Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 51
Offentligt
1430057_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
3. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 51 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 25. november 2014 efter ønske fra Frank Aaen
(EL)
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget ikke indebærer, at myndigheder-
ne får dårligere adgang til og kontrolmuligheder af regnskabsoplysninger
end efter gældende regler, og at myndighederne vil have adgang til regn-
skabsmaterialet, uanset i hvilket land det opbevares elektronisk, herunder
at der ikke er regler i andre lande, der kan være hindrende eller begræn-
sende for udveksling af oplysningerne til Danmark.
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget har SKAT og Stats-
advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK)
vurderet, at det i praksis ikke vil spille nogen rolle for myndighedernes
arbejde, at regnskabsmaterialet opbevares i udlandet, så længe betingel-
serne herfor opfyldes.
Det vil med lovændringen være et krav, at virksomheden skal sørge for at
opbevare regnskabsmaterialet i overensstemmelse med bogføringslovens
regler samt give adgang her i landet til elektronisk materiale, således at
offentlige myndigheder til hver en tid kan få adgang til materialet til brug
for deres efterforsknings- og kontrolvirksomhed. Herudover skal virk-
somheden opbevare eventuelle beskrivelser af benyttede systemer m.v.
og eventuelle nødvendige adgangskoder m.v. i Danmark, således at of-
fentlige myndigheder til enhver tid kan få adgang til materialet her i lan-
det.
Hvis disse krav ikke kan opfyldes for eksempel på grund af reglerne i det
land, hvor virksomheden ønsker at opbevare materialet, er det således
ikke muligt at opbevare elektronisk regnskabsmateriale i det pågældende
land.
Med de betingelser for opbevaring af elektronisk regnskabsmateriale i
udlandet, som fremgår af lovforslaget, er reglerne i praksis uændrede,
bortset fra at virksomhederne nu slipper for at bruge tid og ressourcer på
at ansøge om dispensation.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk