Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 35 Bilag 6
Offentligt
1420910_0001.png
Danmarks Apotekerforening
Kanonbådsvej 10 · Postboks 2181 · 1017 København K
Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99
[email protected] · www.apotekerforeningen.dk
14. november 2014
Udestående problemer og mangler i L 35 om modernisering af apotekerloven
Shop-i-shop
Det vigtigste punkt for at sikre, at apotekerne forbliver en del af sundhedsvæsenet og ik-
ke af detailhandlen, er at opnå en klar adskillelse og uafhængighed mellem shop-i-shop
apoteker og supermarkeder og andre butikker.
Uklarhed om fysisk afgrænsning
Bemærkningerne til lovforslaget gør det ikke klart, hvordan administrative regler om
shop-i-shop apoteker i praksis vil sikre en klar fysisk og visuel afgrænsning mellem apo-
teket og værtsbutikken, så "der er den tryghed, den fortrolighed og den adskillelse fra den
øvrige butik, så man aldrig nogen sinde er i tvivl om, man befinder sig i apoteksenheden
eller i detailhandelsenheden", som sundhedsministeren gav udtryk for under samrådet
den 8. oktober 2014 i Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Det fremgår ikke, om shop-i-shop apoteker kun må placeres uden for værtsbutikkens
kasselinje, eller om de også må placeres dybt inde i værtsbutikken. Ved placering dybt
inde i en anden butik vil patienterne blive ført ind gennem værtsbutikkens samlede va-
reudbud for at skabe øget kundeflow i værtsbutikken, når de skal hente nødvendig medi-
cin. Patienterne bliver dermed i tvivl om, hvorvidt de handler med apoteket eller med de-
tailhandelsbutikken.
Uklarhed om økonomisk, juridisk og faglig uafhængighed
Det er også uklart, hvordan det vil blive sikret, at shop-i-shop apoteker vil blive drevet
"under apotekerens juridiske, økonomiske og faglige ansvar", som det fremgår af lovfors-
lagets bemærkninger. Hvordan vil det juridiske, økonomiske og faglige ansvar præcis
blive defineret, og hvordan vil det blive kontrolleret og sanktioneret?
Der er behov for en klar politisk fastlæggelse af rammerne for sektoren – med vandtætte
skotter mellem apotekets og værtsbutikkens økonomi – inden lovforslaget vedtages. El-
lers risikerer man, at der benyttes markedsføringskoncepter (franchisekoncepter), hvor fx
en større supermarkedskæde indgår aftale med apoteker om indretning af apoteker i su-
permarkederne. Supermarkedet kan så betale et antal apotekere til hver at være den for-
melle ejer af op til 8 shop-i-shop apoteker (og et ubegrænset antal apoteksudsalg) – med
meget begrænset farmaceutbemanding – inden for et stort område med op til 150 km af-
stand imellem apoteksenhederne. Dermed er apotekeren ikke længere reelt den økono-
misk ansvarlige.
Shop-i-shop apoteksenhederne kan måske endda benytte kædens forretningsnavn
og/eller varemærke, andre immaterielle rettigheder, forretningskendetegn m.v., som har
til formål eller som konsekvens, at man som kunde kan være i tvivl om, hvorvidt man
handler med apoteket eller supermarkedet. Supermarkedet kan ved sammenblanding af
økonomiske interesser reelt få indflydelse på apotekets sundhedsfaglige prioriteringer og
daglige drift.
Mulige løsninger
Der er behov for en række præciseringer af bemærkningerne om, hvordan reglerne skal
fortolkes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Konkret bør det sikres, at shop-i-shop apoteksenheder skal placeres
tæt på indgangen
uden for værtsbutikkens kasselinje (eller med egen indgang, hvis værtsbutikken ikke
har selvstændig kasselinje),
og at hele
ekspeditionen
af medicin (inkl. betaling) skal
være
afsluttet på apoteket
og ikke i værtsbutikken.
Men der er også behov for mere klare tilkendegivelser om, hvordan shop-i-shop apoteks-
enheder i praksis skal
afgrænses tydeligt
fra detailhandlen, så det sikrer gennemsigtig-
hed og selvstændighed fysisk, visuelt, økonomisk, juridisk og organisatorisk.
Det bør præciseres, hvordan man konkret vil sikre, at shop-i-shop apoteker rent faktisk
vil blive drevet
"under apotekerens juridiske, økonomiske og faglige ansvar",
og hvor-
dan man vil definere det "økonomiske ansvar". Det bør herunder gøres klart, at der
ikke
må være
anden økonomi
imellem apotek og værtsbutik end en markedskonform husleje.
Sikring af apoteksdækningen i landdistrikter og mindre byer – filialtilskud mv.
Der er fortsat 11 filialer i mindre byer og landdistrikter, som har under 10 km til nærme-
ste andet apotek, og som dermed umiddelbart står til at miste tilskuddet. En del risikerer
at måtte lukke til skade for befolkningen i tyndt befolkede områder.
Forslaget indebærer også en ubegrundet forskelsbehandling mellem såkaldte supplerende
apoteksbevillinger og apoteksfilialer. De supplerende enheder fungerer i praksis helt som
apoteksfilialer. Det foreslås at aftrappe tilskuddet til alle landets 17 supplerende apoteks-
enheder – uanset afstanden til andet apotek, og uanset at 10 af dem er placeret i tyndt be-
folkede områder.
Apoteksfilialer vil have usikkerhed om den fremtidige tilskudsstatus helt frem til kort før
1/1 2017, hvor aftrapningen af tilskud påbegyndes for alle de filialer, der ikke inden da
har modtaget påbud om opretholdelse og dermed tilsagn om fortsat tilskud.
Mulige løsninger
Det bør sikres, at
alle de nuværende filialer, som i dag er beliggende i landdistrikter el-
ler mindre, afgrænsede bysamfund,
og som tidligere er oprettet af Sundhedsstyrelsen
netop for at varetage et forsyningsmæssigt behov,
kan bevare tilskuddet,
uanset om der
er mindre end 10 km til nærmeste apotek eller filial.
Tilsvarende bør det sikres, at
supplerende apoteksenheder ligestilles med filialer.
Det
kan fx ske ved via et ændringsforslag at omdanne alle supplerende apoteksenheder til
apoteksfilialer, så også de supplerende enheder i yderområder umiddelbart kan bevare
tilskuddet og dermed sikre forsyningen i lokalområdet.
Der skal skabes sikkerhed for,
hvordan de supplerende kriterier vil blive administreret.
Det skal skabe klarhed om, hvilket niveau for trafikal tilgængelighed, befolkningstal el-
ler receptaktivitet, der skal til for at udløse tilskud, selv om der er under 10 km til et an-
det apotek eller filial. Det skal også skabe
sikkerhed for,
at de supplerende kriterier ikke
kan bruges til at
fjerne tilskuddet fra filialer med over 10 km
til nærmeste andet apotek
eller filial.
Endelig bør det af hensyn til
retssikkerheden sikres allerede nu,
at alle de nuværende
apoteksfilialer, der ligger i mindre byer og landdistrikter, kan bevare tilskuddet. Det bør
ikke overlades til et uigennemsigtigt administrativt skøn om op til 2 år.
Antal af receptekspederende enheder og afstand
Lovforslagets bestemmelser om, at den enkelte apoteker må eje op til 8 receptekspede-
rende enheder op til 75 km fra moderapoteket, vil skade det sundhedsfaglige niveau og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
medvirke til en utilsigtet koncentration af apoteksenheder i byerne på bekostning af apo-
teksdækningen i yderområder.
Mulig løsning
Det bør fastsættes, at den enkelte apoteker højst må eje og drive
5 fagbemandede apo-
teksenheder
(apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg) inden for en
radius på 20-30
km.
Bemanding og fælles standarder kvalitet skal sikre sundhedsfagligt niveau
Forslaget mangler tilstrækkelige krav til at sikre det sundhedsfaglige niveau på apoteker
og filialer. Det eneste krav til bemandingen i lovforslaget er, "at der er mindst én farma-
ceut til stede i åbningstiden pr. 3 apoteker/apoteksfilialer".
Mulig løsning
Der bør stilles krav om bemanding med
farmaceuter på alle receptekspederende enhe-
der.
Samtidig bør
DDKM – eller lignende fælles kvalitetsstandarder – gøres obligato-
risk.
Statsgaranti
Uden statsgaranti bliver det dyrere at skaffe finansiering eller måske endda umuligt. Det
kan komme til at betyde, at den bedst kvalificerede farmaceut ikke får mulighed for at
overtage apoteket. Man risikerer dermed at underminere en af bevillingssystemets
grundpiller - om at den bedst kvalificerede ansøger udpeges som apoteker.
Mulig løsning
Apotekeres adgang til statsgaranti ved lånoptagelse skal bevares, men kan eventuelt be-
grænses til bevillingsovertagelser. En sådan ændring kræver et ændringsforslag til lov-
forslaget.
Apotekeres adgang til salg af apoteksfilialer og apoteksudsalg
Med lovforslaget skal den tiltrædende apoteker have tilbudt alle den afgående apotekers
apoteksenheder, inkl. de frivilligt oprettede. Han kan så afvise at overtage en eller flere
af de frivillige enheder. Den afgående apoteker skal i dette tilfælde selv afhænde disse.
Men som afgående apoteker har man dermed meget kort tid til at finde en anden egnet
køber. Ellers er der risiko for, at man må lukke enhederne med tab.
Men den risiko vil med stor sandsynlighed være for stor for afgående apotekere, fordi
bindinger på personale (opsigelsesvarsler mv.) og bygninger (lejekontrakter mv.) kan gi-
ve meget store tab. De vil derfor forsøge at afhænde enhederne, inden de opgiver bevil-
lingen.
Mulig løsning
Problemet med incitamenter til salg før bevillingsophør kan løses ved i et ændringsfor-
slag at fastsætte, at
tiltrædende apoteker altid skal overtage alle apotekets enheder.
Periodeafgrænsningerne kan præciseres ved at fastsætte, at en afgående apoteker
ikke
frit kan afhænde
(sælge eller lukke) frit oprettede filialer,
fra han har indgivet ansøg-
ning om ophør af bevilling,
og at
alle filialer oprettet før lovens ikrafttræden skal be-
tragtes som påbudte enheder indtil 1/1 2017
(hvor aftrapningen af enhedstilskud påbe-
gyndes) og kan dermed ikke frit afhændes (ved salg eller lukning) inden da.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Mere sundhed på apoteket
Lovforslaget indeholder ikke initiativer til bedre udnyttelse af apotekernes sundhedsfag-
lige kompetencer til at styrke sundheds- og forebyggelsesindsatsen på apotekerne. Der-
imod er der i lovforslaget indregnet en samlet offentlig besparelse på 38,7 mio. kr. årligt i
udgifterne til medicintilskud som følge af reduktionen af apotekernes avanceramme med
ca. 58 mio. kr.
Mulige løsninger
En del af lovforslagets besparelse kan med fordel anvendes til nye sundhedstilbud til
borgerne på apotek, herunder landsdækkende tilbud om årlig
medicingennemgang
for
borgere, der bruger 5 eller flere lægemidler, og som er i højrisikogruppen for fejlmedici-
nering;
bedre medicinsikkerhed på bosteder og plejehjem;
og
medicinsamtaler med
nye medicinbrugere og kronikere
med complianceproblemer. Herved kunne der opnås
en stor sundhedsgevinst og en større afledt besparelse i de offentlige sundhedsudgifter.
En del af den planlagte
besparelse på apotekernes bruttoavanceramme bør øremærkes
til finansiering af ovennævnte sundhedsydelser på apotekerne, så der er økonomi i apo-
tekssektoren til at gennemføre de ønskede sundhedsydelser for relevante målgrupper.