Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 71 Bilag 1
Offentligt
1432510_0001.png
NOTAT
Jord & Affald
J.nr. 029-00256
Ref. cespa/namki/mibj/kavje
21. oktober 2014
Høringsnotat om forslag til ændring af lov om miljøbidrag
og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler og lov
om miljøbeskyttelse
Udkast til forslag om ændring af ovennævnte love har været i ekstern høring fra
den 12. september til den 10. oktober 2014.
Miljøstyrelsen afholdt et høringsmøde den 26. september 2014. 10 høringsparter
deltog i mødet.
Der er modtaget i alt 25 høringssvar, hvoraf 5 har oplyst, at de ikke har
bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslag:
Advokatrådet, AutoBranchen, Batteriforeningen, Bil Genbrug Danmark (BGD),
Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD), Dansk Autogenbrug
(DAG), Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Dansk Producentansvarssystem
(DPA-System), Datatilsynet, De Danske Bilimportører (DBI), Energi- og
Olieforum, Forenede Danske Motorejere (FDM), Forbrugerrådet Tænk, Forsikring
& Pension, Genvindingsindustrien (GI), Håndværksrådet, Københavns Kommune,
Miljøordning for Biler (MFB) og konsulent Per Edgar Jørgensen.
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til
lovforslag:
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Foreningen af Vandværker i
Danmark, Fritidshusejernes Landsforeningen og Rigsrevisionen.
Høringssvarene har især berørt følgende punkter:
1) Digitalisering og det påtænkte it-system vedr. skrotningsgodtgørelsen
1a) Overordnede tilkendegivelser vedr. digitalisering og it-systemet
1b) Estimaterne vedr. forventet tidsforbrug og omkostninger til udvikling og
drift af it-systemet
1c) Forsikringsbilers mulighed for at anvende it-systemet
2) Ændringerne i administrationsordningen vedr. skrotningsgodtgørelsen
2a) Overordnede tilkendegivelser vedr. ændringerne i
administrationsordningen
2b) Ny administrator og klageadgang
2c) Ny videresalgsmulighed for affaldsbehandlere
2d) Tilsyn
2e) Nye betingelser for udbetaling af skrotningsgodtgørelse
3) Øvrige bemærkninger vedrørende biler
4) Køretøjsregistret og andre skatteregler
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432510_0002.png
5) Affaldsregistret
6) Affaldsdatasystemet
7) Ændring af betalingssatsen for bærbare batterier og akkumulatorer
7b) Øvrige bemærkninger til bærbare batterier og akkumulatorer
7a) Betalingssatsens størrelse
8) Beredskabsplaner
Høringsnotatet gennemgår de væsentligste kommentarer, der er grupperet i
forhold til ovennævnte punkter. For hvert punkt er også Miljøministeriets
bemærkninger til høringssvarene anført, ligesom indarbejdede ændringer som
følge af høringssvarene er beskrevet. Ønskes der detaljerede oplysninger om
høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan
findes på høringsportalen (www.borger.dk).
Generelle bemærkninger
1) Digitalisering og det påtænkte it-system vedr.
skrotningsgodtgørelsen
1a) Overordnede tilkendegivelser vedr. digitalisering og it-systemet
AutoBranchen Danmark, BGD, CAD, DAG, DI, DPA-System, FDM,
Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, GI, Håndværksrådet, Københavns
Kommune
og
konsulent Per Edgar Jørgensen
er positive over for en øget
digitalisering.
DAG
mener, at øget digitalisering vil lette byrderne for mange
virksomheder.
DPA-System
vurderer, at den øgede digitalisering vil kunne
effektivisere administrationen for alle brugere.
AutoBranchen Danmark
mener, at det er vigtigt, at digitaliseringen fører til færre
administrative byrder for bilforhandlerne, og at ordningen ikke forringer vilkårene
for forhandlerne. Endelig håber AutoBranchen Danmark, at digitaliseringen vil
kunne bevirke, at alle sager afgøres af den eksterne administrator.
CAD
og
DPA-System
påpeger, at der skal sikres fornøden vejledning om og bistand
til virksomheder og borgere vedrørende det nye it-system.
Håndværksrådet
opfordrer til dialog med branchen, så alle parter oplever effektivisering med fokus
på at sænke de administrative byrder.
FDM
og
Forbrugerrådet
vurderer, at en effektivisering af administrationen af
ordningen vil understøtte, at udtjente biler ikke belaster miljøet unødigt.
GI,
Forsikring & Pension
og
Københavns Kommune
mener, at digitaliseringen vil
mindske risikoen for svindel.
GI
finder, at Miljøstyrelsen har været lydhør over for
branchens ønsker og har prioriteret at få løst udfordringerne.
GI
ønsker, at der
digitaliseres yderligere på andre områder.
DPA-System
mener, at det er uklart i udkastet til lovforslaget, hvordan
identifikation kan ske digitalt, i de tilfælde hvor NEM-Id ikke kan anvendes.
Konsulent Per Edgar Jørgensen
er betænkelig ved NEM-Id-løsningen hos den
enkelte miljøbehandler. Han påpeger, at det ikke er alle steder, at de fysiske
forhold gør det let at foretage den digitale indberetning.
Datatilsynet
påpeger, at den foreslåede obligatoriske, digitale kommunikation skal
ske i overensstemmelse med sikkerhedsbekendtgørelsen. Datatilsynet mener
endvidere, at det bør fremgå af lovforslaget, hvorledes persondatalovens
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sikkerhedskrav kan overholdes, hvis borgere og virksomheder henvises til at
benytte PC’er på biblioteker.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen har noteret sig den overordnede velvilje overfor digitaliseringen af
området. Miljøstyrelsen er enig i synspunkterne om, at digitaliseringen samlet set
skal lette vilkårene for aktørerne på området, herunder at dette kræver vejledning
og bistand i relation til det nye it-system. Miljøstyrelsen har endvidere taget
bemærkningerne vedrørende identifikation i systemet til efterretning.
Lovforslagets bemærkninger er som følge heraf blevet præciseret, for så vidt angår
sagsbehandlingen, når NemID ikke kan anvendes. Miljøstyrelsen vil så vidt muligt
tage højde for affaldsbehandlernes fysiske forhold ved udviklingen af det digitale
system. Datatilsynets bemærkninger er blevet indarbejdet i lovforslagets
bemærkninger.
1b) Estimaterne vedr. forventet tidsforbrug og omkostninger til
udvikling og drift af it-systemet
BGD, FDM
og
Forbrugerrådet
mener, at øget digitalisering vil gøre
administrationen billigere.
DPA-System
vurderer, at det først i forbindelse med kravsspecifikationen til det
nye it-system kan vurderes, hvad udviklingen af it-systemet vil koste. DPA-System
mener, at der skal tages højde for dette i lovforslaget, så der er sikret tilstrækkelige
midler til etableringen.
DBI
og
MFB
vurderer, at estimaterne for det nye påtænkte
it-system, for så vidt angår både etableringsomkostninger og tidsramme, ikke er
realistiske. De vurderer, at besparelsen ved administrationen vil være mindre end
anført i udkastet til lovforslaget. De mener således ikke, at de budgetterede
driftsomkostninger er realistiske for hverken Miljøstyrelsen eller DPA-System. De
mener, at der må forventes en betydelig rådgivningsopgave, da private borgere
ikke vil være bekendt med systemet. De vurderer også, at indførselsperioden er
forceret og urealistisk.
DPA-System
og
DI
påpeger, at det er vigtigt, at der tages højde for de tidsmæssige
rammer ved udvikling af det nye it-system.
DPA-System, DBI
og
MFB
påpeger, at
det påtænkte it-system vil være komplekst.
DPA-System
mener, at ikrafttrædelsen
skal aftales konkret mellem Miljøministeriet, MFB og DPA-System.
Forsikring &
Pension
anfører, at forsikringsbranchen har brug for et varsel på 3 måneder for at
kunne nå at indrette deres it-systemer, så det passer til det nye it-system.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen har noteret sig de forskellige bemærkninger til estimaterne
vedrørende tidsforbrug og omkostninger til udvikling og drift af it-systemet. Det er
dog fortsat Miljøstyrelsens skøn, at estimaterne er realistiske. Hvis der alligevel
bliver et større forbrug end estimeret, vil det kunne dækkes af miljøbidraget. I lyset
af den forventede årlige besparelse på 4 mio. kr., når ændringen er gennemført, vil
der fortsat være en stor besparelse.
1c) Forsikringsbilers mulighed for at anvende det nye it-system
Forsikring & Pension
anfører, at der er et stort behov for, at forsikringsbranchen
bliver inddraget i den videre implementering af de foreslåede bestemmelser på
bekendtgørelsesniveau, så administrationen for forsikringsbranchen bliver mindst
lige så smidig som den nuværende.
Forsikring & Pension
oplyser, at den
foreslåede løsning for borgere ikke vil kunne anvendes af forsikringsbranchen i
forhold til de totalskadede biler.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BGD
ønsker, at de biler, som forsikringsselskaberne har overtaget ejerskabet for,
fortsat kan behandles og håndteres som hidtil og betragtes som en fri handelsvare.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen har taget bemærkningerne vedrørende forsikringsbranchens særlige
behov til efterretning. Lovforslagets afsnit 2.2.3. er blevet tilføjet tekst herom.
Branchen vil blive inddraget i udarbejdelsen af bekendtgørelsen.
2) Ændringerne i administrationsordningen vedr.
skrotningsgodtgørelse
2a) Overordnede tilkendegivelser vedr. ændringerne i
administrationsordningen
DAG
og
Håndværksrådet
er positive overfor ændringerne i
administrationsordningen.
DAG
påpeger, at dette har været et stort ønske fra
branchen.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen har noteret sig den overordnede velvilje overfor ændringerne i
administrationsordningen.
2 b) Ny administrator og klageadgang
BGD, DI, DPA-System
og
GI
er positive over for, at administrationen med
ordningen flyttes fra MFB til DPA-System.
BGD
og
GI
påpeger, at DPA-System er
et uvildigt organ i modsætning til MFB.
GI
ønsker en tidsramme for, hvornår
administrationen vil blive overflyttet til DPA-System.
FDM
støtter forslaget,
forudsat at administrationsudgifterne ikke stiger, og at den fremtidige
administration bliver mindst lige så omkostningseffektiv som den nuværende.
AutoBranchen Danmark
mener, at der er behov for at videreføre den nuværende
model med en selvstændig bestyrelse med repræsentanter fra en række af
branchens organisationer, så DPA-System vil være underlagt samme grad af
ekstern kontrol, som den nuværende administrator har været.
DBI
og
MFB
ser overordnet positivt på motivationen bag de foreslåede ændringer
af administrationen af ordningen og har principielt ingen holdning til placeringen
af de administrative opgaver i ordningen. DBI og MFB mener, at der ved en
overførsel af administrationen til DPA-System vil ske et tab af den ekspertise, som
MFB har opbygget, og sagsbehandlingstiden og administrationsudgifterne vil blive
øget i en overgangsperiode. De vurderer derfor, at DPA-Systems
administrationsomkostninger er for lavt vurderet i udkastet til lovforslag. DBI og
MFB vurderer, at kontrollen med ordningen vil blive reduceret ved overførsel af
administrationen til DPA-System. De påpeger, at der pt. er en selvstændig
bestyrelse for ordningen med deltagelse af bl.a. Forbrugerrådet og FDM.
Advokatrådet, AutoBranchen Danmark
og
GI
støtter indførelse af en
klageadgang. Med hensyn til behandling af sager, hvori der er tvivlsspørgsmål,
anfører
GI,
at det vil være ønskeligt, at der blev udpeget et særligt organ til at
behandle disse sager.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen har noteret sig den overordnede velvilje overfor den nye
administrator. For så vidt angår, hvornår DPA-System skal overtage
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
administrationen, vil dette afhænge af, hvornår it-systemet kan sættes i drift. Det
er intentionen at IT-systemet sættes i drift fra den 1. oktober 2015. Det er tanken,
at det i en 3 måneders periode skal køre parallelt med det eksisterende system, og
fra 1. januar 2016 er det intentionen at systemet fuldt ud skal køre i det nye
system. For så vidt angår bemærkningerne om de repræsenterede interesser i den
nuværende administrators bestyrelse, den deraf følgende kontrolmulighed og
videreførelsen heraf, har Miljøstyrelsen taget dette til efterretning. Der er i
lovforslagets bemærkninger, afsnit 2.4.2., gjort tilføjelser herom. Miljøstyrelsen
har noteret sig bemærkningerne om et frygtet videntab ved overdragelse til ny
administrator. Miljøstyrelsen er i dialog med den nuværende administrator (MFB
og DBI) i forhold til at sikre bl.a. overdragelsen af viden. Der er endvidere i
Miljøstyrelsens estimater taget højde for, at der i en overgangsperiode vil være
øget behov for vejledning og bistand fra administrator. Det er endvidere
Miljøstyrelsens forventning, at den ny administrator vil være fuldt ud kompetent
til at håndtere sager med tvivlsspørgsmål.
2c) Ny videresalgsmulighed for affaldsbehandlere
BGD
og
FDM
er positive over for forslaget om, at miljøbehandleren skal have
mulighed for med ejerens samtykke at forsøge videresalg af et køretøj, der ellers
skulle skrottes.
BGD
og
konsulent Per Edgar Jørgensen
mener imidlertid, at
miljøbehandleren skal have 6 måneder i stedet for de foreslåede 2 måneder til at
forsøge at videresælge køretøjet. BGD påpeger, at markedet for brugte biler er
meget svingende, især på eksportmarkedet, og at 2 måneder derfor er for kort tid.
BGD påpeger også, at miljøbehandlerne er ISO-certificerede, så bilernes
opbevaring vil ske under ordnede og betryggende forhold.
FDM
mener, at det vil
være positivt for miljøet og samfundet generelt, at brugte biler ikke skrottes
unødigt.
DBI, GI
og
Københavns Kommune
er ikke enige i forslaget.
DBI
mener, at den
foreslåede mulighed vil medføre risiko for, at borgere vil blive presset eller snydt til
at lade bilen videresælge. DBI mener også, at forslaget vil udsætte udskiftning af
vognparken med en negativ miljø- og klimapåvirkning til følge.
GI
ønsker ikke en
ny videresalgsmulighed.
Københavns Kommune
mener, at den foreslåede bestemmelse vil øge svindel, der
så til gengæld måske kan reduceres ved digitaliseringen. Københavns Kommune
anfører, at forslaget er problematisk i forhold til ophugningsbranchens
miljøpåvirkning. Københavns Kommune påpeger, at gamle biler typisk forurener
mere end nye biler og betvivler antagelsen om en ressourcebesparelse. De påpeger
at det for nogen biler kan være en energi- og CO
2
-mæssig ulempe, at lade gamle
biler køre videre. Københavns Kommune vurderer, at forslaget vil føre til
yderligere eksport af brugte biler, der reelt er affald, og at der dermed ikke sikres
en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af bilerne. Københavns Kommune anfører,
at forslaget også vil forringe færdselssikkerheden. Københavns Kommune mener
også, at det er uklart, hvem der i 2-månedersperioden har ansvaret for eventuelle
skader, som bilen forårsager.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen har noteret sig, at flertallet af brancheorganisationer angiver at den
foreslåede mulighed er et ønske. Miljøstyrelsen har endvidere noteret sig ønsket
om, at perioden, hvori bilen må forsøges videresolgt, forlænges til 6 måneder.
Miljøstyrelsen vil overveje periodens længde ved den endelige fastlæggelse af
reglerne på bekendtgørelsesniveau, herunder hvilke konsekvenser det har for
autoophugningsbranchens miljøpåvirkning. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432510_0006.png
der desværre også i dag foregår svindel med skrottede biler, således at disse ikke
bortskaffes på en miljømæssig korrekt måde. Det er derfor Miljøstyrelsen
opfattelse, at muligheden overordnet set bidrager til at begrænse mulighederne for
svindel. Miljøstyrelsen har taget bemærkningerne vedrørende den miljømæssige
effekt af at forlænge bilers levetid til efterretning. Det er dog Miljøstyrelsen
vurdering, at det vil afhænge af den enkelte bils hidtidige brug og intensiteten af
det fremtidige brug, hvorvidt forlængelsen har negativ eller positiv miljømæssig
effekt. Miljøstyrelsen er dermed ikke enig i, at de angivne argumenter og
beregninger er retvisende for samtlige biler i Danmark. For så vidt angår
bemærkningerne om forringelse af færdselssikkerheden, og ansvar for skader, som
en given bil forretter, vurderer Miljøstyrelsen, at disse spørgsmål falder uden for
lovens anvendelsesområde og miljølovgivningen som sådan.
2d) Tilsyn
1) Den foreslåede bestemmelse
GI
er positive over for det foreslåede tilsyn og mener, at kontrolordningen vil
kunne fange mange svindelsager. GI mener, at tilsynet burde finansieres af den
virksomhed, der eksporterer køretøjet.
DBI
og
MFB
mener ikke, at udkastet til lovforslag redegør for, hvordan
kommunernes nye tilsyn skal finansieres, eller hvor store omkostningerne
forventes at være.
Advokatrådet
og
Per Edgar Jørgensen
finder den foreslåede bestemmelse
retssikkerhedsmæssig betænkelig og mener, at der i videst muligt omfang skal
gælde et krav om lovgrundlag og retskendelse. Advokatrådet mener, at det for at
sikre en klar retsstilling er nødvendigt, at begrebet ”bygninger” defineres nærmere
i lovforslaget. Advokatrådet mener ikke, at der i udkastet til lovforslag er redegjort
nærmere for, hvorfor varslingsreglerne i retssikkerhedsloven ikke finder
anvendelse. Advokatrådet mener, at lovforslaget skal henvise til
retssikkerhedsloven, og at denne skal overholdes ved ethvert tilsyn. Advokatrådet
finder bestemmelsen disproportional i forhold til sit formål.
Datatilsynet
foreslår, at forholdet til persondataloven for kommunernes tilsyn
fremgår af lovforslaget. Datatilsynet påpeger, at en bils registrerings- eller
stelnummer efter omstændighederne må anses for en personoplysning.
Datatilsynet påpeger også, at oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder og
interessentselskaber, hvis interessenterne er fysiske personer, anses for
personoplysninger omfattet af persondataloven.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen bemærker i forhold til finansiering af tilsyn og størrelsen af
omkostninger hertil, at tilsynet nødvendiggøres af de påtænkte regelændringer
indenfor skrotningsgodtgørelsesordningen, hvorfor finansieringen med rimelighed
kan ske via denne ordning (miljøbidraget). For så vidt angår bemærkningerne til
tilsynsbestemmelsen, herunder retskendelse og varslingsregler, bemærker
Miljøstyrelsen med beklagelse, at der var fejl i det i høring udsendte udkast.
Miljøstyrelsen har rettet disse fejl og har i øvrigt tilføjet tekst til afsnittet, herunder
til imødekommelse af førnævnte bemærkninger. Miljøstyrelsen kan tilføje, at
formuleringen i lovteksten vedrørende bygninger, er identisk med den
formuleringer, der blev indsat i speciallovgivningen, i forbindelse med vedtagelsen
af lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. Miljøstyrelsen bemærker endeligt, at
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432510_0007.png
Datatilsynets høringssvar, for så vidt angår dette punkt, er indarbejdet i
lovforslagets bemærkninger.
2) Forslag til ændringer
GI
mener, at det foreslåede tilsyn via ca. 100 stikprøvekontroller på landsplan vil
være utilstrækkeligt. GI mener, at dette skal suppleres med en komplet kontrol,
hvis der er berettigede formodninger om eller konstateringer af unøjagtigheder, og
en kontrol af, hvordan bilerne bliver skrottet. GI ønsker, at der derudover indføres
toldtilsyn ved eksport af et brugt køretøj. GI mener, at dette vil kunne dæmme op
for den nuværende svindel, hvor biler, der er i så dårlig stand, at de reelt er affald,
eksporteres til udlandet som brugte biler.
Københavns Kommune
mener, at kravet om, at skrotbiler skal opbevares på tæt
belægning, mens biler til videresalg ikke skal, vanskeliggør tilsynet. Københavns
Kommune mener derfor, at der skal fastsættes krav om, at biler til videresalg også
skal opbevares på tæt underlag. Københavns Kommune påpeger, at det allerede er
vanskeligt at skelne imellem biler, der opbevares med henblik på videresalg, og
biler, der opbevares med henblik på ophugning. Det er deres vurdering, at der
bevidst svindles med dette. Københavns Kommune ønsker derfor, at der indføres
forbud imod, at der drives bilsalg og autoophugning fra samme virksomhed eller
fra samme adresse. Københavns Kommune skønner, at for ca. halvdelen af
autoophugningsvirksomhederne på landsplan giver miljøcertificeringen et falsk
indtryk af styring og orden, og at Miljøstyrelsen tidligere er blevet gjort
opmærksom på dette.
Konsulent Per Edgar Jørgensen
anfører, at alle autoophuggere som følge af den
eksisterende lovpligtige ISO-certificering skal auditeres af et certificeringsorgan.
Et sådant organ vil kunne foretage den nødvendige kontrol af lovens overholdelse,
såfremt kravene for salgsbiler er tydeligt formuleret i loven.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen har noteret sig forslagene til udvidelse af det foreslåede tilsyn. Det
er Miljøstyrelsens vurdering, at kommunernes almindelige tilsyn med
virksomhederne samt de data om modtaget affald, der vil indkomme med det
påtænkte it-system, vil forbedre mulighederne for at sikre, at affaldet bliver
håndteret korrekt samt, at virksomhederne overholder gældende ret.
Miljøstyrelsen vil drøfte fordele og ulemper ved at indføre toldsyn ved eksport af
biler med SKAT. For så vidt angår forslaget om at stille krav om, at biler, der må
forsøges videresolgt i en bestemt periode, skal opbevares på tæt underlag, har
Miljøstyrelsen taget dette forslag til efterretning. Lovforslagets bemærkninger er
tilrettet i overensstemmelse hermed. Til forslaget om, at certificeringsorganerne
kan udføre det påtænkte tilsyn, bemærker Miljøstyrelsen, at det er kommunen, der
i sin myndighedsrolle skal kontrollere at reglerne bliver overholdt, hvilket
inkluderer muligheden for at udstede påbud. Certificeringsvirksomheder har ikke
myndighedskompetence. Derfor er forslaget om, at tilsynet skal udføres af et
certificeringsorgan ikke hensigtsmæssigt. For så vidt angår forbud mod at drive
bilsalg og autoophug fra samme adresse, vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke er
med hjemmel i den eksisterende miljølovgivning til at forbyde en privat
virksomhed, at have ophugning og salgsaktiviteter på samme adresse. Et forbud
ville være et meget betydeligt indgreb i disse virksomheders forhold, og det
vurderes heller ikke at være proportionalt med et sådant forbud.
Miljøstyrelsen vurderer, at det digitale system vil gøre det tydeligt, hvilke biler, der
er indleveret til skrot og hvilke ophuggeren med sidst registrerede ejers tilladelse
må prøve at sælge, da det er registreret i det digitale system. Biler, som ikke findes
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i systemet, er ikke omfattet af skrotreglerne, og vil dermed blive reguleret på lige
fod med bilerne ved en normal brugtvognsforhandler.
Miljøstyrelsen henleder opmærksomheden på, at antallet af tilsyn vil blive
revurderet i lyset af, hvad resultaterne af tilsynene siger. Hvis tilsynene medfører
mange strafsager, vil der dermed blive flere tilsyn i fremtiden.
2e) Nye betingelser for udbetaling af skrotningsgodtgørelse
AutoBranchen Danmark
er enige i forslaget om, at det ikke skal være muligt at
eksportere en bil ud af Danmark og efterfølgende få udbetalt
skrotningsgodtgørelse.
GI
påpeger, at der heller ikke i dag udbetales skrotningsgodtgørelse for en bil, for
hvilken der er opnået godtgørelse af registreringsafgiften hos SKAT. GI mener, at
det skal være muligt for alle at få udbetalt skrotningsgodtgørelse, hvis
betingelserne herfor er opfyldt. GI mener endvidere, at udkastet til lovforslag er
uklart for så vidt angår reimportsituationen. GI mener, at man i den situation ikke
er berettiget til at få udbetalt skrotningsgodtgørelse og ønsker klarlagt, hvad der så
sker med allerede betalte miljøbidrag.
BGD
er skeptiske over for de foreslåede nye betingelser for at kunne få udbetalt
skrotningsgodtgørelse for biler. BGD mener, at det vil resultere i flere henstillede
biler i naturen, når kun kommunerne og politiet vil kunne få udbetalt
skrotningsgodtgørelse for biler, der er reimporterede til Danmark.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen er enig i, at de nye betingelser i vidt omfang er udtryk for
lovfæstning af ordningens hidtidige administrationspraksis. Miljøstyrelsen
bemærker i øvrigt, at ordningen forudsætter en balance mellem indbetalinger og
udbetalinger, men at der ikke er tale om et pant-system. Retskravet på
skrotningsgodtgørelsen følger af, at man bidrager til ordningen, indtil skrotning af
bilen, og at man i øvrigt opfylder betingelserne for udbetaling af godtgørelsen. Der
er derfor inden for ordningen mulighed for at få skrotningsgodtgørelse i
situationer, hvor man ikke nødvendigvis har bidraget til ordningen i lang tid.
Omvendt er der også – både i dag og fremtidigt - mulighed for, at man har
bidraget til ordningen gennem længere tid, men at man på tidspunktet for
skrotningen af bilen ikke opfylder betingelserne for at få skrotningsgodtgørelse. I
forhold til bemærkningerne om frygten for et stigende antal henstillede biler i
naturen, bemærker Miljøstyrelsen, at det som konsekvens af producentansvaret
fortsat er gratis at indlevere sin bil til affaldshåndtering, uanset om man opfylder
betingelserne for at få skrotningsgodtgørelse.
3) Øvrige bemærkninger vedrørende biler
CAD
og
DPA-System
bifalder høringsmødet.
BGD
mener, at biler, der er over 20 år gamle, bør friholdes for reglerne samt
pligten til at betale miljøbidrag. BGD mener, at der skal være en naturlig tilgang af
ældre, klassiske biler og veteranbiler, og at de altid skal kunne indleveres i
skrotningsgodtgørelsesordningen uden at opfylde bestemmelsen om registeret
ejer. Efter BGD’s opfattelse vil der endvidere være situationer, hvor autoophuggere
kan/vil have brug for at kunne aflevere en bil til ophugning. BGD foreslår, at disse
biler betragtes som en handelsvare på linje med køb via forsikringsselskaberne, og
at autoophuggeren skal have mulighed for digitalt at overdrage rettigheder og
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forpligtelser vedrørende bilen. BGD vurderer, at et stort antal dispensationssager
dermed ville kunne undgås.
GI
mener, at det er uklart i udkastet til lovforslag, hvordan skrotningsgodtgørelsen
vil blive udbetalt. GI mener, at det er positivt, at der ikke længere stilles krav om
befæstet areal og olieudskiller i forbindelse med miljøbehandlingen.
GI ønsker, at sanktionsmuligheder over for virksomheder, der ikke overholder
reglerne, udvides, så en virksomhed kan miste sin tilladelse til at miljøbehandle
køretøjer.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen bemærker, at det er op til den enkelte bilejer at vurdere, hvorvidt et
køretøj er bevaringsværdigt eller ej. Det er ikke et krav i ordningen, at man
afleverer sit køretøj til ophug, når det overskrider en bestemt alder. Miljøstyrelsen
vurderer, at den nuværende ordning ikke hindrer bilejere i at beholde
bevaringsværdige køretøjer. Miljøstyrelsen bemærker endvidere, at det er
intentionen, at bilforhandlere og affaldsbehandlere fortsat i helt enkeltstående
tilfælde skal have mulighed for at opnå skrotningsgodtgørelse for en bil, der er
købt med henblik på videresalg. Lovforslagets bemærkninger er blevet tilrettet i
overensstemmelse hermed i afsnit 2.2.3. Miljøstyrelsen bemærker tillige, at det
fremgår af lovforslaget, at udbetalingen af skrotningsgodtgørelsen sker til
borgerens eller virksomhedens Nem-konto. Miljøstyrelsen bemærker endvidere, at
der ikke sker ændringer i reglerne for miljøbehandling af biler, herunder gælder
der samme krav som hidtil i forhold til underlag m.v. Miljøstyrelsen bemærker
endeligt, at de hidtidige muligheder for at fratage virksomheder den særlige
registrering hos Miljøstyrelsen fortsat er gældende. Dvs. at virksomheder, der ikke
lever op til de krav, som Miljøstyrelsen stiller, eller som ikke overholder gældende
ret, fortsat kan fratages deres særlige registrering.
4) Køretøjsregistret og andre skatteregler
BGD, CAD, DAG, DPA-System
og
Forsikring & Pension
påpeger, at det nye it-
system med fordel kunne sammenkøres med DMR-systemet (Køretøjsregistret).
De mener, at det vil minimere risikoen for fejl i skrotningsattesterne og i
udbetalingen af skrotningsgodtgørelse.
DAG
påpeger, at det vil være en fordel for
bl.a. nummerpladeoperatørerne at kunne se navnet på bilens ejer.
BGD
mener, at
samkøring også skal ske for gamle, ikke-destruerede registreringsattester, da der
efter BGDs opfattelse foregår noget uhensigtsmæssigt med disse
registreringsattester.
BGD
påpeger, at SKAT pålægger en afgift (moms) for en fiktiv betaling for
miljøbehandling af biler. BGD mener, at SKAT’s regler skal ændres, da de
modvirker, at autogenbrugsbranchen er profitabel i Danmark.
Det er
Datatilsynets
opfattelse, at den foreslåede ordning med indhentelse af
oplysninger fra Køretøjsregistret medfører samkøring i kontroløjemed.
Datatilsynet forudsætter i deres praksis, at en sådan samkøring kun kan ske på et
klart og utvetydigt retsgrundlag og ved forudgående information om
kontrolordningen til de personer, der berøres af kontrolordningen, jf.
persondatalovens § 5, stk. 1. Datatilsynet vurderer ikke, at § 1, nr. 5, i udkastet til
lovforslaget vil etablere et klart og utvetydigt retsgrundlag til at foretage
kontrolsamkøring. Datatilsynet henstiller i den forbindelse til, at det klart og
utvetydigt fremgår af lovforslaget, at der som led i administrationen af ordningen
foretages samkøring af oplysninger med henblik på kontrol. Datatilsynet påpeger,
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at samstilling og samkøring i kontroløjemed forudsætter, at behandlingen af
personoplysninger anmeldes til Datatilsynet, og at Datatilsynets udtalelse
indhentes, inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens §§ 43-45.
Datatilsynet mener, at antallet af sagsbehandlere, som er beskæftiget med
samstilling og samkøring i kontroløjemed, skal begrænses mest muligt.
Miljøstyrelsens bemærkninger
For så vidt angår bemærkningerne til SKATs regler, kan Miljøstyrelsen oplyse, at
der foregår en dialog med SKAT om at overføre oplysninger om skrottede biler til
Køretøjsregistret. Dette vil dog forudsætte, at der findes hjemmel hertil i
skattelovgivningen. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget. I forhold
til Datatilsynets bemærkninger er disse indarbejdet i lovforslaget, herunder en ny
lovbestemmelse der udtrykkeligt hjemler samkøring af oplysninger i
kontroløjemed i lovforslagets § 1, nr. 5.
5) Affaldsregistret
BGD
og
konsulent Per Edgar Jørgensen
mener, at de hidtidige krav om
registrering i Affaldsregistreret har været uklare. BGD anfører, at kravene hidtil
har været afhængige af den enkelte kommunes indstilling til modtagere og
transportører af affald og dermed uensartede. BGD mener, at
autogenbrugsbranchen er blevet pålagt øgede udgifter, der ikke står mål med
indtjeningsmulighederne. BGD mener derfor, at registrering i Affaldsregistreret
skal være udgiftsneutral, når virksomheden er certificeret.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen har noteret sig bemærkningerne vedrørende den eksisterende
uklarhed, for så vidt angår registreringspligten i Affaldsregistret. Miljøstyrelsen
bemærker, for så vidt angår autoophuggere, der alene modtager biler fra private,
eksisterer der ingen forpligtelser til registrering i Affaldsregistret. Derimod vil de
autoophuggere, der også modtager biler fra virksomheder, allerede efter de
eksisterende regler være forpligtet til at lade sig registrere i Affaldsregistret. I
øvrigt bemærker Miljøstyrelsen, at det er hensigten at forenkle registrering og
indberetning således, at autoophuggere kun skal registrere sig i Affaldsregisteret
og kun skal indberette data til Affaldsdatasystemet.
6) Affaldsdatasystemet
GI
er meget positive over for, at det foreslås muliggjort at trække oplysninger om,
hvilke typer affald en miljøbehandler bør være i besiddelse af som følge af de
miljøbehandlinger, som vedkommende har foretaget.
BGD
mener, at de foreslåede
ændringer vil føre til mere korrekt og ensartet indberetning. BGD og konsulent
Per
Edgar Jørgensen
mener, at de eneste data, der vil mangle, for at kunne udregne
genbrugsprocenten er data for tilført/indført vægt af løsmængde reservedele og
metaller samt antal og vægt af biler/karrosserier til shredder.
Konsulent Per Edgar Jørgensen mener, at et krav til autoophuggerne om
indberetning af disse data til Affaldsdatasystemet er uproportionalt. Han mener, at
Affaldsdatasystemet i stedet skal udbygges med en mulighed for at indlæse antal
sammen med vægten af modtagne skrotbiler til shreddervirksomhederne.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen bemærker, at det netop er en del af hensigten med lovforslaget at
muliggøre træk af oplysninger fra det nye påtænkte it-system, således at den
digitale indberetning vil blive lettet betragteligt.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7) Ændring af betalingssatsen for bærbare batterier og akkumulatorer
7a) Betalingssatsens størrelse
Batteriforeningen, DI og DPA-System finder det positivt, at betalingssatsen
foreslås sat ned. AutoBranchen Danmark noterer sig forslaget og lægger vægt på,
at ordningen skal hvile i sig selv. Batteriforeningen, DI og DE mener, at
betalingssatsen skal sættes yderligere ned i forhold til det foreslåede.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Indsamlingsordningen for udtjente bærbare batterier og akkumulatorer er en hvile
i sig selv-ordning. Betalingssatsens størrelse bliver således fastsat på baggrund af
de forventede samlede omkostninger til kommunernes indsamling af udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer samt de forventede omkostninger til statens
administration af ordningen sammenholdt med de forventede markedsførte
mængder af bærbare batterier og akkumulatorer.
Nedenfor gennemgås først omkostningerne til ordningen og dernæst det konkrete
forslag til nedsættelse af betalingssatsen.
a 1) Betalingen til kommunerne
Batteriforeningen mener, at aftalen mellem Miljøstyrelsen og KL om den faste,
årlige betaling til kommunerne på 14 mio. kr. for deres omkostninger til
indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer fører til, at
kommunerne ikke har noget incitament til at effektivisere deres indsamling.
Batteriforeningen, DE og DI mener ikke, at Miljøstyrelsen har sørget for at sikre
viden om ”best practice”-metoder i kommunerne med henblik på effektivisering af
den kommunale indsamling og dermed lavere omkostninger dertil.
Batteriforeningen og DE anfører, at tidligere års tal viste, at der er et stort
potentiale for nogle kommuner for effektivisering af indsamlingen.
Batteriforeningen vurderer, at hvis indsamlingen blev effektiviseret i alle
kommuner, ville betalingssatsen kunne sættes ned til det halve af det nuværende
niveau. Batteriforeningen opfordrer derfor til, at aftalen opsiges.
DE mener ikke, at forhøjelsen af betalingssatsen pr. 1. januar 2012 var begrundet i
kommunernes faktiske udgifter til indsamlingsordningen. Batteriforeningen, DE
og DI mener ikke, at de efter forhøjelsen af betalingssatsen pr. 1. januar 2012 er
blevet informeret om kommunernes omkostninger til ordningen.
Batteriforeningen anfører, at dette er i strid med Folketingets betænkning nr. 14 af
1. december 2011 over lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.
Batteriforeningen anfører, at kommunernes pligt til fremadrettet alene at
indberette omkostningerne til deres indsamling af udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer på en særlig linje i deres kontoplan ikke er tilstrækkeligt til at
kunne måle kommunernes effektivitet i forhold til indsamlingen.
Batteriforeningen påpeger i den forbindelse, at Miljøstyrelsen årligt modtager 0,5
mio. kr. til administration.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Indledningsvist bemærker Miljøstyrelsen, at aftalen med KL er indgået mellem
staten og KL som en del af DUT-forhandlingerne (Det Udvidende
Totalbalanceprincip). DUT-aftalen indebærer den fordel for producenterne og
importørerne, at de på forhånd ved, hvor meget de skal betale for de mængder
bærbare batterier og akkumulatorer, som de markedsfører i det pågældende
kalenderår.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432510_0012.png
Princippet bag DUT-forhandlinger er, at kommunerne tildeles et samlet beløb som
kompensation for deres omkostninger til at løse en fastsat opgave. Kommunerne
er forpligtede til at have en indsamlingsordning for udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer for at kunne leve op til deres forpligtelser om, at forbrugerne skal
have ”mulighed for at skille sig af med udtjente bærbare batterier eller
akkumulatorer på et let tilgængeligt indsamlingssted i deres nærhed, under hensyn
til befolkningstætheden”. , jf. batteridirektivets art. 8, stk. 1, litra a, der er
implementeret i batteribekendtgørelsens § 18. Batteridirektivet pålægger alle
producenter og importører i EU at finansiere indsamling, behandling og
genvinding af alle udtjente bærbare batterier og akkumulatorer, der indsamles i
henhold til artikel 8, stk. 1, jf. art. 16, stk. 1, litra a, der er implementeret i
miljøbeskyttlseslovens § 9 u, stk. 2.
Kommunernes omkostninger til indsamlingen af de udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer er tæt forbundet med den logistik, som en sådan
indsamlingsordning kræver. Kommunernes omkostninger afhænger dermed
primært af selve forpligtelsen til at have en indsamlingsordning for udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer og den dertilhørende administration og i
mindre grad af den mængde, der konkret indsamles.
Betalingen til kommunerne for deres omkostninger til indsamling af udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer er efter den nuværende DUT-aftale på knap
143.000 kr. pr. kommune (14 mio. kr. fordelt på 98 kommuner). Betalingen til
kommunerne var også genstand for spørgsmål i forbindelse med L 134
1
(Folketingsåret 2007-08) . Det fremgår af svaret på spørgsmål 6 og 10 fra
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at der almindeligvis ikke anvendes
andre fordelingsnøgler end DUT-princippet for sådanne mindre beløb, da det ville
være forbundet med meget store, administrative omkostninger.
Forud for forhøjelsen af betalingssatsen pr. 1. januar 2012 blev der udarbejdet
oversigter over kommunernes omkostninger til ordningen for årene 2009, 2010 og
2
2011. Disse har været forelagt Dialogforum . Opgørelserne viste, at kommunernes
omkostninger var 15,2 mio. kr. i 2009 og 15,8 mio. kr. i 2010 og 2011, dvs. 15,6
mio. kr. i gennemsnit i perioden 2009-11. Afrapporteringen viste samtidig, at ikke
alle kommuner havde medtaget alle deres omkostninger i deres indberetninger.
Indberetningerne for 2009-11 viste også, at omkostningsniveauet var stabilt, samt
at spredningen på omkostningerne blev mindre over de 3 år. Der blev ved L14,
hvortil der i øvrigt henvises, redegjort for forhøjelsen af betalingssatsen pr. 1.
januar 2012. En nærmere gennemgang af resultaterne af opgørelserne over
kommunernes omkostninger til ordningen i perioden 2009-2011 fremgår
3
endvidere bl.a. af svar på spørgsmål 7 fra Folketingets Miljøudvalg til L14 , der
består i et brev til bl.a. Batteriforeningen, DE og DI.
1
Lov nr. 509 af 17. juni 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og om
ophævelse af lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk
forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)
(Producenters og importørers ansvar for udtjente batterier og akkumulatorer m.v.)
(L 134, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A).
2
Møder mellem Miljøstyrelsen og Batteriforeningen, Branchen
ForbrugerElektronik, Dansk Affaldsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater
(FEHA) og KL.
3
Lovforslaget til lov nr. 1274 af 21. december 2011 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Betaling af kommunernes indsamling af bærbare batterier og
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432510_0013.png
Ved DUT-aftalen i 2013 blev den årlige betaling til kommunerne fastsat til 14 mio.
kr. Da de gennemsnitlige omkostninger for kommunerne i perioden 2009-2011 var
på 15,6 mio. kr., blev effektivisering af kommunernes indsamling således
indbygget i aftalens forudsætninger.
Formålet med indberetningen fra 2009-2011 var at finde det rette
omkostningsniveau. Forpligtigelsen for kommunerne til at årligt at indberette
oplysninger om deres omkostninger til indsamlingsordningen for bærbare
batterier og vurderes ikke at være proportionalt det beløb, der udbetales.
Miljøstyrelsen besluttede derfor, at kommunerne fra udgangen af 2011 ikke
længere skulle indberette omkostningerne særskilt, men kun indberette
omkostningerne på en særlig linje i kommunernes kontoplan, der omhandler
batterier (konto 0.52.85).
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at hvis kommunerne på ny blev pålagt at
indberette deres omkostninger mere detaljeret, ville det som følge af
administrationsomkostningerne hertil betyde en forhøjelse af betalingssatsen, da
administrationsomkostningerne til ordningen skal dækkes inden for ordningen, jf.
ovenfor.
Miljøstyrelsen følger fortsat kommunernes omkostninger set i forhold til DUT-
aftalen og dens forudsætninger. Miljøstyrelsen er således ikke enig i
Batteriforeningens, DE’s og DI’s konklusioner.
Høringssvarene tyder på, at branchen ønsker yderligere oplysninger om
udviklingen i kommunernes omkostninger end de drøftelser, der hidtil har været i
Dialogforum. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at disse drøftelser bedst kan finde
sted i Dialogforum, hvor både branchen og KL deltager. Miljøstyrelsen vil derfor
tage initiativ til, at dette kan drøftes mere indgående i Dialogforum.
Det er korrekt, at der i en periode ikke blev afholdt møder i Dialogforum. Efter
ønske fra branchen har Miljøstyrelsen genindført disse møder i 2014, og der har
allerede været afholdt 3 møder i Dialogforum i 2014. Næste møde er planlagt til
den 31. oktober 2014.
Det er korrekt, at Miljøstyrelsen årligt modtager 0,5 mio. kr. for sin del af
administrationen med ordningen. Beløbet skal bl.a. dække Miljøstyrelsens
omkostninger til Dialogforum, administration i forbindelse med udbetaling af
DUT-midler og tilsyn med producenter, der i strid med reglerne ikke har
registreret sig i producentregistreret, der pt. administreres af DPA-System.
a 2) Den foreslåede nedsættelse af betalingssatsens størrelse
DPA-System anfører, at nedsættelse af betalingssatsen vil forbedre
konkurrenceevnen for danske producenter og importører af bærbare batterier og
at incitamentet til at følge reglerne øges, således at antallet producenter og
importører der i strid med reglerne ikke registrerer sig i producentregisteret,
mindskes.
Batteriforeningen har anført, at det ved forhøjelsen af betalingssatsen pr. 1. januar
2012 blev forudsat, at betalingssatsen fra 2016 ville blive sat ned til ca. 4,00 kr. pr.
akkumulatorer samt krav om ejerskab til nye anlæg for deponering af
havbundsmateriale) (L 14, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A).
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kilo, og opfordrer til, at dette følges. DE mener, at den nu foreslåede nedsættelse af
betalingssatsen er tilfældigt lagt.
Det er Batteriforeningens og DE’s opfattelse, at betalingssatsens størrelse ansporer
danske, private forbrugere til at købe batterier i udlandet. Batteriforeningen og
DPA-System påpeger, at betalingssatsen ikke omfatter batterier, som private
forbrugere køber via udlandet, da producenter uden for Danmark ikke er omfattet
af pligten til at finansiere den kommunale indsamling af udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer i Danmark, og danske forbrugere ikke er pålagt at
betale ved egenimport af bærbare batterier og akkumulatorer. DPA-System
påpeger, at reglerne for elektrisk og elektronisk udstyr i modsætning til
batterireglerne omfatter udenlandske producenter.
DE anfører, at den foreslåede betalingssats vil gøre batterierne 3 % dyrere, og at
det ansporer private forbrugere til at købe de billigst mulige batterier, der typisk
har en kortere levetid end de dyre med negative miljøeffektiver til følge.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Det blev ved forhøjelsen af betalingssatsen pr. 1. januar 2012 forudsat, at
regeringen ville foreslå en ny betalingssatsregulering, når det underskud, der var
blevet oparbejdet i ordningen for den kommunale indsamling af udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer i perioden 2009-2011, var nedbragt. Der henvises i
øvrigt til L14.
Da indsamlingsordningen for udtjente bærbare batterier og akkumulatorer er en
hvile i sig selv-ordning, afhænger den rette størrelse for betalingssatsen bl.a. af
udviklingen i salget af bærbare batterier og akkumulatorer, som generer de
indtægter, der skal finansiere ordningen. Dette har været udmeldingen i
forbindelse med både L14, det nuværende udkast til lovforslag og til møder i
Dialogforum.
Ved forhøjelsen af betalingssatsen pr. 1. januar 2012 skønnedes det, at den
fremtidige markedsførte mængder ville være 3.700 tons. Som det fremgår af
udkast til lovforslag er skønnet til de forventede markedsførte mængder justeret til
3.200 tons pr. år på baggrund af data for markedsførte mængder. Det betyder, at
betalingssatsen ikke kan sættes helt så meget ned, som tidligere forventet.
Forskellen mellem reglerne for bærbare batterier og akkumulatorer og reglerne for
elektrisk og elektronisk udstyr skyldes, at de implementerer 2 forskellige EU-
direktiver. Forskellen og betalingssatsens størrelses betydning for
grænseoverskridende handel var også genstand for spørgsmål i forbindelse med de
2 ovennævnte lovforslag fra henholdsvis Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg (L 134) og Folketingets Miljøudvalg (L 14).
Af svaret på spørgsmål 12 til L 14 fra Folketingets Miljøudvalg fremgår det, at der
under forhandlingerne af batteridirektivet var overvejelser om, hvorvidt reglerne
for batterier skulle følge de allerede eksisterende regler for elektrisk og elektronisk
udstyr i forhold til salg over landegrænser, herunder ved køb via udenlandske
hjemmesider. Der var imidlertid et fælleseuropæisk ønske om enkel
administration i alle EU-medlemsstater. Det blev vurderet, at
grænseoverskridende handel for bærbare batterier og akkumulatorer formentlig
ville gå nogenlunde lige op medlemsstaterne imellem. Derfor valgte man samlet
set en løsning, hvor import til eget brug både for forbrugere og virksomheder ikke
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
er omfattet hverken for den der markedsfører til disse eller for importøren. Ved
køb uden for EU skal der betales moms og told.
Det blev ved besvarelse af spørgsmål 7 fra Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg til L 134 vurderet, at indførelse af en betalingssats ikke ville
have betydning for det grænseoverskridende salg. Det fremgår derudover af
besvarelse af spørgsmål 2 fra Folketingets Miljøudvalg til L 14, at selvom
betalingssatsen dengang blev forhøjet til ca. det dobbelte, betød stigningen for et
AA-batteri 7,5 øre, for et AAA-batteri 3,75 øre og for et C-batteri 21 øre. Der var
således tale om ganske små prisændringer for de gængse bærbare batterier, da det
enkelte batteri har en beskeden vægt. Det blev vurderet, at forhøjelsen af
betalingssatsen ikke ville have væsentlig betydning for grænsehandlen.
Miljøstyrelsen vurderer ikke, at en betalingssats i det foreslåede niveau, der er en
sænkning i forhold til det nuværende niveau, vil skade dansk erhvervsliv, herunder
øge det grænseoverskridende salg. Miljøstyrelsen forstår ikke DE´s argumentation
for, at det vil anspore til, at der sælges flere billige frem for dyre batterier. Som det
fremgår ovenfor, er der tale om få ører pr. batteri, og det vil i givet fald betyde en
større procentvis stigning for de billige batterier.
Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 13 til L 14 fra Folketingets Miljøudvalg, at
hvis det skulle vise sig, at betalingssatsen for danske producenter og importører
gik ud over salget af bærbare batterier og akkumulatorer i Danmark, ville
miljøministeren tage dette op med EU-Kommissionen i forbindelse med en
kommende revision af batteridirektivet. Miljøstyrelsen har ikke modtaget en sådan
henvendelse fra erhvervslivet, men hvis erhvervslivet kan sandsynliggøre, at
betalingssatsen går ud over salget af bærbare batterier og akkumulatorer i
Danmark, opfordrer Miljøstyrelsen erhvervslivet til at sende en sådan henvendelse
til Miljøstyrelsen.
7b) Øvrige bemærkninger til bærbare batterier og akkumulatorer
DPA-System finder det positivt, at der ikke er tvivl om, at Miljøstyrelsen har
tilsynsforpligtelsen for de såkaldte free ridere.
DE mener, at den årlige pris- og lønregulering vil betyde stigende udgifter for
virksomhederne.
Miljøstyrelsens bemærkninger
For så vidt angår tilsyn med free ridere bemærker Miljøstyrelsen, at den gældende
§ 46 i batteribekendtgørelsen fastsætter, hvem der er tilsynsmyndighed.
For så vidt angår pris- og lønreguleringen bemærker Miljøstyrelsen, at
betalingssatsen er blevet pris- og lønreguleret, siden den blev indført pr. 1, januar
2009. Reguleringen sker for at undgå ændringer af betalingssatsens størrelse som
følge af den almindelige pris- og lønudvikling og sker med den af
Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. I perioden
2012-2014 har reguleringen samlet udgjort 0,13 kr. pr. kilo. Der er ikke foretaget
ændringer i lovforslaget i relation til ovenstående punkter om bærbare batterier og
akkumulatorer.
8) Beredskabsplaner
Energi- og Olieforum oplyser, at de kan støtte de foreslåede ændringer af
miljøbeskyttelsesloven for så vidt angår ændringerne i forhold til
beredskabsplaner. Advokatrådet bifalder den nye hjemmel i
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
miljøbeskyttelsesloven til at fastsætte regler om offentligheden inddragelse i
forbindelse med udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for
listevirksomheder.
DI støtter præciseringen af hjemmelsgrundlaget i miljøbeskyttelsesloven for krav
om udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner på miljøområdet og til inddragelse
af offentligheden i forbindelse med udarbejdelsen af sådanne planer. DI henviser
til artikel 22 i direktiv 2012/18/EU (Seveso III) og anbefaler, at ministeren ved
anvendelse af hjemlerne har fokus på virksomhedsfølsomme oplysninger og ved
inddragelse af offentligheden tager hensyn til den nationale strategi for
forebyggelse af terroraktioner. DI henviser endvidere til den nye ændring af VVM-
direktivet og opfordrer Miljøministeriet til at arbejde for at udnytte fordelene ved
en koordinering af VVM, IED-miljøgodkendelser og risikogodkendelser.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Anvendelsen af de nye hjemler om eksterne beredskabsplaner vil respektere
balancen mellem på den ene side hensynet til åbenhed og borgerinddragelse og på
den anden side hensynet til beskyttelse af offentlige og private interesser, som
både Seveso-direktivet og miljøoplysningsdirektivet forudsætter.
Administrationen af de gældende regler om eksterne beredskabsplaner, herunder
reglerne i risikobekendtgørelsen, er på samme måde underlagt denne balance.
VVM-direktivet gav også før ændringen i 2014 mulighed for at koordinere
sagsbehandlingen efter direktivet med andre godkendelsesprocedurer.
Miljøministeriet arbejder løbende for at sikre indbyrdes koordinering af de
sagsgange mv., der følger af flere tilgrænsende regelsæt og vil også være
opmærksom på det i forhold til de områder, som DI fremhæver. De gældende
regler på miljøområdet sikrer allerede en koordinering af VVM, miljøgodkendelser
og sagsbehandlingen på risikoområdet. På virksomhedsområdet følger VVM-
myndighedskompetencen således den myndighed, som også er
miljøgodkendelsesmyndighed efter miljøbeskyttelsesloven. Tilsvarende sikrer
risikobekendtgørelsen, at risikosagsbehandlingen sker i takt med
miljøgodkendelsessagen og med miljømyndigheden som koordinerende
myndighed i forhold til de øvrige risikomyndigheder.
16