PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 185 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

8. april 2015

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende

forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov

om ferie (Udmøntning af aftalen om en bedre au

pair-ordning m.v.)

J.nr. 2014-7255

AREK/mgl/mum

1. Indledning

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven og lov om ferie

(Forbedring af reglerne på au pair-området m.v.)

Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 4. februar 2015 med frist til den 26.

februar 2015.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Au Pair Network, Børnerådet, Børns Vilkår, Center for Frivil-

ligt Socialt Arbejde (CFSA), Center mod Menneskehandel, DA, Danske Advoka-

ter, Dansk Missionsråd, Den Katolske Kirke i Danmark, FOA, Foreningen af Ud-

lændingeretsadvokater, FriSe, Frivilligrådet, Frivilligt Forum, Færøernes Landssty-

re, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Indvandrerrådgivningen, Institut for

Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Københavns Byret, LO,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet,

Rigspolitiet, Udlændingenævnet.

Følgende har afgivet høringssvar:

Advokatsamfundet, Børnerådet, FOA, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

(CFSA), Center Mod Menneskehandel, DA, Danske Advokater, Indvandrerrådgiv-

ningen, Institut for Menneskerettigheder, KL, LO, Rigspolitiet, Udlændingenæv-

net.

Følgende har afgivet høringssvar men ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Advokatsamfundet, Center Mod Menneskehandel, DA, KL, Rigspolitiet, Udlæn-

dingenævnet.

Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret har ikke ønsket

at udtale sig om lovudkastet.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den

struktur, der er i lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert emneområ-

de angives de enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter samt

Beskæftigelsesministeriets kommentarer hertil.

Der er ikke udarbejdet kommentarer til de bemærkninger, der ikke direkte vedrører

lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget,

er det anført i hvilket afsnit ændringerne er indarbejdet.

2. Generelle bemærkninger

Indvandrerrådgivningen anfører at kunne tilslutte sig de hårdt tiltrængte forbedrin-

ger på au-pair området.

Børnerådet tilslutter sig aftalepartiernes ønske om at forbedre forholdene for au

pair-personer i Danmark og finder forslagets enkelte elementer hensigtsmæssige i

den henseende.

FOA hilser som fagforening for au pair, og med de erfaringer FOA har på området,

samlet set de foreslåede forbedringer velkommen. FOA finder det positivt, at

værtsfamilien skal betale flybilletten for au pair-personen både ud og hjem, at der

kommer mere fritid samt en klarere opdeling mellem arbejdstid og fritid, og at au

pair-personens lommepenge fremover skal indbetales på en bankkonto. FOA finder

det endvidere positivt, at opsigelsesvarslet fra værtsfamiliens side forlænges, og at

der gives ferie med løn, efterhånden som den optjenes. FOA mener, at det er godt,

at der indføres kontrol med rekrutteringsbureauer. FOA mener, at det er forbedrin-

ger, der vil afhjælpe væsentlige udfordringer for au pair-personer. FOA hilser det

endelig meget velkomment, at lommepengebeløbet hæves, og at gravide nu får

bedre beskyttelse.

LO hilser overordnet set de foreslåede forbedringer af au pair-ordningen velkomne.

LO mener, at det er positivt, at lommepengebeløbet hæves, at au pair-personer får

ud- og hjemrejse betalt af værtsfamilien, mere fritid, en klarere opdeling af ar-

bejdsugen i henholdsvis arbejde og fritid, og ferie med løn efterhånden som ferien

optjenes. LO mener også, at det er positivt med en øget gennemsigtighed og be-

skyttelse af au pair-personer, der venter barn.

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen ønsker at give au

pair-personer i Danmark bedre vilkår gennem ”Aftale om en bedre au pair-

ordning”, hvoraf dele af aftalen udmøntes i det foreliggende udkast til forslag til

ændringer af udlændingeloven og ferieloven. Instituttet bemærker i den forbindel-

se, at de i deres statusrapport for 2013 anbefalede, at Danmark foretager en revisi-

on af au pair-ordningen med henblik på at undgå udnyttelse og sikre overholdelse

af au pair-personers rettigheder og for at sikre klarhed i reglerne.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de fremførte synspunkter.

3. Bedre vilkår for au pair-personer

3.1 Mulighed for frivilligt arbejde under au pair-opholdet

Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) bemærker, at principielt kan alle, der

legalt opholder sig i Danmark deltage i legale aktiviteter – herunder frivilligt arbej-

de. CFSA finder det dog relevant, at det af lovforslaget positivt fremgår, at udlæn-

dinge med opholdstilladelse kan udføre frivilligt arbejde i Danmark. CFSA be-

mærker, at en tilkendegivelse heraf er i god overensstemmelse med ønsket om at

øge det frivillige engagement i landet, bl.a. jf. regeringens initiativer om at gøre det

lettere at være frivillig. CFSA formoder, at lovforslaget med de ledsagende be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mærkninger vil bidrage til inklusion af målgruppen i konferencer, kompetenceud-

vikling m.v., der er dedikeret til den frivillige verden.

CFSA anbefaler, at der foretages en forenkling af teksten i bemærkningerne, punkt

3.2.1.2. CFSA anfører i den forbindelse, at der ikke er behov for at indskrive særli-

ge begrænsninger i målgruppens muligheder for at udføre frivillige opgaver. CFSA

finder, at den nuværende formulering skaber en ny barriere i form af umiddelbare

vanskeligheder ved at afgøre om det frivillige arbejde falder inden- eller udenfor

særreglen. CFSA finder endvidere, at lovforslaget og den øvrige tekst i bemærk-

ningens afsnit 3.2.1.2. fastslår, at målgruppen kan udføre frivilligt arbejde inden for

den stående definition og forståelse af frivilligt arbejde. Derved mener CFSA, at

målgruppen underlægges de samme aktivitetsbegrænsninger som andre frivillige –

herunder at arbejde, der udføres med kommercielt formål, ikke betragtes som fri-

villigt arbejde.

Kommentar: Det bemærkes, at det fremgår af udlændingelovens § 13, at udlændin-

ge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse. Det

bemærkes herudover, at det er afgørende, at det ulønnede frivillige arbejde ikke må

erstatte lønnet arbejdskraft, og det vurderes derfor nødvendigt i bemærkningerne

at præcisere, at det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af organisationens

eller foreningens kerneopgave.

Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at en au pair-person, i henhold til ud-

kastets § 9 j, stk. 11, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde. Instituttet finder dette

forslag positivt og bemærker i den forbindelse, at det frivillige arbejde ikke berører

det tidsrum, hvor denne skal udføre pligter for værtsfamilien. Instituttet finder det

vigtigt, at den enkelte au pair-person har mulighed for forinden påbegyndelse af et

frivilligt arbejde at tilegne sig viden om, præcis hvilket frivilligt arbejde den på-

gældende kan tage, uden at dette får konsekvenser for au pair-personen. Institut for

Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes menne-

skerettigheder – at det sikres, at au pair-personen har adgang til klare informationer

om, hvilken form for frivilligt arbejde denne kan indgå i.

Kommentar: Rammerne for det frivillige arbejde er beskrevet i lovforslagets afsnit

3.2.2. Det fremgår således, at en au pair-person kan udføre ulønnet frivilligt ar-

bejde inden for f.eks. sundhedsområdet, det sociale område eller idræts- og fritids-

området. Det er endvidere præciseret, at der f.eks. kan være tale om ulønnet frivil-

ligt arbejde i en humanitær hjælpeorganisation, et spejderkorps, en idrætsforening,

en misbrugsforening, en patientforening, en besøgstjeneste, en flygtningeorganisa-

tion eller en sogneforening. Herudover fremgår det, at det ulønnede frivillige ar-

bejde skal være en del af organisationens eller foreningens kerneopgave, at arbej-

det tidsmæssigt skal stå i rimeligt forhold til udlændingens pligter ved værtsfamili-

en, og at det ulønnede frivillige arbejde ikke må erstatte lønnet arbejdskraft.

Det bemærkes i øvrigt, at det af aftalen om en bedre au pair-ordning fremgår, at

den nuværende information på au pair-området skal forstærkes over for både

værtsfamilier og au pair-personer. Det nuværende informationsmateriale til au

pair-personer og værtsfamilier vil derfor blive opdateret og udbygget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2 Bedre sikring af retten til ferie

FOA og LO finder, at de foreslåede ændringer af ferieloven lægger op til en forrin-

gelse af den løn, som au pair-personen får under sin ferie, da feriepenge ifølge for-

slaget kun skal beregnes på grundlag af lommepenge og kost i modsætning til gæl-

dende administrativ praksis, hvor feriepenge tillige skal beregnes af værdien af lo-

gi.

FOA og LO finder en sådan forringelse urimelig, da værdien af logi udgør en

væsentlig del af au pair-personens indtægt.

FOA mener i øvrigt, at manglende afholdelse af ferie og manglende udbetaling af

feriepenge har medført væsentlige problemer for au pair-personer, og FOA finder

det derfor meget positivt, at reglerne forbedres.

Kommentar: Efter gældende administrativ praksis har au pair-personer været be-

rettiget til løn under ferien samt værdien af kost og logi.

Ved ændring af feriereglerne for au pair-personer skabes der nu overensstemmelse

med ferielovens almindelige regler, hvorefter løn under ferie defineres som den

sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet, hvortil lægges værdien af

eventuelle personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under ferien.

Efter forslaget får au pair-personer under ferie ret til de lommepenge, som au

pair-personen normalvis får af værtsfamilien og hertil skal lægges værdien af kost

i den periode, hvor ferien holdes. Værdien af logi indgår derimod ikke i lønnen un-

der ferien, da au pair-personen fortsat kan råde over logiet i ferieperioden.

Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at au pair-personers ret

til løn under ferie fremover følger ferielovens almindelige regler om løn under fe-

rie. Der henvises til lovforslagets afsnit 3.3.2.

4. Udvidelse af reglen om karensregistrering af værtspersoner

FOA hilser det velkomment, at det foreslås, at værtsfamilier kan komme i karantæ-

ne for flere forhold, og at dette lovfæstes. FOA bemærker dog, at næsten ingen

værtsfamilier i praksis får karantæne. FOA finder det positivt, at listen over de for-

hold, som kan give en værtsfamilie karantæne udvides. FOA mener således, at det

er godt, at værtsfamilier kan komme i karantæne for ikke at betale flybilletter eller

tegne de obligatoriske forsikringer.

FOA foreslår, at en værtsfamilie også får karantæne, hvis værtsfamilien ikke an-

melder forsikringshændelser. FOA oplyser i den forbindelse at have haft sager,

hvor værtsfamilier har haft forsikringer, men hvor sagen ikke er blevet anmeldt til

den relevante forsikring, hvorfor au pair-personen derfor ikke i praksis har været

sikret erstatning, selv om tegnelse af forsikring allerede i dag er obligatorisk for

værtsfamilien. FOA foreslår som et alternativ til karantæne, at værtsfamilierne

idømmes bøde for manglende anmeldelse. FOA bemærker i den forbindelse, at det

vil være i lighed med de regler, som kan benyttes, hvis en arbejdsgiver, læge eller

tandlæge underlader at anmelde en arbejdsskade, jf. Arbejdsskadelovens § 82 stk.

FOA bemærker i forhold til effekten af karantæneregler og karensregisteret, at Ud-

lændingeservice i 2010 oplyste, at kun én familie var karensregistreret. Det er ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOA’s indtryk, at dette har ændret sig væsentligt siden. FOA har erfaringer med, at

der er langt flere tilfælde, hvor der allerede ud fra de gældende regler burde gives

karantæne. FOA finder at dette synspunkt understøttes af SFI’s undersøgelse af au

pair-ordningen fra 2013.

Kommentar: Det fremgår af udlændingelovens § 21 a, hvornår en værtsperson ka-

rensregistreres. Med aftalen om en bedre au pair-ordning udvides § 21 a’s anven-

delsesområde. Med aftalen gøres det samtidig mere gennemsigtigt, hvornår ka-

rensafgørelsen indtræder. Det fremgår således bl.a. af aftalen, at det fremadrettet

vil være et krav, at au pair-personens lommepengebeløb indbetales på en dansk

bankkonto.

Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen fra 1. juli 2012 har haft hjemmel til at ud-

stede administrative bøder i visse situationer. Det gælder for eksempel værtsfamili-

er, som ikke tegner den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, eller som ikke overhol-

der deres pligt til at anmelde arbejdsulykker.

FOA mener, at den administrative praksis omkring karensregisteret bør overvejes

og præciseres, således at au pair-personer fremover bliver bedre beskyttet, og en

værtsfamilie ikke gentagne gange kan overtræde reglerne.

LO henviser til FOA’s bemærkninger for så vidt angår karantæne og karensbe-

stemmelser.

Kommentar: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om ka-

rensregistrering, når en au pair-person har udført pligter hos værtsfamilien i mere

end det tidsmæssige maksimum for au pair-personens opholdstilladelse, når au

pair-personen ikke modtager tilstrækkelige lommepenge, eller når au pair-

personen ikke har fået stillet et separat værelse til rådighed. Med aftalen om en

bedre au pair-ordning udvides karensgrundene til også at omfatte, når værtsfami-

lien ikke har betalt for au pair-personens ind- og hjemrejsebillet, og når værtsfami-

lien ikke har tegnet de nødvendige forsikringer.

Karensen indtræder, når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings undersø-

gelse med sikkerhed viser, at der har fundet misbrug af au pair-ordningen sted i

form af et af de oplistede forhold.

Indvandrerrådgivningen opfordrer til, at der indføres en regel om, at værtsfamilien

skal betale hjemrejse og dens omkostninger, uanset hvad årsagen er til ophør af en

au pair aftale. Indvandrerrådgivningen henviser til, at Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering, der administrerer au pair-tilladelser, har skabt en praksis, hvor en

opsagt au pair-person, der søger efter en ny værtsfamilie ikke gives medhold i, at

værtsfamilien fortsat skal betale hjemrejsen, hvis au pair-personen ikke kan finde

en ny værtsfamilie.

Kommentar: Efter den nuværende administrative praksis beror det på en konkret

og individuel vurdering, hvornår værtsfamiliens pligt til at betale en hjemrejsebil-

let ophører. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vejleder au pair-personer

og værtsfamilier til at tage stilling til dette i forbindelse med, at au pair-forholdet

ophører. I styrelsens vurdering indgår bl.a. oplysning om årsagen til, at au pair-

opholdet ophører, hvor lang tid der er gået siden au pair-forholdet ophørte, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvad au pair-personen har tilkendegivet i forbindelse med ophøret. I praksis over-

tager en eventuel ny værtsfamilie forpligtelsen til at betale hjemrejsebilletten, når

der underskrives en au pair-kontrakt med den nye familie.

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.4.2., vil de nærmere betingelser for beta-

ling af ind- og hjemrejsebillet, herunder om frister for betaling og krav til skriftlig-

hed, blive fastsat i bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil, hvis lovforslaget vedtages,

træde i kraft den 1. juli 2015 samtidig med lovforslaget. Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering vil dog fortsat skulle foretage en konkret og individuel vurde-

ring i hver enkelt sag.

5. Klare rammer for au pair-personer, der venter barn, og au pair-personer,

der stifter familie

FOA og LO mener, at det er positivt, at en au pair-person, der er gravid – og som

får sin opholdstilladelse inddraget – ikke vil få fastsat en udrejsefrist i perioden fra

2 måneder før forventet termin til 2 måneder efter fødslen. FOA og LO så dog ger-

ne en yderligere beskyttelse af gravide au pair-personer således, at en kontrakt mel-

lem au pair-person og værtsfamilie ikke kan opsiges alene pga. graviditet, da den

mest sandsynlige konsekvens af en sådan opsigelse vil være en inddragelse af au

pair-personens opholdstilladelse.

Institut for Menneskerettigheder finder, at en au pair-person, som påtænker at stifte

familie eller har stiftet familie, også har behov for informationer om sine rettighe-

der med hensyn til bolig og underhold i perioden mellem fødsel og udrejse. Derud-

over finder instituttet det uklart, hvorvidt en oplysning om graviditet fra au pair-

personen giver værtsfamilien grundlag for at opsige kontrakten straks eller med

frist. Hvis det er tilfældet, mener instituttet, at den pågældende ligeledes kan have

behov for adgang til informationer om sine rettigheder fra ophøret af kontrakten

frem til fødselstidspunktet. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor – med

henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder – at der sikres adgang til

informationer til au pair-personer, som har stiftet familie, om rettigheder med hen-

syn til bolig og underhold i perioden fra ophøret af kontrakten frem til fødselstids-

punktet.

Kommentar: Både au pair-person og værtsfamilie har på ethvert tidspunkt ret til at

opsige en indgået au pair-aftale i henhold til gældende opsigelsesvarsel. Det ind-

går i aftalen om en bedre au pair-ordning, at opsigelsesvarslet for værtsfamilier

hæves fra 14 dage til 1 måned. Hvis en au pair-person f.eks. bliver gravid, og

værtsfamilien af denne grund ønsker at ophæve au pair-aftalen, vil dette således

fremadrettet kunne ske med 1 måneds varsel.

Det fremgår i øvrigt af aftalen, at det er vigtigt, at den enkelte au pair-person, der

føder under opholdet her i landet, er bekendt med sine rettigheder og pligter, og at

au pair-personer, der skal føde under opholdet, derfor fremadrettet vil modtage et

særskilt vejledningsmateriale, ligesom de vil blive tilbudt en individuel rådgivende

vejledningssamtale i forhold til den enkeltes konkrete situation hos en relevant ak-

tør eller myndighed.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at opholdstilladelsen i henhold til ud-

kastets § 9 j, stk. 5, betinges af, at udlændingen ikke har stiftet familie, hvilket be-

tyder, at en au pair-person, som i Danmark stifter familie eller bliver gift, kan få

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inddraget sin opholdstilladelse. Instituttet finder det imidlertid uklart, hvorfor au

pair-personer, der tidligere har været gift eller levet i registreret partnerskab, men

nu er fraskilt, ikke kan få eller bevare en opholdstilladelse som au pair. Institut for

Menneskerettigheder anbefaler derfor – med henblik på en afklaring i forhold til

menneskeretten – at der redegøres nærmere for, hvorfor en au-pair person, der tid-

ligere har været gift eller levet i registreret partnerskab, men nu er fraskilt, ikke kan

få eller bevare opholdstilladelse som au pair.

Kommentar: Et au pair-ophold er uforeneligt med, at au pair-personen selv har

stiftet familie. En au pair-person anses som udgangspunkt for at have stiftet fami-

lie, hvis au pair-personen er gift, lever i registreret partnerskab, tidligere har væ-

ret gift eller levet i registreret partnerskab, lever i fast samlivsforhold eller har

børn.

6. Ligestillingsmæssige bemærkninger

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 14,

indebærer, at opholdstilladelsen kan inddrages, når lovens betingelser vedrørende

au pair-personens familiemæssige status ikke er overholdt. Instituttet bemærker, at

udkastet tilsigter at skabe lovmæssig gennemsigtighed for udlændinge, som over-

vejer et au pair-ophold i Danmark, eller allerede er i et sådant ophold og påtænker

at stifte familie, herunder at blive forældre. Endvidere bemærker instituttet, at for-

målet blandt andet er, at en au pair-person, som bliver forælder under et au pair-

ophold, skal kende sine rettigheder. Med forslaget præciseres det blandt andet, at

opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet ven-

ter barn. I afsnit 3.5.3 om ligestillingsmæssige overvejelser præciseres det, at lige-

stillingslovens forbud mod direkte diskrimination herved fraviges, hvortil instituttet

ingen bemærkninger har.

7. Forhold til menneskeretten og EU-retten

Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at en afgørelse om afslag på og ind-

dragelse af en opholdstilladelse under visse omstændigheder kan udgøre et indgreb

i den pågældendes menneskerettigheder. Derudover gør instituttet opmærksom på,

at der afhængigt af sagen kan være EU-retlige problemstillinger, eksempelvis hvis

au pair-personen føder et barn, som på grund af den anden forælder får dansk stats-

borgerskab ved fødslen, jf. Zombrano-sagen (dom af 8.3.2011, sag C-34/09). Insti-

tuttet fremhæver, at Danmarks menneskeretlige forpligtelser også gør sig gældende

i forhold til au pair-personer, mens de opholder sig i Danmark. Da udkastet imid-

lertid ikke indeholder en beskrivelse af forholdet til menneskeretten og EU-retten

anbefaler instituttet – med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder

– at forholdet til menneskeretten og EU-retten beskrives i lovforslaget.

Kommentar: Lovforslaget er i afsnit 3.6.4. uddybet med et afsnit om Danmarks in-

ternationale forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i

afsnit 8 uddybet med lovforslagets forhold til EU-retten.

8. Øvrige bemærkninger

8.1 Aldersgrænse

Børnerådet kan særligt tilslutte sig, at aldersgrænsen for au pair-personer hæves fra

17 år i dag til 18 år for at sikre, at personerne er myndige, når de søger opholdstil-

ladelse. Dermed mener Børnerådet, at det i alle sammenhænge vil være lettere for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

au pair-personer at hævde deres rettigheder her i landet. Det undrer dog rådet, at

denne aldersgrænse ikke fremgår af selve forslaget, men alene af bemærkningernes

pkt. 1. Børnerådet foreslår derfor, at dette forhold af hensyn til forståeligheden af

lovforslaget indskrives i teksten.

Danske Advokater gør opmærksom på, at alderskravet på 18 år hverken fremgår af

lovforslaget eller den nuværende udlændingelov.

Kommentar: Det er i lovforslagets afsnit 2 præciseret, at dele af aftalen vil blive

udmøntet i bekendtgørelse, og at det bl.a. drejer sig om forslaget om at hæve al-

dersgrænsen for au pair-personer. Bekendtgørelsen vil, hvis lovforslaget vedtages,

træde i kraft den 1. juli 2015 samtidig med lovforslaget.

8.2 Au pair-opholdets status

Institut for Menneskerettigheder bemærker overordnet set, at au pair-ordningen er

baseret på uklare rammer om relationen mellem au pair-personen og værtsfamilien,

hvilket skaber en risiko for en ulige relation mellem parterne. Instituttet bemærker,

at au pair-ordningen oprindeligt er konstrueret med vægt på kulturel udveksling

knyttet til en konkret værtsfamilie og at au pair-personens opholdstilladelse således

er knyttet til en konkret værtsfamilie. Institut for Menneskerettigheder understre-

ger, at det fremgår af en række rapporter fra blandt andet SFI (Den danske au pair-

ordning 13:02), FOA (Au pair i Danmark – Billig arbejdskraft eller kulturel ud-

veksling) og Center mod Menneskehandel (Au pair og menneskehandlet? - Rekrut-

tering, ophold i Danmark og drømme om fremtiden), at parterne i ordningen i dag

primært er interesserede i henholdsvis at opnå en indtjening og at få udført arbejds-

opgaver i hjemmet. I den forbindelse bemærker instituttet, at au pair-personen

imidlertid ikke har en arbejdstilladelse og kun er omfattet af dele af den lovgivning,

der gælder for arbejdstagere. Institut for Menneskerettigheder finder, at der er be-

hov for fortsat afklaring af, i hvilket omfang au pair-ordningen drejer sig om kul-

turudveksling eller reelt har karakter af arbejde.

Indvandrerrådgivningen er af den opfattelse, at au pair-området kan betragtes som

social dumping både på arbejdsmiljø og aflønning. Indvandrerrådgivningen påpe-

ger derfor, at au pair-området sagtens kan trænge til større forbedringer med at sik-

re betydeligt bedre løn og ansættelsesforhold, at arbejdsforholdene bliver lagt ind

under arbejdsmiljøkontrol, at der straks ved ankomst skal være en dags introdukti-

on, som værtsfamilien skal betale om rettigheder i Danmark og værtsfamiliernes

forpligtelser.

FOA og LO anfører, at der trods forbedringer fortsat er tale om dårligere vilkår,

end der gives andre lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. LO mener, at det

er problematisk, at beskyttelsen af gravide og barslende au pair-personer ikke sva-

rer til den beskyttelse, som lønmodtagere har på det øvrige arbejdsmarked. FOA

foreslår, at der gives karantæne til værtsfamilien, hvis der forekommer arbejdsmil-

jøovertrædelser. I forhold til arbejdsmiljøovertrædelser, er det sådan i dag, at Ar-

bejdstilsynet ikke skal føre tilsyn med arbejde, der foregår i arbejdsgiverens private

husholdning, jf. arbejdsmiljølovens § 2 stk. 2, med henvisning til § 59. FOA mener

derfor, at au pair-personer er meget dårligt beskyttet på området og at en karensbe-

stemmelse skal være med til at understrege værtsfamiliens ansvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommentar: Formålet med et au pair-ophold er kulturel udveksling. Praksis for

meddelelse af opholdstilladelse som au pair tager udgangspunkt i Europarådets

overenskomst af 24. november 1969 (au pair-overenskomsten). Au pair-

overenskomsten fastslår bl.a., at et au pair-ophold består i en midlertidig modta-

gelse inden for en familie til gengæld for visse tjenesteydelser af unge udlændinge,

der er kommet for at forbedre deres sproglige og eventuelt tillige deres faglige

kundskaber og udvide deres kulturelle horisont gennem opnåelse af et bedre kend-

skab til opholdslandet. Det er derfor en forudsætning for at meddele opholdstilla-

delse med henblik på au pair-ophold, at au pair-personen må antages at ville få et

tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af opholdet.

Danske Advokater gør i relation til bemærkningerne i lovforslagets afsnit 3.5.3.1,

hvoraf det fremgår, at au pair-personer ikke betragtes som lønmodtagere i ligebe-

handlingslovens forstand, opmærksom på, at bemærkningerne ikke er i overens-

stemmelse med en udtalelse fra beskæftigelsesministeren fra 2009. Danske Advo-

kater bemærker således, at beskæftigelsesministeren, i sit bidrag til besvarelsen af

udvalgsspørgsmål nr. 41 stillet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 22. oktober 2009 efter

ønske fra folketingsmedlem Thomas Jensen (S), udtalte, at ”en au pair-person er en

ansat i ligebehandlingslovens forstand”. Danske Advokater anbefaler derfor, at der

tages stilling til disse modstridende synspunkter, og at denne stillingstagen fremgår

af lovforslaget.

Kommentar:

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at au pair-personer

ikke betragtes som lønmodtagere i ligebehandlingslovens forstand, hvorfor ligebe-

handlingsloven ikke finder anvendelse for denne gruppe.

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. er

overvejende en arbejdsretlig lov, dvs., at den handler om udøvelse af arbejdsgive-

res ledelsesret (ved ansættelse, forfremmelse, afskedigelse mv.) samt om indgåelse

af kollektive overenskomster og individuelle ansættelsesaftaler. Loven regulerer

således primært forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Formålet med et au pair-ophold er kulturel udveksling. I et au pair-forhold er au

pair-personen ikke ansat af værtsfamilien, men deltager i værtsfamiliens dagligdag

og familieliv. Au pair-personen får ikke løn, men lommepenge samt kost og logi. En

au pair-person har heller ikke arbejdstilladelse i Danmark, men alene opholdstil-

ladelse.

Det er Beskæftigelsesministeriets samlede vurdering, at au pair-personer ikke kan

anses for at være lønmodtagere i ligebehandlingslovens forstand.

Beskæftigelsesministeriet skal på den baggrund beklage, at ministeriet i 2009 bi-

drog til en folketingsbesvarelse, som gav udtryk for, at au-pair-personer er omfat-

tet af ligebehandlingsloven. Svaret er ikke i overensstemmelse med ministeriets for-

tolkning af ligebehandlingsloven, og denne fejl berigtiges nu overfor udvalget med

dette høringsnotat.

8.3. Kontrol og tilsyn

FOA mener bl.a., at det kan overvejes, om omfanget af tilsynet med værtsfamilier

er tilstrækkeligt og om den nuværende fremgangsmåde er den rigtige. Generelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mener FOA, at tilsynspligten bør styrkes både ud fra indberetninger til styrelsen og

i forhold til styrelsens generelle kontrolindsats på au pair-området.

FOA foreslår, at politiet får indberetningspligt til Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, når politiet modtager anmeldelser eller på anden måde er involveret i

au pair-sager. Dette skal også ses i sammenhæng med den allerede eksisterende be-

stemmelse om, at værtsfamilier gives karantæne i tilfælde af vold m.v. FOA mener,

at flere sager henlægges, ikke fordi de er grundløse eller på anden måde uden ind-

hold, men fordi au pair-personen ikke længere har ophold i landet. FOA mener, at

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som opfølgning på politiets indberet-

ning bør have undersøgelsespligt af det konkrete tilfælde og forøget pligt til at føre

tilsyn med værtsfamilien, hvis denne indgår en ny au pair-kontrakt. FOA mener

endvidere, at styrelsen ligeledes bør have forøget pligt til at føre tilsyn, hvis andre

parter har indberettet en værtsfamilie, og værtsfamilien indgår en ny au pair-

kontrakt.

Kommentar: Det indgår ikke i aftalen om en bedre au pair-ordning, at sanktions-

mulighederne over for værtsfamilierne skal udvides ud over, hvad udvidelsen af ka-

rensregistreringen indebærer, ligesom aftalen ikke indebærer forslag om yderlige-

re kontroller.

Kontrollen af au pair-personer og værtspersoner indgår i Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrutterings almindelige kontrolarbejde. Fra 2015 vil kontrollen pri-

mært ske ved registersamkøring med CPR, BBR og indkomstregistret. Det indebæ-

rer bl.a., at det vil blive muligt systematisk at kontrollere, om værtsfamilien har en

bolig, som er stor nok til, at au pair-personen kan have sit eget værelse.

8.4 Bedre information

Institut for Menneskerettigheder finder, at der i forbindelse med den fortsatte ud-

møntning af ”Aftale om en bedre au pair-ordning” bør overvejes initiativer, som

imødekommer problemerne vedrørende den uklare regulering af au pair-ordningen

og den udsatte position, som au pair-personer risikerer at befinde sig i. Institut for

Menneskerettigheder foreslår, at dette eksempelvis kan ske gennem udarbejdelse af

en vejledning om au pair-personers retsstilling under deres ophold i Danmark, som

ligeledes indeholder informationer om adgangen til tilbud, som yder juridisk råd-

givning, såfremt den pågældende oplever behov herfor. Endvidere mener Institut

for Menneskerettigheder, at der på baggrund af den enkelte kontrakt bør udarbejdes

et overskueligt dokument, som sammenfatter de væsentlige konkrete vilkår for au

pair-personens ydelser hos værtsfamilien.

Kommentar: Det fremgår af aftalen om en bedre au pair-ordning, at den nuværen-

de information på området skal forstærkes overfor både værtsfamilier og au pair-

personer med henblik på at styrke regelefterlevelsen.

Det fremgår endvidere af aftalen, at alle au pair-personer fremover vil få udleveret

en informationspjece sammen med opholdstilladelsen, og at vejledningsbrevet, der

allerede i dag sendes til værtsfamilierne i forbindelse med udstedelse af opholdstil-

ladelse, vil blive opdateret og udbygget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligeledes fremgår det af aftalen, at der fremadrettet endvidere vil blive udsendt et

opfølgningsbrev til både værtsfamilien og au pair-personen cirka tre måneder efter

au pair-personens start hos familien.

Herudover indgår det i aftalen, at det skema som værtfamilierne i dag skal udfylde

som en del af ansøgningsskemaet skal udvides, så familien fremadrettet skal angi-

ve, i hvilke tidsrum au pair-personen skal udføre huslige opgaver for værtsfamili-

en.