Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 59 Bilag 1
Offentligt
1419175_0001.png
NOTAT
November 2014
Resumé og kommentarer til høringssvar om forslag til lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
Indledning
Høringsnotatet angår lovforslag om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 26. september 2014 med frist til den
17. oktober 2014 sammen med lovforslaget lov om ændring af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love
(Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddan-
nelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.)
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ase, AK-
Samvirke, Arbejdsmarkedets Feriefond, atp, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO
Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Bedre Psykiatri, Business Danmark,
Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Handi-
caporganisationer, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Landbrugsskoler,
Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Soci-
alrådgiverforening, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorga-
nisation i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den Uvildige
konsulentforening på Handicapområdet, Feriekonto, Finansrådet, Finanstilsynet,
Frivilligrådet, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, For-
eningen af kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-
eningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,
Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Fredensborg kommune (frikommune), Fredericia kommune (frikommune), Frie
Funktionærer, FSR - danske revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgi-
vere, Gentofte kommune (frikommune), Gladsaxe kommune (frikommune), Gym-
nasieskolernes Rektorforening, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes
Brancheforening, Kooperationen, KL, Kommunernes revision, Kommunale Tjene-
stemænd og Overenskomstansatte, KTO, Landsforeningen for førtidspensionister,
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), LAFS-
Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lægeforeningen, Kristelig Fagbevæ-
gelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC, Odense kommu-
ne (frikommune), Odsherred kommune (frikommune), Pension Danmark, Private
Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen, Produktionsskoleforeningen,
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare
på Arbejdsmarkedet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Sundheds-
kartellet, Vejle kommune (frikommune), Vesthimmerland kommune (frikommu-
ne), VEU-rådet, Viborg kommune (frikommune).
Følgende har afgivet høringssvar og har haft bemærkninger til lovforslaget:
AK-Samvirke, Arbejdsskadeforeningen AVS, ase, Beskæftigelsesrådet (AC, DA,
DH, FTF, KL, Lederne og LO), Danske Erhvervsskoler- Lederne, Danske regioner,
Datatilsynet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Frie Funkti-
onærer, Gentofte kommune (frikommune), Jobrådgivernes Brancheforening, Oden-
se kommune (frikommune), Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede uddan-
nelser (REU), Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt ud-
satte, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet).
Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Institut for Menneskerettigheder, Arbejdsmarkedets Feriefond, Forhandlingsfælles-
skabet, Sundhedskartellet.
Derudover er der modtaget høringssvar fra:
Syddjurs kommune, Randers kommune, Ingeniørforeningen IDA og Danske Fysio-
terapeuter.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar efter følgende disposition:
1. Generelle bemærkninger
2. Tværkommunalt samarbejde
3. Beskæftigelsesplan og resultatrevision
4. Jobcentre
o
Organisering af jobcentre
o
Fokus i jobcentret
o
Virksomhedsservice og jobformidling
5. Rehabiliteringsteam
o
Tværfaglig sammensætning
o
Opgaver og behandling af sager
o
Klinisk funktion
6. Andre aktører
7. Staten
8. Kollegiale organer
o
Beskæftigelsesrådet
o
Regionale arbejdsmarkedsråd
9. Databestemmelser
o
Generelt om regelfastsættelse, om it-understøttelse og om arbejds-
delingen mellem kommunerne, a-kasserne og staten
o
Videreførte bestemmelser og nye bestemmelser
o
It-understøttelse, når reformen træder i kraft
o
Generelt til lovforslagets kapitel 6-8
o
Joblog
2
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0003.png
o
Generelt om etablering af et landsdækkende jobordreregister
o
Udmøntning af et jobordreregister
o
Konkrete bestemmelser
o
§ 33 - om Jobnet
o
§ 36 - om anvendelse af oplysninger i jobloggen
o
§ 39 - om etablering og drift af andre it-systemer
o
§ 43 - om indberetning af oplysninger til det statistiske datavarehus
o
§ 49 - om datagenopretning
o
§ 50 - om digital kommunikation og fælles standarder
o
§§ 53 og 54 - om kontrol
o
Bemærkninger, der ikke er relateret til lovforslaget
o
Forholdet til persondataloven
10. Frikommunerne
Under hvert emneområde angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter
samt Beskæftigelsesministerens kommentar hertil.
Det er ikke udarbejdet kommentarer til de bemærkninger, der ikke direkte vedrører
lovforslaget.
Hvis de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget, er
det anført under kommentarerne til lovforslagets enkelte elementer.
Det bemærkes, at nummereringen i lovforslaget er ændret som følge af, at sammen-
lægning af to bestemmelser og tilføjelse af en ny bestemmelse.
1. Generelle bemærkninger
LO og FTF bakker op om intentionerne i forliget om reform af beskæftigelsesind-
satsen og forslaget til en ny styringslov på beskæftigelsesområdet. LO og FTF an-
ser generelt lovforslaget som en passende implementering af den politiske aftale,
dog med undtagelser i forhold til de regionale arbejdsmarkedsråd og kravet om, at
arbejdsløshedskasserne skal benytte bestemte it-systemer. Dansk Socialrådgiver-
forening tilslutter sig LO’s og FTF’s generelle bemærkninger.
DA finder, at det er afgørende, at reformen udmøntes på en måde, der i størst mulig
omfang sikrer, at der i beskæftigelsesindsatsen bliver fokus på at kunne afhjælpe
og forebygge, at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft.
FA finder generelt, at lovforslagene indeholder mange skridt i den rigtige retning,
selvom den forventede isolerede effekt i forhold til at øge beskæftigelsen og redu-
cere de offentlige udgifter må siges at være meget beskeden. Finansrådet henviser
til FA’s bemærkninger.
KL finder det meget tilfredsstillende, at myndighedsansvaret for den aktive indsats
samlet set og også i forhold til de forsikrede ledige fortsat entydigt er placeret i
kommunerne samt, at reformen skaber en god platform til at fremme et tættere
samarbejde mellem jobcentre og a-kasser.
3
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0004.png
KL mener ikke, at lovforslaget ved gennemskrivningen lever op til intentionen om
at anvende ressourcerne på en bedre og mere effektiv måde, om flere frihedsgrader
til kommunerne og om afbureaukratisering og henviser i den forbindelse til, at
gældende regler stort set videreføres bl.a. i forhold til organiseringen af jobcentret
og bestemmelserne om it-systemer og data. Sidstnævnte afspejler ikke nutidig
tænkning og strategi om digitalisering og it-arkitektur.
KL’s overordnede vurdering skal ses i lyset af omlægningen af refusionsordningen,
som pålægger kommunerne et større økonomisk ansvar, og forudsætningen for
KL’s positive holdning til principperne herfor er, at kommunerne får et væsentligt
mere enkelt regelsæt og større frihedsgrader til at tilrettelægge en indsats, der får
den enkelte borger hurtigst muligt i arbejde, og at der findes en løsning på de store
byrdefordelingsmæssige forskydninger, som refusionsomlægningen medfører.
Danske Regioner bakker op om, at man med reformen af beskæftigelsesindsatsen
ønsker at skabe rammerne for, at indsatsen i højere grad går på tværs af kommuner
og på tværs af beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsfremmeindsatserne regio-
nalt.
Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser henviser til, at reformen
af beskæftigelsessystemet efter deres opfattelse behandles fuldt og dækkende i Be-
skæftigelsesrådet og henviser til høringssvar derfra.
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) henviser til de bemærkninger,
der kommer fra de organisationer, der er repræsenteret i Beskæftigelsesrådet.
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet kan tilslutte sig principperne, som
reformen af beskæftigelsesindsatsen samt organiseringsloven bygger på. Der hen-
vises til lovforslagets s. 25.
2. Tværkommunalt samarbejde
LO og FTF bakker op om et større tværkommunalt fokus i beskæftigelsesindsatsen,
men mener ikke, at KKR skal nævnes i lovgivningen, da det er et internt KL-
udvalg. I stedet foreslår, LO og FTF, at KKR nævnes i bemærkningerne til lov-
forslaget.
Dansk Socialrådgiverforening mener ikke, at organiseringsloven giver tilstrækkeli-
ge muligheder for at koordinere mellem kommunerne i forhold til tværgående pro-
blemstillinger om virksomhedsarbejdet, særlige grupper af ledige mv. Det er svært
at forestille sig, at bestemmelsen i organiseringslovens § 2 om en fælles drøftelse i
KKR vil sikre nogen forpligtelse og relevant koordinering.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen, at kommunerne forpligtes til at drøfte konkrete samarbejder
på beskæftigelsesområdet i regi af de nuværende fem KKR. For at sikre, at der er
et forum, som sætter fokus på den tværkommunale beskæftigelsesindsats, fastholdes
det, at KKR nævnes eksplicit i lovgivningen.
3. Beskæftigelsesplan og resultatrevision
4
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0005.png
LO og FTF mener, at kommunalbestyrelsen skal fremsende beskæftigelsesplanen
til RAR før vedtagelsen af denne - også selv om der er tale om et proceskrav.
Kommentar:
I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen fremgår det, at alle proceskrav til ud-
formningen af beskæftigelsesplanen skal afskaffes. Det regionale arbejdsmarkeds-
råd vil derfor få tilsendt beskæftigelsesplanen til orientering umiddelbart efter,
kommunen har vedtaget beskæftigelsesplanen for det kommende års beskæftigel-
sesindsats.
4. Jobcentre
Organisering af jobcentre
KL havde forventet, at forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen i forhold til jobcentre ville blive reduceret til de mest nødvendige
regler om oprettelsen af et jobcenter, der som udgangspunkt varetager den primære
kontakt med borgere og virksomheder. Selv om det bliver muligt at henlægge op-
gaver til jobcentret, vil der fortsat være væsentlige barrierer i forhold til at realisere
en sammenhængende indsats.
KL er uforstående overfor at opretholde bestemmelser og barrierer, som ikke har
nogen positiv virkning.
Dansk Socialrådgiverforening ser det som et fremskridt, at styringslovens § 15, stk.
1, afskaffes, fordi en organisatorisk afgrænsning af jobcentret i høj grad har fordre-
jet indsatsen og har styrket tendensen til at oprette adskilte siloer i den kommunale
forvaltning, hvilket har skadet bestræbelserne på at etablere en samlet og koordine-
ret indsats.
Kommentar:
Det fremgår af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at eneste tilbagevæ-
rende krav til kommunerne i forhold til organisatoriske bindinger er, at kommunen
skal have et jobcenter i kommunen, som varetager beskæftigelsesindsatsen over for
borgere og virksomheder. Dette medfører, at beskæftigelsesindsatsen skal vareta-
ges i et jobcenter, hvilket lovforslaget afspejler.
Fokus i jobcentret
LO og FTF fremfører, at der bør tilføjes et ”varig” i § 6, stk.1, således at der står, at
indsatsen skal have fokus på varig beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.
Kommentar:
Det vil blive præciseret i bemærkningerne til § 6, stk. 1, at indsatsen skal have fo-
kus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed. Det langsigtede fokus for den
enkelte ledige skal være på varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
FA finder, at det er positivt med fokus på rekruttering, uddannelse og opkvalifice-
ring og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere, og at virksomhedskontakten skal
koordineres på tværs af kommuner, samt at parterne skal involveres i dette arbejde.
DA vurderer, at § 3, stk. 3, der beskriver, at kommunalbestyrelsen udvikler og
styrker indsatsen for at inddrage virksomheder i indsatsen, er en meget bred be-
5
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0006.png
stemmelse, som ikke giver virksomhederne mulighed for at gennemskue og vurde-
re, hvad virksomhederne kan blive inddraget i, og at der som minimum bør være en
bestemmelse, der giver ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler, såle-
des at der kan fastsættes en national ramme. Efter DA’s opfattelse bør det nærmere
beskrives i lovforslagets bemærkninger, hvad der nærmere ligger i bestemmelsen i
§ 3, stk. 3. Bestemmelsen er i øvrigt efter DA’s opfattelse ikke i harmoni med in-
tentionerne med det nationale kontaktpunkt, der bl.a. har til formål at sikre, at virk-
somheder, der samarbejder med flere jobcentre, får nogenlunde ensartede samar-
bejdsrelationer.
Lederne ser positivt på, at jobcentrenes service og fokus på virksomhedernes behov
styrkes. Lederne har lignende synspunkter som DA for så vidt angår § 3, stk. 3.
Kommentar:
Det fremgår ikke af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal fast-
sættes proceskrav for inddragelse af virksomhederne.
Det konkrete samarbejde mellem jobcentrene i kommunerne og virksomheder om
virksomhedernes inddragelse i beskæftigelsesindsatsen bør tage udgangspunkt i
den enkelte virksomheds konkrete ønsker og mulighed for at blive inddraget i ind-
satsen, hvorfor der ikke fastsættes nærmere regler for inddragelse af virksomhe-
den.
Virksomhedsservice og jobformidling
DA mener, at det er afgørende, at reformen udmøntes på en måde, der i størst
mulig omfang sikrer, at der i beskæftigelsesindsatsen bliver fokus på at hjælpe og
forebygge, at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft.
DA vurderer, at det ikke er et selvstændigt mål, at virksomhederne anvender job-
centrene i deres rekruttering. Den væsentligste del af virksomhedernes rekruttering
finder sted på markedet uden jobcentrenes involvering. Det er tillige en væsentlig
formidlingsopgave for jobcentrene, f.eks. gennem jobsamtaler med ledige at under-
støtte lediges egen jobsøgning og kontakt til virksomheder, der har brug for medar-
bejdere.
Lederne mener, at det er væsentligt at fastholde, at virksomhederne og deres ledere
fortsat selv bestemmer og beslutter, hvilke rekrutteringskanaler de vil anvende. Det
bør således ikke være et mål i sig selv, at virksomhederne anvender jobcentrene i
deres rekruttering, da den største del af virksomhedernes rekruttering sker uden
jobcentrenes involvering.
Kommentar:
Der
stilles overvågningsredskaber til rådighed for jobcentre, ledige og virksomhe-
der, der skal understøtte, at formidling bliver målrettet bl.a. til områder med man-
gel på arbejdskraft.
Jobcentrene skal have et øget fokus på at hjælpe virksomhederne med rekruttering
af ledige. Indsatsen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejds-
kraft, og at virksomheder får hjælp til rekruttering, når de ønsker det. Målet er, at
virksomheder kan få den arbejdskraft, de har behov for. Det udelukker ikke, at ar-
bejdsgiverne anvender andre rekrutteringskanaler.
6
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0007.png
DA mener, at virksomhederne skal have et klart billede af den nationale service-
profil fra beskæftigelsessystemets side ved, at der opstilles konkrete servicemål,
f.eks. om, at en virksomhed, der ønsker henvist arbejdskraft, kan forvente at blive
kontaktet fra jobcentret efter xx timer i forhold til jobopslag, hvis virksomheder
ønsker at benytte Jobnet. DA foreslår, at det ligeledes tydeliggøres, hvad virksom-
hederne kan forvente af service, når de ønsker at engagere sig i opkvalificering af
ledige gennem brug af jobrotation og opkvalificering ved ansættelse. DA foreslår,
at servicemål her f.eks. omfatter, at:
Jobcentret kontakter virksomhederne efter xx timer.
Virksomhederne indgår i dialogen omkring den sygemeldte medarbejder, f.eks.
at jobcentret kontakter virksomheden forud for afholdelse af den første samtale i
jobcentret.
jobcentrene informerer virksomhederne om forhold omkring sygemeldtes sag,
Jer har betydning for, at sygemeldte vender tilbage til jobbet virksomheder kan
forvente at få information om de muligheder, som jobcentret stiller til rådighed,
der kan medvirke til, at medarbejderen fastholdes.
FA pointerer, at det er vigtigt at have for øje, at videnstunge sektorer som fx
finanssektoren kan have særlige behov, der kræver en særlig sektorviden i det
nationale kontaktpunkt, for at disse sektorer kan få udbytte af kontaktpunktet. FA
opfordrer beskæftigelsesministeren til at benytte sig af forslaget om, at ministeren
kan fastsætte nærmere regler om det nationale kontaktpunkt, så det sikres, at
kontaktpunktet også tager højde for de videnstunge sektorers særlige behov, jf.
lovforslagets § 20, stk. 2.
Lederne mener, at virksomhederne og virksomhedernes ledere på de tre serviceom-
råder bør kunne forvente et klart billede af den nationale serviceprofil fra beskæfti-
gelsessystemets side. Det kan f.eks. være konkrete servicemål om, hvornår en virk-
somhed, der ønsker at få henvist arbejdskraft, senest kan forvente at blive kontaktet
af jobcenteret.
LO og FTF er glade for, at der med beskæftigelsesreformen sker en opprioritering
af virksomhedskontakt, herunder jobformidling i jobcentrene. Derfor finder LO og
FTF det misvisende, at virksomhedskontakten er ringe beskrevet lovgivningsmæs-
sigt, herunder i de tilhørende bemærkninger. Det er problematisk, at kommunerne
får helt frie rammer til selv at fastlægge udmøntningen af og håndteringen af den
virksomhedsrettede indsats lokalt, da en effektiv virksomhedsindsats er afgørende
for funktionaliteten af beskæftigelsesindsatsen. LO og FTF mener, at ministeren
bør bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om virksomhedskontakten, herunder
for det tværkommunale samarbejde og RAR’s involvering.
Dansk Socialrådgiverforening mener ikke, at bemærkningerne i forslaget til organi-
sationslov i tilstrækkeligt omfang lægger op til en udvikling, der kan styrke jobcen-
trenes virksomhedsservice. Det anføres, at kommunerne skal ”informere virksom-
hederne om mulighederne for at få hjælp til fastholdelse”, og at der skal opbygges
”digitale løsninger” til at understøtte en styrket virksomhedsservice. Sådanne skridt
vil slet ikke være nok. Der er brug for metodeudvikling, en fremskudt sagsbehand-
ling ude på virksomhederne, og for at kommunerne organiserer sig sådan, at det
faktisk bliver muligt at hjælpe virksomhederne. Det vil sige med én indgang og et
tæt samarbejde mellem de instanser i kommunen, som sammen skal stå for denne
7
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0008.png
service. Socialrådgiverne er absolut indstillet på at medvirke i denne udvikling og
ser i øjnene, at det vil være en omstilling og tage lang tid, som både vil omfatte or-
ganisation, metoder og kultur. Dansk Socialrådgiverforening opfordrer til, at be-
mærkningerne til organisationsloven formuleres, så dette udviklingsperspektiv bli-
ver tydeligt.
Kommentar:
Med beskæftigelsesreformen får kommunerne og a-kasserne flere frihedsgrader til
at tilrettelægge indsatsen efter lokale behov. Det er ikke intentionen med forliget,
at der skal fastsættes proceskrav i lovgivningen for inddragelse af virksomhederne.
Det skal dog bemærkes, at der i forbindelse med oprettelsen af Service- og para-
doksberedskaberne som led i kontanthjælpsreformen blev aftalt fælles standarder
for en række services, som jobcentrene forpligtede sig til at levere til virksomhe-
derne. Det vil være naturligt for de enkelte jobcentre at bygge videre på disse i im-
plementeringen af det nye servicekoncept. Der vil derfor ikke blive opstillet konkre-
te servicemål i lovgivningen.
Det fremgår af lovteksten, at jobcentrene skal servicere virksomhederne indenfor
tre spor: Rekruttering af ledige, fastholdelse af medarbejdere og opkvalificering af
nyansatte medarbejdere.
Rekrutteringssporet vil bl.a. blive understøttet af nye landsdækkende it-systemer,
som i praksis understøtter større ensartethed på tværs af kommuner. Derudover får
store landsdækkende virksomheder mulighed for at anvende et nationalt kontakt-
punkt, og indgå konkrete aftaler om samarbejde.
IDA mener, at en indsats, hvor jobcentre kan opsøge arbejdsgivere og tilbyde bi-
stand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger, vil kræve et gevaldigt
løft af medarbejderne i jobcentrene, hvis de skal bistå virksomhederne med højt
kvalificeret og specialiseret arbejdskraft.
Kommentar:
Det
følger af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der i perioden 2015 til
2020 afsættes i alt 150 mio. kr. til at kompetenceudvikle og videreuddanne medar-
bejdere og ledere i jobcentre og a-kasser. Det skal understøtte et mere professio-
nelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten af hjælpen til arbejdsløse og virksom-
heder.
LO og FTF mener, at det er lidt upræcist, hvem målgruppen er for jobcentrenes
indsats om uddannelse og opkvalificering i forhold til virksomhederne. LO og FTF
foreslår derfor, at de uddybende formuleringer fra bemærkningerne side 30 indfø-
jes dels i § 7, dels i bemærkningerne.
LO og FTF foreslår således, at § 7 formuleres således: ”I indsatsen skal der være
fokus på virksomhedsservice, herunder rekruttering af ledige, uddannelse og op-
kvalificering i form af information og hjælp til at oprette jobrotationsforløb, vok-
senlærlingeforløb, fagpilot og opkvalificeringsjob til nyansatte medarbejdere, der
kommer fra arbejdsløshed samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.”
DA finder, at det bør udgå af lovforslagets § 7, at jobcentrene skal have fokus på
uddannelse og opkvalificering af medarbejdere. Med medarbejdere menes perso-
8
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0009.png
ner, som er ansat på virksomhederne. Jobcentret bør alene medvirke til en opkvali-
ficering af ledige eller – som det fremgår af lovforslagets bemærkninger - nyansat-
te, der kommer fra ledighed. Det gælder f.eks. som led i jobrotation.
DA skal konkret anbefale, at bestemmelsen i § 7 i stedet for ”opkvalificering af
medarbejdere” anvender betegnelsen "opkvalificering af nyansatte, der kommer fra
ledighed."
Lederne mener, at servicesporet opkvalificering af medarbejdere bør præciseres, da
jobcentrenes service på dette område ikke bør omfatte alle medarbejdere.
Kommentar:
Det vil blive præciseret i § 7 i lovforslaget, at jobcentrets fokus på virksomhedsser-
vice i forhold til opkvalificering af medarbejdere omfatter nyansatte, der kommer
fra ledighed. I bemærkningerne vil det blive beskrevet, at der tænkes på uddannelse
og opkvalificering i form af information og hjælp til at oprette jobrotationsforløb,
voksenlærlingeforløb, fagpilot og opkvalificeringsjob til nyansatte medarbejdere,
der kommer fra ledighed.
Danske Erhvervsskoler - Lederne (DE-L) peger på, at jobcentrenes fokus på virk-
somhedsservice i form af uddannelse og opkvalificering er nært beslægtet med er-
hvervsskolernes opgaver i forhold til virksomhederne. DE-L foreslår derfor, at det
kommer til at fremgå af bemærkningerne, at der kan indgås samarbejde mellem de
lokale uddannelses- og jobformidlingsaktører, så virksomhederne oplever en koor-
dineret indsats, som tilgodeser virksomhedernes konkrete behov for vejledning og
information om uddannelse og opkvalificering.
Kommentar:
Det er ikke en del af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen at fastsætte nær-
mere regler for, hvilke aktører jobcentrene skal samarbejde med ift. koordinerin-
gen af virksomhedsindsatsen. Det skal i øvrigt bemærkes, at jobcentrenes virksom-
hedsservice ift. opkvalificering af medarbejdere skal rette sig mod nyansatte, der
kommer fra ledighed og ikke mod virksomhedens øvrige medarbejdere. Det står
derudover naturligvis kommunerne frit for at samarbejde med relevante aktører.
FA finder det særdeles positivt, at jobcentrene skal have fokus på at styrke servicen
over for virksomhederne også på tværs af kommunerne, herunder at virksomheds-
service og reel jobformidling skal være en kerneopgave i jobcentrene, samt virk-
somhedskontakt skal koordineres på tværs af kommunerne.
Kommentar:
Et nyt og styrket servicekoncept for virksomheder og koordineret virksomhedskon-
takt på tværs af kommuner er kerneelementer i forlig om reform af beskæftigelses-
indsatsen.
DH peger på, at det i forhold til jobcentrenes opgave med at have fokus på virk-
somhedsservice er vigtigt, at jobcentrene sikrer, at også ledige med handicap mat-
ches med virksomheder med udgangspunkt i virksomhedernes behov, men også for
at fremme et inkluderende arbejdsmarked. Redskaberne til at fremme beskæftigelse
9
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0010.png
til ledige med handicap er ikke kun støttet beskæftigelse. Det er vigtigt, at de kom-
penserende ordninger tages i anvendelse.
DH foreslår også, at jobcentrene skal hjælpe med at fastholde personer med handi-
cap på arbejdspladsen på samme måde som sygemeldte og skadelidte bl.a. ved
hjælp af kompenserende ordninger. Risikoen for at miste jobbet vil ofte være den
samme for sygemeldte som for personer med handicap, og redskaberne vil i meget
høj grad være de samme. Det er ikke altid, at personer med handicap vil opleve en
sygemelding før en eventuelt afskedigelse, og personer med handicap vil derfor ik-
ke få samme hjælp som sygemeldte, hvor tilfældet også ofte vil være, at der er be-
hov for skånebehov eller kompenserende tiltag for at fastholde medarbejderen.
Kommentar:
Det er i dag en opgave for jobcentrene at bistå borgere og virksomheder i forhold
til kendskab til mulighed for kompenserende ordninger, hvor det er relevant, hvil-
ket fortsat vil gælde efter lovgivningen er trådt i kraft. Alle jobcentre har mindst én
nøgleperson på handicapområdet. Formålet er at sikre, at alle medarbejdere i job-
centret kan yde en målrettet indsats og løbende få relevante oplysninger omkring
job og handicap.
5. Rehabiliteringsteam
Tværfaglig sammensætning
Danske Regioner mener, at det er hensigtsmæssigt, at sagsbehandleren er med ved
den indledende drøftelse af sagen, før borgeren kommer ind, men ikke i beslut-
ningsprocessen eller en del af teamets indstilling.
Kommentar:
I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen indgår ingen forslag om ændringer af
de gældende regler om rehabiliteringsteam m.v. Reglerne om behandling af sager i
rehabiliteringsteamet er derfor en videreførelse af de gældende regler.
Efter § 6 i bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og reha-
biliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. er
det den enkelte kommune, der tilrettelægger rehabiliteringsteamets forberedelse og
behandling af sager.
Opgaver og behandling af sager
KL er helt opmærksom på, at der i forliget om beskæftigelsesreformen ikke indgår
forslag om justering af reglerne om rehabiliteringsteam m.v. KL skal imidlertid pe-
ge på, at de gældende muligheder for at dispensere fra kravet om borgerens frem-
møde i rehabiliteringsteamet har vist sig at være utilstrækkelige. I praksis opstår en
række situationer, hvor en borger pga. af indlæggelse eller andre rimelige grunde
ikke har mulighed for at deltage i rehabiliteringsteamets møde.
KL skal derfor anbefale, at mulighederne for at dispensere udvides til sådanne situ-
ationer. Desuden foreslår KL, at ansøgninger om førtidspension på det
foreliggende grundlag kun forelægges rehabiliteringsteamet, hvis det er
sandsynligt, at der skal bevilges en førtidspension.
Kommentar:
10
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0011.png
Borgerens inddragelse i egen sag er et helt centralt element i reformen om førtids-
pension og fleksjob, herunder er det centralt, at borgeren deltager i rehabilite-
ringsteamet.
Som led i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015 er
det aftalt, at regeringen vil søge tilslutning i forligskredsen bag reform om førtids-
pension og fleksjob til at ændre reglerne for behandling af sager om ansøgning af
førtidspension (§ 17, stk. 2-sager), så ansøgninger om førtidspension, hvor borge-
ren åbenlyst ikke opfylder betingelserne, ikke skal behandles af rehabiliteringstea-
met.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er i samarbejde med Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold ved at drøfte den konkrete ud-
møntning af denne aftale, herunder bredden i de sager, der skal behandles i reha-
biliteringsteamet.
DH tilkendegiver, at det vil være formålstjenligt at indskrive en henvisning til vej-
ledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart
formålsløst at udvikle arbejdsevnen.
Kommentar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en vejledning om rehabi-
literingsteam m.v., hvor der vil være en henvisning til bl.a. vejledning om doku-
mentationskrav ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvik-
le arbejdsevnen.
Klinisk funktion
Danske Fysioterapeuter tilkendegiver, at foreningen gerne havde set, at den nye lov
havde indeholdt en revision af bestemmelserne vedrørende den kliniske funktions
enekompetence til at bidrage med sundhedsfaglig rådgivning og vurdering.
Danske Fysioterapeuter anfører, at der ikke foreligger kvalitetsstandarder eller ret-
ningslinjer, der sikrer inddragelse af fysioterapeutiske indsatser, hvilket gør, at fo-
kusset på dette område negligeres i rehabiliteringsteamets vurdering af den enkelte
borger til fordel for mindre funktion/arbejdsmarkedsrettede elementer som f.eks.
medicinske præparater.
I stedet for den kliniske funktions eneret til at yde den sundhedsfaglige rådgivning
og vurdering til rehabiliteringsteamet anbefaler Danske Fysioterapeuter helt over-
ordnet, at der udarbejdes kliniske retningslinjer, der beskriver den sundhedsfaglige
opgave i forhold til rehabiliteringsteamet. Dette vil gøre det muligt for andre sund-
hedsfaglige aktører at løse opgaven.
Kommentar:
I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen indgår ingen forslag om ændringer af
de gældende regler om rehabiliteringsteam m.v. Reglerne om behandling af sager i
rehabiliteringsteamet er derfor en videreførelse af de gældende regler.
11
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0012.png
Med reformen af førtidspension og fleksjob er der for kommunerne skabt en klar og
entydig indgang til sundhedsvæsnet i komplekse sager ved, at kommunerne skal re-
kvirere sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion.
Samarbejdet mellem regioner og kommuner om sundhedsfaglig rådgivning og vur-
dering fra klinisk funktion bliver evalueret. Evalueringen forventes at foreligge i
begyndelsen af 2015.
Arbejdsskadeforeningen AVS foreslår, at en borger, der har haft sin sag til vurde-
ring i rehabiliteringsteamet, skal have en kopi af den indstilling, som teamet har gi-
et kommunen. Dette vil fjerne de eventuelle misforståelser, som kan forekomme,
når borgeren får en mundtlig tilbagemelding om indstillingens indhold.
Derudover foreslår foreningen, at der i loven anføres, at en bisidder har ret til aktivt
at deltage i samtaler med sagsbehandlere.
Kommentar:
I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen indgår ingen forslag om ændringer af
de gældende regler om rehabiliteringsteam m.v. Reglerne om behandling af sager i
rehabiliteringsteamet er derfor en videreførelse af de gældende regler.
6. Andre aktører
DA mener, at det bør præciseres i bemærkningerne, at der med andre aktører også
menes a-kasser.
Kommentar:
Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget, at a-kasser fortsat også
kan fungere som anden aktør.
Jobrådgivernes Brancheforening mener, at der er behov for præciseringer i lov-
forslaget i forhold til muligheden for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesind-
satsen.
Kommentar:
Det vil blive indskrevet i § 18, at anden aktør i overensstemmelse med gældende
regler kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen efter reglerne i kapitel 2 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i sygedagpengeloven, § 47 i lov om aktiv
socialpolitik og § 5 i integrationsloven.
7. Staten
DA mener, at det bør fremgå af lovforslaget, at beskæftigelsesministeren har det
overordnede ansvar for den nationale beskæftigelsespolitik, og at det er kommu-
nalbestyrelsen, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, som varetages af job-
centrene.
DA finder, at det ikke bør nævnes i loven, at de beskæftigelsespolitiske mål har
vejledende karakter, men at det alene bør nævnes i bemærkningerne.
Kommentar:
12
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0013.png
Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget, at beskæftigelsesmini-
steren har det overordnede ansvar for den nationale beskæftigelsespolitik. Det
fremgår af lovforslagets kapitel 2 under kommunerne i § 2, stk. 1, at det er kommu-
nalbestyrelsen, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen.
Det fremgår forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at kommunen ikke har
pligt til at efterleve de beskæftigelsespolitiske mål, men at kommunen kan lade sig
inspirere af målene i beskæftigelsesindsatsen. Dette er afspejlet i lovforslaget.
DA mener, at det bør fremgå, at den statslige overvågning stilles til rådighed for
RAR.
Kommentar:
De regionale arbejdsmarkedsråd skal ifølge aftaleteksten ikke overvåge udviklin-
gen på arbejdsmarkedet. Opgaven i forbindelse med overvågning af udviklingen på
arbejdsmarkedet vil ligge i STAR, der vil stille data om arbejdsmarkedet til rådig-
hed for de regionale arbejdsmarkedsråd. Det præciseres i lovbemærkningerne
2.2.3.2.
DH finder, at det bør fremgå tydeligt af lovens bemærkninger, hvordan Special-
funktionen for Job og Handicap tilknyttes de tre decentrale arbejdsmarkedskontorer
med henblik på at sikre, at viden om handicap og kompenserende ordninger er til
stede og tilgængelige for RAR.
Kommentar:
Specialfunktionen Job og Handicap (SJH)får organisatorisk ophæng på arbejds-
markedskontoret i Aalborg, og der er fokus på, at SJH’s viden fortsat skal stilles til
rådighed på landsplan.
Dansk Socialrådgiverforening mener ikke, at organiseringsloven giver tilstrækkeli-
ge muligheder for at koordinere mellem kommunerne i forhold til tværgående pro-
blemstillinger om virksomhedsarbejdet, særlige grupper af ledige mv.
DA foreslår angående fastholdelse af sygemeldte, at det beskrives i lovforslagets
bemærkninger, hvilken forventning virksomhederne kan have til det nationale kon-
taktpunkt, når det gælder at sikre en ensartet kontaktflade for virksomheder til be-
skæftigelsessystemet. Virksomhederne skal ikke forholde sig til kommunale for-
skelligheder. DA bemærker, at virksomhederne skal have en klar forventning om,
at det nationale kontaktpunkt kan medvirke til at sikre jobcentrenes indsats for at
medarbejdere fastholdes i deres job. Lederne har lignende synspunkter.
DA foreslår, at det af lovforslaget kommer til at fremgå, hvordan det nationale kon-
taktpunkt spiller sammen med de muligheder, der i dag eksisterer for, at jobcenteret
i den kommune, hvor virksomheden er beliggende, varetager sygedagpengeindsat-
sen i forhold til medarbejdere, der har bopæl uden for virksomhedskommunen. DA
bemærker, at virksomhederne vil have en klar forventning om, at det nationale kon-
taktpunkt kan medvirke til at sikre, at jobcentrene medvirker til, at medarbejdere
fastholdes i deres job. Lederne har lignende synspunkter.
Kommentar:
13
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0014.png
Det nationale kontaktpunkt skal videreformidle kontakten mellem virksomhed og de
relevante jobcentre, hvis en virksomhed ønsker hjælp til at etablere kontakten.
Kontaktpunktet skal bygge videre på de service- og paradoksberedskaber, der blev
etableret som led i kontanthjælpsreformen. I service- og paradoksberedskaberne er
der bl.a. aftalt standarder for service i jobcentrene. Indholdet af services til virk-
somheder, der henvender sig til det nationale kontaktpunkt, vil blive fastlagt i sam-
arbejde med jobcentrene. Ordningen indebærer ikke særregler for sygedagpenge-
modtagere, og myndighedsansvaret vil som for andre persongrupper som hidtil
ligge i borgerens bopælskommune. Ordningen med det nationale kontaktpunkt gi-
ver fortsat kommuner og virksomheder mulighed for lokale aftaler om samarbejde.
FA pointerer, at det er vigtigt at have for øje, at videnstunge sektorer som fx
finanssektoren, kan have særlige behov, der kræver en særlig sektorviden i det
nationale kontaktpunkt, for at disse sektorer kan få udbytte af kontaktpunktet. FA
opfordrer beskæftigelsesministeren til at benytte sig af forslaget om, at ministeren
kan fastsætte nærmere regler om det nationale kontaktpunkt, så det sikres at
kontaktpunktet også tager højde for de videnstunge sektorers særlige behov, jf.
lovforslagets § 20, stk. 2.
Kommentar:
Det nationale kontaktpunkt skal fungere som indgang til beskæftigelsessystemet for
store virksomheder. Det vil være naturligt, at kontaktpunktet har viden og kend-
skab til de videnstunge brancher i Danmark og dermed kan være med til at under-
støtte en smidig koordination på tværs af jobcentrene. Det vil være jobcentrene,
som skal levere de konkrete services til virksomhederne, da de kender de ledige
samt de lokale afdelinger af de landsdækkende virksomheder. Der vil dog ikke bli-
ve fastlagt nærmere regler om, at kontaktpunktet skal sikre videnstunge sektorers
særlige behov. Virksomheder vil blive inddraget i udformningen af services, så
kontaktpunktet kan imødekomme virksomhedernes behov.
DH foreslår, at der tilknyttes fast ekspertise inden for handicap og job, herunder
kompenserende ordninger, til det nationale kontaktpunkt, således at der kan hentes
hurtig rådgivning omkring match mellem ledige med handicap og virksomheder.
DH’s erfaring er, at større virksomheder ønsker rådgivning og vejledning om dette
på tværs af afdelinger osv., således at de ikke skal være i dialog med hvert jobcen-
ter om f.eks. kompenserende ordninger, personlig assistance mv.
Kommentar:
Det nationale kontaktpunkt vil inddrage Specialfunktionen Job og Handicap i ud-
formning af services, så det sikres at det nationale kontaktpunkt kan servicere virk-
somheder inden for handicap og job.
8. Kollegiale organer
LO og FTF mener, at det bør fremgå af bemærkningerne, at formålet med den æn-
drede rådsstruktur er en bedre og mere enkel organisering samt en styrket partsind-
dragelse.
Kommentar:
Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med den
ændrede rådsstruktur er en bedre og mere enkel organisering samt en styrket
partsinddragelse.
14
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0015.png
Danske Regioner kvitterer for at have fået en plads i BER, at regionsrådet er repræ-
senteret i RAR, at et medlem fra vækstfora tilforordnes, og at RAR drøfter koordi-
neringen af opkvalificeringsindsatsen.
Beskæftigelsesrådet
FA og Finansrådet finder, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening som den ene af
to hovedorganisationer på det private arbejdsmarked bør være repræsenteret i be-
skæftigelsesrådet (BER) og i de nye regionale arbejdsmarkedsråd, da det næppe har
været intentionen blandt forligspartierne i beskæftigelsesreformen at udelukke en
af arbejdsmarkedets hovedorganisationer fra at bidrage til den fremtidige beskæfti-
gelsesindsats.
Kommentar:
Det indgår ikke i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal ske en
udvidelse af arbejdsgiversidens repræsentation i beskæftigelsesrådet eller i de re-
gionale arbejdsmarkedsråd.
Frie Funktionærer finder, at lønmodtagere uden for hovedorganisationerne bør væ-
re repræsenteret i beskæftigelsesrådet (BER) og i de nye regionale arbejdsmarkeds-
råd.
Kommentar:
Det indgår ikke i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal ske en
udvidelse af lønmodtagerens repræsentation i beskæftigelsesrådet eller i de regio-
nale beskæftigelsesråd.
Rådet for Socialt udsatte finder, at de lokale Udsatteråd skal have én repræsentant i
beskæftigelsesrådet (BER)
Kommentar:
Det indgår ikke i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at organisationer,
der repræsenterer andre målgrupper i beskæftigelsesindsatsen skal have repræsen-
tation i beskæftigelsesrådet (BER). Det skal samtidig bemærkes, at Socialministeri-
et er tilforordnet beskæftigelsesrådet (BER).
De regionale arbejdsmarkedsråd
LO, FTF, Akademikerne, KL og Danske Regioner ser frem til samarbejdet i det re-
gionale arbejdsmarkedsråd.
LO, FTF og DA fremfører, at det skal præciseres i loven, at der nedsættes otte re-
gionale arbejdsmarkedsråd.
Danske Regioner opfordrer til, at de regionale arbejdsmarkedsråd følger de regio-
nale grænser, så etablerede samarbejdsrelationer kan videreføres.
Kommentar:
Det præciseres i lovforslagets § 27, at der nedsættes otte regionale arbejdsmar-
kedsråd. Aftalepartierne bag forlig af reform af beskæftigelsesindsatsen har tiltrådt
15
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0016.png
den geografiske opdeling på de otte råd, som ikke går på tværs af de regionale
grænser. Dette vil blive indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget.
AC mener, at universiteterne skal sikres repræsentation i det regionale arbejdsmar-
kedsråd.
Kommentar:
Det er aftalt med partierne bag forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at
RAR kan vælge, om der skal være 1 repræsentant fra enten erhvervsakademier og
professionsuddannelser i fællesskab eller 1 repræsentant fra universitet i det regi-
onale område. Dette er afspejlet i lovforslaget.
KL mener, at kommunerne skal have samme repræsentation i de regionale ar-
bejdsmarkedsråd som henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagersiden.
Kommentar:
Forligspartierne er blevet enige om, at den direkte repræsentation i RAR følger re-
præsentationen fra de regionale beskæftigelsesråd, hvorfor kommunerne får sam-
me antal repræsentanter som heri.
Danske Regioner fremhæver, at det bør være det relevante vækstforum, der udpe-
ger tilordnede til det regionale arbejdsmarkedsråd og ikke det regionale arbejds-
markedsråd, der selv udpeger tilordnede.
Kommentar:
Det er det regionale arbejdsmarkedsråd, der udpeger tilforordnede efter indstilling
fra det relevante vækstforum.
DA mener, at det er uhensigtsmæssigt, at rådets funktionsperiode først starter 1. ju-
ni efter det kommunale valgår, således der er 6 måneder med inaktive råd.
Kommentar:
Funktionsperioden følger BER’s funktionsperiode. Det er ikke en del af aftalen at
ændre på de kollegiale råds funktionsperiode.
LO og FTF mener, at det er vigtigt, at uddannelsesinstitutioner på alle niveauer
inddrages i dialogen omkring erhvervsrettet og jobrettet uddannelse, og at det bør
fremgå af bemærkningerne, at RAR skal sikre, at uddannelsesinstitutioner, der ikke
bliver repræsenteret i RAR inddrages tæt i dialogen med henblik på koordinering af
relevante bidrag til erhvervsrettet og jobrettet uddannelse til arbejdsløse.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkninger 2.3.2.2, at RAR skal samarbejde og koordinere be-
skæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-
centre og de regionale Vækstfora. Det præciseres, at RAR inddrager de uddannel-
sesinstitutioner - erhvervsakademier, professionshøjskoler eller universiteterne i
det regionale område - som ikke udpeges som tilforordnede, i tæt dialog i det om-
fang, det er relevant.
16
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0017.png
LO og FTF mener, at der bør indføjes nye arbejdsopgaver, som de nye RAR skal
varetage, eksempelvis at RAR følger udviklingen på det regionale arbejdsmarked
med fokus på at identificere ubalancer mellem udbud og efterspørgsel efter ar-
bejdskraft, følge med i kommunernes implementering af reformer, drøfte imple-
menteringen med regionens kommuner, udarbejde en flerårig strategi og udarbejde
en årlig udviklingsplan, der forelægges BER en gang årligt.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen, at der skal ske et fokusskifte i partenes involvering i be-
skæftigelsesindsatsen væk fra opfølgning på indsats og resultater til konkret under-
støtning af samarbejde og koordinering på tværs af kommuner og a-kasser. I be-
mærkningerne til lovforslaget fremgår det endvidere bl.a., at RAR koordinerer ind-
satsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledig-
hed, og at RAR udarbejder en flerårig strategi- og udviklingsplan.
KL mener, at RAR’ernes opgaveportefølje er et godt udgangspunkt i forhold til at
kunne understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af geografi og sektorer, men at
det godt kan præciseres, at beslutninger i forhold til koordinering af det konkrete
samarbejde er et kommunalt ansvar, som drøftes i regi af KKR.
Kommentar:
Det er kommunerne, der har ansvaret for udførelse af beskæftigelsesindsatsen, og
det er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, at det er op til kommunerne at fast-
lægge, hvilke emner de vil samarbejde om. Det vil blive præciseret i bemærknin-
gerne, at mens der med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen lægges op til
et styrket kommunalt samarbejde gennem KKR ved at forpligte KKR til at drøfte
konkrete samarbejder på beskæftigelsesområdet – ligesom det kendes fra social- og
sundhedsområdet i dag - vil RAR i højere grad have fokus på at drøfte og udvikle
de mere overordnede strategier for indsatsen på tværs af kommunegrænserne. Det
vil derfor være nærliggende, at RAR og KKR har et tæt samarbejde inden for sam-
me geografiske område, så de konkrete aftaler og overordnede strategier for ind-
satsen i det regionale området trækker i samme retning.
AC finder ikke, at det fremgår af lovforslaget, at jobcentrene skal sikre, at de har
kendskab til de mange forskellige grupper af ledige, hvilket er en udfordring for
særligt de mindre jobcentre. AC anbefaler derfor, at de regionale arbejdsmarkeds-
råd tildeles et særligt ansvar for at sikre en effektiv beskæftigelsesindsats for højt-
uddannede ledige.
Kommentar:
Det er kommunerne, der har ansvaret for udførelse af beskæftigelsesindsatsen, og
det er derfor nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, at kommunerne f.eks. via
KKR
kan samarbejde om AC-indsatsen.
Danske Regioner finder, at det bør præciseres i bemærkningerne, at RAR ikke kun
kan, men bør indgå en partnerskabsaftale med de regionale vækstfora. Ligeledes
foreslår Danske Regioner, at rådenes understøttelse af, at kommunerne samarbejder
i forhold til virksomhedsindsatsen, udvides, således at koordineringen også sker
med bl.a. uddannelsesinstitutioner og væksthuse. Danske Regioner bemærker end-
17
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0018.png
videre, at den flerårige strategiplan bør forholde sig til den regionale vækst- og ud-
viklingsstrategi, som regionsrådet beslutter.
Kommentar:
Det præciseres i bemærkningerne, at RAR bør indgå en partnerskabsaftale med de
regionale vækstfora. Det bemærkes, at det ikke er en del af forlig om reform af be-
skæftigelsesindsatsen at fastsætte nærmere regler for, hvilke aktører det regionale
arbejdsmarkedsråd skal samarbejde med i forhold til koordineringen af virksom-
hedsindsatsen. Det er ligeledes ikke en del af forlig om reform af beskæftigelses-
indsatsen, at rådets flerårige strategiplan bør forholde sig til regionsrådets vækst-
og udviklingsstrategi.
DH mener, at det bør tilføjes til det regionale arbejdsmarkedsråds formål, at rådet
endvidere har til formål at udvikle den forbyggende og beskæftigelsesrettede ind-
sats for personer, der har svært ved at finde eller fastholde beskæftigelse. Ligeledes
finder DH, at det i rådets opgavevaretagelse bør præcises, at rådet rådgiver og går i
dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen for
alle ledige,
herunder den forbyggende og beskæftigelsesrettede indsats for personer, der har
svært ved at finde eller fastholde beskæftigelse.
Kommentar:
Af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen fremgår det, at RAR har til opgave
at sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kom-
muner og mellem kommuner og a-kasser. Beskæftigelsesindsatsen er gældende for
alle ledige. Det er afspejlet i lovforslaget.
Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at RAR ikke er tillagt nok kompetencer i
forhold til at sikre en koordinering mellem kommunerne.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at RAR skal medvirke til, at der
sker større tværgående koordinering og samarbejde på tværs af kommuner og a-
kasser.
LO og FTF foreslår, at underretningen af RAR om anvendelsen af virksomheds-
praktik, herunder nytteindsats og løntilskud forankres i STAR.
Kommentar:
Da de decentrale arbejdsmarkedskontorer i STAR ikke har mulighed for at validere
oversigterne over samtlige løntilskuds-, nytteindsats- og virksomhedspraktikforløb,
som det enkelte jobcenter har igangsat (KLV-lister)på samme måde, som kommu-
nerne kan, fastholdes det, at kommunerne fremsender KLV-listerne. Det præciseres
dog i bemærkningerne, at STAR kan fastsætte frister for fremsendelse af KLV-lister
til RAR.
LO og FTF mener, at det skal tilføjes i lovbemærkningerne, at kommunerne fortsat
kan have lokale råd, hvis de ønsker det.
Kommentar:
18
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0019.png
Dette imødekommes ved at indskrive i de almindelige bemærkninger afsnit 2.3, at
kommunen forsat kan nedsætte lokale råd, såfremt de ønsker det.
DH mener, at RAR bør have konkrete opgaver i relation til at fremme og udvikle et
inkluderende arbejdsmarked og bemærker, at det vil være i tråd med Regeringens
2020-strategi for at fremme inkluderende vækst og job.
Kommentar:
Beskæftigelsesindsatsen er gældende for alle ledige, og det fremgår af forlig om re-
form af beskæftigelsesindsatsen, at RAR indgår i et samspil med kommunerne og
understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner, samt at RAR får til
opgave at varetage opgaverne med at koordinere samarbejdet på tværs af kommu-
nerne og a-kasser. Det er afspejlet i lovforslaget.
DA, LO og FTF opfordrer til, at der afsættes en økonomisk ramme for RAR til ind-
satser, der binder jobcentrenes indsats bedre sammen.
Kommentar:
Der er ikke medforliget om reform af beskæftigelsesindsatsen afsat særskilte midler
til RAR.
DH foreslår, at retningslinjerne for godtgørelse for nødvendige udgifter til handi-
capkompensation for medlemmer af de regionale arbejdsmarkedsråd bør følge de
retningslinjer, der gælder for andre centrale råd og nævn, fx Ankestyrelsen. DH fo-
reslår, at de i lovforslaget nævnte kompenserende ordninger bør tjene som eksem-
pler og med fordel kan suppleres med ’tegnsprogstolkning, i særlige tilfælde ledsa-
gelse, samt dækning af udgifter til individuel befordring ved behov, til fx blinde’.
Princippet bør ifølge DH være, at RAR-medlemmer, som har et handicap og ekstra
omkostninger som følge heraf, holdes udgiftsneutrale. Endvidere mener DH, at det
bør fremgå, af STAR skal sikre, at materialer udsendes i tilgængelige formater, og
at de nødvendige IT-programmer stilles til rådighed for medlemmer, som har be-
hov herfor.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at STAR blandt andet dækker udgifter
til tolkebistand, personlig assistance, eventuelle rejseudgifter mv. til medlemmer af
rådet med handicap, der har behov herfor, i det omfang vedkommende ikke kom-
penseres som følge af, at vedkommende deltager som et led i sit ansættelsesforhold.
De nævnte handicapkompenserede foranstaltninger tjener således allerede som ek-
sempler, som det foreslås af DH.
Ase mener, at repræsentationen fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorga-
nisationerne bør nedtones i RAR, da disse i forvejen har en betydelig repræsentati-
on i BER. Ase finder, at rådet i højere grad skal arbejde tematisk med konkrete ud-
fordringer og inddrage ledige, virksomheder, eksperter og erfarne jobkonsulenter
fra både a-kasser og jobcentre i drøftelserne.
Kommentar:
19
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0020.png
Det er en del af aftalen, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal repræsentere ar-
bejdsmarkedets parter. Det fremgår af lovforslaget, at de regionale arbejdsmar-
kedsråd selv fastsætter deres forretningsorden.
KL nævner, at det af lovforslagets § 29 fremgår, at de nye RAR blandt andet skal
godkende den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje. KL finder
det uklart, hvilke muligheder kommunerne har for at finansiere tilbud mellem 1.
januar 2015, hvor loven træder i kraft og 1. april 2015.
Kommentar:
Da positivlisterne skal kunne anvendes fra den 1. januar 2015, og da de regionale
arbejdsmarkedsråd først kan udpeges med virkning fra denne dato, er det foreslået
i § 57, stk. 3, at den regionale uddannelsespulje indtil den 1. april 2015 admini-
streres efter positivlister, som Beskæftigelsesministeriet har udmeldt. Der henvises
til bemærkningerne til § 1, nr. 38, i det samtidig fremsatte forslag til lov om æn-
dring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og flere andre love.
9. Databestemmelser
Generelt om regelfastsættelse, om it-understøttelse og om arbejdsdelingen mellem
kommunerne, a-kasserne og staten
LO og FTF ser det som væsentligt, at den it-service, der skal indgå i det digitale
samarbejde mellem a-kasserne og jobcentre, tager sit udspring i allerede udviklede
it-værktøjer i de enkelte a-kasser.
LO og FTF foreslår, at selvbookingsystemer og joblog skal etableres og udvikles af
arbejdsløshedskasserne på grundlag af minimumskrav fra direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering vedr. de data, som arbejdsløshedskassen leve-
rer til det fælles datagrundlag.
AK-Samvirke er bekymret for, at hele it-understøttelsen sker via ét statsligt system,
som i øvrigt endnu ikke er fuldt udviklet; dette særligt henset til, at de tidligere er-
faringer med store statslige it-systemer ikke er gode.
AK-Samvirke bemærker, at der med den nye lov om organisering og understøttelse
lægges op til en høj grad af centralisering af selvbetjeningsindgangene for de ledige
og af styring af a-kasser og jobcentre via digitale redskaber, krav om registreringer,
indberetninger og udveksling af oplysninger. Ligeledes lægges der op til, at stort
set hele indsatsen understøttes via et statsligt it-system.
Kommentar:
Kapitel 6-8 i lovforslaget viderefører i alt væsentligt indholdsmæssigt de allerede
gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-
sats. Forslaget ændrer således ikke på ansvarsfordelingen mellem jobcentre, a-
kasser og staten i forhold til it-understøttelsen, jf. også bemærkningerne i lov-
forslagets afsnit 2.4.1.2.
Dog er det sådan, at selvbetjeningsmulighederne for borgere og virksomheder - og
understøttelsen af sagsbehandlingen i jobcentre og a-kasserne – er blevet udbygget
og tilpasset løbende som led i implementeringen af de forskellige reformer på be-
skæftigelsesområdet. De gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af den
20
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
aktive beskæftigelsesindsats bærer præg af, at der siden hovedlovens vedtagelse
har været en række reformer på beskæftigelsesområdet, der har givet anledning til
knopskydning i disse regler. Reglerne er herved blevet komplicerede og uoverskue-
lige.
I lovforslaget er der derfor foretaget en samlet redaktionel gennemskrivning af de
gældende bestemmelser i § 32 og kapitel 10-12 i lov om ansvaret for og styringen
den aktive beskæftigelsesindsats. Formålet er at forenkle og tydeliggøre lovteksten
og at sikre, at den bliver mere dækkende i relation til videreudvikling og drift af en
moderne og sammenhængende digital forvaltning i beskæftigelsesindsatsen, og for
at reglerne på området afspejler den udvikling, der gennem årene har været i for-
hold til selvbetjeningsløsninger i beskæftigelsesindsatsen. Som supplement hertil er
der indarbejdet enkelte nye bestemmelser, der er nødvendige for at udmønte afta-
len om det fælles kontaktforløb og en moderniseret virksomhedsservice. Der henvi-
ses til oversigten nedenfor under overskriften Videreførte bestemmelser og nye be-
stemmelser.
Det nye, fælles kontaktforløb øger behovet for, at der for borgeren er tale om en
fælles, koordineret indgang til beskæftigelsesindsatsen, uanset om der er tale om
kontakt til jobcenteret eller a-kassen. Det fastholdes derfor i lovforslaget, at der
fortsat skal være en samlet indgang til indsatsen på Jobnet.
A-kasserne kan i forhold til egne medlemmer som i dag, have deres egne hjemme-
sider og specifikke service, som ledige også kan bruge – og a-kasserne kan efter
eget valg også udstille de oplysninger, der er registreret i det fælles datagrundlag,
på egne hjemmesider.
Det vil på baggrund af høringssvarene blive indarbejdet i bemærkningerne til lov-
forslaget, at a-kasserne skal anvende egne selvbookingsystemer – og at dagpenge-
modtagere skal kunne tilgå disse systemer via link fra Jobnet. De må naturligvis
også kunne tilgås fra a-kassens egen hjemmeside. Det vil endvidere blive i indar-
bejdet i bemærkningerne, at dagpengemodtagere kan dokumentere jobsøgning i
jobloggen på Jobnet eller – for de arbejdsløshedskasser som har egne joblogs –
jobloggen på arbejdsløshedskassens hjemmeside.
For at understøtte det fælles kontaktforløb og for at skabe en sammenhængende og
koordineret indsats for borgerne på tværs af myndigheder og på tværs af jobcentre
og a-kasser er det nødvendigt, at der i samarbejde med a-kasserne og kommunerne
udvikles fælles værktøjer med integrationer mellem jobcentrenes fagsystemer og a-
kassernes fagsystemer via det fælles datagrundlag. Målet er, at de ledige på Jobnet
kan få et samlet overblik over indsatsen både i jobcentret og i a-kassen. Dette gæl-
der tilsvarende i forhold til understøttelsen af jobformidling på tværs af kommune-
grænser og på tværs af kommuner og a-kasser. Det vil på baggrund af høringssva-
rene blive indarbejdet i bemærkningerne, at der skal være integration mellem den
fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs såle-
des, at dagpengemodtagere, jobcentret og arbejdsløshedskassen uanset, om dag-
pengemodtageren registrerer i jobloggen på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens
egen hjemmeside løbende har et samlet og opdateret overblik over foretaget job-
søgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter.
Det fælles datagrundlag er ikke et statsligt sagsbehandlingssystem, men derimod
en database, der fordeler informationerne mellem borgeren, jobcentret, a-kassen
og i et vist omfang kommunens ydelseskontor, og som sikrer, at data er valide og
21
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0022.png
konsistente på tværs. Oplysningerne i det fælles datagrundlag udstilles til jobcen-
trene og a-kasserne via åbne grænseflader således, at den enkelte kommune og ar-
bejdsløshedskasse efter eget valg kan anvende én eller flere leverandører af fagsy-
stemer m.v.
Der er med forslaget således ikke tale om yderligere centralisering.
Videreførte bestemmelser og nye bestemmelser
Datatilsynet bemærker, at forslaget i vidt omfang viderefører de gældende be-
stemmelser i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
(styringsloven) – og at tilsynet i flere omgange har givet bemærkninger til påtænkte
ændringer i styringsloven, herunder de bestemmelser, der videreføres i det forelig-
gende lovforslag. Datatilsynet bemærker, at det ville have lettet gennemgangen af
lovforslaget, hvis STAR havde udarbejdet en oversigt over, hvilke af lovforslagets
bestemmelser der er nye i forhold til gældende lovgivning.
Kommentar:
STAR kan bekræfte, at der i alt væsentligt er tale om en indholdsmæssig viderefø-
relse af gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats (styringsloven) i forhold til it-understøttelse, registrering, indberet-
ning og udveksling af data.
Følgende bestemmelser i forslaget er med indholdsmæssige ændringer videreført. I
parentes er angivet de gældende regler i styringsloven:
§ 33 (§ 60, stk. 1 og 5) - bestemmelsen foreslås fremover også at omfatte ar-
bejdsløshedskasser
§ 39 (§ 61) – bestemmelsen foreslås fremover også at omfatte kommuner og ar-
bejdsløshedskasser
§ 49 (§ 67 a) - bestemmelsen foreslås også at omfatte kommuner og arbejdsløs-
hedskasser, og dele af den hidtil gældende § 67 a forslås udmøntet administra-
tivt
§ 51 (dele af § 67) - bestemmelsen foreslås fremover også at omfatte arbejds-
løshedskasser
Følgende bestemmelser i forslaget regulerer, at hidtil lovfastsatte regler fremover
vil blive fastsat administrativt i en bekendtgørelse:
§ 32, stk. 1, 2. pkt., om bekendtgørelse af en oversigt over den øvrige arbejds-
markedslovgivning (dele af § 58, stk. 1)
Dele af § 32, stk. 6, om bemyndigelse til administrativt at fastsætte hvilke
landsdækkende registre, der indgår i det fælles it-baserede datagrundlag
Dele af § 52 om bemyndigelse til at fastsætte hvilke oplysninger, der skal indbe-
rettes efter § 42 (dele af § 62, stk. 1), § 45 (dele af § 63, stk. 1)
Følgende bestemmelser er nye:
§ 32, stk. 3 og dele af stk. 6, om et fælles, landsdækkende jobordreregister og
om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om registrering, indberetning
og offentliggørelse af jobordrer.
§ 32, stk. 4, 3. pkt., om andre myndigheders anvendelse af oplysninger i a-
kasseregisteret
§ 32, stk. 5, og § 34 om jobcentres og a-kassers adgang til nødvendige formid-
lingsrelevante oplysninger i det fælles datagrundlag og i Jobnet på tværs af
kommunegrænser og på tværs af kommuner og a-kasser.
22
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0023.png
Øvrige bestemmelser i lovforslagets kapitel 6-8 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af gældende regler i styringslovens kapitel 11 og 12
It-understøttelse, når reformen træder i kraft
AK-Samvirke angiver, at det er vigtigt, at der er en tæt og løbende dialog mellem
de regel- og it-ansvarlige myndigheder og de udførende led, dvs. a-kasser og job-
centre. AK-Samvirke bemærker, at der ligeledes er behov for, at der bliver den for-
nødne tid til at etablere nye it-redskaber, sagsgange og samarbejdskonstellationer –
for det vil give reformen det bedste afsæt.
AK-Samvirke opfordrer endvidere til, at nye it-redskaber ikke introduceres og ta-
ges i brug, før de er fuldt udviklede og modne til det, og at det prioriteres løbende
at videreudvikle og optimere brugen af redskaberne.
Dansk Socialrådgiverforening mener, at der er en meget lang historie om, at it-
systemerne på beskæftigelsesområdet ikke passer sammen, så meget skal gentages
eller føres fra det ene system til det andet. De anbefaler kraftigt, at der tages skridt
til at sikre en effektiv løsning på disse problemer.
Syddjurs Kommune bemærker, at det er vigtigt, at de it-redskaber, der skal under-
støtte lovgivningen, reelt kan understøtte beskæftigelsesindsatsen, og at de kan vir-
ke, fra lovens forskellige dele træder i kraft.
Kommentar:
For at det kan lykkes at skabe en sammenhængende indsats i beskæftigelsessyste-
met, er det nødvendigt at koordinere it-understøttelsen langt mere end hidtil. De
ledige skal hele tiden på Jobnet have et klart overblik over, hvad der er aftalt, og
hvad der forventes, og at den nødvendige viden deles effektivt mellem alle involve-
rede parter. Dette er også en forudsætning for, at de ledige i højere grad selv kan
opleve empowerment og tage ansvar for eget forløb.
For at sikre at målretningen og kvaliteten af it-redskaberne vil AK-Samvirke, KL,
DA og ikke mindst virksomheder og borgere blive inddraget i en tæt dialog i for-
bindelse med udvikling og implementering af de nye redskaber.
Endelig er det aftalt i beskæftigelsesreformen, at en række it-værktøjer og tilhøren-
de regler kan træde i kraft efter 1. juli 2015 for at sikre den fornødne tid til udvik-
ling.
STAR arbejder sammen med KL, AK-Samvirke og kommunernes og a-kassernes it-
leverandører på at etablere den nødvendige it-understøttelse, så den kan være på
plads, efterhånden som de forskellige regler træder i kraft.
På enkelte områder bemyndiges beskæftigelsesministeren til, at fastsætte, hvornår
regler skal træde i kraft. Dette gælder blandt andet i forhold til pligt til at selv-
booke møder i jobcentret, idet dette i praksis ikke kan ske uden den nødvendige it-
understøttelse. På andre områder indfases it-understøttelsen over tid således, at de
mest grundlæggende elementer er på plads, når reglerne træder i kraft.
Generelt til lovforslagets kapitel 6 - 8
AK-Samvirke bemærker, at der med forslaget lægges op til, at a-kasserne omfattes
af en lang række nye regler om it, registrering, indberetning og udveksling af op-
lysninger – herunder bl.a. som følge af, at der introduceres nye digitale selvbetje-
23
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0024.png
ningsredskaber for a-kassernes ledige medlemmer og nye registre mv. AK-
Samvirke bemærker, at der er tale om ny omfattende regulering – der umiddelbart
er mere omfattende, end AK-Samvirke ser et behov for, og også på baggrund af, at
de regler, som a-kasserne hidtil har været omfattet af, har været tilstrækkelige til at
sikre god dataudveksling og understøttelse af indsatsen.
Kommentar:
Som det fremgår af oversigten under overskriften Videreførte bestemmelser og nye
bestemmelser er der alt væsentligt tale om en indholdsmæssig videreførelse af gæl-
dende regler om registrering og indberetning af oplysninger og om it-
understøttelse.
For at understøtte det fælles kontaktforløb og for at skabe en sammenhængende og
koordineret indsats for borgerne på tværs af myndigheder og på tværs af jobcentre
og a-kasser er det nødvendigt, at der i samarbejde med a-kasserne og kommunerne
udvikles fælles værktøjer med integrationer mellem jobcentrenes fagsystemer og a-
kassernes fagsystemer via det fælles datagrundlag
På baggrund af den indgåede økonomiaftale for 2014 (”Aftaler om den kommunale
og regionale økonomi for 2014”) er der nedsat en fællesoffentlig dialoggruppe om
digitalisering på beskæftigelsesområdet. KL, Arbejdsløshedskassernes AK-
Samvirke og repræsentanter for kommuner og arbejdsløshedskasser indgår i den
ovennævnte dialoggruppe, hvor it-understøttelsen løbende drøftes.
AK-Samvirke bemærker, at det lige nu, med lovens mange bemyndigelser til sene-
re fastsættelse af nærmere regler på administrativt niveau, er svært at gennemskue,
hvilket ansvar a-kasserne får for at it-understøtte indsatsen, hvad der skal indberet-
tes, og hvilke data der skal udveksles m.v. AK-Samvirke bemærker, at det derfor
også vil være svært at informere medlemmerne om, hvilke oplysninger, der som
led i indsatsen, vil blive videregivet til andre – og hvad oplysningerne vil blive
brugt til.
Kommentar:
Der er i det foreliggende lovforslag indholdsmæssigt ganske få nye bemyndigelser
til at fastsætte nærmere regler om registrering, indberetning og udveksling af op-
lysninger. Det gælder bl.a. i forhold til registrering af jobordrer og datagenopret-
ning samt om, hvilke love og registre der er omfattet af det fælles datagrundlag.
Rammerne for udmøntning af disse bemyndigelser er detaljeret beskrevet i be-
mærkningerne til lovforslaget.
Udmøntningen af bemyndigelserne vil ske i bekendtgørelsesform således, at det for
jobcentre, arbejdsløshedskasser og borgere er tydeligt, hvilke regler der gælder i
forhold til registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger.
De foreslåede bemyndigelser vil gøre det muligt at tilpasse it-understøttelsen og
den nødvendige udmøntning i bekendtgørelsesform på baggrund af drøftelserne i
dialoggruppen, hvor bl.a. KL og AK-Samvirke indgår og udviklingen af den fælles-
offentlige digitaliseringsstrategi.
AK-Samvirke bemærker, at de går ud fra, at AK-Samvirke fremover høres om nye
krav og regler, som man ønsker at fastsætte på administrativt niveau, på et langt
tidligere tidspunkt, end det er tilfældet i dag, og på et tidspunkt i processen, hvor
24
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0025.png
der stadig er tid til at rette til, så kravene også understøtter centrale forretningsgan-
ge i a-kasserne.
KL bemærker, at de foreslåede regler om it-understøttelse og data ikke afspejler
nutidig tænkning og strategi om digitalisering og it-arkitektur. KL bemærker vide-
re, at der er behov for, at der i den nye organiseringslov fastlægges principperne for
samspillet mellem it i kommuner, a-kasser og staten, herunder ikke mindst for
”governance” af den fremtidige udvikling af digitaliseringen, herunder i forhold til
de mange nye tiltag i beskæftigelsesreformen.
KL bemærker, at det er helt afgørende for en effektiv digitalisering, at den statslige
it-understøttelse spiller sammen med de kommunale systemer og lever op til prin-
cipperne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og harmonerer med den fæl-
leskommunale rammearkitektur. KL bemærker, at ansvarsfordelingen mellem
kommuner, a-kasser og stat skal være klar og entydig, så kommunerne kender be-
tingelserne og kan planlægge og udvikle egen it-understøttelse. Kommunerne ud-
vikler i stadig stigende omfang deres it-understøttelse på tværs af forvaltninger. I
den forbindelse kan statslige initiativer eller påbud – uanset gode intentioner – vir-
ke kontraproduktive.
Kommentar:
STAR arbejder sammen med KL, AK-Samvirke og kommunernes og a-kassernes it-
leverandører på at etablere den nødvendige, tværgående it-understøttelse på be-
skæftigelsesområdet. Drøftelserne med KL, Arbejdsløshedskassernes AK-Samvirke
og repræsentanter for kommuner og arbejdsløshedskasser foregår blandt andet i
dialoggruppen, hvor it-understøttelsen løbende drøftes. AK-Samvirke, KL m.fl. vil
derfor blive inddraget i udmøntningen af it.
De foreslåede bemyndigelser vil gøre det muligt at tilpasse it-understøttelsen på
baggrund af drøftelserne i dialoggruppen og udviklingen af den fælles-offentlige
digitaliseringsstrategi.
Der vil blive indarbejdet et nyt afsnit 2.4.1.1.5 ”Samarbejde om it-understøttelse” i
lovforslaget om at staten, KL, kommuner, AK-Samvirke og a-kasser m.fl. samar-
bejder, om udviklingen af it-understøttelse på beskæftigelsesområdet. Samarbejdet
foregår bl.a. i dialoggruppen, hvor it-understøttelsen løbende drøftes
.
Gruppen ar-
bejder med udgangspunkt i den eksisterende ansvarsfordeling for de digitale løs-
ninger med at understøtte og afstemme den videre digitale udvikling på beskæfti-
gelsesområdet, herunder i forhold til digitale selvbetjeningsløsninger, fælles stan-
darder, dataudveksling og snitflader med udgangspunkt i et fælles forretningsarki-
tekturoverblik.
Arbejdsskadeforeningen AVS foreslår, at det indarbejdes i lovforslaget, at alle job-
centre skal være tilsluttet et kommunalt eller regionalt styret it-enhed, som skal
etablere og vedligeholde et system svarende til Arbejdsskadestyrelsens ”Se Sag”
såleledes, at borgeren fra sit hjem kan følge sin sag uden at kontakte og forstyrre
jobcentret.
Kommentar:
KL’s it-selskab KOMBIT A/S har aktuelt nye it-løsninger til kommunernes admini-
stration af sygedagpenge, kontanthjælp og andre ydelser i udbud. Som en del af
løsningen forventes der etableret øget adgang til selvbetjening og indsigt i egen
sag. I forhold til sager, der behandles i et rehabiliteringsteam, har flertallet af
25
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0026.png
kommunerne indkøbt systemer således, at sagerne kan forelægges digitalt og såle-
des, at borgeren via selvbetjening på Borger.dk kan følge sagen. Endelig er selvbe-
tjeningsmulighederne på Jobnet i forhold til bl.a. én plan – “Min Plan” og uddan-
nelsespålæg m.v. under udbygning. Forslaget giver derfor ikke anledning til æn-
dringer i lovforslaget.
Joblog
LO og FTF mener, at den omstændighed, at arbejdsløshedskasserne løbende skal
vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at dagpengemodtageren lever op til
rådighedskravene, og i den forbindelse skal bruge jobloggen til løbende at følge
med i dagpengemodtagerens jobsøgning, i yderste konsekvens kan betyde, at ar-
bejdsløshedskassen skal rådighedsvurdere/sagsbehandle ved hver eneste dagpenge-
udbetaling. Det finder LO og FTF i strid med intentionen om at digitalisere og au-
tomatisere og dermed spare administrative ressourcer. LO og FTF foreslår konkret,
at det indskrives, at arbejdsløshedskassen i det første halve år tjekker jobloggen og
foretager en vurdering heraf forud for hver rådighedssamtale.
LO og FTF bemærker, at det skal fremgå af lovgivningen, at joblog skal etableres
og udvikles af a-kasserne selv på grundlag af minimumskrav fra STARs direktør
om indberetning af oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag. LO og FTF
ser det som helt naturligt, at ledige skal tilgå de digitale værktøjer fra a-kassernes
egne hjemmesider. LO og FTF bemærker i den sammenhæng, at værktøjerne er
udviklet med særligt øje for den lediges fag- og arbejdsmæssige forhold – og i øv-
rigt hænger sammen med a-kassernes ønske om at yde en ekstra god service ved at
skabe sammenspil mellem arbejdsløshedskasserne og den faglige organisation.
Frie Funktionærer har noteret sig, at lovforslaget indeholder en central joblog, hvor
den ledige skal dokumentere jobsøgningsaktiviteten. Frie Funktionærer støtter op
de grundlæggende systemmæssige dele af administrationen af dagpenge baseret på
et centralt system.
Kommentar:
Indgangen for borgeren til beskæftigelsesindsatsen er allerede i dag gennem Job-
net.dk, hvor man tilmelder sig og udfylder sit CV. Det er også her, at borgeren kan
se sin jobplan og tilbud, samt se hvad der er aftalt med jobcenteret ved jobsamta-
len, og her borgeren kommer til at se de krav a-kassen stiller til borgerens jobsøg-
ning, og hvad der er aftalt med a-kassen ved seneste rådighedssamtale. Derfor er
det naturligt, at registreringen af jobsøgningen kan foregå samme sted, via Job-
net.dk.
Det nye fælles kontaktforløb øger desuden behovet for, at der for borgeren er tale
om en fælles, koordineret indgang til beskæftigelsesindsatsen, uanset om der er ta-
le om kontakt til jobcenteret eller a-kassen. Det vil også gøre det enklere for de
ganske mange a-kasser, der ikke har en egen digital log som f.eks. 3FA og medvir-
ke til, at a-kasserne ikke står med for store økonomiske udgifter eller for mange
opgaver til at de kan nå at implementere dem.
Det vil blive i indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget, at dagpengemodtage-
re kan dokumentere jobsøgning i jobloggen på Jobnet eller – for de arbejdsløs-
hedskasser som har egne joblogs – jobloggen på arbejdsløshedskassens hjemme-
side.
26
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0027.png
Det vil på baggrund af høringssvarene blive indarbejdet i bemærkningerne, at der
skal være integration mellem den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskasser-
nes eventuelle egne joblogs således, at dagpengemodtagere, jobcentret og arbejds-
løshedskassen uanset, om dagpengemodtageren registrerer på Jobnet eller på ar-
bejdsløshedskassens egen hjemmeside løbende har et samlet og opdateret overblik
over foretaget jobsøgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter.
Generelt om etablering af et jobordreregister
LO og FTF støtter op om ordningen med et nationalt jobordreregister.
AK-Samvirke anerkender vigtigheden af transparens og som følge heraf, at
jobordrer synliggøres.
Lederne støtter, at beskæftigelsesministeren etablerer et landsdækkende register
omfattende jobordrer fra virksomhederne således, at der bliver adgang til at udsøge
ledige til job på tværs af jobcenter og kommunegrænser.
DA tilslutter sig, at beskæftigelsesministeren etablerer et landsdækkende register
omfattende jobordrer fra virksomhederne således, at der bliver adgang til at udsøge
ledige til job på tværs af jobcenter og kommunegrænser. DA vurderer, at dette kan
medvirke til at nedbryde kommunale afgrænsninger og medvirke til at forhindre, at
jobcentrene tænker i lokale arbejdsmarkeder frem for i større sammenhængende
arbejdskraftoplande.
Udmøntningen af et jobordreregister
LO og FTF støtter i relation til den foreslåede § 32, stk. 3, og bemyndigelsen i §
32, stk. 6, op om ordningen med et nationalt jobordreregister. LO og FTF bemær-
ker, at arbejdsløshedskasserne bør have mulighed for først selv at forsøge at besæt-
te en given jobordre, før den deles med de øvrige aktører, og at registreringen af
jobordren i det fælles system bør være efter aftale med arbejdsgiveren.
AK-Samvirke bemærker, at det er vigtigt, at der bliver mulighed for at tage højde
for den situation, at en arbejdsgiver ikke ønsker, at en jobordre, som arbejdsgiveren
henvender sig til a-kassen om, registreres i det nye register, idet det ikke vil være
hensigtsmæssigt, hvis arbejdsgivere potentielt vælger jobformidling helt fra, fordi
jobordrerne fra arbejdsgiveren skal registreres i et centralt register, og han dermed
risikerer at blive kontaktet af alle mulige aktører. AK-Samvirke ser endvidere ger-
ne, at reglerne udmøntes sådan, at jobordrer fra arbejdsgivere først gøres tilgænge-
lige for andre, hvis den, som arbejdsgiveren har henvendt sig til med ordren, ikke
umiddelbart selv kan besætte den.
KL bemærker, at den nuværende it-understøttelse af jobformidling er utilstrække-
lig, herunder i forhold til samarbejde på tværs af kommunegrænser. KL finder dog,
at bestemmelserne i §§ 32 og 33 er unødigt detaljerede, samt at det ikke er indly-
sende, at delte jobordrer, der registreres på Jobnet, skal overføres til det fælles da-
tagrundlag. KL bemærker, at en fremadrettet løsning ikke nødvendigvis skal omfat-
te nye data i det fælles datagrundlag.
Lederne bemærker, at det er væsentligt, at virksomhederne fortsat selv kan beslutte
hvilke rekrutteringskanaler de vil anvende.
Kommentar:
27
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0028.png
§§ 32 og 33 er bortset fra § 32, stk. 3, om et jobordreregister i relationen til kom-
munerne og it-understøttelsen en indholdsmæssig videreførelse af gældende regler
i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, idet eksem-
plerne i bemærkningerne til § 33 på anvendelsen af Jobnet dog er gjort tidssvaren-
de i forhold til den aktuelle anvendelse af Jobnet. For at kunne dele oplysninger på
tværs af kommuner og eventuelt på tværs af kommuner og a-kasser er det nødven-
digt, at oplysninger om jobordrer deles via en statslig it-understøttelse - i overens-
stemmelse med forliget om beskæftigelsesreformen.
På baggrund af bemærkningerne fra LO, FTF og AK-Samvirke præciseres det i
bemærkninger til § 32, stk. 6, at det jobcenter eller den arbejdsløshedskasse, der
modtager en jobordre, som udgangspunkt selv kan forsøge at besætte ordren,
medmindre arbejdsgiveren ønsker, at den straks gøres tilgængelig i det landsdæk-
kende register. Det præciseres endvidere, at en eventuel offentliggørelse af
jobordren på internettet skal ske efter aftale med virksomheden, herunder om virk-
somheden ønsker, at jobordren offentliggøres umiddelbart.
Jobordreregisteret vil blive udviklet således, at der via en såkaldt webservice kan
integreres til alle aktørers fagsystemer – så kommunerne, a-kasserne, faglige or-
ganisationer og andre aktører kan dele jobordrer og dermed formidle job på tværs
af organisatoriske grænser. Dog kan a-kasser og faglige organisationer alene for-
midle på egne medlemmer.
Det foreliggende lovforslag ændrer ikke på, at private virksomheder fortsat selv
kan beslutte, hvilke rekrutteringskanaler de vil anvende eller på, at offentlige virk-
somheder fortsat skal lægge ledige stillinger på Jobnet. Forslaget ændrer således
heller ikke på, at virksomheder kan lægge annoncer på andre jobportaler.
Bemærkninger til konkrete bestemmelser
I de følgende afsnit resumeres bemærkningerne, der er modtaget til de enkelte be-
stemmelser i lovforslagets kapitel 6-8. Bemærkningerne resumeres og kommente-
res i paragrafrækkefølge:
§ 33 – om Jobnet
AK-Samvirke bemærker, at det som noget nyt lægges op til, jf. § 33, stk. 2 og 3, at
fastsætte regler om, hvad borgere og arbejdsgivere benytter Jobnet til. Borgere be-
nytter Jobnet til at indlægge CV, føre joblog, søge i jobannoncer mv. Arbejdsgi-
verne benytter Jobnet til at registrere jobannoncer, søge i CV’er og registrere øn-
sker om at få hjælp fra jobcenteret til formidling.
AK-Samvirke ser reglerne som et eksempel på et ønske om, at centralisere indsat-
sen í ét statsligt system. AK-Samvirke bemærker, at hvis reglerne skal tages for på-
lydende, er det svært ved at se, at de giver plads til en virkelighed, hvor borgere og
arbejdsgivere kan benytte andre indgange end Jobnets, når de fx skal søge job eller
annoncere efter arbejdskraft. Der er heller ikke plads til, at arbejdsgivere kan ringe
til jobcenteret og bede om at få formidlet ledige til job. For efter reglerne skal regi-
streringen jo ske på Jobnet.
Kommentar:
Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af gældende regler, jf. § 60, stk. 1
og 5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, idet ek-
semplerne på anvendelsen af Jobnet dog er gjort tidssvarende i forhold til den ak-
28
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0029.png
tuelle anvendelse af Jobnet. Indholdet af § 33, stk. 2 og 3, vil blive flyttet til be-
mærkningerne til § 33.
Bestemmelsen begrænser i tråd med de nuværende regler ikke private virksomhe-
ders muligheder for at anvende andre jobbanker end Jobnet. Offentlige arbejdsgi-
vere vil, jf. forslaget til § 35, stk. 2, fortsat være forpligtede til at lægge alle ledige
stillinger på Jobnet. Offentlige arbejdsgivere kan som hidtil parallelt med annon-
cering af ledige stillinger på Jobnet lægge stillingerne på andre portaler, annonce-
re i aviser, fagblade m.v.
Jobnet er allerede i dag den fælles, digitale indgang for de ledige til beskæftigel-
sesindsatsen. Det nye fælles kontaktforløb øger behovet for, at der for de ledige er
tale om en fælles, koordineret indgang til beskæftigelsesindsatsen, uanset om der
er tale om kontakt til jobcenteret eller a-kassen.
Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne, at bestemmelsen ikke begrænser mu-
lighederne for, at jobcentre og arbejdsløshedskasser også kan stille selvbetjenings-
løsninger til rådighed på f.eks. egne hjemmesider, herunder f.eks. joblog og selv-
booking af møder i arbejdsløshedskasserne så længe informationerne deles på
tværs.
§ 36 – om anvendelse af oplysninger i jobloggen
AK-Samvirke bemærker, at der i § 36 lægges op til, at oplysninger, der er registre-
ret i en joblog, indgår i det fælles datagrundlag, og at samme oplysninger kan bru-
ges til opfølgning på de lediges opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, herunder til
kontrol. AK-Samvirke er enig i, at alle relevante oplysninger skal udveksles, men
bemærker dog samtidig, at der er behov for en præcisering af, at kun rådighedsre-
levante oplysninger i jobloggen vedr. jobsøgning og støtte hertil skal indgå i det
fælles datagrundlag og ligge til grund for en eventuel rådighedsopfølgning og kon-
trol.
Kommentar:
Jobnet og det fælles datagrundlag er systemteknisk konstrueret således, at oplys-
ningerne i jobloggen rent teknisk indgår i det fælles datagrundlags databaser, idet
dataudveksling med jobcentre og a-kasser af oplysninger, som borgerne kan regi-
strere eller se på Jobnet rent teknisk sker via såkaldte webservices, som det fælles
datagrundlag udstiller.
Det bemærkes endvidere, at jobloggen ikke alene skal anvendes til kontrol, men
også som udgangspunkt for rådgivning og vejledning af den ledige samt som den
lediges eget værktøj til at planlægge sin jobsøgning. Derfor vil ikke alene rådig-
hedsrelevante oplysninger indgå, når både jobcenter og a-kasse skal vejlede den
ledige. F.eks. vil jobloggen også dække den lediges planer om fremadrettet jobsøg-
ning, dvs. oplysninger om det den ledige har tænkt sig at gøre i forhold til jobsøg-
ning. Der foretages ikke rådighedsvurdering på oplysninger om forventninger til
fremtiden, men alene ud fra bagudrettet jobsøgning m.v.
§ 39 – om etablering og drift af andre it-systemer
AK-Samvirke bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til § 39, at de foreslåe-
de bemyndigelser vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at dagpengemodta-
29
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0030.png
gere skal booke rådighedssamtaler i a-kasserne via det system, som STAR stiller til
rådighed.
Kommentar:
Bemærkninger i lovforslaget tilrettes således, at det ikke fremstår som om, at ar-
bejdsløshedskasserne vil blive pålagt at anvende det system, som STAR stiller til
rådighed for jobcentrene i forhold til selv- og ombooking af samtaler. Selvbooking
af samtaler i a-kasserne vil skulle ske i de systemer, som a-kasserne stiller til rå-
dighed, herunder at den ledige enten ved link fra Jobnet.dk går til a-kassernes
selvbooking løsninger eller, at den ledige går direkte til a-kassernes hjemmesider.
KL finder, at § 39, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at etablere og drive
andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer af særlig betydning for ef-
fektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen, og de
tilknyttede bemærkninger meget bekymrende. Det er KL’s opfattelse, at hensynet
til ”effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen”
bedst varetages af kommunerne selv fsva. indsatsen i jobcentrene. KL savner en-
hver begrundelse for, at staten skal pålægge alle kommuner en bestemt it-løsning
til kommunal sagsbehandling og det er svært at se, hvorfra staten skulle have særlig
ekspertise eller indsigt heri. KL vurderer, at § 39 er en overflødig ”gummiparagraf”
der åbner for unødig statslig detailstyring.
Kommentar:
Som det fremgår af bemærkningerne til § 39, er der tale om en indholdsmæssig vi-
dereførelse af gældende regler i § 61 i lov om ansvaret for og styringen af den ak-
tive beskæftigelsesindsats. Jf. afsnit 2.4.1.1.4 i lovforslaget driver STAR i medfør af
de gældende regler i § 61 i dag blandt andet Jobcenter Planner og de borgerrette-
de portaler Jobbing.dk, MitJobkompas.dk og Ijob.dk.
STAR stiller, jf. § 28 i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske da-
tavarehus, således et fælles system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som
de har pligt til at bruge og til at understøtte, således at borgere via Min Side på
Jobnet selv kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og ombooke sam-
taler, som jobcentrene har indkaldt til.
Jobbing.dk og Mitjobkompas.dk er udviklet som opfølgning på Langtidsledigheds-
pakken (Aftalen ”Stærkere ud af krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed” fra maj
2010). Ijob.dk er udviklet som opfølgning på Ungepakken (Aftalen ”En styrket ind-
sats over for unge ledige” fra 2011).
Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne til § 39, at udmøntningen af bemyndi-
gelsen vil ske efter drøftelse med KL, kommunerne, Arbejdsløshedskassernes AK-
Samvirke og arbejdsløshedskasserne, herunder i den fællesoffentlige dialoggruppe
om digitalisering på beskæftigelsesområdet.
§ 43 – om indberetning af oplysninger til det statistiske datavarehus
KL bemærker, at hjemlen i § 43, der hidtil ikke har været udnyttet, til at anvende
data fra andre sektorområder i det statistiske datavarehus i STAR bør udgå.
Kommentar:
Der er i § 43 tale om en indholdsmæssig videreførelse af gældende regler, der er
indsat som § 68 a, stk. 10-13, i den gældende lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats som opfølgning på bl.a. de politiske aftaler ”Flere
30
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0031.png
unge i uddannelse og job” (5. november 2009) og ”Aftale om en reform af førtids-
pension og fleksjob” (30. juni 2012). KL’s bemærkninger giver ikke anledning til
ændringer i lovforslaget.
§ 49 - om datagenopretning
AK-Samvirke bemærker i relation til § 49 om datagenopretning, at der som noget
nyt lægges op til, at a-kasserne – ligesom jobcentrene – skal være omfattet af regler
om datagenopretning ved manglende overholdelse af regler om indberetning af da-
ta mv. AK-Samvirke bemærker, at reglerne samtidig ændres. Bl.a. fremgår det ikke
længere, at der skal ske et samarbejde mellem myndighederne og de dataansvarlige
om en eventuel datagenopretning, og at myndighedskrav om genopretning skal ta-
ge afsæt i forudgående dialog og eventuelt i handleplaner, som man så vidt muligt
er enige om. AK-Samvirke er enig i, at reglerne skal overholdes – og at data, som
f.eks. ikke er indberettet korrekt, som udgangspunkt skal genoprettes. AK-
Samvirke bemærker dog, at det må være i alles interesse at datagenopretning fort-
sat er noget, som man samarbejder og går i dialog med hinanden om. AK-Samvirke
ser derfor gerne, at dette er noget, der præciseres og eventuelt sættes ind i reglerne
igen.
AK-Samvirke foreslår, at det præciseres, at det kun er egne udgifter kommunerne
og a-kasserne skal afholde – og ikke udgifter i forbindelse med en eventuel data-
genopretning for staten.
Kommentar:
Jf. bemærkningerne til § 49 foreslås det, at de nærmere regler for rammerne for
datagenopretning, jf. de gældende regler i § 67 a, stk. 2 og 3, i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsættes på bekendtgørelsesni-
veau. Der vil således fortsat være samarbejde og dialog m.v. mellem staten og job-
centre hhv. a-kasser i forbindelse med datagenopretning. Det indarbejdes i be-
mærkningerne til bestemmelsen, at det vil være naturligt, at STAR og a-kassen eller
kommunen har dialog om datagenopretningen.
Det præciseres i bemærkningerne til § 49, at den relevante kommune eller a-kasse
afholder egne udgifter i forbindelse med datagenopretning, samt at det samme
gælder for statens udgifter til datagenopretning.
§ 50 – om digital kommunikation og fælles standarder
KL er enig i nødvendigheden af fælles offentlige standarder. KL bemærker, at det
er overflødigt at bemyndige ministeren i § 50 til at ændre de standarder mv. som
parterne på nuværende tidspunkt er enige om, idet det kan skabe usikkerhed blandt
it-leverandørerne og medføre øgede omkostninger til opdateringen, nyudvikling
mv. KL bemærker, at det derfor må være en forudsætning at relevante parter, gerne
via Den Fællesoffentlige Dialoggruppe bliver inddraget i afklaringen af, hvorvidt
standarderne skal ændres.
Kommentar:
Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af gældende bemyndigelser i lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsen
anvendes i forbindelse med fastsættelse af regler i bekendtgørelse om det fælles da-
tagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen, herunder reg-
lerne heri registrering af oplysninger og om indberetning af oplysninger via web-
service.
31
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0032.png
Det vil blive indarbejdet i et nyt afsnit 2.4.1.1.5 ”Samarbejde om it-understøttelse”
i lovforslaget, at staten, KL, kommuner, AK-Samvirke og a-kasser m.fl. samarbej-
der om udviklingen af it-understøttelse på beskæftigelsesområdet. Der henvises til
bemærkningerne under overskriften Generelt til lovforslagets kapitel 6 – 8.
§§ 53 og 54 - om kontrol
DA bemærker i relation til §§ 53 og 54, at DA finder, at det er helt nødvendigt at
gøre det tydeligt i lovteksten, at såfremt a-kasser varetager administration af en
ordning, f.eks. udbetaling af VEU-godtgørelse, så skal tilsynsmyndighederne også
have adgang til relevante registre.
Kommentar:
Det fremgår i forslaget til § 32, stk. 3, at offentlige myndigheder kan anvende a-
kasseregisteret i det fælles datagrundlag i forbindelse med administration, tilsyn
og kontrol af ordninger, der ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller
føre tilsyn eller kontrol med. Og det fremgår i bemærkningerne, at Undervisnings-
ministeriet vil kunne anvende registeret ved tilsyn med a-kassernes administration
af VEU-godtgørelse. DA’s bemærkninger giver derfor ikke anledning til ændrin-
ger.
DA bemærker relation til den foreslåede § 54, stk. 2, (hvor det fremgår, at kommu-
nen i forbindelse med kontrol kan kræve oplysninger om løn og beskæftigelsespe-
rioder m.v. bl.a. fra arbejdsgivere), at det bør fremgå udtømmende af bemærknin-
gerne, hvordan ”m.v.” skal forstås.
DA bemærker, at der endvidere bør være en henvisning til § 45, hvor der står, at
nødvendige oplysninger om indkomst og beskæftigelse til brug for varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen i videst mulig omfang indhentes fra indkomstregisteret.
Kommentar:
Det er ikke muligt udtømmende at beskrive, hvad der omfattes af ”m.v.”. Der kan
jf. forarbejderne til den gældende § 68 b bl.a. være tale om oplysninger om op-
holdssted og flytning, herunder korterevarende ophold uden for hjemmet samt op-
hold i udlandet.
Det fremgår af § 54, stk. 5, at oplysninger nævnt i stk. 2 og 3 skal indhentes i ind-
komstregisteret, hvis oplysningerne findes dér.
Bemærkninger der ikke er konkret relateret til lovforslaget
KL bemærker, at den øgede anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger som ud-
gangspunkt er et godt princip og falder i tråd med den fællesoffentlige digitalise-
ringsstrategi og obligatorisk digital post fra 1. november 2014. KL gør opmærksom
på, at de personer, der bliver fritaget fra digital post i det kommunale servicecenter,
kan have en forventning om, at det også fritager for brug af Jobnet. Der ligger her
en informationsforpligtelse, men det bør yderligere overvejes at give hjemmel til
dispensation for digitale krav, hvis forhold taler for det. Endelig skal det understre-
ges, at det i regelsættene bliver specificeret meget tydeligt, om de digitale løsninger
”kan” eller ”skal” anvendes af hvilke borgere og hvornår.
Kommentar:
32
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0033.png
Fritagelse for obligatorisk digital post fritager ikke borgeren for obligatorisk digi-
tal selvbetjening, der følger af andre regler, herunder f.eks. regler om obligatorisk
digital selvbetjening på beskæftigelsesområdet.
Det vil være op til kommunerne nøje at vejlede borgerne om, at fritagelse for obli-
gatorisk digital post ikke fritager en person for obligatorisk digital selvbetjening
på andre områder.
Det vil for de myndigheder, der fritager en person for obligatorisk digital selvbe-
tjening på ét område (f.eks. ansøgning om nyt pas), også være hensigtsmæssigt,
hvis myndigheden gør borgeren opmærksom på, at der ikke er tale om en generel
fritagelse af obligatorisk digital selvbetjening på andre områder (f.eks. ansøgning
om byggetilladelse).
I det forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love, er det foreslået, at dagpenge-
modtagere, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at selvbooke samtaler,
kan fritages fra kravet om selvbooking og dermed blive indkaldt til samtaler. Det
vil f.eks. kunne være personer, der har meget ringe it-kundskaber eller har betyde-
lige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, som gør det
uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen at selvbooke samtaler.
Det foreslås videre, at personer vil kunne fritages fra selvbooking, hvis der skal
træffes særlige foranstaltninger i forbindelse med samtalen, f.eks. sikres at der er
tolk tilstede. Det foreslås, at det er jobcenteret, der vurderer, om en dagpengemod-
tager skal fritages for kravet om selvbooking af jobsamtalerne i jobcentret, og at
arbejdsløshedskassen kan fritage egne medlemmer for kravet om selvbooking af de
to første rådighedssamtaler.
Randers Kommune foreslår, at man ophæver de gældende regler, jf. § 6, stk. 1, i
bkg. nr. 1410 af 28. december 2011 om matchvurdering, om, at jobcentret ved alle
jobsamtaler med dagpengemodtagere skal foretage en matchvurdering.
Kommentar:
I bekendtgørelsen er det i § 7 fastsat, at personer omfattet af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats dagpengemodtagere placeres i match 1 jobklar. Kravet om
matchvurdering ved alle jobsamtaler med dagpengemodtagere vil blive ophævet
ved en kommende revision af bekendtgørelsen. Det forventes, at den nødvendige
tekniske understøttelse af ændringen kan finde sted i løbet af 1. halvår 2015.
Forholdet til persondataloven
Datatilsynet bemærker i relation til videreførelsen af fravigelsen af persondatalo-
vens § 8, stk. 3, at STAR fortsat skal være opmærksom på, at databeskyttelsesdi-
rektivets artikel 6 (persondatalovens § 5) skal iagttages ved alle behandlinger af
personoplysninger, herunder behandlinger i forbindelse med fravigelse af person-
datalovens § 8, stk. 3. Behandlingerne skal således f.eks. fortsat være saglige og
proportionale, jf. persondatalovens § 5, stk. 2, og 3.
Kommentar:
Det kan bekræftes, at STAR er opmærksom på, at persondatalovens § 5 skal iagtta-
ges ved alle behandlinger af personoplysninger, herunder også ved behandling af
oplysninger omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3.
33
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0034.png
Datatilsynet bemærker i relation til lovforslagets § 46 (der er en videreførelse af
den gældende § 63, stk. 2, i styringsloven) om samkøring af oplysninger fra forsik-
rings- og pensionsselskaber, at det ikke umiddelbart ses i lovforslaget, at STAR har
forholdt sig de til betænkeligheder som tilsynet har givet udtryk for i et tidligere
høringssvar afgivet i forbindelse med ændring af styringslovens § 63, stk. 2. Data-
tilsynet stillede sig i dette høringssvar umiddelbart tvivlende overfor, om der er den
fornødne proportionalitet mellem den ønskede videregivelse af personoplysninger
fra pensionsselskaberne og det formål, der er beskrevet i forslaget. Datatilsynet an-
befalede derfor, at det overvejes, om formålet ikke kan opnås på anden vis, herun-
der f.eks. ved, at STAR sender en generel orientering til den sygemeldte om at væ-
re opmærksom på eventuelle pensionsordninger. Datatilsynet bemærkede videre, at
det af lovforslaget burde fremgå, med hvilken hjemmel i persondataloven pensi-
onskassernes videregivelse til STAR finder sted.
Datatilsynet henstiller derfor, at STAR i bemærkningerne til den foreslåede § 46
præciserer den foreslåede bestemmelses forenelighed med persondataloven, herun-
der dennes § 5.
Kommentar:
Det indarbejdes i bemærkningerne til den foreslåede § 46, at det vurderes, at for-
målet ikke kan opnås på anden vis, og at det herunder vurderes, at formålet ikke
kan opnås ved, at STAR sender en generel orientering til alle sygemeldte om at væ-
re opmærksom på eventuelle pensionsordninger, idet en sådan generel orientering
ikke vurderes at være tilstrækkelig målrettet til, at modtageren finder og nærstude-
rer sin forsikringspolicer m.v. for at finde det rette pensions- eller forsikringssel-
skab, hvor der kan være en relevant dækning.
De saglige formål er begrundet i, at samkøringen og udsendelsen af målrettede
breve forventes at kunne bidrage til, at f.eks. sygemeldte hurtigere kan vende tilba-
ge til arbejde - til gavn for den sygemeldte, dennes arbejdsgiver og samfundet.
Jf. bemærkninger til den foreslåede § 46 vurderes det, at forsikrings- og pensions-
selskabernes videregivelse af relevante kundeoplysninger (personnummer) til
STAR kan finde sted med hjemmel i § 117 i lov om finansiel virksomhed.
10. Frikommunerne
Gentofte Kommune bemærker, at på beskæftigelsesområdet vil to af kommunens
frikommuneforsøg blive begrænset af beskæftigelsesreformen og to frikommune-
forsøg vil blive ophøjet til lov.
Gentofte Kommune finder det positivt, at elementer af frikommuneforsøgene ind-
arbejdes i ny lovgivning, men finder det bekymrende, at nogle af deres vigtigste
forsøg på beskæftigelsesområder kan blive afbrudt, fordi der indføres nye form- og
proceskrav, der kan vanskeliggøre en meningsfuld gennemførelse af forsøgene.
Odense Kommune nævner, at kommunen fortsat ser sig selv som frikommune og
ønsker, så vidt muligt, at fastholde friheden til at tilrettelægge indsatser for så vidt
angår indhold og form på de områder, hvor frikommunebekendtgørelsen gælder.
Odense Kommune bemærker, at flere elementer i beskæftigelsesreformen synes
forskellig fra intentionerne med frikommuneforsøgene, mens andre er i tråd med
intentionerne med frikommuneforsøgene. Såfremt kommunen kan fastholde fri-
kommunestatus vil flere af beskæftigelsesreformens elementer så vidt muligt for-
34
L 59 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1419175_0035.png
søges indarbejdet, herunder bl.a. et sammenhængende forløb og indsats med a-
kasserne, tidlig indsats og indsats for langtidsledige.
Odense Kommune anbefaler, at der hurtigst muligt iværksættes en proces, der af-
dækker i hvilken grad, frikommuneforsøgene kan videreføres.
Kommentar:
De frikommuneforsøg, der er iværksat efter bekendtgørelse om frikommuneforsøg
på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, udløber den 31. december 2015. De
frikommuneforsøg, der er iværksat efter bekendtgørelse om frikommuneforsøg på
beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, udløber i henhold til frikommuneloven
den 31. december 2015. Regeringen har den 8. oktober 2014 fremsat lovforslag om
ændring af frikommuneloven, således at perioden for alle igangværende frikom-
muneforsøg forlænges frem til den 30. juni 2017 med henblik på at sikre en mere
smidig og ubureaukratisk overgang for forsøg, som efter evaluering mv. måtte vi-
dereføres i form af ændret regelgrundlag for alle 98 kommuner. I forbindelse med
den administrative udmøntning af lovforslaget vil det blive tilstræbt, at de iværk-
satte frikommuneforsøg på de for lovforslagets relevante områder videreføres un-
der hensyn til de rammer og med de ændringer, der følger af lovforslaget.
35