Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 2. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love. (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 12.11.2014. 1. behandling 18.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

Sammen med dette punkt foretages:

25) 2. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 12.11.2014. 1. behandling 18.11.2014. Betænkning 10.12.2014).

---

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Eigil Andersen. Værsgo.

SF har stillet nogle ændringsforslag til beskæftigelsesreformen, som jeg vil opfordre alle til at stemme for.

Det første forslag er, at a-kasserne overtager opgaven med at hjælpe de arbejdsløse i det første halve år af tiden som ledig, dog med den modifikation, at hvis den arbejdsløses branche er forsvundet fra området, fordi en bestemt virksomhed er blevet nedlagt, eller hvis vedkommende har andre problemer end arbejdsløshed, så skal vedkommende henvises til jobcenteret fra starten.

Men så kan man spørge: Hvorfor vil a-kasserne være gode til at hjælpe arbejdsløse det første halve år? Det vil de simpelt hen, fordi de vil være de bedste til at løse opgaven: De kender medlemmernes hidtidige arbejdssted, de kender medlemmernes kvalifikationer, og de kender deres behov for efteruddannelseskurser. Men de kender også branchen, de kender arbejdsgiverne, og de kender arbejdsmulighederne på området bedst gennem deres meget store netværk. Det er simpelt hen et så dybtgående kendskab, at det aldrig vil kunne lade sig gøre for en jobcentermedarbejder at få det samme kendskab, fordi man som jobcentermedarbejder arbejder med arbejdsløse fra mange forskellige brancher på en gang.

Regeringen, der jo som bekendt nu består af Socialdemokratiet og De Radikale, mener i virkeligheden også, at a-kasserne vil være de bedste til opgaven. For nøjagtig det samme stod i regeringens udspil til beskæftigelsesreform, som blev fremsat dagen før 1. maj i år. Her stod lige præcis det, som SF foreslår i dag sammen med Enhedslisten: at a-kasserne skal have opgaven det første halve år. Derfor regner jeg da med, at Socialdemokratiets og De Radikales folketingsmedlemmer også her i dag vil stemme for det her forslag, som simpelt hen er skrevet af fra deres eget udspil fra den sidste dag i april i år. Det drejer sig om forslag 6, hvor man også i de to partier skal huske at bruge den grønne knap.

Det andet forslag går ud på at dæmpe det samtalecirkus, som man vil etablere med den her beskæftigelsesreform. Det er simpelt hen vildt overdrevet, at man vil tvinge alle arbejdsløse til ni samtaler på ½ år – seks i jobcenteret og tre i a-kassen. I de fleste tilfælde vil de samtaler være meningsløse og dermed spild af tid, og det vil det være både for den arbejdsløse, for jobcentermedarbejderen og dermed også for samfundet. Som den socialdemokratiske beskæftigelsesrådmand i Aalborg, Mai-Britt Iversen, så klogt har sagt, bliver der tale om, at jobcentrene bliver en samtalefabrik.

Hvorfor er det et kæmpe spild af ressourcer? Det er det simpelt hen, fordi mange arbejdsløse selv finder de job i løbet af det første halve år. Så hvorfor i alverden skal man tvinge alle arbejdsløse til ni samtaler på 6 måneder? Det er skørt, jeg tager mig til hovedet. Det vil simpelt hen blive et samtalecirkus. Kommunernes Landsforening, som også spiller en rolle i den her forbindelse, har beregnet, at der i jobcentrene vil blive tale om over 400.000 ekstra samtaler sammenlignet med i dag. Jeg har så spurgt beskæftigelsesministeren, hvor mange årsværk der skal til for at holde disse forfærdelig mange og i de fleste tilfælde unødvendige samtaler, og det skræmmende svar er 140 årsværk – 140 medarbejdere, som fuldtids skal være beskæftiget med en unødvendig opgave, hvor tiden kunne have været brugt meget bedre.

Ni obligatoriske samtaler på ½ år er desuden i total modstrid med den erklæring, som partierne bag beskæftigelsesreformen selv er kommet med, om, at der skal ydes en langt mere individuelt tilpasset hjælp ud fra en konkret vurdering af den enkelte arbejdsløses situation. Den forhenværende beskæftigelsesminister, den nuværende justitsminister, fru Mette Frederiksen, har argumenteret for, at one size fits all-modellen i det nuværende beskæftigelsessystem har været en meget dårlig udnyttelse af ressourcerne, og det har hun så evig ret i. Derfor bør der også med hensyn til samtaler ske en individuel tilpasning.

Vi foreslår derfor at nedsætte antallet af obligatoriske samtaler i jobcentre og a-kasser fra ni i lovforslaget til tre i alt. Forslaget indebærer dog, at i de tilfælde, hvor der måtte være brug for flere samtaler – og der kan godt være en mindre gruppe af arbejdsløse, der har brug for flere samtaler end tre – har jobcenteret kompetence til at fastsætte, at den arbejdsløse skal komme til flere samtaler. Men princippet i det her er, at vi hermed vil bruge ressourcerne på de arbejdsløse, der har størst behov for det, og de vil jo så til gengæld få en bedre hjælp. Det er simpelt hen den rigtige måde at gøre det på, og derfor vil jeg opfordre til, at man stemmer for ændringsforslag nr. 7.

Et tredje og sidste emne handler om, hvor mange penge man som arbejdsløs skal have, hvis man bruger muligheden for, at man kan gå fra at være ufaglært til at være faglært inden for det her lovforslags rammer. Der siger lovforslaget, at man højst skal kunne få 80 pct. af dagpengesatsen. SF og Enhedslisten foreslår, at det skal være den fulde dagpengesats, altså 100 pct.

Hvorfor så det? Når en lønmodtager bliver fyret, mister vedkommende sin løn og kommer på dagpenge, og så er der ofte tale om et tab i indtægt på f.eks. 5.000, 8.000 eller måske 10.000 kr. før skat pr. måned. Det betyder, at overgangen til dagpenge i forvejen for de fleste er en så væsentlig nedgang i indtægt, at der skal ske en stor tilpasning – og her skal man forstå: en stor nedskæring – af familiens udgifter. Forligspartierne bag beskæftigelsesreformen foreslår som nævnt, at man under uddannelse kun skal kunne få 80 pct. af den maksimale dagpengesats. En sådan en yderligere indtægtsnedgang under uddannelse, som vil være på omkring 3.000 kr. pr. måned før skat i f.eks. 1½ år, vil gøre det umuligt for mange familier at få det til at løbe rundt, og derfor vil mange arbejdsløse lade være med at deltage i uddannelse til faglært, simpelt hen af økonomiske årsager. Det er både brandærgerligt, og det er imod samfundets interesser.

Samfundet har en klar interesse i, at mange flere ufaglærte bliver faglærte. Det skyldes, at samfundet, som alle ved, i fremtiden vil få brug for flere faglærte. Men det skyldes også, at arbejdsløsheden blandt faglærte er markant lavere end blandt ufaglærte, ligesom vi ved, at ufaglærtes arbejdsløshedsperioder i gennemsnit er kortere end faglærtes. Derfor er der brug for, at mange ufaglærte og mange faglærte med en forældet uddannelse bliver interesserede og bruger den her mulighed for et uddannelsesløft. Det vil det her ændringsforslag om fuld dagpengesats under uddannelsen bidrage væsentligt til at der er flere der bliver interesserede i, og derfor vil jeg på SF's vegne også opfordre til at stemme for ændringsforslag nummer 29.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til Enhedslistens ordfører, hr. Christian Juhl.

Jeg husker pressemødet i Arbejdsministeriet for noget tid siden, da Carsten Koch skulle fremlægge sine ideer. Der kom han til at lave en talefejl. Han sagde, at de her ideer, man nu kom frem til, sådan set var et forsøg på at lave et forenklet, mere enstrenget system.

Så var vi nogle gamle folk, som har haft med det her at gøre i mange år, som hoppede lidt i stolen og tænkte: Jamen er han da ikke socialdemokrat? Et enstrenget system betyder jo i almindelig arbejdsmarkedssnak først og fremmest, at man så flytter a-kassernes opgaver over, så det hele kører under kontanthjælpssystemet.

Det er der nogle der drømmer om i de her år, og der er grund til at være meget opmærksom på det, når han kan lave sådan en fortalelse, og når de borgerlige for fuld hammer i øjeblikket forbereder sig på netop at lave et a-kassefrit arbejdsmarked.

Der er mange, der tænker: Nej, det bliver nu aldrig til noget, men med den passivitet og tavshed, der er i fagbevægelsen i øjeblikket, frygter jeg det værste, og jeg synes, at vi er nødt til at tage debatten, når vi skive for skive får lavet forringelserne inden for det her område.

Derfor var det også vigtigt for Enhedslisten og vistnok også for SF at komme med i forhandlingerne. Vi anmodede om at få lov til at være med i forhandlingerne, men de gamle partier sagde, at vi ikke var forhandlingsegnede – hvad det så end betyder i det sprog. Retfærdigvis skal det siges, at Mette Frederiksen var fair nok til at slå i bordet og sige, at hun også syntes, at det var en god idé, men det hjælper ikke over for forhandlingsparterne i det gamle forlig.

Dermed kom vi til at stå uden for det, og derfor var vi også nødt til at vente med at se, hvordan lovforslagene kom til se ud. Nu har vi set dem, og det har været nødvendigt at stille en ret lang stribe ændringsforslag. Jeg husker, at erhvervs- og vækstministeren, da vi snakkede om medarbejderinvesteringsfonde, sagde, at vi ikke var i arbejdstøjet. Vi havde stillet nogle ændringsforslag til hans lov, og ja, han kaldte dem endda kommunistiske forslag.

Nu var det sådan, at de forslag dengang og de forslag, som vi har lavet den her gang, først og fremmest stammer fra kommentarer fra fagbevægelsen, og det ville vel være synd at kalde dem kommunister. Det ville de nok selv være kede af. Men det er ikke erhvervs- og vækstministeren, der skal stå for skud i dag, han har jo intet med det her at gøre.

Vi har stillet en lang, lang række ændringsforslag, sådan at vi kan se gode ting i det. De her lovforslag vender den tunge ende nedad. Derfor er vi nødt til at have ryddet op i det, og jeg er meget enig i SF's kommentarer lige før. De forslag, vi har fremsat, handler om at rette op på manglerne.

Man bør have fuld dagpengesats ved deltagelse i erhvervsuddannelser og ikke kun 80 pct. af satsen. Hvis vi mener det alvorligt med at inspirere til uddannelse, mens man er ledig, skal det også være sådan, at man får dagpengene. Dagpengene er i forvejen meget lave. De er så lave, at selv Lars Løkke Rasmussen har kunnet få øje på, at det da vist ikke går med så lave dagpenge. Han har sikkert ikke selv tænkt på, om han var i risikozonen, men sådan mere generelt er det jo et rigtigt synspunkt, at netop så lave dagpenge, som vi har i Danmark, er for lave, og hvis man så skal ned på 80 pct., er der jo ikke ret mange med forpligtelser, som ville turde gøre det.

Kravet om, at uddannelsen skal gennemføres inden for dagpengeperioden, vil også gøre det umuligt for mange at gennemføre en erhvervsuddannelse inden for den snævre tidsramme. I stedet bør man have lov at fuldføre uddannelsen for egen regning, når dagpengeperioden er opbrugt. Lånet til uddannelsesløft bør være rentefrit under uddannelsen efter vores mening.

Forbedringerne for voksenlærlinge bør gælde for alle, uanset om de kommer fra arbejde eller er arbejdsløse. Det siger vist sig selv, at vi er nødt til at have folk faglært uddannet, også de voksne, der i dag ingen uddannelse har, og hvis vi mener noget med det, skal vi jo skabe nogle betingelser, som er attraktive for dem, der ikke har en uddannelse. Retten til realkompetenceudvikling bør gælde for alle, uanset alder. Hvorfor i alverden skal der sættes en alder ind i det her forslag?

Positivlisten til den regionale pulje til korte erhvervsrettede uddannelser bør udarbejdes af de regionale arbejdsråd og ikke centralt, og der bør være en dispensationsadgang for ikkeordinære uddannelser, så kommunerne kan få refusion til f.eks. afklaringsforløb for alvorligt syge og ofre for ulykker.

Der bør også være en ret til mere end ét tilbud i dagpengeperioden. Der kan jo opstå nye situationer; der kan også opstå den situation, at man har mulighed for eller har brug for at få endnu et tilbud – men som en ret, ikke som en pligt.

Der bør oprettes et nationalt center for udvikling af rekrutterings- og undervisningsmetoder, teknologi for læse-, skrive- og regnesvage og ordblinde. Det er stadig væk et kæmpe problem for rigtig, rigtig mange mennesker, som vi ikke tager alvorligt nok, og hvad er bedre, end at det netop i arbejdsløshedsperioden bliver helt, helt centralt placeret.

I regeringens udspil var der gode hensigter om, at der skulle være mindre bureaukrati, men de hensigter er desværre ikke blevet indfriet. Det ses tydeligt på de mange pligtsamtaler. Jeg forstår ikke, hvorfor dagpengemodtagere nu, som min kollega fra SF sagde, skal møde op til ni samtaler i de første 6 måneder. Det er netop i de første 6 måneder, at langt de fleste af sig selv kommer i arbejde. I a-kassen skal der holdes en cv-samtale og to rådighedssamtaler, og i jobcenteret skal der holdes seks samtaler. Aktiveringscirkusset er, som nogle har nævnt det, blevet erstattet af et samtalecirkus. De mange samtaler er misbrug af arbejdskraften i a-kasserne og jobcentrene og medfører en urimelig belastning begge steder, og de gør medlemmerne frustrerede og desillusionerede. Den arbejdskraft kunne bruges bedre, hvis man frit sagde til sagsbehandleren: Hvis der er brug for det, har vi en samtale. Det må være udgangspunktet, ikke et eller andet nyt skematisk regime, hvor aktiveringen så afløses af samtaler.

De 6 ugers selvvalgt uddannelse bliver afskaffet og erstattes af 6 ugers jobrettet uddannelse, som er forbeholdt nogle arbejdsløse. Hvorfor i alverden det? Det betyder, at der er mange arbejdsløse med uddannelse, der nu ikke får ret til 6 ugers uddannelse, og at man ikke længere frit kan vælge uddannelse, men kun kan vælge ud fra en positivliste. Der foreslår vi, at vi som minimum sikrer, at alle AMU-kurser i hvert fald kommer på positivlisten.

Jeg tager skarp afstand fra den store forringelse på jobrotationsområdet. Der kræves nu 6 måneders forudgående ledighed, for at man kan komme i jobrotation. Man kan kun være vikar i en jobrotationsstilling i 6 måneder, og kommunen får kun 60 pct. i refusion af jobrotationsydelsen. Alle disse forringelser vil betyde, at jobrotation bliver mindre attraktivt for både arbejdsgivere, arbejdsløse og kommunerne. De hidtidige krav om, at man kun skulle gå 3 måneder ledig, før man kunne komme i jobrotation, bør opretholdes. Ansættelsesperioden bør fortsat være op til 12 måneder, hvor man optjener ret til dagpenge, og den nuværende 100-procentsrefusion bør bevares. Jobrotationsordningen er det bedste værktøj, vi har. Det er der, at flest får fast tilknytning til den arbejdsplads, de kommer ud på som vikarer. Hvorfor i alverden skal vi ikke gøre det attraktivt? Hvorfor skal vi forringe det bedste stykke værktøj, vi har i kassen?

Efter det her lovforslag skal G-dagene afskaffes gradvis ved korte ansættelser. Vi er i Enhedslisten principielt for, at G-dagene skal afskaffes ved alle ansættelser, men uden at arbejdsgiveren derved får en besparelse. Arbejdsgiverne bør i stedet indbetale det sparede beløb til en fælles pulje, der kommer til gavn for de arbejdsløse og ikke bare havner i lommen på arbejdsgiverne. Vi er modstandere af, at G-dagene kun afskaffes ved kortere ansættelse, fordi det vil stimulere væksten i korte ansættelser og vikaransættelser. Alle G-dage bør afskaffes i ét hug, da en gradvis afskaffelse vil øge det administrative bøvl.

Vi er modstandere af, at tilbud, som bør være noget positivt, nu skal bruges negativt som straf, og det vil ske med de nye rådighedsafprøvende tilbud. Prøv lige at tygge lidt på udtrykket rådighedsafprøvende tilbud. Jo, tak skal du have, tak for et godt tilbud, vil mange nok sige. Det eneste, det drejer sig om, er at kontrollere den arbejdsløse, og der er ikke noget som helst tilbud i det, som man kalder rådighedsafprøvende tilbud. Hermed får jobcentrene både ret og pligt til at foretage en rådighedsvurdering, og det bør ligge hos a-kassen.

Hvorfor laver man om på så mange ting i det her, som netop peger på, at den enstrengede model, altså kontanthjælp som hovedmodel, kan ligge lige for fødderne af de borgerlige, når de engang kommer til. Jeg forstår det ikke.

Vi kan ikke acceptere anvendelsen af nyttejob. De bruges i større og større grad som skræmmejob, altså først og fremmest som noget, man sætter folk til, for at de skal skræmmes væk fra de offentlige kasser, uden at man har sørget for at vide, hvor de mennesker så ender henne bagefter. Få kommuner har set, at nyttejob måske kan vendes til at bruges til noget bedre, men det er undtagelsen.

Vi ser også med stor alvor på de bebudede ændringer af refusionen til kommunerne. Det er meget betænkeligt, at refusionen skal falde over tid. Det vil ramme arbejdsløse, syge og mennesker med nedsat arbejdsevne hårdt. Der bør være samme refusionsprocent for alle ydelser uanset ydelsernes art, og uanset hvor længe man modtager ydelsen. Det bør være håndværkerne, altså sagsbehandlerne i kommunerne, der vurderer, hvilken aktivitet der er fornuftigst til hvilket menneske, og som på den måde tager udgangspunkt i mennesket og ikke i, hvad der er bedst for kommunens kasse.

I a-kasselovgivningen og beskæftigelseslovgivningen er der i forvejen alt, alt for mange sanktioner. Den uhyggelige mistillid, der efterhånden er til arbejdsløse i det her land, gør det helt totalt legalt stort set at sige hvad som helst. Jeg vil sige, at Liberal Alliance da ikke har levet forgæves, når man lytter til folk rundtomkring; det er fuldstændig uanstændigt, hvad der siges. Det dækker over forligspartiernes kyniske og mistænkeliggørende holdning til arbejdsløse.

De foreslåede sanktioner for en eller flere dages udeblivelse fra tilbud er efter vores mening ganske overflødige. Så længe man deltager i tilbuddet, må udeblivelsen være en sag mellem den arbejdsløse og uddannelsesstedet eller arbejdsgiveren – hvem ellers? Hvorfor skal en tredjepart ind i sådan et forhold?

Det var de ændringsforslag, som vi havde stillet, og som jeg jo går ud fra at de mest tænksomme af jer vil stemme for. Jeg vil lige, inden jeg slutter, læse en hilsen fra en borger, som også var vældig frustreret over de her ting, højt. Hun skriver:

Det menneskesyn, man bygger på, er skamløst. Man er ung og uansvarlig, til man bliver 30, hvorfor man skal piskes. Man er gammel og ubrugelig, når man er over 50, hvorfor man skal piskes. Man er doven og sart, hvis man arbejder udendørs, hvorfor man skal piskes. Sæsonarbejde er en dårlig undskyldning, projektansættelse, vikararbejde, kunstnerisk virksomhed ligeså. Hvis ikke man kan få et livslangt funktionærjob, er det hele jo bare ens egen skyld, skriver den her borger, som har sendt en hilsen hertil.

Hvordan i alverden kan politikere finde på at lave sådan en gang makværk?

Men for at slutte, hvor jeg startede, vil jeg sige, at det værste er, at det her er med til at rydde endnu flere sten af vejen på vejen mod et enstrenget system, på vejen mod det, som Karsten Koch kom til at fortale sig om ved pressemødet i Arbejdsministeriet, da hans kommission fremlagde ideerne.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Så giver jeg ordet til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Nu har jeg lyttet meget omhyggeligt til de to indlæg, der har været her, af hr. Eigil Andersen og hr. Christian Juhl. Jeg bemærkede også, at hr. Christian Juhl startede sit indlæg med at sige, at der såmænd også var noget fornuftigt og positivt at sige om beskæftigelsesreformen. Men så stoppede det også der, og så var der mange torne, som blev luftet.

Må jeg starte et andet sted, nemlig med at sige tak til et både stort og et bredt flertal i Folketinget for, at vi nu i dag andenbehandler og i løbet af ugen tredjebehandler og dermed vedtager den nye beskæftigelsesreform. Det store brede flertal synes jeg viser, at vi får en reform, der er både visioner og retning i. Jeg kan jo roligt tillade mig at rose reformen, da det jo er arbejde, der er udført af min forgænger, men som jeg personligt gerne dribler videre. Jeg synes, vi nu får skabt rammerne, får udstukket pejlemærkerne for beskæftigelsesindsatsen fremover.

Det næste, som vi er mange der vil være optaget af, er at få reformen implementeret ude i det virkelige liv. Der skal ikke herske tvivl om, at der venter både landets kommuner og a-kasser en vigtig opgave i det nye år med også at få de intentioner, der er i reformen, til at virke i det virkelige liv. Vi skifter spor, når det gælder beskæftigelsesindsatsen. Vi erstatter en indsats, hvor man skar alle ledige over én kam, og som ofte kunne bære præg af meningsløs aktivering, med en individuel og en jobrettet indsats. Samtidig sikrer vi, at danske virksomheder nu bliver inddraget og på alle måder bliver en vigtig samarbejdspartner, også når det gælder om at løfte de svageste på vores arbejdsmarked.

Så jeg skal bare sige, at jeg er glad ved, at jeg som beskæftigelsesminister er den, der får lov til at drible reformen her i hus, og jeg er glad ved, at der står et så stort og bredt flertal bag; det fortjener en reform som den.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jeg vil gerne høre arbejdsministeren, om han ikke har tænkt over, at alt det her med at rydde stenene af vejen, sådan at beskæftigelsespolitikken og de ting, der har med de arbejdsløse at gøre, rykker tættere og tættere på kommunerne, udgør en stor risiko.

Jeg satser stadig væk på, at det ikke er de borgerlige, der skal til magten efter et valg, men risikoen er der, og så ville det jo, når de fleste sten var fjernet fra landevejen, være så let som ingenting bare at buldre derudad og sige: Så napper vi a-kasserne bagefter.

Ministeren.

Det sidste er jo i givet fald en politisk kamp, som jeg tror vi kan blive forenet om. Det, jeg synes er det vigtige her, er, at kommunerne fortsat får en afgørende indflydelse på at tilbyde deres arbejdsløse medborgere den bedst mulige mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, dels ved hurtigere at kunne opkvalificeres, dels ved at få en tæt kontakt til virksomhederne.

Jeg tror, at en af de ting, der er helt afgørende for, at vi kan få arbejdsløse i beskæftigelse, er, at de virksomheder, som ligger lige præcis i vores lokalområde, også kan få den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for. Der tror jeg at der ligger en vigtig opgave i hele reformen, altså med hensyn til at kommunerne er med til at medvirke til det.

Christian Juhl.

Det var ikke så klart et svar, hvad angår frygten. Jeg er enig i, at vi er nødt til at tage kampen. Men for at tage kampen skal vi se med meget åbne øjne på, hvad den handler om. Når vi nu fjerner sten, som netop gør det lettere for andre at fjerne a-kasserne; når vi nu i lappeløsning efter lappeløsning ser, at det er kontanthjælpens størrelse og ikke dagpengene, der er udgangspunkt for løsningerne, er der så ikke en reel risiko for, at det af andre vil blive brugt til netop at sige: Hov, vi er jo næsten i mål, og tak, fordi I hjalp os?

Er det ikke en del af kampen netop at være opmærksom på, hvad der sker, mens man selv har magten?

Ministeren.

Jo. Det er også derfor, man skal bruge den tid, hvor man har magt/indflydelse, til at gøre det rigtige, og jeg synes, vi gør det rigtige over for arbejdsløse medborgere, nemlig giver dem instrumenter til at komme tættere på jobmarkedet. Det er for mig en særdeles vigtig opgave.

Så må jeg sige til hr. Christian Juhl, at jeg tror, at vi begge godt ved, hvad et flertal med 90 mandater kan finde på. Det kan man jo ikke forhindre. Sådan er demokratiet også. Men som jeg sagde i mit første svar til hr. Christian Juhl, må vi i givet fald have en fælles kamp, altså hvis der er nogen, der har intentioner om at fjerne a-kasserne, som vi kender dem i dag.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Ministeren skitserer, at der her er tale om en reform, som sikrer en indsats, der i højere grad er individuelt tilpasset. Men over for det står som nævnt fra talerstolen, at man tvinger alle arbejdsløse til ni samtaler på 6 måneder. Det er efter mine begreber i modstrid med en individuelt tilpasset indsats.

Hvordan kan ministeren argumentere for, at det skulle være en individuelt tilpasset indsats, når det er sådan, at man tvinger alle arbejdsløse til ni samtaler på ½ år?

Ministeren.

I politik tror jeg ikke det er klogt at være skuffet, men hvis jeg et øjeblik skulle tillade mig at være skuffet, må jeg måske være lidt skuffet over, at hr. Eigil Andersen bruger det, at vi skal tættere på den enkelte arbejdsløse, som et argument for, at den her lov ikke er god.

Jeg vil sige til hr. Eigil Andersen: Jeg tror, jeg har den stik modsatte opfattelse. Hvis man skal behandle folk med værdighed og respekt, hvis man skal tage afsæt i, hvilke kompetencer de har, og hvilke kompetencer de måske mangler, så skal man jo kende de mennesker, vi taler om her. Derfor handler det her om respekten for den enkelte.

Så kan man jo vurdere, om ni samtaler på 6 måneder er meget eller lidt. Jeg tror, det er lige tilpas til, at jobcentrene og a-kasserne er i stand til at give et bedre og mere individuelt tilbud til den enkelte arbejdsløse. Og jeg vil sige til hr. Eigil Andersen, at har jeg ret i det, hvad jeg er ret sikker på jeg har, så synes jeg faktisk, at det er særdeles vigtigt, for så kommer den arbejdsløse jo rent faktisk i centrum.

Eigil Andersen.

Der tror jeg så at både den arbejdsløse, jobcentermedarbejderen og a-kassemedarbejderen er meget kvikkere til at finde ud af, hvad det her drejer sig om. Jeg tror nemlig godt, de kan finde ud af det i løbet af tre samtaler. Og hvis der så er brug for nogle flere, kan jobcenteret indkalde den pågældende til nogle flere samtaler.

Vi er jo enige om, at det bør være individuelt tilpasset, men det er det, der ikke sker på det her punkt i reformen. Hvor lang tid tror ministeren der går, før Folketinget er nødt til at blive samlet, fordi man har fundet ud af, at så mange samtaler er hul i hovedet og man derfor bliver nødt til at lave det om igen og nedsætte antallet? Hvor lang tid mon der går?

Ministeren.

Tro er som regel noget, man klarer søndag formiddag kl. 10; men jeg vil gerne sige, at viden på det her område jo er godt at have med sig. Vi har faktisk også konkret viden om, at det at komme tættere på den enkelte arbejdsløse er med til at kunne sikre, at man kan give en bedre vej tilbage til de jobåbninger, der er. Derfor skal man jo se hele reformen i en sammenhæng.

Derfor vil jeg sige til hr. Eigil Andersen: Jeg tror, at lige præcis det at behandle den arbejdsløse individuelt og med respekt kræver, at man kommer tættere på, og kræver, at man tør tale med hinanden. Derfor tror jeg faktisk på, at det her er noget, der kommer til at virke og bliver til gavn for de mennesker, som gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet.

Tak til beskæftigelsesministeren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes først om ændringsforslag til lovforslag nr. L 58.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget, om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

Delingen af lovforslaget er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love. (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.)]:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2, 4 og 5, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 6, stillet af et mindretal (SF og EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 89 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (SF og EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 89 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 8, nr. 50 og nr. 56, stillet af det samme mindretal, samt ændringsforslag nr. 13, stillet af SF, og ændringsforslag nr. 51, stillet af EL, bortfaldet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 10, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 11 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 16 (SF og EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 19, som er stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 12 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 9 (EL og Jeppe Bruus (S)), imod stemte 90 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 9 (SF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 3, nr. 9 og nr. 57, stillet af det samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 14, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 15 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 90 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 16 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemning slutter.

For ændringsforslaget stemte 16 (SF og EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 17 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemning slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 18 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 16 (SF og EL), imod stemte 89 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 21 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 20 og nr. 46, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 22 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 23, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 31 og nr. 54, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 24 af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 89 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 25, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

Det er forkastet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 26, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 27 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 8 (EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 9 (SF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 29 af et mindretal (SF og EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 17 (SF og EL), imod stemte 91 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 28, nr. 32, nr. 35, nr. 36 og nr. 38, stillet af samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 30, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 33 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 9 (EL og Steen Gade (SF)), imod stemte 97 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 34, stillet af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 37 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemning slutter.

For ændringsforslaget stemte 8 (EL), imod stemte 98 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 39-45, nr. 47-49, nr. 52-53, nr. 55 og nr. 58, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes derefter om det under B nævnte forslag [Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. (Joblog, sanktion ved udeblivelse fra tilbud samt 6 ugers jobrettet uddannelse for modtagere af ledighedsydelse)]

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 59-60, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 61-63 af et mindretal (EL) som bortfaldet efter forkastelsen af ændringsforslag nr. 12 til det under A nævnte forslag.

Det er forkastet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 64, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 65 af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For ændringsforslaget stemte 8 (EL), imod stemte 98 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 66, stillet af samme mindretal, som forkastet.

Det er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 68 og nr. 70, stillet af et mindretal (SF og EL), bortfaldet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 67, nr. 69 og nr. 71, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Derefter går vi til ændringsforslagene til lovforslag nr. L 59.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1-10, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslagene går til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.