PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94 Bilag 11
Offentligt

Dato: 17. november 2014

Til:

[email protected]

Cc:

[email protected], [email protected], [email protected]

Vedr. journalnr.: NST-400-00087

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail: [email protected]

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Høring af forslag til lov om

ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse – etablering af et

Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning i § 3-områder og

vejledende bødeniveau

Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at Naturplan Danmark er et stort naturpolitisk

fremskridt, og foreningen håber på en bred politisk opbakning til planen og til de konkrete ind-

satser der skal udmønte den. Naturplanen rækker frem mod 2050, og inkluderer dermed det

tidsperspektiv som er vigtigt for en succesfuld naturforvaltning.

DN bakker op om ovennævnte lovforslag, der følger op på tre af Natur- og Landbrugskommis-

sionens anbefalinger. Det er meget glædeligt, at der nu tages lovmæssige initiativer til i højere

grad at sikre mere og bedre sammenhængende natur i Danmark, herunder gennem etablering

af Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning i § 3 områder og en ensretning

og forøgelse af bødeniveauet for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven.

DN mener dog samtidigt, at der er behov for justeringer af lovforslaget, før det lever op til in-

tentionen i Naturplan Danmark om at sætte en klar retning for naturpolitikken fremover.

Blandt andet mangler der målsætninger for naturarealet og naturkvaliteten, beskrivelse af pro-

cessen og opfølgning på resultaterne. Samlet vil DN foreslå følgende 12 tilføjelser og justerin-

ger af lovforslaget:

Forslag om Grønt Danmarkskort:

1. at der indføjes klare mål for naturarealets størrelse og for naturkvaliteten i Grønt Dan-

markskort

2. at der løbende følges op på fremdriften, fx som et led i Landsplanredegørelsen

3. at Grønt Danmarkskort fremhæves som en national interesse i planloven og tildeles sit

eget kapitel på linje med de øvrige nationale interesser

4. at det af kommuneplanen skal fremgå, hvilke interesser der skal sikres på de enkelte

arealer inden for Grøn Danmarkskort, med udgangspunkt i grundlaget for udpegningen

af arealerne jf. lovforslagets § 11a stk. 3 om prioritering af de nationale udpegningskri-

terier

5. at der etableres tværkommunale fora med deltagelse af de væsentligste interessenter,

som med udgangspunkt i en målsat og velbeskrevet proces sikrer fremdrift i naturnet-

værket

6. at der etableres et Nationalt Naturråd som inspirerer og understøtter aktørerne og do-

kumenterer netværkets fremdrift

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. at det i relevant lovgivning sikres, at følgende incitamenter kan anvendes til at virkelig-

gøre Grønt Danmarkskort: reduktion af jordbeskatningen for arealer i netværket, jord-

fordeling, målretning af landbrugsstøtten til arealer i netværket uden for Natura2000

områderne

8. at sikring af drikkevandsinteresser, større sammenhængende landskaber, geologiske

interesser og fredninger tilføjes de emner som indgår i § 11a stk.3, 3) om naturområ-

der der bidrager til andre formål indenfor Grønt Danmarkskort

9. at Digitale Naturkort integreres med de øvrige arealdata på Danmarks Arealinformation

Forslag om forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3 – arealer:

10. at der indføres forbud mod gødskning og sprøjtning af alle § 3-områder inklusiv økolo-

gisk jordbrug, men at arealerne i fremtiden vil kunne regnes med i harmoniarealet for-

udsat, at arealerne bliver afgræsset, og at de på nuværende tidspunkt indregnes i har-

moniarealet for bedriften

11. at det i lovforslagets bemærkninger tydeliggøres:

- i hvilke situationer der kan være tale om ekspropriationslignende situationer,

- at invasive arter så vidt muligt skal bekæmpes med andre midler end sprøjtning, og

- at forbuddet inkluderer et forbud mod gødskning af søer ved den indirekte gødskning

som opstår ved udsætning af andehold i søer

12. at ikrafttrædelsesdatoen for forbuddet mod gødskning og sprøjtning af hensyn til den

kommende dyrkningssæson fastsættes til 1. september 2015, og ikke 2 år senere

Ændringsforslagene uddybes nærmere i bilag 1.

Med venlig hilsen

Nina Larsen Saarnak

Leder for lokale sager

31193238,

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1:

Uddybende bemærkninger til DNs høringssvar til lov-

forslag om ændring af lov om planlægning og lov om

naturbeskyttelse – etablering af Grønt Danmarks-

kort, forbud mod gødskning og sprøjtning i § 3-

områder og vejledende bødeniveau

Uddybende bemærkninger til forslag om Grønt Danmarkskort

Grønne sammenhængende strukturer har længe været et statsligt mål med kommuneplaner-

ne, uden at det har haft den nødvendige fremdrift for naturareal eller naturkvalitet. DN mener,

at det er vigtigt for naturnetværkets succes, at det baseres på folkelig opbakning og medejer-

skab. Selv om foreningen gerne have set Grønt Danmarkskort implementeret gennem mere

bindende udpegninger, bakker DN op om Grønt Danmarkskort, som sammen med nedenstå-

ende forslag til præciseringer kan udgøre en ganske væsentlig mulighed for at sikre mere og

bedre natur i Danmark.

Mål for naturkvalitet og naturareal

Lovforslaget sikrer alene udpegning af streger på et kort. Selv om stregerne med lovforslaget

tegnes på baggrund af de nye Digitale Naturkort – og dermed på et langt mere oplyst og kvali-

ficeret grundlag end tidligere, mangler der stadig klare mål for hvor stort et areal, der skal

indgå i Grønt Danmarkskort, og mål for hvilken naturkvalitet der ønskes opnået på arealerne.

På s. 12 i Naturplan Danmark fremgår dog, at der forventes etableret 25.000 ha ny natur in-

den 2020. Men det fremgår ikke her, hvordan arealerne fordeler sig geografisk, eller hvilke mål

der er for de resterende 30 år, inden netværket forventes fuldt etableret i 2050. Kommunepla-

nerne har efter kommunalreformen desuden indeholdt retningslinjer for, hvilke interesser der

skal varetages inden for beskyttelsesområderne i det åbne land (herunder fx naturbeskyttel-

sesinteresser, landskabsinteresser, geologiske interesser osv.). I dette lovforslag er der ikke

indføjes nogen krav om, at kommuneplanerne skal beskrive hvilke interesser der gælder for de

enkelte arealer indenfor Grønt Danmarkskort. Dermed stilles arealerne inden for Grønt Dan-

markskort dårligere i kommuneplanlægningen, end de eksisterende emner som kommunepla-

nen indeholder retningslinjer for i det åbne land. Mål for naturareal og kvalitet er afgørende for

at kunne følge op på og sikre fremdrift i realisering af netværket, og vil desuden have betyd-

ning for forventningsafstemning i forhold til de interessenter der skal bidrage til at virkeliggøre

netværket. Derfor foreslår DN:



at der indføjes mål for naturarealets størrelse og for naturkvaliteten i Grønt Danmarks-

kort

at det af kommuneplanen skal fremgå, hvilke interesser der skal sikres på de enkelte

arealer inden for Grøn Danmarkskort, med udgangspunkt i de interesser der ligger til

grund for udpegningen af arealerne, jf. lovforslagets § 11a stk. 3 om prioritering af de

nationale udpegningskriterier

Opfølgning og evaluering

Ud over en forhåbentlig tydeligere målsætning omkring naturareal og naturkvalitet, mangler

lovforslaget helt krav til opfølgning og evaluering af målene. Frem mod 2050 er der således

intet reelt overblik over hverken omfanget af naturarealerne, udskiftning af arealer (jf. lovfors-

lagets frivillighed og mulighed for at udtage og tilføje arealer til netværket) eller fremdriften i

naturkvaliteten på arealerne. Derfor foreslår DN:



at der løbende følges op på fremdriften, fx som et led i Landsplanredegørelsen (se des-

uden forslaget neden for om Nationalt Naturråd)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at Grønt Danmarkskort, som med naturplanen og lovforslaget tydeligvis er en national

interesse, også juridisk fremhæves som sådan gennem et eget kapitel i planloven, på

linje med de øvrige nationale interesser som fx planlægning i kystområderne eller plan-

lægning i Hovedstadsregionen.

Proces for etablering og fremdrift i netværket –

tværkommunale fora og nationalt naturråd

Grønt Danmarkskort drager nytte af den lokale viden kommunerne har om de bedst egnede

arealer til at indgå i netværket. Samtidigt er det afgørende for at sikre fremdriften i naturen, at

der udstikkes klare overordnede målsætninger og proces for den lokale udmøntning af net-

værket. Det skal sikre, at der rent faktisk udpeges arealer i passende størrelse og placering,

og gerne at der sker en involvering af øvrige relevante interessenter. Netop en tydelig målsat

proces har vist sig effektiv i forbindelse med vandrådene, og før det i processen vedrørende

jagt– og forstyrrelsesfrie kerneområder. En tilsvarende proces kan derfor tænkes at sikre

fremdrift i Grønt Danmarkskort. Arbejdet i tværkommunale fora vil desuden skabe synergi

med f.eks. Natura2000 planerne og prioritering af midlerne, samt sikre et optimalt samarbejde

på tværs af kommunegrænser. I den sammenhæng er de grønne råds sammensætning og

opgaver ikke hensigtsmæssig som udgangspunkt for en tværkommunal, fokuseret og velbe-

skrevet proces omkring etablering af naturnetværket. DN foreslår:



at der etableres en række tværkommunale fora med deltagelse af de væsentligste inte-

ressenter, der med udgangspunkt i en målsat og velbeskrevet proces kan sikre frem-

drift i netværket

at der etableres et Nationalt Naturråd, der inspirerer og understøtter såvel nationale,

kommunale som private aktørers initiativer, undersøger eventuelle barrierer og doku-

menterer netværkets fremdrift



Incitamenter

Der mangler incitamenter som gør det attraktivt for kommuner og for lodsejere at bidrage med

jord til Grønt Danmarkskort. Et andet problem er desuden, at virkemidlerne baserer sig på

frivillighed og midlertidige foranstaltninger, selv om naturen omvendt har brug for kontinuitet.

DN foreslår, at det i relevant lovgivning sikres, at følgende incitamenter kan anvendes til at

virkeliggøre Grønt Danmarkskort:



reduktion af jordbeskatningen for arealer i netværket

jordfordeling

målretning af landbrugsstøtten til arealer i netværket uden for Natura2000 områderne

Sammenhæng med øvrig kommuneplanlægning

DN bakker op om, at der ikke sker en justering af det øvrige kommuneplankatalog jf. planlo-

vens § 11a. Men foreningen foreslår, at sammenhængen mellem Grønt Danmarkskort og be-

skyttelsesinteresserne i det åbne land som de varetages gennem kommuneplanlægningen ty-

deliggøres i bemærkningerne. Desuden skal DN foreslå:



at sikring af drikkevandsinteresser, større sammenhængende landskaber, geologiske

interesser og fredede områder tilføjes de emner der indgår i § 11 a stk. 3 3) for udpeg-

ning af arealer der bidrager til andre formål inden for Grønt Danmarkskort.

Beskyttede arter og Digitale Naturkort

Lovforslaget nævner ikke i særligt omfang beskyttede arter. DN går ud fra at hensynet til disse

arter så vidt muligt varetages gennem grundlaget for indholdet i Digitale Naturkort i sammen-

hæng med kommunernes lokale viden om forekomsten af beskyttede arter. Det fremgår af

lovforslaget, at udpegningen af Grønt Danmarkskort skal ske på baggrund af Digitale Natur-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kort, der består af et nyt biodiversitetskort, af HNV-kort og kort over kulstofrige lavbundsarea-

ler. Digitale Naturkort vil jf. lovforslaget være placeret på Naturstyrelsens hjemmeside, mens

øvrige korttemaer – herunder § 3 områderne m.m. som vil skulle anvendes i udpegningen og

forvaltningen af Grønt Danmarkskort er samlet på Danmarks Arealinformation. DN skal anbe-

fale:



at Digitale Naturkort integreres med de øvrige arealdata i Danmarks Arealinformation.

Vejledning

DN bakker op om forslaget om, at der udarbejdes en nærmere vejledning som vil indeholde

konkrete eksempler på, hvordan planlægningen vil kunne gavne biodiversiteten mest muligt og

indfri synergieffekter.

Uddybende bemærkninger til forslag om forbud mod gødskning og sprøjtning

på arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3

DN er meget tilfredse med forslaget om forbud mod gødskning og sprøjtning på vores beskyt-

tede naturtyper (§3 arealer). Her lever en lang række vilde dyr og planter. Lovændringen vil

ikke bare forbedre biodiversiteten men også bidrage til en bedre sikring af vores drikkevands-

interesser, når sprøjtning med plantegifte og gødskning forbydes på arealerne. Lovforslaget

spiller dermed en ganske afgørende og væsentlig rolle for Danmarks natur og i forhold til at

leve op til vores internationale forpligtelser.

Fritagelse af økologisk jordbrug

DN skal dog foreslå, at økologerne ikke fritages fra forbuddet, da der ikke bør tilføres gødning

fra andet end græssende dyr på arealerne, og da § 3 arealerne bør indgå som en del af har-

moniarealet. Begrundelsen for, at økologerne er undtaget er, at et areal, der ikke må gødes

heller ikke må regnes med i harmoniarealet, der bruges til at beregne, hvor mange dyreenhe-

der, der må være på en ejendom. Det er ikke i dag muligt at forbyde gødskning på § 3- area-

lerne og samtidig opretholde arealet som en del af harmoniarealet jf. husdyrbekendtgørelsen.

Derfor foreslår DN:



at der indføres forbud mod gødskning og sprøjtning af alle § 3-områder inklusiv økolo-

gisk jordbrug, men at arealerne i fremtiden vil kunne regnes med i harmoniarealet for-

udsat, at arealerne bliver afgræsset, og at de på nuværende tidspunkt indregnes i har-

moniarealet for bedriften

Forslaget vil medføre to fordele:

Der kommer et incitament til at afgræsse arealerne, som understøtter Naturplanen

Det største værditab i forbindelse med forbuddet falder bort, og dermed falder den vig-

tigste argumentation mod forbuddet væk

Dispensation fra forbud mod gødskning og sprøjtning

Af lovforslaget fremgår det, at ministeren kan fastsætte regler om dispensation fra forbuddet

mod gødskning og sprøjtning i helt særlige tilfælde, f.eks. hvis en konkret sag skulle udgøre

eller få karakter af ekspropriation. Der er tale om generel erstatningsfri regulering begrundet i

almene hensyn. For at undgå unødvendigt mange dispensationssager efter denne bestemmel-

se, bør muligheden for brug af denne dispensationsmulighed uddybes så konkret som muligt i

bemærkningerne til hjælp for den efterfølgende sagsbehandling som bestemmelsen åbner for.

Det foreslås i lovforslaget, at også kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet til en-

gangsforanstaltninger med sprøjtning mod invasive arter. DN skal foreslå, at det fremhæves i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bemærkningerne, at invasive arter så vidt muligt skal bekæmpes med andre midler end

sprøjtning.

Andefodring og -opdræt indebærer en indirekte gødskning som opstår ved udsætning og fod-

ring af ænder i mindre søer. Et ophør af den indirekte påvirkning vil medfører en væsentlig

forbedring af naturtilstanden for mange danske små-søer.

DN foreslår derfor, at det tydeliggøres i bemærkningerne til lovforslaget:



i hvilke situationer der kan være tale om ekspropriationslignende situationer

at invasive arter så vidt muligt skal bekæmpes med andre midler end sprøjtning

at forbuddet inkluderer et forbud mod gødskning af søer ved den indirekte gødskning

som opstår ved udsætning og andehold i små-søer

Ikrafttrædelse

DN er helt uforstående over for den meget sene ikrafttrædelse af forbuddet mod gødskning og

sprøjtning på § 3 arealer i september 2017. Der ses ikke at være sagligt begrundede hensyn

som kan udskyde datoen 2 år yderligere, sammenholdt med naturplanens overordnede mål-

sætninger for naturen i Danmark. DN skal foreslå:



at man af hensyn til den kommende dyrkningssæson fastsætter ikrafttrædelsesdatoen

for forbuddet mod gødskning og sprøjtning til 1. september 2015

Uddybende bemærkninger til forslag om øget bødeniveau

DN hilser forslaget om øget bødeniveau og ensartet praksis for overtrædelser af Naturbeskyt-

telsesloven meget velkomment. Et øget bødeniveau har længe været tiltrængt, og understøtter

desuden Naturplanens grundlæggende intention om at gøre en reel forskel for Danmarks na-

tur.