Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 184 Bilag 1
Offentligt
1517346_0001.png
NOTAT
24-03-2015
Resumé af og kommentarer til høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om ATP, LD
m.fl.
Sagsnr. 2015 - 1113
1. Indledning
Høringsnotatet vedrører forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløshedsfor-
sikring og forskellige andre love (ændring af investeringsregler som følge af Sol-
vens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, frita-
gelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.).
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 24. februar 2015 med høringsfrist den
17. marts 2015.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
Harmonisering af investeringsreglerne i lov om ATP og LD med de æn-
dringer for større pensionsvirksomheder i lov om finansiel virksomhed
som følge af implementeringen heri af solvens II-direktivet.
ATP og LD gives mulighed for – i lighed med de øvrige pensionsinstitutter
– at investere i bygning og drift af infrastruktur såsom offentlige projekter
om broer, veje mv.
At udvide den personkreds (ledelse og nøglemedarbejdere) i ATP og LD,
som skal leve op til egnetheds- og hæderlighedskrav.
At det i lov om ATP og LD bestemmes, at lov om offentlighed i forvalt-
ningen ikke skal finde anvendelse på fondenes investeringsvirksomhed.
ATP og LD anses ikke for at være omfattet af § 6a i lov om tingslysnings-
afgift og er dermed ikke afgiftsmæssigt ligestillet med andre pensionskas-
ser mv. i relation til afgift for visse koncerninterne tingslysningssager. Det
foreslås derfor, at ATP og LD sidestilles med den øvrige pensionssektor i
relation til § 6a.
Lov om LD ændres, således at bestyrelsen bliver underlagt den samme re-
gel om fordeling af mænd og kvinder i bestyrelsen som ATP aktuelt er un-
derlagt. Med reglen sikres der en afbalanceret tilstedeværelse af mænd og
kvinder.
Herudover foreslås en række enkelte ændringer af ren teknisk karakter.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.
Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademiker-
ne, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, KL, Danske Regioner, Advokatrådet,
ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Forsikring og Pension, Dansk Aktionærfor-
ening og FSR-Danske Revisorer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1517346_0002.png
Der er modtaget høringssvar fra:
Erhvervsstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, ATP, Dansk Arbejdsgi-
verforening, FSR – Danske Revisorer
De modtagne høringssvar vedlægges til orientering.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2. Resumé af og kommentarer til lovforslaget
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har ikke bemærkninger til den del af
lovforslaget, der vedrører ændring af investeringsregler som følge af implemente-
ring af Solvens II-direktivet og den del, der vedrører investering af aktiver ud fra et
prudent person-princip. FA henviser i den forbindelse til høringssvar, der afgives af
den finansielle sektors brancheorganisationer.
FA foreslår – for så vidt angår lovforslagets punkt 2.9. om finansieringsbidrag – at
eventuel betaling for øgede administrative opgaver i ATP sker af de virksomheder,
som får mulighed for fritagelse frem for ved at pålægge private virksomheder øge-
de omkostninger i form af et øget finansieringsbidrag til ATP. FA anfører, at ATP
alternativt undersøger muligheden for at rationalisere og effektivisere administrati-
on og drift, så man ikke belaster virksomhederne med nye økonomiske byrder. FA
bemærker, at det bør være muligt ved en mere hensigtsmæssig organisering og op-
gaveløsning at undgå en omkostningsstigning, som efter det oplyste vil være på
mindre end 2 kr. pr. lønmodtager pr. år.
Kommentar: Formålet med lovforslaget er ikke at øge finansieringsbidraget. For-
slaget medfører alene, at en række virksomheder, der ellers utilsigtet ville skulle
have betalt finansieringsbidrag som følge af en ændring i momsloven, kan undta-
ges herfra. Det har således ikke været hensigten, at der skulle ændres på kredsen af
finansieringspligtige, selvom reglerne om momspligtige ændres for så vidt angår
køb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-
pc’er og bærbare computere. Lovforslaget tilsigter dermed at opretholde den nu-
værende udformning af finansieringsbidraget.
Erhvervsstyrelsen har bemærket, at høringen ikke har givet anledning til bemærk-
ninger, idet forslaget ikke vurderes at indeholde administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
ATP har inden bemærkninger til lovforslaget.
Dansk Arbejdsgiverforening har ingen bemærkninger til lovforslaget.
FSR – Danske Revisorer har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Advokatrådet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
2