

”tegn på næringsbelastning” ud fra relationen mellem vegetationens ind-

hold af indikatorarter for god naturtilstand (Ejrnæs m.fl. 2009) og en gen-

nemsnitlig næringsratio (eller Ellenberg N for hederne), der er et simpelt

mål for vegetationens næringsstatus.

Tabel 1.

Oversigt over besigtigede naturarealer, der kan karakteriseres som hhv. ”Ingen tegn på næringspåvirkning”, ”Tegn på

næringspåvirkning” og ”Tegn på næringsbelastning”. For hver naturtype er vist næringsratio, antal indikatorarter og andel af § 3-

arealet, der ligger inden for de 3 klasser. * for hederne er benyttet Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og en kombination

af antal indikatorarter og dækning af dværgbuske.

Ingen tegn på næringspåvirkning

Antal

Ratio

Strandeng

Hede *

Overdrev

Eng

Mose

< 0,8

< 0,7

< 0,75

< 0,7

indikatorarter

> 0,6

> 3,5

Areal

(i %)

30%

45%

23%

Ratio

0,8-0,9

3-4

0,7-0,9

0,75-0,9

0,7-0,9

Tegn på næringspåvirkning

Antal

indikatorarter

1-4

0,3-0,6

1-3

1-3,5

1-5

Areal

(i %)

54%

47%

70%

55%

56%

Ratio

> 0,9

Tegn på næringsbelastning

Antal

indikatorarter

< 0,3

Areal

(i %)

16%

43%

41%

Som det fremgår af Tabel 1 er der indikation for at næsten hele arealet med

eng og mose er mere eller mindre påvirket af næringsstoffer og godt 40 % af

arealet kan karakteriseres ved tegn på næringsbelastning med en næringsra-

tio over 0,9 og mindre end 1 indikatorart. I modsætning hertil er 55 % af he-

dearealet, 30 % af strandengsarealet og 23 % af overdrevsarealet uden tegn

på næringspåvirkning med relativt mange indikatorarter.

Man kan imidlertid ikke konkludere at arealer med tegn på næringsstofpå-

virkning også tilføres næringsstoffer ved direkte gødskning i dag. Naturare-

aler, der viser tegn på næringsbelastning vil ofte have været opdyrket eller

gødsket gennem en længere periode i en tidligere periode, men den direkte

gødskning kan nu være ophørt. Arealerne kan også være præget af en util-

sigtet tilførsel af næringsstoffer med drænvand fra markerne. Det sidste kan

måske forklare hvorfor så stor en andel af enge og moser udviser tegn på

næringsstofpåvirkning.

Vurdering af effekter af næringsstoffer efter metode 2

Niveauet af kvælstoftilførsel på arealer, der gødskes, er normalt højt sam-

menlignet med den atmosfæriske tilførsel. Den her præsenterede analyse af

gødningsanvendelsen på § 3-arealer i landovervågningsoplandene (LOOP)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viser en gennemsnitlig gødningstildeling på 130 kg N ha

-1

år

-1

for de gødede

arealer. Dette skal sammenholdes med det aktuelle niveau for den atmosfæ-

riske deposition af kvælstof, der ligger på 13 kg N ha

-1

år

-1

(Ellermann et al

2011). Enge, moser og andre lavbundsarealer kan dog også modtage betyde-

lige mængder kvælstof med overfladenært, nitratholdigt grundvand. En

gennemgang af 10 studier af tilførsel af nitratholdigt grundvand til udræne-

de, ånære arealer (enge og moser) har vist et interval af tilførsel fra 10 – 2165

kg N ha

-1

år

-1

som nitrat (NO

) fra oplandet (Hoffmann & Grant 2004, se ap-

pendiks 3). Tilførslen vil typisk stige med oplandets størrelse og andelen af

landbrug i oplandet. Under gunstige forhold for nitratfjernelse, det vil sige

fugtige og iltfrie forhold, samt et højt kulstofindhold i jorden, kan en stor del

af den tilførte nitrat blive fjernet ved denitrifikation, som omdanner nitrat til

luftformigt kvælstof eller lattergas (se appendiks 3). Der er ikke foretaget

landsdækkende beregninger af effekterne af kvælstoftilførsel fra oplands-

områder på lavbundsarealernes naturkvalitet.

Betydningen af en given kvælstoftilførsel kan vurderes ved at sammenholde

belastningens størrelse med områdernes tålegrænser, hvor tålegrænsen er

den højeste deposition af kvælstof hvorunder uacceptable, skadelige effekter

på økosystemets struktur og funktion ikke forekommer på lang sigt vurderet

med den nuværende viden. Empirisk baserede tålegrænser for eng, mose,

hede og overdrev ligger mellem 10 og 25 kg N ha

-1

år

-1

og er således lave

sammenholdt med niveauet af kvælstoftilførsel på direkte gødskede arealer.

Der er for græsland etableret en sammenhæng mellem kvælstoftilførsel ud

over tålegrænsen og tab af artsrigdom: S

= 0,9786 e

-0,0049 Exc

, hvor S

det relative tab i artsrigdom og Exc er overskridelsen af områdets tålegrænse

(Bobbink & Hettelingh 2011). Ovennævnte årlige tilførsel på 130 kg N ha

-1

år

på et engareal forventes ifølge dette at reducere artsantallet med netto 44 %

over en kort årrække (< 20 år).

Tabet af artsrigdom på det enkelte areal giver ikke et fuldt dækkende billede

af effekten af en kvælstofpåvirkning, idet der typisk vil ske en tilbagegang af

næringsfølsomme arter og fremgang af andre mere næringstolerante arter,

herunder invasive arter og arter fra agerlandet. Navnlig tilbagegangen af

kvælstoffølsomme arter er problematisk, fordi disse arter kun i begrænset

omfang har levesteder udenfor den beskyttede natur. Model beregninger af

tålegrænser, baseret på et stop for tilbagegang af kvælstoffølsomme arter, er

forholdsvis lave (7 – 9 kg N ha

-1

år

-1

for græsland) sammenlignet med de

empirisk baserede tålegrænser. Ifølge modelberegningerne er der 28 arter

tilknyttet enge og overdrev som er gået tilbage som følge af den atmosfæri-

ske kvælstofbelastning siden 1950’erne. 3 af disse arter er rødlistede og 6 er

habittattypiske arter iflg. Habitatdirektivets annex 1. (Bak 2012).

Sprøjtemiddeleffekter på arter og samfund

De tegn på sprøjteskader, der registreres i forbindelse med overvågningen,

dækker kun de tilfælde, hvor vegetationen har fået en forholdsvis stor dosis

herbicid. For visse herbicider kan de doser, der forekommer i afdrift, dog

være så høje at der ses svidningsskader og andre synlige påvirkninger. La-

vere doser herbicid samt påvirkning med andre typer sprøjtemidler vil nor-

malt ikke kunne registreres umiddelbart.

Vi ved imidlertid, at lave doser af herbicid kan ændre artssammensætning,

reducere biodiversiteten og desuden hæmme blomstringen betydeligt for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nogle plantearter (Strandberg m.fl. 2012 b, c). Generelt påvirker herbicider

unge, nyetablerede planter betydeligt mere end ældre planter, og herbicider,

som når ud i læhegn og andre marknære habitater, kan forsinke og afkorte

blomstringen og begrænse mængden af blomster, frø og frugter. Tilsvaren-

de effekter vil kunne opstå på marknære § 3-arealer. Når § 3-arealerne be-

handles med herbicider, hvilket fx er tilfældet på ca. 6 % af de ferske enge,

vil det selvklart have en effekt på vegetationen, da det jo er selve formålet

med sprøjtningen., og sprøjtning af §3-arealer er derfor som udgangspunkt

problematisk. Hvis det er en pletvis, selektiv sprøjtning mod arter der er

problematiske for naturtypen, eksempelvis invasive arter og aggressive

konkurrence arter som ager-tidsel og butbladet skræppe vil sideeffekterne

på naturtypens naturlige vegetation dog være små.

Ud over betydningen for floraen har en reduceret plantediversitet som følge

af herbicidpåvirkning betydning for de dyr, der enten lever af eller på én el-

ler flere af de plantearter, der bliver påvirket. En reduceret blomstring har

betydning for de bestøvende insekter, og reduceret frøsætning, vil have be-

tydning for de dyr, der lever af frøene. Vi ved fra læhegn udsat for herbicid-

påvirkning, at afdrift af herbicider kan nedsætte frugtsætningen på træerne i

læhegnene så meget, at det har betydning for de fugle, der om vinteren er

afhængige af bærrene i læhegnene som fødekilde (Bruus m.fl. 2008), og til-

svarende effekter vil kunne opstå på marknære § 3-arealer.

Sprøjtning med insekticider i § 3-områder vil være problematisk pga. den

direkte påvirkning af de tilstedeværende insekter og evt. andre følsomme

dyrearter. Også afdrift af insekticider fra sprøjtning af marker i nærheden

kan forventes at have en direkte effekt på insekter og evt. også andre dyr i

naturen, ligesom også sprøjtning med andre typer pesticider, som er giftige

for insekter eller andre dyr (fx visse herbicider) kan have betydning.

Det er med den nuværende viden og inden for rammerne af dette notat ikke

muligt at regne videre fra behandlingsindeks (BI) for pesticider til en effekt

på planterne. De individuelle pesticider har forskellig effekt på de forskelli-

ge organismer og arter, og der eksisterer meget lidt kvantitativ viden om ef-

fekterne af sprøjtemidler på artssammensætning i naturlige og seminaturlige

økosystemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 4: Vurdering af den landbrugsmæs-

sige betydning af hhv. fortsat gødskning og

fortsat sprøjtning

Det er ifølge den overvågning der foregår på landovervågningsoplandene

(LOOP) overvejende de ferske enge, og i nogen grad moserne, der bliver gø-

det og sprøjtet (se spørgsmål 1.) De gødede og sprøjtede arealer udgør en

forholdsvis beskeden del af det samlede areal af disse naturtyper, men ni-

veauet af gødskning og pesticidanvendelse på de arealer, der faktisk gødes

og sprøjtes, indikerer, at driften er tilrettelagt ud fra produktionsmæssige

hensyn og ikke hensyn til naturplejen af arealerne. Produktionen af biomas-

se på de ferske enge vil naturligt nok aftage ved et totalt ophør af gødskning

(Nielsen et al 2006). Et ophør af gødskning kan forringe foderkvaliteten i det

producerede hø, og uden sprøjtning kan det være vanskeligt undgå uønske-

de arter i høet, fx arter af skræppe med konsekvenser for græssende dyr, der

i ringere grad får deres energibehov dækket (Nielsen et al, 2006). Det kan

derfor forventes, at et forbud mod gødskning og sprøjtning på disse arealer

vil få betydning for den landbrugsmæssige udnyttelse af områderne, enten i

form af en mere ekstensiv drift eller ophør af afgræsning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 5: Vurdering af evt. negative effek-

ter i forhold til naturpleje ved græsning, hvis der

ikke fortsat kan gødskes på § 3-beskyttede na-

turarealer

Et totalt ophør af gødskning og sprøjtning af § 3-arealer vil være forudsæt-

ningen for en forbedret naturkvalitet på de hidtil behandlede arealer. Biodi-

versitetseffekterne ved gødskning er i de fleste tilfælde mere alvorlige end

effekterne af eventuelt ophørt græsning. Risikoen for ophør af afgræsning

kan således ikke begrunde en fortsat gødskningspraksis. Tilsvarende kan

græsning kun i ringe omfang kompensere for de negative effekter af gødsk-

ning. Samtidig vil et forbud mod gødskning og sprøjtning mindske risikoen

for at hidtil ubehandlede arealer ved menneskelige fejl bliver omlagt, gød-

sket og/eller sprøjtet.

Græssende dyr er vigtige for at naturindholdet på mange § 3-arealer kan op-

retholdes. Det virker dog ulogisk at denne begrundelse skal forsvare en

gødsknings- og sprøjtemiddelafhængig produktion af foder med en til-

strækkelig høj foderværdi på § 3-arealerne, når denne praksis samtidig øde-

lægger naturindholdet.

Særlige forhold der skal tages hensyn til ved græsning af na-

turarealer

Der er vigtigt, at græsningsafhængige §3-arealer bliver påvirket af græssen-

de dyr i perioden uden for vækstsæsonen. Uden for vækstsæsonen vil man

med en restriktiv fodring kunne tvinge dyrene til at æde mere robuste væk-

ster som lysesiv og vedplanter. Optrædning af den fugtige jordbund er også

en vigtig forudsætning for etableringen af en mere varieret vegetation. Det

betyder samtidig, at de beskyttede naturtyper vil modtage gødning fra dy-

rene i denne periode, men det skønnes at være af mindre betydning for bio-

diversiteten end at udelukke adgangen i denne periode.

Det er ligeledes vigtigt at kunne flytte dyrene væk i perioder på mindst 2 til

3 måneder for at sikre mod forskellige parasitter. Helårsgræsningen vil sikre

en konstant tilstedeværelse af gødning og dermed tilgodese gødningsbiller

på større arealer.

De ”dyrefri” perioder vil ligeledes sikre, at dele af naturarealet vil udvikle

blomstring til modenhed, hvilket fx har betydning for en lang række af pol-

linatorer. I disse perioder vil den naturlige vildtlevende fauna udvikle sig.

Der vil ikke kun være én type af naturpleje, der er optimal på et givet areal,

idet én type af handling som oftest også kun vil tilgodese ét af en række

formål. En naturpleje hvor der er en varieret intensitet af forskellige typer af

pleje – græsning kombineret med høslæt – med en varieret intensitet og brug

i løbet af året vil sikre en variation i naturtypens struktur og processer til

gavn for opretholdelsen af naturtypens samlede diversitet af naturtypens

flora, fauna og funga.

En optimal naturpleje skal tage højde for viden om tidligere tiders land-

brugsmæssige udnyttelse af den lysåbne natur, og skal suppleres med en vi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den om de nye påvirkningsfaktorer, der har ændret de fleste naturarealers

eutrofieringstilstand, hydrologi, biologisk invasion og senest også effekter

fra et ændret klima. Fraførsel af næringsstoffer fra enge, overdrev og heder

er i dagens landbrug væsentligt reduceret sammenlignet med tidligere

driftsformer og resultatet er ofte en nettotilførsel af næringsstoffer. Disse na-

turtyper har derved et ændret stofkredsløb, der har medført et generelt høje-

re næringsstofniveau. Engenes tilstand er som udgangspunkt meget forskel-

lige med hensyn til jordbund, vandregime, driftshistorie, m.v., og der kan

ikke gives en standardbeskrivelse af optimale driftsforhold (Nielsen et al.

2006).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner

Det er overvejende de ferske enge, der gødskes og sprøjtes, hvorimod dette

kun undtagelsesvist er konstateret på andre naturtyper som overdrev og

heder m.m. De ferske enge er samtidig den mest udbredte § 3-naturtype.

Behandling i form af gødskning og sprøjtning foregår anslået på op til 20 %

af arealet med fersk eng, svarende til ca. 20.000 ha. Af det totale § 3-areal er

det anslået 26.000 hektar der gødskes og/eller sprøjtes. Hovedparten af dette

areal vurderes at være stærkt biologisk forarmet grundet gødskningspraksis.

Tidligere arealopgørelser for gødsket/sprøjtet areal baseret på spørgeske-

maer til jordbrugere har vurderet arealet væsentligt højere, ca. 70 – 80.000

ha, end de vurderinger, der er foretaget i dette notat. De tidligere vurderin-

ger er baseret på spørgeskemaundersøgelser frem for direkte monitering af

arealerne og angiver derfor en størrelsesorden og ikke et præcist tal. De her

præsenterede data er dels baseret på kommunernes besigtigelser af § 3-

arealer, dels på interview oplysninger om gødskning og sprøjtning fra land-

overvågningsoplandene (LOOP). På grundlag af oplysningerne fra LOOP

bliver det gødskede areal med fersk eng årligt tilført gennemsnitligt 130 kg

N/ha og sprøjtet med midler mod ukrudt, skadedyr og sygdomme med et

gennemsnitligt behandlingsindeks (BI) på 0,2. Blandt de arealer med fersk

eng, der sprøjtes, sker det i gennemsnit 4 gange årligt, varierende fra 1 – 13

gange. For de ferske enge vurderes det ud fra modelberegninger at gødsk-

ning og sprøjtning kan have forårsaget et nettotab på mere end 44 % af arts-

rigdommen.

Det vurderes endvidere at effekterne af fortsat gødskning og sprøjtning vil

være mere alvorlige end effekterne af eventuelt ophørt græsning. Risikoen

for ophørt afgræsning kan således ikke begrunde fortsat gødsknings- eller

sprøjtepraksis, hverken for engarealer eller andre § 3-arealer.

Det skal pointeres, at der mangler kvantitativ viden til en tilbundsgående

besvarelse af Natur- og Landbrugskommissionens spørgsmål som danner

baggrund for dette notat. Særligt mangler der sammenhørende viden om na-

turindhold og gødskning på de direkte gødskede arealer. Ligeledes mangler

en mere tilbundsgående analyse af data indsamlet i LOOP programmet end

det har været muligt at gennemføre ved udarbejdelsen af dette notat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Referencer

Andersen, D.K., Nygaard, B., Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. (in press): Cost-

effective assessment of conservation status of fens. Applied Vegetation Sci-

ence.

Bruus M., Andersen H.V., Løfstrøm P., Kjær C., Glasius M., Jensen B.,

Strandberg M., Bak J. Hansen K.M. & Bossi R. 2008. Omfang og effekt af

herbicidafdrift til læhegn. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen

nr. 120, 2008.

Bak, J., (2012), Tålegrænser for dansk natur, Opdateret landsdækkende kort-

lægning af tålegrænser for dansk natur og overskridelser heraf, Vand og

Jord 19(4): 148 – 151.

Bobbink R, Hettelingh J-P (eds), 2011. Review and revision of empirical criti-

cal loads and dose response relationships. Coordination Centre for Effects,

RIVM, Bilthoven,

www.rivm.nl/cce

Bowman, W.D., Cleveland, C.C., Halada, L., Hresko, J. & Baron, J.S. (2008).

Negative impact of nitrogen deposition on soil buffering capacity. Nature

Geoscience 1: 767 – 770.

Ejrnæs, R., Nygaard, B., Fredshavn, J.R., Nielsen, K.E. & Damgaard, C. 2009:

Terrestriske Naturtyper 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet. 150 s. – Fagligrapport fra DMU nr. 712.

http://www.dmu.dk/Pub/FR712.pdf

Ejrnæs, R. m.fl. (in press): Herbicider I terrestriske vådområder. Herbiciders

forekomst, mængde, spredningsveje og effekter I moser I udvalgte jyske

ådale. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, No xxx

Ellermann, T Andersen, V A, Bossi, R, Christensen, J, Løfstrøm, P, Monies, C

Grundahl, L, Geels, C, 2011: Atmosfærisk deposition 2010. NOVANA. Vi-

denskabelig rapport fra DCE nr.2

Fredshavn, J., Nygaard, B & Ejrnæs, R. 2010, Teknisk anvisning til besigtigel-

se af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.Ver. 1.04. Dan-

marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 23 s.

Grant, R., Blicher Mathiesen, G., Grewy Jensen, P., Hansen, B., Thorling, L.,

2010, Landovervågningsoplande 2010, NOVANA, Aarhus Universitet, DCE.

http://kort.arealinfo.dk/

Hasler,B. & Schou, J. (2004). Samfundsøkonomisk analyse af sikringen af na-

turvenlig drift på § 3-arealer og naturskovarealer. Arbejdsrapport fra DMU

nr. 197

Hoffmann, C.C. & Grant, R. (2004). Ophør af omdrift på lavbundsarealer. I:

U. Jørgensen (red.) Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og

for reduktion af kvælstoftab. Faglig udredning i forbindelse med forberedel-

sen af Vandmiljøplan III. DJF rapport Markbrug no. 103, Danmarks Jord-

brugsforskning, Tjele. S. 180-187.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kreuger, J & Nylin, H. (2006)

http://www.york.ac.uk/media/environment/documents/people/brown/kreuger.pdf

Nielsen, L., Hald, A.B., Buttenschøn, R.M. (2006). Beskyttede ferske enge:

Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Skov- og Naturstyrelsen

2006, 87 sider.

Nygaard, B., Ejrnæs, R., Juel, A. & Heidemann, R. (2011). Ændringer i arealet

af beskyttede naturtyper 1995 – 2008 – en stikprøveundersøgelse. Faglig

rapport fra DMU nr. 816. 82 sider.

Strandberg, M. Damgaard, C. Degn, HJ. Bak, JL, Nielsen, KE. (2012a). Evi-

dence for acidification driven ecosystem collapse of Danish Erica tetralix wet

heathland. AMBIO 41(4): 393-401

Strandberg, B., Mathiassen, S.K., Bruus, M., Kjær, C., Damgaard, C., Ander-

sen, H.V., Bossi, R., Løfstrøm, P., Larsen, S.E., Bak. J., Kudsk, P. 2012b. Ef-

fects of herbicides on non-target plants: Howw do effects instandard plant

test relate to effects on natural habitats? Pesticide Research 137, 114 pp.

Strandberg, B., Bruus, M., Damgaard, C., Sørensen, P.B., Strandberg, M.,

Navntoft, S., Nielsen, K.E. 2012c. Indikatorer for biodiversitetsforbedringer i

marknære småbiotoper ved etablering af sprøjtefri randzoner. Bekæmpel-

sesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, No xxx, 92 pp.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 1

Beregninger af omfang af gødnings- og sprøjtemiddelanven-

delse på § 3-arealer

Vi har baseret vurderingerne af omfanget af næringsstofpåvirkningen af de

beskyttede naturtyper på de registreringer af de § 3-arealernes naturtilstand

kommunerne har foretaget siden 2007 efter metoderne i den tekniske anvis-

ning til besigtigelse af naturarealer (Fredshavn m.fl. 2010). I perioden 2007

til 2012 er foretaget en besigtigelse af mere end 60.000 ha med eng, mose,

overdrev, hede og strandeng, svarende til 18 % af det vejledende registrere-

de areal med de fem terrestriske § 3-naturtyper. Som en del af tilstandsvur-

deringen er foretaget en vurdering af omfanget af tydelige landbrugspå-

virkninger (gødskning og sprøjtning).

Besigtiget areal

Sum of Areal

Row Labels

1300 Strandeng

4000 Hede

6200 Overdrev

6400 Eng

7000 Mose

Grand Total

Påvirket areal

1300 Strandeng

4000 Hede

6200 Overdrev

6400 Eng

7000 Mose

Samlet

Andel påvirket (%)

1300 Strandeng

4000 Hede

6200 Overdrev

6400 Eng

7000 Mose

Samlet

Column Labels

1166

721

873

2632

2789

8182

4484

4600

4925

9951

11473

35432

1116

557

1002

2850

3559

9085

478

101

398

1351

910

3239

157

310

835

461

1803

5 Besigtiget areal

538

2919

479

4017

7469

6036

8045

20537

19671

61758

Vejledende

registrering

44086

84635

28058

95196

94440

346415

Andel besigtiget

17%

29%

22%

21%

18%

0% 1‐10 %

10‐25 % 25‐50 % 50‐100 %

55,8

83,7

58,8

50,5

27,9

17,6

15,7

11,3

50,1

69,7

116,1

403,2

142,5

236,3

312,9

2189,0

178,0

159,3

172,7

359,1

454,3

566,8

676,2

3013,1

0,7

0,5

0,6

0,7

0,9

0,7

1,1

0,3

0,9

1,2

0,8

0,9

0,8

0,3

1,4

1,5

0,9

1,1

0,7

0,2

5,0

10,7

1,8

4,9

3,3%

1,2%

7,9%

14,0%

4,4%

7,6 % af § 3 er tydeligt påvirket af

7,60% næringsstoffer og/eller

sprøjtemidler

Overordnet set er 7,6 % påvirket af gødning og eller pesticider. For de ferske

enge er 14 % af arealet tydeligt påvirket. Til sammenligning er der registreret

ringe eller dårlig artstilstand på 62 % af engarealet.

Øverst til venstre er vist fordelingen af de 5 kategorier fordelt på de 5 terre-

striske § 3-typer. Kommunerne har sammenlagt besigtiget og registreret

godt 61.000 ha siden 2007. På godt 8000 ha er ikke registreret påvirknings-

grad og for 35.400 ha er påvirkning lig 0.

Til højre øverst er vist arealerne i den vejledende registrering. Der er sam-

menlagt registreret 18 % af det vejledende registrerede § 3-areal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Næstnederst er vist det areal, der er påvirket, og nederst er vist andelen af

det registrerede areal med hver naturtype, der er tydeligt påvirket, idet der

er benyttet den gennemsnitlige andel for kategorien på hele det besigtigede

areal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 2

Beregninger baseret på anvendelse af data fra landovervåg-

ningsoplandene i NOVANA (LOOP) fra 2010

Andelen af § 3-arealer, der gødskes og / eller sprøjtes er vurderet ved an-

vendelse af data fra landovervågningsoplandene i NOVANA (LOOP) fra

2010. Undersøgelsen omfatter 3960 ha fordelt på 5 oplande. Der foretages en

årlig digitalisering af markkort og arealanvendelse for oplandene og en de-

taljeret interviewundersøgelse vedr. landbrugsdriften. Andelen af § 3-

beskyttet natur er fundet ved at sammenholde kort for oplandene med den

vejledende registrering af § 3-arealer på kort på Miljøportalen.

Det er antaget at landbrugsdriften i oplandene giver et nogenlunde repræ-

sentativt billede af praksis på landsplan, og at interviewundersøgelsen in-

kluderer hovedparten af gødnings- og pesticidanvendelsen forbundet med

landbrugsdriften i oplandene. Det er imidlertid kun 21 % af det samlede § 3-

areal i oplandene, hvor der er oplysninger om landbrugsdriften, for fersk

eng 30 %, og for mose 11 %. Stikprøvens størrelse giver reelt kun mulighed

for at foretage en vurdering af gødnings- og pesticidanvendelse for fersk eng

og mose. For disse naturtyper er der, for arealerne med interviewoplysnin-

ger, gødningsanvendelse på 20 % af arealet med fersk eng og 16 % af mose-

arealet, og pesticidanvendelse på 5-6 % af arealet for begge naturtyper. Den

gennemsnitlige gødningstildeling udgør 130 kg N ha

-1

år

-1

for de gødede

arealer og det gennemsnitlige behandlingsindeks for pesticidanvendelsen er

0,2. 61 % af pesticidanvendelsen på § 3-arealerne er mod ukrudt, 34 % mod

sygdom.

Der er tre hovedårsager til, at en væsentlig del af § 3-arealer i oplandene ikke

er omfattet af denne undersøgelse: 1) en del af det vejledende registrerede §

3-areal er aktuelt i omdrift, og indgår dermed ikke i undersøgelsen, 2) en del

arealer er offentligt ejet og / eller fredet, og 3) privatejede arealer, der aldrig

indgår i landbrugsdriften, er ikke registreret som markblokke ved digitalise-

ringen af landovervågningsoplandene. Det kan følgelig forventes at der er

væsentlig mindre anvendelse af gødning og pesticider på den del af arealet

uden interviewoplysninger sammenlignet med arealet med interviewoplys-

ninger. Omvendt omfatter undersøgelsen kun et enkelt år, og en del af § 3-

arealet kan udmærket være i en driftsform, hvor arealerne ikke gødskes

hvert år.

En samlet vurdering af gødnings- og pesticidanvendelsen på § 3-arealerne

på baggrund af et års data fra landovervågningsprogrammet er, at 10 – 30 %

af arealet med fersk eng, og omkring det halve for mose, aktuelt berøres af

gødnings- og pesticidanvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 3

Oversigt over nitrattilførsel til 10 udvalgte lavbundsarealer (eng og mose),

hvor nitratholdigt grundvand tilføres området og en varierende andel fjer-

nes ved denitrifikation som er en bakteriel omdannelse af nitrat til luftfor-

migt kvælstof eller lattergas der sker under iltfrie forhold (efter Hoffmann

og Grant, 2004).

Lokalitet

Stevns å, eng

Rabis bæk, eng

Gjern å: A, eng

Gjern å: B, mose (1993)

Gjern å: B, mose (5 års målinger)

Gjern å: C, eng (5 års målinger)

Gjern å: D, eng (5 års målinger)

Gjern å: E, eng *

Brede å, Storskala enge (63 ha)

Gudenåens Kilder, Storskala enge (57 ha)

N-tilførsel som nitrat (NO

)

(Kg NO

-N ha

-1

år

-1

)

711

209

2165

1112

564

410

130

Procentuel fjernelse

ved denitrifikation

100

Andel der ikke fjernes

(Kg NO

-N ha

-1

år

-1

)

313

* hertil kommer et bidrag på 52,7 kg N ha

-1

år

-1

fra oversvømmelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93

Offentligt

NOTAT

Bilag 5 til besvarelse af MIU alm. del 93.

Det åbne land/

Naturplanlægning og skov

J.nr. NST-4101-00743

Ref. TNS/TVN/Johus

Den 27. november 2014

Notat om biodiversitetseffekten ved urørt skov sammenlignet med

biodiversitetseffekten ved forbuddet mod gødskning og sprøjtning på §

3-arealerne.

Det er ikke muligt at opnå den samme biodiversitet ved at erstatte forbuddet mod

gødskning og sprøjtning på § 3 arealerne med mere urørt skov. Årsagen hertil er,

at arter og artsgrupper tilknyttet urørt og gammel skov er nogle andre end de

arter, der lever på lysåbne naturarealer, som er beskyttet af

naturbeskyttelseslovens § 3. Derfor er det også forskellige virkemidler, der skal til

at håndtere beskyttelsen af biodiversitet i skov og de § 3-naturtyper, som i dag

påvirkes negativt af gødskning og sprøjtning. Nogle dyre- og plantearter tilgodeses

således af et forbud mod at sprøjte og gøde, mens andre dyre- og plantearter

tilgodeses ved udlægning af urørt skov.

Hver af de lysåbne (ikke trædækkede) naturtyper har et særligt plante- og dyreliv

tilknyttet, som også udgør en vigtig del af Danmarks biodiversitet, og de har

forskellige andele af vore fredede arter

, Natura 2000-arter og rødlistede arter

tilknyttede, sammen med mere almindelige og udbredte arter. Fx er overdrev

levested for 369 fredede arter, rødlistede arter, samt Natura 2000-arter og ferske

enge er levested for andre 58 af disse særlige arter.

Urørt skov er kendetegnet ved at være friholdt fra menneskelige indgreb, som

f.eks. hugst, fjernelse af træ og oprensning af grøfter, fra et nærmere angivet

tidspunkt, således at den naturlige dynamik kan udfolde sig frit. Udlæg af urørt

skov gavner især arter, der er knyttet til dødt ved, store, gamle træer og en

uforstyrret skovbund. Det drejer sig især om artsgrupper som vedboende svampe

og insekter samt trævoksende laver og mosser. Desuden kan der være gode

levevilkår for f.eks. fugle og flagermus, der er afhængige af hule, gamle træer.

jf. bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (BEK nr.

330 af 19/03/2013)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00747

Den 17. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20. november 2014 stillet følgende

spørgsmål nr. 86 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Henrik Høegh (V).

Spørgsmål nr. 86 (alm. del)

Vil ministeren kommentere Michael Riis fra KVL's, udtalelse om ministerens

forbud mod at gøde og sprøjte cirka 50.000 hektar § 3-arealer: "Dette tiltag

bevirker blot at arealerne glider ud af landbrugsdriften og gror til i ukrudt, træer

og buske" i artiklen "Hårde hug til minister for milliard-arrogance" fra

Landbrugsavisen.dk den 14. november

(http://landbrugsavisen.dk/%C3%B8konomi/h%C3%A5rde-hug-til-minister-

milliard-arrogance)?

Svar

Jeg vil gerne slå fast, at det foreslåede forbud mod at gøde og sprøjte § 3-

beskyttede naturområder, ikke er et forbud mod afgræsning eller anden

naturpleje, men alene har til formål at forbedre kvaliteten af naturområderne som

levesteder for vilde planter og dyr. Afgræsning mv. kan fortsætte som hidtil.

Jeg er klar over, at der kan være en risiko for, at nogle arealer – især de som er

blevet afgræsset eller udnyttet mere intensivt, ikke længere vil blive afgræsset.

Jeg har imidlertid lagt afgørende vægt på, at DCE ved Aarhus Universitet vurderer,

at et ophør af gødskning og sprøjtning af § 3-arealer vil være en forudsætning for

en forbedring af naturkvaliteten på hidtil behandlede arealer. Skulle der være

arealer, hvor afgræsningen ophører som følge af, at foderværdien bliver for lav til

at opretholde den hidtidige drift, er det DCEs vurdering, at effekterne af fortsat

gødskning og sprøjtning vil være mere alvorlige end effekterne af eventuelt ophørt

græsning. Af hensyn til naturen kan risikoen for ophørt afgræsning således ikke

begrunde fortsat gødskning eller sprøjtning af § 3-arealer.

På arealer, hvor afgræsningen måtte ophøre, vil kravet om rydningspligt,( jf. lov

om drift af landbrugsjorder, jf. LBK nr. 191 af 12. marts 2009) i mange tilfælde

betyde, at arealerne regelmæssigt skal ryddes for opvækst (minimum hvert 5 år).

Rydningspligten gælder på alle ubebyggede og ubefæstede arealer, der kan

anvendes til jordbrugsmæssige formål, dvs. at arealerne kan ryddes med

almindelige landbrugsmaskiner. Derudover vil der for græsarealer og udyrkede

arealer, hvor der søges grundbetaling (tidligere enkeltbetaling) også gælde et krav

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om, at plantedækket skal slås mindst en gang årligt. Slåning eller rydning er ikke

optimal naturpleje, men det forhindrer, at et areal gror til i krat.

Jeg kan i øvrigt henvise til notat om ”Natureffekten af et forbud mod at gøde og

sprøjte § 3-arealer”, som er vedlagt min besvarelse af spørgsmål nr. 93 (alm. del)

fra Miljøudvalget.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg