Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20
Offentligt
1431095_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. december 2014
2014-4499
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. november 2014 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 20 – Forslag til lov om offentlige veje m.v., som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 15:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. november 2014 fra Hans
Faarup, Skanderborg, jf. L 20 – bilag 7.
Svar:
Hans Faarup har i sin artikel fremsat en række generelle bemærkninger til lov-
forslaget, som jeg indledningsvist vil kommentere overordnet.
Jeg finder det først og fremmest positivt, at man selv i en meget teknisk lov
som vejloven så vidt muligt forsøger at lave regler, som tilgodeser formålet med
vejene, nemlig afvikling af trafikken. Det gør vi i dette lovforslag, bl.a. med
reglerne om fælles trafikstyring, fremkommelighedsudvalg og reglerne om ko-
ordinering og styring af gravearbejder i vejene.
Jeg mener også, at reduktionen af antallet af love på vejområdet – fra 4 love til
2 – udgør en reel regelforenkling, selvom antallet af bestemmelser i vejloven
teknisk set vil stige. De to love, der ophæves, er indarbejdet i hhv. vejloven og
privatvejsloven. Antallet af bestemmelser i vejloven vil på den baggrund ganske
vist stige, men idet en del af bestemmelserne fra de to ophævede love samtidig
udgår, vil det samlede antal af bestemmelser på hele vejområdet reduceres.
Dertil kommer, at de tilbageværende bestemmelser er forenklet og modernise-
ret rent sprogligt.
Desuden fremsættes der kritik af den høringsproces, lovforslaget har været
igennem. Jeg skal hertil bemærke, at lovforslaget har været i høring i 5 uger.
Høringsperioden skal ses i lyset af, at lovforslaget tidligere har været i høring
ad to omgange – senest i efteråret 2012, som Hans Faarup selv påpeger. Selv-
om der er tale om et stort lovforslag, svarer store dele af indholdet til tidligere
udgaver, der har været i høring. Gennem processen har der derfor været rig
mulighed for at gennemse og kommentere indholdet af lovforslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431095_0002.png
Høringsperioden skal dertil ses i sammenhæng med, at der først den 24. juni
2014 blev indgået politisk aftale i den grønne forligskreds, der bl.a. indeholder
en stemmeaftale om vejloven. Efterfølgende var det for mig en prioritet at
fremsætte lovforslaget i Folketingets åbningsuge for derved at rulle initiativer-
ne ud hurtigst muligt.
Endelig vil jeg give Hans Faarup ret i, at høringsnotatet på et enkelt punkt har
givet anledning til forvirring. Der er således en fejl i Transportministeriets
bemærkninger til Cowis høringssvar til § 128, som fremgår af høringsnotatet.
Det er den tekst, der fremgår af selve bemærkningerne til forslagets § 128, som
korrekt beskriver reglens indhold, og eventuel forvirring i den forbindelse skal
jeg beklage.
Jeg vil afslutningsvist kommentere Hans Faarups 4 ændringsforslag enkeltvist.
1. Fjern overflødig lovtekst
Den gældende vejlov er meget svært tilgængelig. Derfor er et af formålene med
lovforslaget at få opdateret vejloven, så den kan læses af både professionelle
brugere og helt almindelige borgere. Derfor er de bestemmelser, hvis indhold
skal videreføres, ikke gengivet nøjagtigt, som de står i den gældende lov. Det
har været Transportministeriets vurdering, at formuleringen af § 60, stk. 2,
bidrager til forståelsen af bestemmelsen.
2. Samfundsøkonomiske hensyn ved ledningsflytninger – gæsteprincippet
Som det også fremgår af mit svar på TRU L 20 spørgsmål 8, er gæsteprincippet
videreført i uændret form. Formuleringen af reglen om gæsteprincippet er
bragt i overensstemmelse med gældende ret og retspraksis, som den bl.a. er
kommet til udtryk i flere Højesteretsdomme. Formuleringen er med andre ord
taget direkte fra Højesterets praksis og forståelse af den gældende § 106 om
gæsteprincippet. Jeg mener, at det er fornuftigt at lade Højesteret om at udvik-
le forståelsen af gæsteprincippet, og jeg har således ikke i sinde at foregribe
Højesterets afgørelse i den sag, der nævnes i artiklen
3. Mødeledelse ved åstedsforretninger
Lovforslaget viderefører den praksis, at et medlem af kommunalbestyrelsen
leder den åstedsforretning, som skal afholdes i forbindelse med en kommunal
ekspropriation. Åstedsforretningen er en central del af ekspropriationsproces-
sen, hvor den borger, hvis ejendom planlægges eksproprieret, får mulighed for
at fremkomme med sine indsigelser. Da ekspropriation er et stort indgreb i
borgerens ejendomsret, synes jeg, at det fortsat skal være et af de demokratisk
valgte medlemmer af kommunalbestyrelsen, som leder dette møde, og som
dermed står til ansvar for beslutningen.
4. Tidsfrister for nedklassificering
Side 2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431095_0003.png
Det er korrekt, at høringsudgaven af lovforslaget fra 2012 indeholdt forslag til
ny frist på 1 år for nedklassificering af kommuneveje til private fællesveje. Un-
der høringsperioden indkom der dog en række høringssvar, hvor der blev ud-
trykt stor bekymring for den afkortede frist. Derfor indeholder dette lovforslag
ingen ændring af fristerne for nedklassificering, og den beslutning har der si-
den hen været bred politisk opbakning til.
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke