Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 35 Bilag 6
Offentligt
1420911_0001.png
Danmarks Apotekerforening
Kanonbådsvej 10 · Postboks 2181 · 1017 København K
Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99
[email protected] · www.apotekerforeningen.dk
14. november 2014
Frihandelsvarer skal nedbringe medicinpris – ikke øge omsætning i detailhandlen
Flere ordførere talte ved førstebehandlingen af L 35 om en begrænsning af de frihandels-
varer, som naturligt og hensigtsmæssigt kan sælges på apotekerne. Det er en politisk
vurdering, hvilke varer apotekerne skal kunne sælge. Men det har også hidtil været en
politisk beslutning, at indtægterne fra disse varer skal være med til at sænke avancen på
de apoteksforbeholdte lægemidler. Frihandelsvarerne er dermed i meget betydelig grad
med til at holde udgifterne til medicin nede.
Økonomisk konsekvens
Apotekerne sælger i dag medicin for ca. 10 mia. kr. og andre varer for knap 1,4 mia. kr.
årligt. Andre varer er primært naturlægemidler, kosttilskud, vitaminer og mineraler, hud-
og kropsplejemidler og medicinsk udstyr, hjælpestoffer og hjælpemidler, som alle natur-
ligt og hensigtsmæssigt hører til i apotekernes sortiment.
Hvis man forringer apotekernes mulighed for at sælge frihandelsvarer, for at disse varer i
stedet skulle sælges af detailhandelsbutikkerne, vil medicinpriserne alt andet lige stige.
Hvis apotekerne slet ikke solgte frihandelsvarer, ville den aftalte bruttoavance alene
skulle dækkes af medicinsalget. Dermed ville lægemidlerne blev mindst 10 kroner dyrere
per pakning. Dermed ville udgifterne for de syge stige, mens detailhandlen ville øge om-
sætningen.
Sammenhæng mellem behandling og frihandelsvarer
Udgangspunktet for apotekets salg af frihandelsvarer er at skabe en sammenhængende
optimal behandling.
Det vil ikke være hensigtsmæssigt for fx psoriasispatienten, hvis apoteket ikke kan til-
byde en plejende creme som supplement til det receptpligtige lægemiddel, eller hvis ek-
sempatienten ikke kan få en nærende håndcreme og en særlig mild uparfumeret sæbe.
Det er produkter, som kan hjælpe til mindre brug af fx kortisoncremer. Apoteket har også
mange patienter, der får lægemidler, der øger hudens lysfølsomhed. Skulle de ikke have
mulighed for også at købe en solcreme på apoteket til brug for de steder på kroppen, som
ikke kan dækkes af tøj?
Et andet eksempel er patienter, som har et synligt ar og gerne vil have en creme, der kan
dække arret. Dækcremer hører også under det brede begreb "kosmetik". Så det er igen et
eksempel på en patientgruppe, apoteket ikke kan hjælpe, hvis apoteket slet ikke må sæl-
ge "kosmetik".
Det giver heller ikke mening, hvis apoteket ikke kan sælge en hårbalsam sammen med
tættekammen til behandling af lus, da det nu en gang er nemmere at kæmme barnets
hår, hvis man bruger balsam. Der er også apoteker, som sælger tandpasta, fordi tandlæ-
gen henviser til apoteket og ved, at apoteket har de mere specielle tandpastaer og ikke
kun de storsælgende mærker, der er kendt fra reklamerne.
Køkkenudstyr er nævnt som en produktgruppe, apotekerne ifølge lovforslagets bemærk-
ninger som udgangspunkt ikke skal sælge. Umiddelbart lyder det fornuftigt, men der bør
dog være undtagelser, der mere har karakter af hjælpemidler, som fx handicapvenlige då-
seåbnere, bestik, tudkopper mm.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Apoteket skal heller ikke udvikle sig til en skobutik i konkurrence med eksisterende
skobutikker. Men der findes også specielle sko, som sælges på apoteket, fordi de er særlig
egnet til patienter med fodproblemer, fx diabetikere med nedsat følsomhed. Det er sko,
som ikke sælges i almindelige skobutikker, og hvor apoteket kan supplere bandagister.
Apoteket skal selvfølgelig heller ikke være en slikbutik. Men også her kan det være re-
levant, at apoteket sælger udvalgte typer, fx sukkerfri bolsjer eller pastiller, som kan an-
vendes af diabetikere eller patienter, som får lægemidler, hvor bivirkningen er tørhed i
munden.
Alt i alt er det derfor svært at identificere hele varegrupper, som ikke bør forhandles på
apoteket uden undtagelse.
Negativliste
Omvendt betyder det ikke, at apotekerne skal kunne sælge alle typer varer. Lovforslagets
bemærkninger om en negativliste for apotekets varesortiment tager sit udgangspunkt i
konkrete sager, hvor nogle apoteker har overfortolket betydningen af, hvilke varer der
naturligt og hensigtsmæssigt knytter sig til apoteksdrift.
Det er derfor fuldt forståeligt, at der i lovforslagets bemærkninger lægges op til, at varer
som "tøj, sko, tasker, legetøj samt køkkenudstyr- og maskiner" som udgangspunkt skal på
negativlisten over varer, der som udgangspunkt ikke bør føres på et apotek. Men at varer
som "medicinsk udstyr, kosttilskud, hygiejneartikler og plejeprodukter (fx til hud, hår,
tænder eller til pleje af børn)" som udgangspunkt skal på positivlisten.
Der skal selvfølgelig være fornuftige grænser for, hvad apotekerne skal sælge. Det pri-
mære fokus skal være på medicin, sundhedsfaglig rådgivning og varer til omsorg for me-
dicinbrugere, og som naturligt efterspørges på et apotek. Men langt størstedelen af det,
apotekerne sælger i dag, hører også til de nævnte kategorier, der skal på positivlisten. Der
er dog også nogle "vildskud", der skal begrænses, jf. negativlisten.
Er der noget, der "naturligt og hensigtsmæssigt kan sælges på et apotek", så er det netop
plejeprodukterne, så som hudcremer, solcremer, særlige allergivenlige kosmetikserier jf.
ovenstående eksempler. Derfor ville det være en klar overreaktion at fjerne alle varer, der
henhører under kosmetikforordningen, fra apotekernes hylder, på grund af nogle få vild-
skud.
Konkurrenceforvridning?
Det har været fremført, at der har været en meget stor stigning i apotekernes frihandels-
varesalg fra 9,4 pct. til 11,8 pct. af den samlede omsætning, og at denne stigning er sket i
en urimelig konkurrence med detailhandelen. Det er imidlertid ikke en retvisende frem-
stilling.
For det første har der kun været en real vækst på ca. 0,9 procent årligt i apotekernes fak-
tiske salg af frihandelsvarer siden 2006. For det andet skyldes stigningen i andelen i be-
tydelig grad, at lægemiddelpriserne og dermed den samlede lægemiddelomsætning er fal-
det ganske betydeligt i denne periode. Apotekernes gennemsnitlige priser pr. døgndosis
af apoteksforbeholdte lægemidler er således faldet med 34 pct. siden 2006. Dermed
kommer frihandelsvaresalget automatisk til at udgøre en stigende andel af omsætningen,
når den øvrige omsætning falder.
Til sammenligning er detailhandelens salg af de liberaliserede håndkøbslægemidler iføl-
ge Statens Seruminstitut steget med 47 procent siden 2006.
Udover at apotekernes salg af frihandelsvarer – i modsætning til detailhandlens – medgår
til at nedsætte avancen og dermed forbrugerprisen på medicin, så betaler den enkelte
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
apoteker – i modsætning til detailhandlen - også en afgift af sit frihandelsvaresalg. Der-
ved har den enkelte apoteker mindre ud af at sælge frihandelsvarerne, og han har dermed
ikke nogen konkurrencefordel i forhold til detailhandlen. Afgiften går til at omfordele til
fordel for især mindre landapoteker, der ikke har så stor mulighed for at få del i frihan-
delsvareavancen, som følge af en begrænset efterspørgsel.
Mulig løsning
Apotekernes adgang til at sælge frihandelsvarer bør alene begrænses ved den foreslåede
negativliste, som er beskrevet i lovforslagets bemærkninger,
hvor varer som "tøj, sko,
tasker, legetøj samt køkkenudstyr- og maskiner" som udgangspunkt ikke bør føres på et
apotek. Yderligere begrænsning ville både forringe tilgængeligheden til visse varer for
medicinbrugere og bidrage til at forhøje medicinpriserne.