Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20
Offentligt
1431525_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. december 2014
2014-4499
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. november 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål vedrørende L20 – Forslag til lov om offentlige veje m.v., som jeg hermed
skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Damgaard Larsen
(V).
Spørgsmål nr. 12:
Hvilke bestemmelser i lovforslaget har ikke været sendt i høring?
Svar:
Følgende nye bestemmelser var ikke en del af høringsudkastet:
§ 3, nr. 11 – definition på nedklassificering.
§ 74 – koordinering af gravearbejder m.m.
§ 75 – oplysninger om koordinering skal fremgå af gravetilladelsen.
Definitionsbestemmelsen § 3, nr. 11, blev indført i lovforslaget som følge af hø-
ringssvaret fra LE34, der gjorde opmærksom på, at begrebet nedklassificering
blev anvendt i loven uden at være defineret. Transportministeriet kunne tilslut-
te sig, at en sådan definition er hensigtsmæssig.
§§ 74 og 75 er indført som følge af et høringssvar fra Erhvervs- og Vækstmini-
steriet, som oplyste, at Infrastrukturdirektivet blev vedtaget 8. maj 2014, og at
dele af direktivet ville få indflydelse på reglerne i vejloven. Jeg vurderede, at det
var hensigtsmæssigt at implementere reglerne med det samme.
Indholdsmæssigt medfører implementeringen af direktivet, at der i § 74 indfø-
res en pligt til, at alle graveaktører og ledningsejere skal koordinere deres ar-
bejder, inden de søger om en gravetilladelse. Tidligere var der ikke bindende
regler i lovforslaget om koordinering mellem graveaktører og/eller ledningseje-
re. Pligt til koordinering af gravearbejder ligger i tråd med den politiske stem-
meaftale om en ny vejlov i
Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible mid-
ler i Infrastrukturfonden
fra juni 2014, der bl.a. omfatter bedre koordinering af
gravearbejder.
§ 75 er en naturlig følge af pligten til at koordinere. Bestemmelsen medfører, at
ansøgninger skal indeholde oplysning om resultatet af de drøftelser og under-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431525_0002.png
søgelser, som § 74 giver anledning til. Hensigten er, at vejmyndigheden kan
anvende oplysningerne til at fastsætte vilkår om samgravning i en tilladelse.
Derudover er der også foretaget mindre justeringer af lovteksten og bemærk-
ningerne til lovforslaget i lyset af den offentlige høring af lovforslaget i somme-
ren 2014. Disse indholdsmæssige ændringer fremgår af høringsnotatet.
Slutteligt er der sket rent lovtekniske ændringer i forbindelse med Justitsmini-
steriets lovtekniske gennemgang af lovforslaget.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke