PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20 Bilag 7
Offentligt

Artikel til tidsskriftet Trafik & Veje, Dansk Vejtidsskrift,

december 2014

VEJLOVEN PÅ VEJ

Landinspektør Hans Faarup,

[email protected]

Der sker i disse uger noget helt grundlæggende og meget afgørende for landets vejmyndigheder og for

alle grundejere langs landets offentlige veje. Folketinget arbejder med en ny udgave af vejloven, og det er

planlagt, at loven vedtages ved 3. behandlingen den 18. december 2014. Det bliver, når dette nummer af

Vejtidsskriftet udkommer.

Artiklen, der er blevet sendt til Folketinget og Transportministeren, omtaler den nye lovs overordnede

hensyn og 4 konkrete ønsker fra vejsektoren til Folketinget om ændringer. Endvidere kommenteres

lov-arbejdet kritisk.

Det overordnede – stemmeaftalen om en ny vejlov.

Den 24. juni 2014 indgik regeringen, Venstre, DF, SF, LA og K en aftale om at ville stemme for en ny

vejlov, der skal forbedre fremkommeligheden, gøre vejlovsreglerne enklere og lettere at forstå for borgere

og kommuner, samt fremme grøn trafik.

Det har meget længe været et stort ønske for vejsektoren, at vejloven fra 1972 bliver revideret og forbed-

ret. Det vil derfor nok også undre vejsektoren, at anledningen til at sætte vejlovgivningsarbejdet i gang er

nogle trafikreguleringshensyn, der reelt ikke kan varetages gennem vejloven. Loven har ikke direkte no-

get at gøre med trafikregulering. Det er færdselsloven og politiet, der varetager trafikreguleringen - selv-

følgelig i samarbejde med vejmyndighederne. Ganske lidt kan indarbejdes i vejloven, men formentlig

uden særlig mærkbar effekt for trafikanterne.

Ved Folketingets 1. behandling af lovforslaget den 23. oktober var der stor opmærksomhed på, at vejlov-

givningens 4 love nu reduceres til 2. Der er dog ingen grund til at falde i svime over reduktionen, der reelt

ikke er udtryk for nogen forenkling. Den gældende vejlov har 125 paragraffer, og efter lovforslaget får den

nye vejlov 139 paragraffer. Brugerne bliver dog fri for at søge bestemmelser i de to små vejlove, grund-

ejerbidragsloven og renholdelsesloven, der planlægges ophævet.

Forbedring af fremkommeligheden.

Trængselskommissionen nævnte i betænkningen i september 2013, at en etablering af en trafikstyrings-

central i hovedstadsområdet ville kunne bidrage til en lettelse af trængselsproblemerne i hovedstadsom-

rådet. Lovforslagets § 5 og § 9 giver nu Transportministeren mulighed for at nedsætte fremkommelig-

hedsudvalg og fastsætte regler for trafikstyringssamarbejdsaftaler. Trafikanterne på Køgebugtmotorvejen

ved Ishøj og Greve kan så hver hverdags eftermiddag sidde i kø og vente på, at disse vejlovsinitiativer

mindsker det enorme tidsspilde. Umiddelbart ses det ikke at kunne hjælpe noget som helst.

Bøder for langsomt ledningsarbejde.

Der indføres regler om ”samgravning” i vejene, og ledningsejerne kan pålægges bod ved forsinkelser

med gravearbejder. Disse bestemmelser indeholder reelt en kritik af vejmyndighedernes koordinering af

anlægsarbejderne på de offentlige veje. Kommunerne og Vejdirektoratet meddeler hvert år i tusindvis af

gravetilladelser med vilkår især om, hvordan gravearbejdet skal retableres. Nu skal vilkårene suppleres

med frister og trusler om bøder, hvis arbejdet ikke bliver udført hurtigt nok. Det fremgår af lovforslagets §

73 og § 76. Vi må håbe, at det ellers gode samarbejde mellem vejmyndigheder og ledningsejere ikke

bliver skadet af de nye bestemmelser.

Uskøn lovproces.

Når vejsektoren så længe har glædet sig til en ny vejlov, så er det mærkværdigt at skulle kalde lovgiv-

ningsprocessen uskøn. Baggrunden herfor er imidlertid, at forløbet i sidste fase er blevet hastet helt uac-

ceptabelt igennem. Det omtales ganske rigtigt i bemærkningerne til lovforslaget, at Transportministeriet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

januar 2011 afholdt et interessentseminar med deltagelse af en række organisationer og enkeltpersoner.

Hvad der derimod ikke er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget er, at Transportministeriet i august

2012 udarbejdede et udkast til lovforslag med bemærkninger (i det følgende benævnt ”lovudkastet”) med

høringsfrist for alle høringsparter til oktober 2012.

Herefter har der ud ad til været stille indtil 7. juli 2014, hvor det aktuelle lovforslag blev udsendt i høring

med frist til medio august 2014. Det er stærkt kritisabelt at bede organisationer m.fl. om udtalelser til så

omfattende et lovkompleks lige midt i sommerferien. Dette er også påpeget af flere organisationer.

Vejmyndighederne ville få stærk kritik af Folketingets Ombudsmand, hvis klagefrister over væsentlige

afgørelser blev bragt til at forløbe i sommerferien. Det er simpelthen i strid med god forvaltningsskik, og

transportministeren bør ikke få ros for dette forløb.

Den nye vejlov og de omfattende ændringer af privatvejsloven bliver nok vedtaget 18. december 2014

som Folketingets ”gave” til vejsektoren. Alle vejsektorens ønsker bliver helt sikkert ikke tilgodeset, men i

det følgende fremsættes alligevel 4 beskedne ønsker med kortfattede begrundelser til Folketinget.

1. Ønske. Fjern overflødig lovtekst.

Lovforslagets § 60 stk. 2 nævner ligesom eksisterende vejlov, at hævd ikke kan vindes over offentlige

veje, når vejarealerne er udskilt i matriklen. I lovforslaget supplerer Transportministeriet så med følgen-

de:”med

mindre denne hævd er vundet inden vejarealet blev udskilt.”

Det er ganske enkelt forkert, at

lovbemærkningerne nævner, at stk. 2 er en videreførelse af gældende vejlovs § 88 stk. 2. Den med kursiv

fremhævede tekst er nemlig ikke med i den eksisterende vejlov, simpelthen fordi den nye lovtekst er over-

flødig.

Dette skyldes, at nye vejskel efter Geodatastyrelsens bekendtgørelse nr. 1088 om matrikulære arbejder

kun kan fastlægges, når der er gjort endeligt op med hævdspørgsmål m.v. Når den nye vejlov efter

Transportministerens udsagn skulle gøre det nemmere for borgere og kommuner at forstå loven, så bur-

de den angivne overflødige tekst ikke kunne indsnige sig i loven.

2. Ønske. Tag samfundsøkonomiske hensyn ved ledningsflytninger.

Lovforslagets § 77 er fuldstændig tavst om samfundsøkonomiske hensyn og proportionalitet. Derimod

skriver Transportministeriet i lovudkastet (fra 2012) i § 82 følgende i relation til gæsteprincippet:

”Ledningsejerens

betalingsforpligtelse efter stk. 1 (gæsteprincippet) omfatter tillige fordyrelse af vejmyn-

dighedens arbejde, som alene eller i det væsentligste skyldes, at arbejdet ændres for at undgå flytning af

ledninger, forudsat at fordyrelsen af arbejdet er mindre samfundsøkonomisk belastende end flytning af

ledninger.”

Transportministeriet kommenterede i bemærkningerne til lovudkastet (2012), at bestemmelsen fandtes

helt rimeligt også ud fra en samfundsøkonomisk vurdering. Dette kan vejsektoren m.fl. kun være helt enig

i. Det er derfor overraskende, at bestemmelsen i lovforslaget til Folketinget 2014 er helt væk, og der er

intet nævnt om samfundsøkonomiske hensyn i lovbemærkningerne. Dette bør Folketingets partier og

transportudvalget undersøge nærmere, når det alvorlige lovarbejde er i gang i december. Det kan vel ikke

passe, at lovgivningen ikke skal tage samfundsøkonomiske hensyn, og at disse hensyn kan forsvinde på

blot 2 år?

Baggrunden for bestemmelsen er, at statens ekspropriationskommission på M3 pålagde ledningsejeren

at betale en fordyrelse af vejprojektet for at ledningsanlægget kunne forblive i vejarealet. Statens taksati-

onskommission fastslog, at der ikke i vejloven var hjemmel til at pålægge ledningsejeren merudgiften til

vejprojektet, selv om ledningsflytningen efter gæsteprincippet ville være dyrere.

Der er derfor et stærkt behov for, at Folketinget nu tilvejebringer hjemmelen for denne klart samfunds-

mæssige gevinst. Der bør i den forbindelse ikke tages hensyn til, at Højesteret i maj 2015 skal vurdere et

ledningsspørgsmål i forbindelse med anlæg af Vintapperrampen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Ønske. Kommunerne bør bestemme mest muligt selv.

Lovforslagets § 101 handler om åstedsforretninger ved kommunale ekspropriationer. Her viderefører

forslagets 2. punktum den gældende vejlovs bestemmelse om, at

åstedsforretningen skal ledes af et

medlem af kommunalbestyrelsen.

Denne detailregulering af kommunernes mødeledelse er helt uhørt i 2014. Der ses ikke at være grundlag

for, som Transportministeriet skriver i lovbemærkningerne, at ledelsen af åstedsforretningen af et kom-

munalbestyrelsesmedlem skulle sikre nogen som helst form for retssikkerhed. Bestemmelsen har siden

vejloven fra 1972 generet kommunerne, fordi de færreste byrådsmedlemmer ønsker at lede ekspropriati-

onerne med alle de detailforhold, der opstår. Retssikkerheden opnås så rigeligt ved forvaltningsloven, og

stor-kommunernes selvbestemmelse om mødeledelse bør også nå til vejloven.

4. Ønske. Lovmæssig besværliggørelse bør undgås.

Lovforslagets § 124 stk. 3 fastholder den eksisterende vejlovs bestemmelse om, at en kommunevej først

kan nedlægges 4 år efter at beslutningen herom er truffet. Dette er en besynderlig og helt umulig be-

stemmelse for kommunerne.

Transportministeriet skrev da også i bemærkningerne til lovudkastet (2012), at frist på 2 år ville være en

rimelig tid for grundejere til at indrette sig på den nye vejstatus, herunder oprette et vejlag. Dette var

åbenbart ministeriets holdning i 2012, og bemærkningerne til det for Folketinget i 2014 forelagte lovfors-

lag indeholder ingen begrundelse for dette holdningsskift.

Det bør ikke være gældende lovgivningspraksis, at indføre lovbestemmelser, der reelt gør bestemmel-

serne uanvendelige. Det er i så fald mere regulært at skrive i loven, at kommuneveje ikke kan nedlæg-

ges, når de først er blevet kommuneveje.

Signalforvirring i lovforberedelsen.

Transportministeriet skriver i bemærkningerne til lovforslagets § 128 om overflødiggjorte offentlige veje i

forbindelse med ekspropriation følgende:

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 92, stk. 2. Formålet med bestemmel-

sen er at præcisere, at procedurereglerne

(om nedlæggelse af offentlige veje)

i forslagets § 124 ikke skal

iagttages af ekspropriationsmyndigheden i forbindelse med beslutninger vedrørende aflagte vejarealer i

forbindelse med vejomlægninger eller vejforlægninger.

Lovforslagets § 128 nævner

nedlagte

vejarealer, og alligevel nævner transportministeriet

aflagte

vejarea-

ler. Dette giver anledning til forvirring. Bestemmelsen betyder helt naturligt, at kommunerne ikke skal

opretholde tiloversblevne vejstykker i 4 år efter, at en ny vej er anlagt. Det manglede da også bare.

Transportministeriet har til transportudvalget udarbejdet et bilag 1 af 8. oktober 2014, et høringsnotat,

hvor transportministeriet over for Folketinget kommenterer de høringssvar, som ministeriet har modtaget.

COWI har bemærkninger til nedlæggelsesreglerne ved ekspropriation, og Transportministeriet skriver

hertil følgende:

Transportministeriet finder ikke, at det er rimeligt, at borgerne mister de særlige vilkår, der gælder for

nedklassificering, blot fordi nedklassificeringen sker som led i en ekspropriation. Ekspropriationen kan

fortsat gennemføres, men selve nedklassificeringen må ske sideløbende og evt. efterfølgende i overens-

stemmelse med reglerne i forslagets § 124.

Her skriver Transportministeriet altså det stik modsatte af det der redegøres om i tilknytning til § 128, jf.

ovenfor. Det burde ikke kunne finde sted i forbindelse med lovarbejde. Et er, at COWI måske kan være i

tvivl , men at ministeriet bidrager til forvirring understreger, at den igangværende lovgivning ikke er helt

enkel.

Afslutning – perspektivering.

Der sker mange forbedringer med den nye vejlov, og det kan vejsektoren se frem til. Det er måske et

forfængeligt håb, at mange uhensigtsmæssigheder i vejlovgivningen bliver ordnet i forbindelse med Fol-

ketingets arbejde med lovgivningen her i december. Vejsektoren er vant til at arbejde med lovgivning, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er gennemarbejdet. Så forhåbentlig vil Folketinget detailefterse ikke kun vejloven, men også privatvejslo-

ven, der også bliver ganske voldsomt ændret.

Hvis der ikke rettes op på det eksempel på signalforvirring fra Transportministeriet, som er nævnt oven-

for, så vil det fortsat være sjovt at holde vejlovskurser. Det vil imidlertid ikke være så sjovt at være borger

eller kommunal vejmyndighed, der skal have ansvaret for administrationen af reglerne.

Fakta

Fakta – Blå Bog:

Hans Faarup er landinspektør med beskikkelse. Han har som afdelingsleder i Aar-

hus Amt haft ansvaret for vejadministrationen i ca. 30 år. Han har ledet mere end

6.200 ekspropriationer. Han har været privat ansat rådgiver for kommunerne om

vejlovgivning i 8 år, og har undervist i vejlovgivning for Vejsektorens Efteruddannel-

se i 32 år.

I dag arbejder han privat med rådgivning og undervisning om vejlovgivningen.