Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 184
Offentligt
1527665_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
8.Maj 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(L 184), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen
(EL).
J.nr. 2015-1113
Spørgsmål nr. 3:
”Medfører lovforslaget ændringer af tilsynet med ATP og LD?”
Endeligt svar:
Tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond (LD) hører under Finanstilsynets ressort. Finanstilsynet har oplyst følgen-
de:
”De nuværende investeringsregler i ATP- og LD-loven er, ligesom i lov om finan-
siel virksomhed, baseret på kvantitative begrænsninger i form af en række place-
rings- og spredningsregler. Opsparingerne i ATP og LD skal således investeres i
bestemte aktivkategorier og efter nogle nærmere fastsatte procentuelle grænser for
spredning på aktivkategorier og enkelte virksomheder.
Med den foreslåede ændring ophæves disse kvantitative begrænsninger, idet der i
stedet indføres et prudent person-princip, der er et overordnet princip for ATP og
LD’s forvaltning af deres aktiver.
ATP og LD skal efter prudent person-princippet fortsat varetage deres medlemmers
interesser bedst muligt og være i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kon-
trollere og rapportere om risiciene ved investeringerne. Dette betyder, at ATP og
LD skal have en passende forståelse for de aktiver, som man investerer i og til en-
hver tid være opmærksom på de risici, som man påtager sig ved investeringerne.
Finanstilsynet vil fortsat skulle føre tilsyn med ATP og LD’s investeringsvirksom-
hed, herunder hvorvidt aktiverne investeres i overensstemmelse med prudent per-
son-princippet, jf. ATP-lovens § 27, stk. 1, og LD-lovens § 10, stk. 1. Med lov-
forslaget bemyndiges Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesmini-
steren at fastsætte nærmere regler for den information, som ATP og LD skal ind-
sende til brug for dette tilsyn.”
Jeg kan henholde mig til det af Finanstilsynet oplyste.
L 184 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm., om lovforslaget medfører ændringer af tilsynet med ATP og LD, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2