Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 34 Bilag 4
Offentligt
Vedrørende behovet for den kortest mulige frist til lægehjælp og abstinentsbehandling.
Vi blev i Brugernes Akademi jublende glade for de nye tiltag der er lagt op til med dette
lovforslag, og vi er meget glade for muligheden for at blive hørt. Derfor føler vi os forpligtet
til at fortælle jer der skal beslutte det her, om hvad det betyder hvis fristen for at blive tilset
af en læge og straks abstinensbehandlet, ender med at blive 14 dage i stedet for de tre
dage, vi først fik lov at glæde os over.
Hvis du som stofbruger står og er abstinent, så har man en feberlignende tilstand ( det føles
som meget høj feber ) sveden løber af kroppen.. hele kroppen, så meget at tøjet bliver
gennemvådt. Inde i kroppen føles det som om, at knoglerne er frosne, og det gør hvinende
ondt i leddene hvér gang, man bare tænker på, at tage et skridt.
Samtidig får man med fem til ti minutters intervaller, de mest modbydelige mavekramper, og
man får diarré! Benene kramper og værker, så man ikke kan gøre andet end at slå på dem
med knytnæver til man er fyldt med blå mærker.
Mentalt er man nok i det sorteste hul nogen kan forestille sig. Alle de gange man har skuffet
sine forældre eller børn, hvor man har svigtet sig selv, har fået tæv på grund af stoffer, alle
ydmygelserne man har været og igennem for at skaffe... DET HELE... Og den
altopslugende tomhed.. Ensomhed.. Trangen til at dø, og forlade det hele... Det HELE står
lysende klart inde i hovedet på dig på én gang. Så hvis man på det tidspunkt får af vide, at
det kan vi hjælpe dig med om 14 dage...?
Ingen kan gå ud i den tilstand.. Og da slet ikke passe en dgl social behandling uden
medicin!
Med 14 dages reglen vil vi fortsat ikke kunne hjælpe Kaotiske kvinder der har oplevet og
overlevet, fire timer lange voldtægter, på grund af narko-gæld på 1.000 kr.
Vi taler om folk der har sovet på byggegrunde og i kældre, i flere uger for at skjule sig, for
ikke at få klippet det yderste led af deres fingre af.
Vi taler om unge drenge, der får ødelagt deres fremtid, fordi de får besked på at bruge et
jagtgevær som hævekort på den lokale tankstation, for at betale gæld.
Den ændring vi ønsker er ikke urimelig, det er en forudsætning for, at stofbrugere kan
overskue, og klare at gå i behandling! Og det er grunden til at der ligenu er så mange
udenfor behandlingssystemet, og det ved vi IKKE er en besparelse for samfundet
..tværtimod! .
Så hvis vi virkelig ønsker at forbedre behandlingen?
Så kræver det, at vi får folk så tidligt, og så hurtigt som muligt ind af døren! Jo bedre stand
patienter er i, jo flere kræfter har de til at kæmpe med når de skal komme sig.
Derudover så kunne man evt sætte cannabis brugerne under en anden tidsfrist, da de jo
ikke har behov for akut medicinsk abstinens behandling.
Den sætning er jo også strøget, den der sagde at det skulle vurderes i situationen, om man
evt havde behov for akut abstinentsbehandling. Det duer altså ikke ! Hvis vi virkelig ønsker
at forbedre behandlingen så er i nød til at lytte til os der ved hvad det handler om. Vi beder
jer !
Fra mit eget liv kan jeg fortælle jer, at en gang jeg søgte behandling, havde jeg dagen før
siddet sammen med min kæreste på tredie år i en
étværelses lejlighed, og troet at jeg skulle dø.
Han holdt en kniv imod min strube, og med en lav stemme spurgte han mig : "Skal vi ikke
bare få det overstået, så 'tar' jeg dig først" Hans pupiller fyldte alt det farvede inde i hans
øjne, og der løb tårer ned af kinden på ham. Tårerne gjorde mig mest bange, for de fortalte
mig at det var alvor. Jeg havde aldrig set ham sådan, og jeg tog mig selv i at overveje hans
"tilbud". Min Mor var død et par mdr inden, så der var ingen der "holdt" mig tilbage. Min
søster var helst fri for mig.
Jeg søgte behandling dagen efter, men jeg blev fuldstændig modløs, da jeg hørte at jeg
skulle imøde op hver dag, for at vise at jeg var motiveret. Og da så jeg fik af vide, at der
først læge ugen efter, ja så kunne det bare ikke lade sig gøre. jeg var jo allerede syg nu!
Jeg havde brug for hjælp til mine abstinenser. Ellers måtte jeg jo blive hos ham!
Så jeg gik hjem igen, hvilket jo ikke kom bag på min kæreste som jo også var min pusher.