L 194 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om der i perioden siden indførelsen af udlændingelovens regel om humanitært ophold i 1985 har været eksempler på, at en udlænding, der har fået afslag på humanitært ophold, har indbragt afgørelsen for en dansk domstol, til justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 194
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

20. maj 2015

Kontoret for Humanitært

ophold og udsendelser

Sagsbeh: Michael Schaumburg-

Müller

Sagsnr.: 2015-0037-0127

Dok.:

1601864

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

ændring af udlændingeloven (Kompetenceændring i relation til sager om

humanitær opholdstilladelse m.v.) (L 194), som Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsministeren den 11.

maj 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Jo-

hanne Schmidt-Nielsen (EL).

Mette Frederiksen

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 194 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om der i perioden siden indførelsen af udlændingelovens regel om humanitært ophold i 1985 har været eksempler på, at en udlænding, der har fået afslag på humanitært ophold, har indbragt afgørelsen for en dansk domstol, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-

tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Kompetenceændring i relation til sager om humanitær opholdstilla-

delse m.v.) (L 194):

”Ministeren bedes oplyse, om der i perioden siden indførelsen

af udlændingelovens regel om humanitært ophold i 1985 har

været eksempler på, at en udlænding, der har fået afslag på

humanitært ophold, har indbragt afgørelsen for en dansk dom-

stol? I givet fald ønskes sagernes nærmere omstændigheder og

udfaldet ved domstolene beskrevet nærmere.”

Svar:

Justitsministeriet kan på baggrund af foretagne søgninger i udlændinge-

registret og udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssy-

stem, søgninger i Ugeskrift for Retsvæsen og oplysninger fra Kammerad-

vokaten oplyse, at der er eksempler på, at en udlænding, der har fået afslag

på humanitær opholdstilladelse, har indbragt afgørelsen for en dansk dom-

stol.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at der siden udlændingeom-

rådet blev lagt ind under Justitsministeriet (fra 2011) alene har været an-

lagt tre retssager mod ministeriet vedrørende sager om humanitær opholds-

tilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1.

I to af de tre retssager blev søgsmålet hævet af udlændingen, inden der

blev truffet afgørelse i byretten.

I den tredje sag har byretten netop afsagt dom om, at sagen skal hjemvises

til fornyet behandling i Justitsministeriet. Sagen vedrørte en HIV-smittet

udlænding, der var meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse, bl.a.

fordi ministeriet efter en konkret vurdering ikke fandt, at der var tale om

en meget fremskreden HIV-infektion med betydeligt øget risiko for udvik-

ling af AIDS. Da udlændingen efter ministeriets opfattelse ikke led af en

så alvorlig fysisk sygdom, at betingelserne for meddelelse af humanitær

opholdstilladelse i øvrigt var til stede, fandt ministeriet ikke grundlag for at

undersøge behandlingsmulighederne i hjemlandet. Byretten fandt imidler-

tid på baggrund af de lægelige oplysninger i sagen, at behandlingsmulig-

hederne i hjemlandet skulle have været undersøgt, forinden der blev truffet

afgørelse i sagen, og hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i mini-

steriet. Ankefristen er endnu ikke udløbet, og der pågår nu overvejelser,

om hvorvidt sagen skal ankes til landsretten.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at der i perioden 2001-2011,

mens området for humanitær opholdstilladelse lå under det daværende Mi-

nisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, blev indbragt et større

antal retssager (omkring 40) om humanitær opholdstilladelse for domsto-

lene. Ministeriet har ikke haft mulighed for at gennemgå samtlige sager,

men det er umiddelbart vurderingen, at langt de fleste sager enten blev af-

vist af domstolene, tabt eller hævet af udlændingene.

Justitsministeriet er dog bekendt med en dom afsagt af Østre Landsret den

10. september 2009, hvor landsretten i modsætning til byretten gav en ud-

lænding medhold i, at en sag skulle hjemvises til fornyet behandling i Mi-

nisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. I den pågældende sag

var der meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse, idet ministeriet ik-

ke fandt, at udgiften til behandling af udlændingens meget alvorlige syg-

dom i hjemlandet ville være uforholdsmæssig høj. Landsretten fandt, at af-

gørelsen var truffet på et ufuldstændigt grundlag, idet oplysninger om ud-

lændingens indtægtsmuligheder ved en tilbagevenden til hjemlandet ikke

var indgået i ministeriets afgørelse. Landsretten ophævede på den bag-

grund ministeriets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i

ministeriet.

Som eksempel på en af de sager, hvor udlændingen ikke har fået medhold,

kan nævnes Højesterets dom af 30. marts 2011, optrykt i Ugeskrift for

Retsvæsen 2011, side 1762, hvor Højesteret stadfæstede landsrettens fri-

findende dom over for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-

tion. I sagen havde ministeriet givet afslag på forlængelse af humanitær

opholdstilladelse, idet ministeriet lagde til grund, at udlændingen kunne få

den nødvendige behandling i hjemlandet for sin meget alvorlige sygdom,

og at udlændingen ville være i stand til at udrede udgifterne hertil. Høje-

steret bemærkede, at ministeriet kunne have gjort mere udtrykkeligt rede

for det faktiske grundlag for vurderingen af udlændingens økonomiske

forhold, men fandt imidlertid ikke, at ministeriets afgørelse hvilede på et

utilstrækkeligt faktuelt grundlag. Højesteret lagde bl.a. vægt på, at egenbe-

talingen alene udgjorde ca. 552 kr. om måneden, og at der derfor ikke var

grundlag for at kritisere, at ministeriet ikke havde fundet anledning til at

foretage mere detaljerede undersøgelser af udlændingens erhvervs- og ind-

komstmæssige forhold mv. og ikke i forbindelse med en partshøring af ud-

lændingen angående de nødvendige behandlingsudgifter udtrykkeligt ud-

bad sig bemærkninger om udlændingens betalingsmuligheder.

Det bemærkes, at begge sager blev afgjort i henhold til den tidligere prak-

sis (der gælder for ansøgninger indgivet før 1. august 2010), og at det efter

praksis i dag normalt vil være uden betydning, om ansøgeren selv skal be-

tale for behandlingen i hjemlandet, ligesom prisen på behandlingen i hjem-

landet normalt vil være uden betydning.

Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-

hed, da udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sags-

styringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer.