Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 9 Bilag 6
Offentligt
1426721_0001.png
Til lovforslag nr.
L 9
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. november 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven og ligningsloven
(Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter, ændring af indberetningspligten vedrørende modtagere
af renter og afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen m.v.)
[af skatteministeren (Benny Engelbrecht)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til
1. behandling den 31. oktober 2014. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 24. juni 2014
dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2013-14, SAU
alm. del – bilag 222. Den 8. oktober 2014 sendte skattemini-
steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-
get.
3. Indstilling og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stil-
lede ændringsforslag.
Venstre og Det Konservative Folkeparti støtter lovforsla-
get, som er en udmøntning af skatteaftalen fra 2012.
En del af skatteaftalen fra 2012 var tiltag til at sikre øget
efterrettelighed i skattesystemet. Nogle af de elementer har
vist sig ikke at kunne lade sig gøre som forventet. Dette lov-
forslag har til formål at gennemføre andre forslag, som sik-
rer øget efterrettelighed i skattesystemet.
Venstre og Det Konservative Folkeparti konstaterer, at
dette lovforslag indbringer et større provenu, end der var
forudsat med de aftalte initiativer. I varig virkning indbrin-
ges der yderligere 25 mio. kr. Partierne mener, at det ville en
naturlig følge af, at der er tale om udmøntning af en aftale,
at regeringen derfor ville udmønte dette merprovenu sam-
men med aftalepartierne. Det har V og KF påtalt over for re-
geringen og ved 1. -behandlingen. Men det har regeringen
ikke villet. Det mener V og KF er udtryk for manglende re-
spekt fra regeringens side over for aftalepartierne.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 2
1)
I den under
nr. 3
foreslåede ændring af
§ 9, stk. 1,
æn-
dres »stk. 2, 3 og 7« til: »stk. 3, 4 og 7«.
[Rettelse af henvisningsfejl]
2)
Nr. 12
affattes således:
»12.
I
§ 11 A, stk. 4, nr. 3,
ændres »og eventuelle« til: »,
eventuelle«, og efter »lignende identifikation« indsættes: »,
og om ejeren er eneejer eller ejer af en andel af kontoen eller
indskudsbeviset«.«
[Præcisering af, hvor indsættelsen skal ske, og sproglig præ-
cisering]
3)
Nr. 19
affattes således:
AX016585
L 9 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 6: Betænkning afgivet den 26. november 2014
1426721_0002.png
2
»19.
I
§ 11 C, stk. 3, nr. 3,
indsættes efter »lignende identifi-
kation«: », og om ejeren er eneejer eller ejer af en andel af
ordningen«.«
[Præcisering af, hvor indsættelsen skal ske]
Bemærkninger
Til nr. 1
I det fremsatte lovforslag er der ved ændring af § 9, stk.
1, fejlagtigt sket henvisning til § 11 C, stk. 2 og 3, hvor der
rettelig burde være henvist til § 11 C, stk. 3 og 4.
Ændringsforslaget retter op herpå. Det sikres herved i
overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget, at
det er pligten til at indgive erklæringer om og til at efter-
komme pålæg om afvikling af konti og pensionsordninger,
der kan gennemtvinges ved tvangsbøder.
Til nr. 2
Ved ændring af § 11 A, stk. 4, nr. 3, blev der foreslået en
indsættelse efter »identifikation«. »Identifikation« fremgår
imidlertid to steder i den nævnte bestemmelse, hvorfor der
ved dette ændringsforslag foretages en nyaffattelse af æn-
dringen, så der ikke er tvivl om ændringens indhold.
Ordet »af« indsættes som en sproglig præcisering.
Til nr. 3
Ved ændring af § 11 C, stk. 3, nr. 3, blev der foreslået en
indsættelse efter »identifikation«. »Identifikation« fremgår
imidlertid to steder i den nævnte bestemmelse, hvorfor der
ved dette ændringsforslag foretages en nyaffattelse af æn-
dringen, så der ikke er tvivl om ændringens indhold.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Astrid Krag (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S)
Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Camilla Hersom (RV) Andreas Steenberg (RV)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V)
Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V)
fmd.
Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA)
nfmd.
Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
47
47
22
17
12
12
9
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
8
1
1
1
1
1
L 9 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 6: Betænkning afgivet den 26. november 2014
1426721_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 9
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
Titel
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
1. udkast til betænkning
Ændringsforslag, fra skatteministeren
2. udkast til betænkning