Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 35 Bilag 20
Offentligt
1487860_0001.png
Danmarks Apotekerforening
Analyse
14. januar 2015
Lovforslaget forskelsbehandler apoteker og efterlader
borgere i yderområder i usikkerhed
Over 200.000 danskere i mindre byer og landdistrikter risikerer at miste deres
nærmeste apotek. Regeringens lovforslag om apotekerne fjerner forsyningstilskuddet
til 10 supplerende enheder i yderområder, og dermed trues de af lukning. Oveni trues
11 filialer i yderområder af mistet tilskud. Selvom afstanden fra den supplerende
enhed til det nærmeste apotek er mere end 10 kilometer, mister de tilskuddet, som
betales af andre apoteker. Hvis de derimod var apoteksfilialer, ville de ikke miste det.
Foruden en øget usikkerhed for borgere i yderområder skaber lovforslaget
forskelsbehandling mellem apotekere. Løsningen vil være at omdanne de supplerende
enheder til filialer.
10 apoteker (supplerende enheder) i yderområder risikerer at lukke, fordi lovforslaget
1
fratager dem deres sektorinterne forsyningstilskud, selvom apotekerne dækker et særligt
lægemiddelforsyningsmæssigt behov. Samtidig efterlades borgere nær 11 apoteksfilialer i
yderområder i usikkerhed uden afklaring, om deres lokale apotek kan beholde dets
tilskud, som vil sikre, at det ikke lukker.
Figur: Kort over 21 apoteker i yderområder, der trues af at miste tilskud
Forklaring:
Røde markeringer:
10 supplerende
enheder i yderområder mister
tilskud uanset afstand.
Blå markeringer:
11 filialer i
yderområder med under 10 km til
nærmeste apotek trues af mistet
tilskud.
Kilde: Danmarks
Apotekerforening, 2015
1
Ministeriet for sundhed og forebyggelse, oktober 2014:
L 35 Forslag til Lov om ændring af Apotekerloven
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487860_0002.png
2 af 5
Der findes i dag tre typer apoteker. For borgerne er der ikke forskel på et egentligt apotek,
en supplerende bevilling og en apoteksfilial. De har alle fagpersonale, der yder
lægemiddelfaglig rådgivning, og man kan få sin receptmedicin ekspederet og udleveret
med det samme. I boksen ses de tre typer apoteksenheder og antallet af dem.
Lovforslaget truer supplerende enheder
Figuren på side 1 viser, hvor i
yderområder borgere i værste fald må
se deres lokale apotek lukke. De 10
røde markeringer på kortet er
supplerende enheder, der efter
lovforslaget 100 % sikkert vil miste
forsyningstilskud og dermed en
betydelig del af deres økonomiske
fundament. De blå markeringer er de
11 truede filialer i udkantsområder.
Filialerne ligger i udkantsområder og
under 10 kilometer væk fra andre
apoteker. De ser ud til at blive ramt af
det fremsatte lovforslag. I alt trues 21
apoteker i yderområder af at miste
forsyningstilskud, fordi lovforslaget
som udgangspunkt tager det
sektorinterne tilskud fra alle filialer,
der ligger mindre end 10 kilometer
væk fra en anden receptekspederende
enhed.
og filialer i yderområder i hele Danmark
Typer af apoteker
Apotek (Antal: 221)
Et apotek skal forhandle alle typer lægemidler.
Apoteket har fuldt varesortiment. Der skal
være mindst én farmaceut til stede i hele
åbningstiden.
Supplerende enhed (Antal: 17)
En supplerende enhed er et selvstændigt
apotek, der drives af en apoteker, som også har
bevilling til et andet apotek. Den supplerende
enhed adskiller sig alene fra et apotek ved
ejerforholdet og i apotekernes interne
udligningssystem. Der skal være mindst én
farmaceut til stede i hele åbningstiden.
Apoteksfilial (Antal: 74)
En apoteksfilial er knyttet til et apotek.
Filialen ligger i selvstændige lokaler og har
fagligt uddannet personale. Der kan være ansat
en eller flere farmaceuter. Apoteksfilialer har
de samme varer som apoteket og ekspederer
også recepter og fungerer på lige fod med
apoteker.
Mange yderområder og mindre byer
har et befolkningsgrundlag, der gør det
svært at drive et apotek uden tilskud.
Derfor har apotekerne henholdsvis en
intern udligningsordning og
filialtilskud. Udligningsordningen og
filialtilskuddene finansieres af de
andre apoteker med større kundegrundlag i de store byer.
De mistede tilskud går ikke tilbage til de større apoteker, som i dag finansierer de mindre
landapoteker. I stedet trækker lovforslaget disse midler helt ud af sektoren.
Økonomien i de supplerende enheder i yderområder for lille til selvstændige apoteker
Alle supplerende enheder har tidligere været selvstændige apoteker. De er senere blevet
omdannet til supplerende enheder. Årsagen er ofte, at der ikke har været ansøgere til
bevillingen, eller fordi Sundhedsstyrelsen vurderede, at økonomien i apoteket ikke var
stor nok til at oppebære en selvstændig apotekskoncern.
Der findes i alt 17 supplerende enheder i Danmark, og heraf ligger 10 i yderområder. De
10 supplerende enheder ligger i landdistrikter og mindre byområder, der dog er så store,
at det er nødvendigt med et apotek. Men den lokale befolkning er stadig så lille, at den
ikke kan oppebære et selvstændigt apotek.
De 10 supplerende enheder har en gennemsnitlig årlig omsætning på cirka 21,3 millioner
kroner. Ifølge Sundhedsstyrelsen var den gennemsnitlige omsætning for et apotek i 2012
46,7 millioner kroner. En supplerende enhed i yderområder har altså en omsætning
mindre end halvdelen af et gennemsnitligt apotek.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487860_0003.png
3 af 5
Hvis de 10 supplerende enheder i yderområder blev opslået som selvstændige
apoteksbevillinger, ville de ende helt i bund blandt apoteker målt på omsætning. 9 ud af
de 10 supplerende enheder i yderområder ville ligge blandt de 15 apoteker med lavest
omsætning. I de seneste år har Sundhedsstyrelsen nedlagt andre apoteker med
omsætning af tilsvarende størrelse som selvstændige apoteker eller omdannet dem til
filialer af andre apoteker.
Den lave omsætning og det begrænsede kundegrundlag gør dem mindre attraktive at
drive, og der vil formenligt ikke være nogen ansøgere til dem. Især ikke set i lyset af, at
lovforslaget samtidig fratager nye apotekere den statsgaranterede låneordning. Den
statsgaranterede låneordning gør det i dag muligt at tage lån i forbindelse med
overtagelse af en bevilling. Ingen nye apotekere – uanset hvor dygtige de vil være til at
drive et apotek – kan i fremtiden være sikker på at kunne tage lån i banken til
overtagelse af en bevilling.
Hvis der skulle være en farmaceut, der har lyst til at blive apoteker i et apotek, der er
omdannet fra en supplerende enhed i et yderområde til et selvstændigt apotek, bliver det
0,8 millioner kroner dyrere i tilskud. En udkantsfilial vil modtage 0,5 millioner kroner i
forsyningstilskud, mens opsplitning i et selvstændigt oprettet apotek reelt koster i alt
cirka 1,3 millioner i udligningstilskud. Set i dette lys vil det naturlige være at omdanne
supplerende enheder til filialer. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen kunne påbyde
apotekeren fortsat at drive den som udkantsfilial til gavn for både apotekere og de
borgere, hvis hverdag afhænger af at få deres medicin og lægemiddelfaglig rådgivning på
det lokale apotek.
115.000 danskere i yderområder rammes på grund af forskelsbehandling
Tabellen nedenfor viser de supplerende enheder i yderområder i regionerne Region
Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland, som mister
forsyningstilskud.
Tabel: Disse supplerende enheder i yderområder mister forsyningstilskud
Supplerende enhed
Region
Km til nærmeste apotek
Løgstør Apotek
Nordjylland
16,0
Storvorde Sejlflod Apotek
Nordjylland
11,1
Aalestrup Apotek
Nordjylland
14,1
Skjern Apotek
Midtjylland
4,7
Ulfborg Apotek
Midtjylland
21,9
Bogense Apotek
Syddanmark
14,8
Egtved Apotek
Syddanmark
18,7
Otterup Apotek
Syddanmark
11,8
Præstø Apotek
Sjælland
11,2
Rødby Løve Apotek
Sjælland
12,2
Kilde: Danmarks Apotekerforening, 2015
Ifølge en Geomatic-undersøgelse har cirka 115.000 danskere en af de 10 supplerende
enheder som nærmeste apotek, og de risikerer altså at skulle køre væsentligt længere for
at få adgang til medicin og lægemiddelfaglig rådgivning.
Løsningen er at omdanne alle supplerende enheder til filialer. Hvis man lod lovforslagets
regler for filialer gælde for supplerende enheder, ville 9 ud af 10 af de supplerende
enheder i yderområderne bevare forsyningstilskuddet. De ligger nemlig mere end 10
kilometer væk fra andre apoteker. Herved sikrer man, at borgere i udkantsområder, der er
dækket af en supplerende enhed, ikke risikerer at miste deres apotek.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487860_0004.png
4 af 5
Med ligestilling af filialer og supplerende enheder kan lukninger undgås
Når en borger går ind på en supplerende enhed eller en filial, vil han/hun ikke kunne se
forskel i forhold til alle andre apoteker. De har alle lægemidler, og man kan få ekspederet
sin recept og få rådgivning af faguddannet personale. Alligevel vil lovforslaget
forskelsbehandle de supplerende enheder og filialer.
Hvis en filial ligger mere end 10 kilometer fra et andet apotek, vil det ifølge lovforslaget
som udgangspunkt beholde dets forsyningstilskud, som det modtager fra de andre
apoteker. Apoteket dækker nemlig ifølge Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt et
særligt lægemiddelforsyningsmæssigt behov
2
. Flere steder i landet findes der supplerende
enheder i stedet for filialer. Mens en udkantsfilial kan beholde sit tilskud, vil en
supplerende enhed i et udkantsområde med 100 % sikkerhed miste forsyningsbidraget.
Selv hvis den lå på præcis det samme sted. En apoteker med en tilhørende supplerende
enhed stilles altså dårligere end en apoteker med en tilhørende filial.
Den supplerende enhed vil formentligt ikke være rentabel, og den risikerer at lukke, fordi
omsætningen er for lille til at drive et apotek. Det rammer de borgere i yderområder, der
har en supplerende enhed som deres apotek, mens borgere nær filialapoteker i de fleste
tilfælde ikke vil opleve samme usikkerhed.
Filialer i udkantsområder rammes stadig i lovforslaget
Lovforslaget fratager som sagt som udgangspunkt forsyningstilskuddet til filialer, hvis
filialen ligger mindre end 10 kilometer væk fra nærmeste apotek. I det oprindelige
lovudkast, som blev sendt i høring i sommeren 2014, var i alt 55 filialer, heraf 32 filialer i
yderområder, truet af at miste tilskud
3
. Kilometergrænsen for som udgangspunkt at
beholde tilskuddet er siden ændret fra 15 til de 10 kilometer. Derfor er der nu i alt 35-40
filialer, der står til at miste tilskuddet. Heraf er 11 filialer i yderområder, hvor de ligger
mellem 5 og 10 kilometer fra et andet apotek eller ligger isoleret på en ø. Mange af dem
risikerer at lukke, hvis de mister tilskuddet.
Ifølge Geomatic har cirka 107.000 danskere en af de 11 filialer som nærmeste apotek.
Filialer i alle regioner undtagen Region Hovedstaden bliver ramt. Borgere i Region
Syddanmark rammes dog hårdere end nogen anden region. Det fremgår af tabellen
nedenfor.
Tabel: Disse 11 filialer i yderområder risikerer at miste forsyningsbidraget
Filial
Region
Km til nærmeste apotek
Støvring Apotek
Nordjylland
8,1
8,5
Hinnerup Apotek
Midtjylland
Broager Apotek
Syddanmark
6,5
8,5
Brørup Apotek
Syddanmark
Holsted Apotek
Syddanmark
8,5
Fanø Apotek
Syddanmark
1,7 + færgetransport
9,6
Gram Apotek
Syddanmark
Gislev Apotek
Syddanmark
9,7
6,8
Dianalund Apotek
Sjælland
Gørlev Apotek
Sjælland
7,0
9,8
Karise Apotek
Sjælland
Kilde: Danmarks Apotekerforening, 2015
2
3
Ministeriet for sundhed og forebyggelse, oktober 2014:
L 35 Forslag til Lov om ændring af Apotekerloven
Danmarks Apotekerforening, september 2014:
32 apoteksfilialer i yderområder med over 300.000 kunder er
truet af indgreb i den regionale apoteksdækning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5 af 5
De fleste af de 11 apoteker ligger marginalt under 10 kilometer væk. Selvom lovforslaget
giver mulighed for at give tilskud til filialer, der ligger mindre end 10 kilometer fra
nærmeste andet apotek, har ingen borgere garanti for, at deres apotek vil bestå. Det er
embedsmænd i Sundhedsstyrelsen, der skal foretage vurderinger, om hvorvidt det enkelte
apotek set i lyset af afstand, trafikal tilgængelighed, befolkningstal og receptaktivitet
vurderes at "varetage et særligt lægemiddelforsyningsmæssigt behov" og derfor kan
beholde tilskuddet fra de andre apoteker.
Embedsmændene vil ikke foretage vurderingerne, før loven træder i kraft den 1. juli
2015, som det ellers ville have været naturligt. I stedet kan borgere og apotekere holdes
på pinebænken indtil udgangen af 2016, førend de ved, om lokalsamfundet mister deres
apotek. Økonomien i mange filialer i tyndt befolkede områder kan nemlig ikke løbe
rundt uden tilskuddet.