PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 181 Bilag 1
Offentligt

Udkast 18.03.2015

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, ændring af bedømmelsesordning ved

folkeskolens skriftlige prøver m.v.)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, som ændret ved lov nr. 1641

af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014, § 13 i lov nr. 632 af 16. juni 2014 og § 2 i

lov nr. 1539 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

Fem steder i

§ 9, stk. 2,

og i

§ 10, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »forløb« til: »trinforløb«.

§ 13, stk. 5,

indsættes som 2. pkt.: »Der gives ikke standpunktskarakterer på andre af grundsko-

lens klassetrin.«

§ 14, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk, en prøve i hvert af fagene matematik og engelsk

samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.«

§ 14, stk. 2, 4. pkt.,

ophæves.

§ 14, stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

»Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer.«

§ 19 f, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »9.-klasseprøver, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt.« til: »9.-klasseprøver i fa-

gene dansk, matematik og engelsk.«

§ 19 f, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »9.-klasseprøver«: »i dansk, matematik og engelsk«.

§ 19 f, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt.: »Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om

censorer.«

§ 41, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1) Skolebestyrelsernes sammensætning.«

10.

§ 42, stk. 1,

indsættes som

nr. 4:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»4) Hvis skolen optager børn i skolens skolefritidsordning, der endnu ikke har nået den alder, hvor

de kan indskrives i folkeskolen, jf. § 3, stk. 7, 2. pkt., skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant

af og blandt forældrene til disse børn.«

11.

§ 42, stk. 3,

indsættes efter »skoler«: »eller afdelinger«.

12.

§ 42, stk. 12, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1«: », § 24 a, stk. 2, og § 24 b, stk. 2, dog således at

der fortsat vælges repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen,«.

13.

§ 42, stk. 12, 4. pkt.,

ændres »stk. 1 og stk. 9, 1. pkt.,« til: »stk. 1, 6 og 9, 1. pkt., og § 24 b, stk.

2,«.

14.

§ 44, stk. 2, nr. 5,

ændres »mellem lærerne« til: »blandt det undervisende personale«.

15.

bilag 1

indsættes efter »Note: Bh: Børnehaveklasse.«: »Note: Ad pkt. D. Valgfag: Det bemær-

kes, at Fælles Mål for valgfagene tysk og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der gives

undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3.

§ 1, nr. 3, 6 og 7, finder anvendelse fra skoleåret 2016/2017. For elever, der aflægger 9.-

klasseprøver eller 10.-klasseprøver i skoleåret 2015/16, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Skolerne kan dog beslutte, at 9.-klasseprøver fra og med prøveterminen maj-juni i skoleåret

2015/2016 gennemføres efter folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi

2.2. Ændring af bedømmelsesordning ved skriftlige prøver

2.3. Justering af reglerne om skolebestyrelser

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Med folkeskolereformen er der igangsat en omfattende udvikling af folkeskolen med den samlede målsæt-

ning at hæve elevernes faglige niveau, øge deres trivsel og få flere elever til at tage en ungdomsuddannelse.

Folkeskolens prøver skal være tidssvarende og virkelighedsnære, så de i højere grad afspejler den virke-

lighed, som eleverne vil møde efter folkeskolen.

Der foreslås på den baggrund indført en ny bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi,

biologi og geografi i 9. klasse som erstatning for den nuværende bundne praktiske-mundtligprøve i faget

fysik/kemi. Med den foreslåede prøve afprøves eleverne i deres kompetencer inden for de tre fags kompeten-

ceområder (de naturfaglige kompetencer) samt færdigheder og viden om naturfaglige forhold, hvor relevante

elementer af de enkelte naturfag anvendes til at belyse en naturfaglig problemstilling.

For at tilgodese de fagspecifikke færdigheder og viden i hvert af de tre fag, fysik/kemi, biologi og geografi,

etableres samtidig en ny skriftlig prøve i faget fysik/kemi, der skal indgå i gruppen af udtræksfag placeret i

fagblokken naturfag på linje med de nuværende skriftlige udtræksprøver i biologi og geografi. Formålet med

de foreslåede prøver er at gøre flere elever interesserede i og motiverede for at søge videre uddannelse med

fokus på naturvidenskab, samt at eleverne prøves i naturfaglige kompetencer i alle tre naturfag.

Elever i 10. klasse vil som konsekvens af, at prøven i fysik/kemi i 9. klasse erstattes af en fælles prøve i fy-

sik/kemi, biologi og geografi, kun kunne aflægge 10.-klasseprøve i faget fysik/kemi og ikke som i dag også

9.-klasseprøven i fysik/kemi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med lovforslaget lægges der endvidere op til, at den nuværende bedømmelsesordning i forbindelse med

folkeskolens skriftlige prøver ændres, således at prøver med skriftlig besvarelse på 9.- og 10. klassetrin

fremover alene bedømmes af én statslig beskikket censor. Med forslaget ophæves dermed den nuværende

ordning, hvor statsligt beskikkede censorer og faglærere deltager i bedømmelsen af elevernes skriftlige prø-

ver i folkeskolen.

Der foretages endvidere en række justeringer og præciseringer som opfølgning på folkeskolereformen,

herunder om sammensætningen af skolebestyrelsen.

1.2. Lovforslagets baggrund

I november 2014 blev folkeskoleforligskredsen enige om at iværksætte 12 overordnede initiativer til vide-

reudvikling af folkeskolens prøver. Initiativerne omhandler bl.a. adgang til internettet ved skriftlig prøve i

dansk, forsøg med matematisk problemløsning med inddragelse af it-værktøj, forsøg med fælles prøve i hi-

storie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab, forsøg med flere valgfag som prøvefag, en bunden

praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse og mindre censur ved skriftlige

prøver. Formålet med initiativerne er bl.a. at understøtte folkeskolereformens mål om at løfte det faglige

niveau i folkeskolen og sikre, at prøverne i højere grad motiverer og understøtter en moderne og tidssvarende

undervisning, der også er rettet mod verden uden for og efter folkeskolen. De to sidstnævnte initiativer om en

fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi og mindre censur kræver lovændring, mens de øvrige initiati-

ver kan gennemføres administrativt.

Videreudviklingen af prøverne skal sikre, at prøverne afspejler den udvikling af folkeskolens fag og under-

visning, som folkeskolereformen lægger op til, f.eks. gennem forenklingen af Fælles Mål og fokus på diffe-

rentierede, kompetenceorienterede lærings- og undervisningsformer, der kobler teori og praksis, åbner skolen

mod den omgivende verden og i øget grad inddrager og tager udgangspunkt i it. Der skal være et solidt fokus

på elevernes tilegnelse af grundlæggende faglige færdigheder og viden samtidig med, at deres evner til at

anvende færdigheder og viden afprøves.

Prøverne skal understøtte overgangen til ungdomsuddannelserne ved at knytte an til de arbejds-, lærings-

og prøveformer, som eleverne vil møde på ungdomsuddannelserne, ligesom prøverne, hvor det er relevant,

skal inddrage elementer, der bidrager til elevernes uddannelses- og erhvervsafklaring, f.eks. i relation til er-

hvervsuddannelserne.

Det er et helt centralt element ved videreudviklingen af folkeskolens prøver, at prøvesystemet fremadrettet

bliver mere effektivt, således at det understøtter målsætningen i folkeskolereformen om øget samvær mellem

lærer og elev med fokus på læring. Dette skal ske via prioriteret ressourceanvendelse og en optimal anven-

delse af de centrale og decentrale udgifter til prøverne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi

2.1.1. Gældende ret

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2

, 1. pkt.,

at hver elev i 9. klasse skal aflægge to prøver i faget

dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi, som aflægges som bundne prøver.

Herudover skal den enkelte elev efter folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., aflægge to prøver, som fastsættes

ved udtrækning efter undervisningsministerens bestemmelse inden for henholdsvis fagblokken humanistiske

fag og fagblokken naturfag.

Efter folkeskolelovens § 19 f, stk. 1, kan elever i 10. klasse indstille sig til 10.-klasseprøver i et eller flere

af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, eller indstille sig til at aflægge en eller flere

af folkeskolens bundne 9.-klasseprøver nævnt i folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 4, at undervisningsministeren bl.a. fastsætter regler om folkesko-

lens 9.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prø-

verne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene og om prøvernes gennemførelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undervisningsministeren har med bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver,

som udmønter bemyndigelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 4, bestemt, at prøvefag til udtræk inden for fag-

blokken humanistiske fag er engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag og tysk eller fransk. Prø-

vefag til udtræk inden for fagblokken naturfag er mundtlig matematik og mundtlig idræt samt skriftlige prø-

ver i biologi og geografi. Udtræksprøverne i biologi og geografi har været digitale og selvrettende siden

2007, hvor skolerne har kunnet tilmelde deres elever til digital prøveafholdelse. Den digitale prøve i matema-

tiske færdigheder, der blev lanceret i et pilotforløb i maj 2014, afholdes på frivillig basis ved prøveterminen i

maj 2015.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med dette lovforslag foreslås der indført en ny fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi

indgår. Prøven vil være en bunden praktisk-mundtlig prøve for alle elever i 9. klasse og vil erstatte den nu-

værende bundne prøve i fysik/kemi, der aflægges ved afslutning af undervisningen på 9. klassetrin. Der vil

således fortsat være et uændret antal bundne prøver, som eleverne skal aflægge ved afslutning af undervis-

ningen på 9. klassetrin.

Den fælles prøve i de tre naturfag foreslås indført som frivilligt alternativ til den eksisterende praktisk-

mundtlige prøve i fysik/kemi ved prøveterminen i maj-juni i skoleåret 2015/2016 og som permanent prøve-

form fra skoleåret 2016/2017.

Med henblik på at sikre, at elevernes opnåelse af de enkelte fags færdigheder, viden og kundskaber doku-

menteres gennem afholdelse af enkeltfaglige prøver, etableres der samtidig en skriftlig udtræksprøve i fy-

sik/kemi. Prøven til udtræk i fysik/kemi placeres sammen med de øvrige udtræksprøver i fagblokken natur-

fag. På den måde sikres både hensynet til at tænke naturfagene på tværs og hensynet til særskilt afprøvning

af fagspecifikke færdigheder og viden i fysik/kemi. Prøven til udtræk i fysik/kemi er en skriftlig prøve, der

forventes at kunne aflægges digitalt som en selvrettende prøve. Det vil sige en prøveform, hvor de korrekte

svar er indarbejdet i prøvesystemet, og hvor besvarelserne bedømmes digitalt.

Det overordnede formål med forslaget er at understøtte, at flere elever bliver mere interesserede i og moti-

verede for at søge videre uddannelse med fokus på naturvidenskab. En fælles prøve vil understøtte mere va-

rieret og anvendelsesorienteret undervisning, da eleverne kan arbejde med naturfaglige problemstillinger fra

forskellige fagperspektiver. Målet er således, at eleverne skal opleve, at naturfag ikke blot er adskilte og må-

ske lidt "tunge" vidensfag, men derimod fag, der giver eleverne nogle grundlæggende naturvidenskabelige

tankegange og metoder, som gør dem i stand til at belyse forskellige naturfaglige problemstillinger, der går

på tværs af fagene.

Sigtet er samtidig, at eleverne skal motiveres af den virkelighedsnære tilgang i undervisningen – og i prø-

vesituationen – hvor der i høj grad tages udgangspunkt i naturvidenskabelige problemstillinger i hverdagen

og omverdenen. Motiverede elever har øget læring, og en styrket interesse for naturfag allerede i folkeskolen

kan således påvirke elevernes videre fokus i ungdomsuddannelserne positivt i retning af de naturvidenskabe-

lige fag.

Det er i den forbindelse centralt, at fagspecifikke færdigheder og fagspecifik viden fortsat vil være omdrej-

ningspunktet i den fælles prøve, men at det fagspecifikke fremover i højere grad end i dag anvendes på prak-

sisnære problemstillinger. De fagspecifikke færdigheder og viden – og elevernes engagement heri – skal

således styrkes gennem arbejdet med de naturfaglige problemstillinger i prøvesituationen.

Hertil kommer, at prøven kan styrke overgangen til de gymnasiale uddannelser, f.eks. stx, hvor eleverne

følger et tværgående naturvidenskabeligt forløb.

Fordelingen af prøvens indhold på fag i den fælles prøve vil afspejle fordelingen af undervisningstimer i

skolen. Det opgivne stof til prøven vil derfor være fordelt forholdsmæssigt mellem fagene fysik/kemi, biolo-

gi og geografi i forhold til de vejledende timetal (fysik/kemi: 44 %, biologi: 31 % og geografi: 25 %).

Prøven spiller også sammen med målsætningen i de forenklede Fælles Mål om kompetence- og anvendel-

sesorienteret undervisning, idet eleverne prøves i at anvende deres tilegnede naturfaglige kompetencer, her-

under færdigheder og viden fra fysik/kemi, biologi og geografi til at belyse virkelighedsnære og meningsful-

de naturfaglige problemstillinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik på at undersøge, om den fælles prøve i de tre naturfag styrker interessen og motivationen hos

eleverne i forhold til naturfagene, igangsættes et femårigt evaluerings- og følgeforskningsprogram i perioden

2015-2020, der blandt andet vil omfatte en evaluering i 2020 af den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og

geografi.

Endvidere vil der i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 blive gennemført forsøg med en ekstra obligato-

risk projektopgave inden for den naturfaglige blok i 9. klasse, ligesom Undervisningsministeriet i 2015 udar-

bejder en analyse af fordelingen af, hvilke fag der indgår i de nuværende projektopgaver i 9. klasse.

Undervisningsministeren vil benytte bemyndigelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 4, til at fastsætte prøvens

endelige udformning i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver.

Elever i 10. klasse vil – som konsekvens af, at den bundne prøve i 9. klasse i fysik/kemi erstattes af en

bunden fælles 9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi – fra skoleåret 2016/2017 kun kunne aflægge

10.-klasseprøve i fysik/kemi og ikke som i dag også 9.-klasseprøven i fysik/kemi.

I 10. klasse undervises ikke i geografi og biologi som selvstændige fag. Der kan som led i rækken af til-

budsfag tilbydes undervisning i naturfag. På den baggrund gennemføres et forsøg med fælles prøve i fy-

sik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Formålet er at afklare,

om eleverne kan opnå de samme positive effekter med en fælles prøve i fysik/kemi og naturfag i 10. klasse

som for 9.-klasseprøven.

For at deltage i forsøget forudsættes det, at skolen tilbyder undervisning i naturfag. Det forudsættes endvi-

dere, at eleverne vælger såvel fysik/kemi som naturfag, og at eleverne som en del af forsøget kan vælge at

aflægge fælles prøve i fysik/kemi og naturfag. Prøveformen tænkes udformet som beskrevet for den fælles

9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3. Der er dog ingen

vejledende timetal for 10. klassefagene. Fagene indgår som en mulighed af en række fag og aktiviteter i den

valgfri del af 10. klasse, hvis samlede timetal udgør 399 årstimer for den almindelige 10. klasse.

Der henvises til lovforslagets § 1,nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.2. Ændring af bedømmelsesordning ved skriftlige prøver

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., at undervisningsministeren fastsætter regler om censo-

rer, og at ministeren kan fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at bedømme 9.-

klasseprøver i nærmere angivne fag.

Bemyndigelsesbestemmelsen blev affattet ved lov nr. 535 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkesko-

len (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen). Bemyndigelsen er udmøntet

ved bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 43, at Undervisningsministeriet beskikker censorer til prøver med

skriftlig besvarelse. Bedømmelsen ved skriftlige prøver foretages af den relevante faglærer og censor, jf. §

50, stk. 3.

Med udstedelse af bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver blev den davæ-

rende censorordning, hvor kommunalt udpegede censorer deltog i bedømmelsen af udtræksprøver, ophævet.

Årsagen var, at censorordningen med de kommunalt udpegede censorer siden 2007 ikke blev udnyttet opti-

malt, idet skolerne fra dette tidspunkt som led i den gradvise indfasning af digitale selvrettende prøver i de

færdighedsorienterede prøver var begyndt at afholde de skriftlige udtræksprøver i fagene biologi og geografi

som digitalt selvrettende prøver. Censorordningen med de kommunalt udpegede censorer var således i en

lang periode begrænset til bedømmelse af skriftlige prøver i fagene engelsk og tysk/fransk.

For at minimere de administrative byrder forbundet med afholdelse af prøver, blev det i efteråret 2014 med

udstedelsen af den nye bekendtgørelse om folkeskolens prøver besluttet, at samtlige prøver med skriftlig

besvarelse, det vil sige både de bundne skriftlige prøver, og skriftlige udtræksprøver, fremover skal bedøm-

mes af en statslig beskikket censor og faglærer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtræksprøverne i biologi og geografi har været digitale og selvrettende siden 2007, hvor skolerne har

kunnet tilmelde deres elever til digital prøveafholdelse. Alle skolerne modtager også opgavesættene på papir,

som skal benyttes, hvis de digitale prøver ikke kan gennemføres – for eksempel hvis der opstår problemer

med netværket – eller hvis skolerne ikke har tilmeldt eleverne til digital prøveafholdelse.

Hvis prøverne gennemføres som selvrettende prøver, foretages bedømmelsen automatisk i systemet til prø-

veafholdelse. Hvis besvarelsen afleveres på papir, foretages bedømmelsen af en af skolens leder udpeget

kvalificeret lærer, dog ikke klassens faglærer. Der medvirker ikke censorer.

Den digitale prøve i matematiske færdigheder, der blev lanceret i et pilotforløb i maj 2014, afholdes på fri-

villig basis ved prøveterminen i maj 2015.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre et mere effektivt prøvesystem foreslås det, at prøver med skriftlig besvarelse fra

prøveterminen maj-juni 2016 alene bedømmes af en statslig beskikket censor i stedet for som i dag af både

elevens faglærer og en statsligt beskikket censor. Dette gælder ikke de digitalt selvrettende prøver, idet rets-

tilstanden for så vidt angår disse prøveformer fortsat vil være uændret.

Med henblik på at sikre fuld objektivitet ved bedømmelsen af de skriftlige besvarelser ved folkeskolens

prøver indføres der endvidere en ny administrativ ordning fra prøveterminen maj-juni 2016, hvor eleverne

aflægger skriftlige prøver under et prøvenummer i stedet for som i dag under eget navn. Det vil således ikke

kunne sættes spørgsmålstegn ved bedømmelsens uafhængighed af censors kendskab til elevens køn, etnicitet

m.v. Derved styrkes censorernes position som uvildige og objektive bedømmere.

Faglæreren spiller stadig en væsentlig rolle i forhold til vurdering af eleven. Det vil fortsat være faglære-

ren, der giver standpunktskarakterer, som også fremgår af det bevis, som eleven får udstedt ved afslutning af

sin skolegang. Elevens bevis vil således både indeholde karakterer, der alene er afgivet af faglæreren (stand-

punktskarakterer) og karakterer, der alene er afgives af den eksterne bedømmer (de skriftlige prøvekarakte-

rer).

Forslaget gælder skriftlige prøver i både 9. og 10. klasse og ændrer ikke ved de eksisterende klagemulig-

heder. Eleven eller forældremyndighedens indehaver vil i overensstemmelse med § 61 i bekendtgørelsen om

folkeskolens prøver kunne klage over prøveforløbet, censors dispositioner og bedømmelsen af prøven. Det er

vigtigt, at de beskikkede censorer besidder de nødvendige faglige kompetencer, der sikrer en sikker og påli-

delig faglig bedømmelse af elevpræstationerne. Undervisningsministeriet lægger allerede i dag ved beskik-

kelsen vægt på, at den pågældende har undervisningskompetence (tidligere linjefag) i det fag, hvor vedkom-

mende skal virke som censor, ligesom der stilles krav om, at censoren inden for de sidste tre år har gennem-

ført et undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve.

For hvert prøvefag er der udarbejdet en vejledning til bedømmerne, der blandt andet indeholder en vejle-

dende beskrivelse af, hvilke generelle elementer en besvarelse i f.eks. en prøve i dansk skal indeholde for at

kunne blive bedømt til karaktererne 12, 7 eller 02. For at styrke vejledningen af censorer, udbygges de vejle-

dende karakterbeskrivelser til at omfatte alle karakterer på skalaen.

Undervisningsministeriet afholder årligt censorkurser for beskikkede censorer. Kurserne skal bidrage til at

sikre, dels at de beskikkede censorer er fagligt kvalificerede til at varetage opgaven, dels en ensartet bedøm-

melse af eleverne i hele landet. På kurserne bedømmer censorerne anonymiserede elevbesvarelser med hen-

blik på en efterfølgende drøftelse. Endvidere drøftes prøvevejledning og bedømmelseskriterier for de enkelte

fag.

Undervisningsministeriet vil undersøge, om der fremover – som supplement til de eksisterende censorkur-

ser – kan være behov for afholdelse af særlige kurser for nybeskikkede censorer, hvor der tilrettelægges sær-

lig bedømmertræning.

Ordningen med én bedømmer kendes i dag fra de gymnasiale suppleringskurser (GSK), der afsluttes med

prøver i august, hvor bedømmelsen af prøver med skriftlig besvarelse alene foretages af én censor.

Den foreslåede ordning med én bedømmer af de skriftlige prøver i folkeskolen vil blive evalueret to år ef-

ter ordningens ikrafttræden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.3. Justering af reglerne om skolebestyrelser

2.3.1. Gældende ret

Som følge af nogle af de ændringer, der blev foretaget i folkeskoleloven med lov nr. 1640 af 26. december

2013, har der vist sig behov for yderligere justering af enkelte af bestemmelserne om skolebestyrelsernes

sammensætning.

Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det fastsat i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen med

godkendelse af undervisningsministeren kan beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af

skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år i såkaldte udvidede skolefritids-

ordninger. Forældre til sådanne børn er dog ikke valgbare og stemmeberettigede til skolens skolebestyrelse,

da dette forudsætter at barnet er indskrevet i skolen. Et barn kan først indskrives i skolen fra begyndelsen af

det kalenderår, hvor det fylder 5 år.

Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebesty-

relsen fravige kravet om elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Bestemmelsen fortolkes således, at den finder

analog anvendelse for en afdeling af en skole, når afdelingen kun har til og med 5. klassetrin.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fravige folkeskolelovens bestemmelser om skolebestyrelsens

sammensætning ved specialskoler og 10. klasseskoler. Når der etableres fælles ledelse mellem folkeskoler og

henholdsvis dagtilbud og fritidshjem eller ungdomsskoler, skal den fælles bestyrelse sammensættes efter

særlige bestemmelser, som blev fastsat ved lov nr. 1640 af 26. december 2013, og som kommunalbestyrelsen

ikke har mulighed for at fravige. Kravene til bestyrelsens sammensætning er dermed snævrere, hvis special-

skoler eller 10. klasseskoler indgår i fælles ledelse med dagtilbud, fritidshjem eller ungdomsskoler, end hvis

de ikke gør.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at forældre til børn, som er optaget i en udvidet skolefritidsordning, og som derfor endnu ikke

er gamle nok til at blive indskrevet på skolen, får ret til at vælge mindst 1 forældrerepræsentant til skolens

skolebestyrelse.

I overensstemmelse med den gældende fortolkning foreslås det præciseret i lovgivningen, at kommunalbe-

styrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen kan fravige kravet om elevrepræsentation i skolebestyrelsen

på en afdeling af en skole, når afdelingen kun har til og med 5. klassetrin.

Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen gives mulighed for at fravige de særlige bestemmelser om

den fælles bestyrelses sammensætning, når der etableres fælles ledelse mellem specialskoler og dagtilbud,

fritidshjem eller ungdomsskoler og mellem 10. klasseskoler og ungdomsskoler.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9-13 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget påvirker kommunernes afholdelse af prøver i folkeskolens 9. og 10. klasse.

Forslaget er udgiftsneutralt for kommunerne, da ændringerne i prøverne samlet set er en omprioritering in-

den for det samlede undervisningstimetal. Det skyldes, at den tid, der medgår til prøvegennemførelsen, ind-

går i undervisningstimetallene for fagene i det pågældende skoleår, således at både undervisning og prøveaf-

holdelse tæller med i undervisningstimetallene for de enkelte fag. Lovforslaget øger ikke det samlede under-

visningstimetal inkl. prøveafholdelse, men ændrer på de kommunale ressourceprioriteringer inden for under-

visningstimetallet. Den nye prøve i fysik/kemi forudsætter ressourcemæssig omprioritering fra undervisning

til prøveafholdelse, mens ændringen i bedømmelsesordningen frigør ressourcer fra prøveafholdelse og mu-

liggør en generel omprioritering fra prøveafholdelse til undervisning. Lovforslaget indebærer således ompri-

oritering inden for det samlede undervisningstimetal, og det samlede ressourcebehov i kommunerne er uæn-

dret, da eleverne samlet set ikke får flere timer til undervisning og prøveafholdelse i løbet af skoleåret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om at indføre en bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi kan in-

debære, at prøven – af hensyn til at sikre bred faglig dækning – bedømmes af to eksaminatorer og en censor.

Da der er tale om en flerfaglig prøve, har skolerne mulighed for at anvende prøvebekendtgørelsens bestem-

melse om at tilknytte to eksaminatorer udover censor. Da der ikke er krav om to eksaminatorer, medfører det

ikke øgede kommunale udgifter til afholdelse af prøver.

Parallelt ændrer forslagene ikke på tilskuddene til de frie grundskoler og efterskoler.

Lovforslaget har været forhandlet med de kommunale parter, og der er enighed om, at det ikke medfører

regulering af det kommunale bloktilskud.

Forslaget medfører øgede statslige udgifter i Undervisningsministeriet til udvikling og afholdelse af den

nye prøve i fysik/kemi samt til det femårige evaluerings- og følgeforskningsprogram. Det estimeres, at prø-

ven i fysik/kemi medfører merudgifter på 0,3 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og varige merudgifter på 0,2

mio. kr. årligt fra 2017. Hertil kommer, at evaluerings- og følgeforskningsprogrammet medfører merudgifter

for i alt 3,0 mio. kr. i perioden 2015-2020. Alle merudgifter finansieres ved omprioriteringer på Under-

visningsministeriets område.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for Undervisningsministeriet i forbindelse

med udvikling og afholdelse af ny prøve i fysik/kemi samt igangsætning og løbende styring af det femårige

evaluerings- og følgeforskningsprogram.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har i perioden fra den 5. februar 2015 til den 3. marts 2015 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet,

Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Vejle-

derforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø,

Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,

Danske Professionshøjskoler, Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, De private socia-

le tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Eftersko-

leforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler,

Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og

Efterskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for specialundervisning, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler

i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamråd

for PPR-chefer, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler, Private

Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole

og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejled-

ning (Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning), Ungdomsringen og Ungdomsskolefor-

eningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Ingen.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Staten: Udgifter til ny prøve i

fysik/kemi medfører merudgifter

på 0,3 mio. kr. årligt i 2015 og

2016 og varige merudgifter på 0,2

mio. kr. årligt fra 2017. Evalue-

rings- og følgeforskningspro-

grammet medfører merudgifter

for i alt 3,0 mio. kr. i perioden

2015-2020.

Administrative konsekvenser for

Undervisningsministeriet, jf. af-

snit 3.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at folkeskolelovens § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2, præciseres, således, at der de steder i loven,

hvor der er omtalt forløb, som omhandler et trin i faget, anvendes betegnelsen trinforløb. Samme præcisering

vil endvidere blive foretaget i forbindelse med den førstkommende revision af bekendtgørelse nr. 856 af 1.

juli 2014 om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles

Mål).

Undervisningsministeriet udarbejder vejledende læseplaner for alle fag i folkeskolen. Læseplanerne be-

skriver udviklingen i undervisningens indhold, der tilrettelægges med henblik på at nå de kompetencemål,

som er fastsat i bekendtgørelsen om Fælles Mål.

I bekendtgørelsen er der opstillet kompetencemål for de trin, som fagene er inddelt i (de tidligere trinmål).

Kompetencemål beskriver det, som eleverne skal kunne efter sidste klassetrin på trinnet. Læseplanerne be-

skriver arbejdet med færdigheds- og vidensmål frem mod kompetencemålene for trinnet. Beskrivelsen er

opdelt i trinforløb på et til fire klassetrin.

Da kompetencemål beskriver det, som eleverne skal kunne ved afslutningen af trinnet, betyder det i forhold

til valgfag, at de 1, 2 eller 3-årige trinforløb ikke nødvendigvis strækker sig over hele skoleåret. De 60 vejle-

dende undervisningstimer for valgfag, jf. folkeskolelovens bilag 1, skal således ikke nødvendigvis fordeles

på to lektioner om ugen i 40 uger, men kan samles på fx 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger.

Det foreslås derfor præciseret, at de forløb, der er tale om i § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2, er de trinforløb, der i

bekendtgørelsen om Fælles Mål er opstillet kompetencemål for.

Til nr. 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 5, at for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader

skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af folkeskole-

lovens § 14, stk. 1-3 (prøvefagene), ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Den gældende formule-

ring af § 13, stk. 5, giver imidlertid anledning til misforståelser om, hvorvidt der fx kan gives standpunktska-

rakterer på 7. klassetrin, hvilket ikke er tilfældet. Det foreslås, at det præciseres med et nyt

§ 13, stk. 5, 2.

pkt.,

at der ikke gives standpunktskarakterer på andre klassetrin i grundskolen end de i 1. pkt. nævnte. Det

følger af folkeskolelovens § 19 h, stk. 3, at der også gives standpunktskarakterer i 10. klasse. Ændringsfor-

slaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 3

Den foreslåede affattelse af

§ 14, stk. 2, 1. pkt.,

indebærer, at den nuværende bundne praktisk-mundtlige

prøve i fysik/kemi i 9. klasse erstattes af en ny bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi,

biologi og geografi. Forslaget ændrer ikke ved, at folkeskolen også fremover afsluttes med syv obligatoriske

prøver, hvoraf fem er bundne prøver og to er udtræksprøver fordelt på udtræk af én prøve fra den humanisti-

ske fagblok og udtræk af én prøve fra den naturfaglige fagblok. Indførelsen af en ny bunden praktisk-

mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi ændrer derved ikke ved, at der herudover fort-

sat skal aflægges fire bundne prøver i mundtlig dansk, skriftlig dansk, matematik og engelsk.

Prøveformen for den fælles prøve tilrettelægges således, at eleverne kan vælge, om prøven aflægges indi-

viduelt eller i grupper bestående af 2-3 personer med individuel bedømmelse. Eleverne udarbejder en selv-

valgt naturfaglig problemstilling inden for et naturfagligt område, som har været til lodtrækning. Forberedel-

sen til prøven finder sted i den sidste del af undervisningstiden med vejledning fra læreren.

Det påhviler skolens leder at sikre, at der er den nødvendige faglige kompetence blandt bedømmerne (læ-

rer/censor) til at bedømme elevernes præstation. Da der er tale om en flerfaglig prøve har skolerne mulighed

for at anvende bestemmelserne i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver om tilknytning af to eksaminatorer

udover censor. De steder, hvor det er nødvendigt, kan der således være tale om tre bedømmere i alt i forbin-

delse med prøvens afvikling.

Med forslaget etableres endvidere en ny skriftlig prøve i fysik/kemi, der vil indgå i gruppen af naturfaglige

prøver til udtræk, med det formål at afprøve de fagspecifikke færdigheder og viden inden for faget. Prøven

vil være en digitalt selvrettende prøve på lige fod med udtræksprøverne i biologi og geografi. De nuværende

skriftlige udtræksprøver i biologi og geografi bibeholdes og vil blive opgraderet med nye opgavetyper.

Den nye fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi vil være valgfri for skolen ved prøveterminen maj-

juni i skoleåret 2015/2016 for at tilgodese både de skoler, hvor undervisningen har været tilrettelagt således,

at eleverne allerede i tilstrækkelig grad er klædt på til at aflægge en fælles prøve i fysik/kemi, biologi og

geografi, og de skoler, som har brug for længere tid til implementeringen.

Med henblik på at sikre, at alle elever i folkeskolen generelt har været til de samme bundne prøver – og

dermed fastholde en kerne af prøvefag, der er fælles for alle elever – vil den fælles prøve i fysik/kemi, biolo-

gi og geografi blive obligatorisk for alle elever i skoleåret 2016/2017.

De nærmere regler om indholdet i den nye fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt udtræksprø-

ven i fysik/kemi vil blive fastsat i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringer i lov nr. 1640 af 26. december 2014, hvor

tysk eller fransk blev indført som obligatoriske fag i folkeskolen under den humanistiske fagblok, jf. folke-

skolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.

Til nr. 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter den foreslåede affattelse af folkeskolelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., fastsætter undervisningsministeren

regler om censorer.

Der er tale om videreførelse af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 4, 2. pkt., dog således, at ministerens

bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at bedømme

9.-klasseprøver i nærmere angivne fag, ophæves.

Bemyndigelsen til, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om censorer, herunder om, at

kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer blev fastsat med lov nr. 313 af 19. april 2006. Af forar-

bejderne til bestemmelsen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 12, i lovforslag L 101 fremsat den 7. december

2005, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2953, fremgår det bl.a., at det fastlægges, at bedømmelsen

af de skriftlige prøver foretages af to censorer uden involvering af faglæreren, idet bedømmelsen foretages af

en statsligt beskikket og finansieret censor samt af et kommunalt forhåndsudpeget censorkorps, hvis arbejds-

tid samlet vil være uafhængigt af det konkrete udtræk for de enkelte skoler. Med forslaget bemyndigedes

undervisningsministeren derfor til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censo-

rer, der skal bedømme de skriftlige prøver. Ved lov nr. 535 af 12. juni 2009 blev bemyndigelsesbestemmel-

sen i § 14, stk. 4, 2. pkt., udvidet således at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalt

udpegede censorer alene medvirker ved bedømmelsen i nærmere angivne fag. Det fremgår af forarbejderne

til loven, at censorordningen ville blive ændret således, at de bundne skriftlige afgangsprøver fremover ville

blive bedømt af faglæreren og en statsligt beskikket censor, jf. bemærkningerne til lovforslag L 167 fremsat

den 25. marts 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 5241.

Med udstedelse af bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver blev den davæ-

rende censorordning, hvor kommunalt udpegede censorer deltog i bedømmelsen af udtræksprøver, ophævet.

Samtlige folkeskolens skriftlige prøver, både i 9. og 10. klasse, skal fremover bedømmes alene af en stats-

lig beskikket censor. Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 14, stk. 4, 2. pkt. ændres således,

at det ikke længere fremgår, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen

skal udpege et antal censorer til at bedømme 9.-klasseprøver i nærmere angivne fag. De nærmere regler om

bedømmere ved folkeskolens prøver er fastsat i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkesko-

lens prøver. De nye regler om den ændrede bedømmelsesordning for så vidt angår folkeskolens skriftlige

prøver vil blive udmøntet og beskrevet i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 3.

Elever i 10. klasse kan i dag vælge at indstille sig til 10.-klasseprøver i fagene dansk, matematik, engelsk,

tysk, fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens bundne 9.-

klasseprøver, jf. folkeskolelovens § 19 f, stk. 1, 1. pkt. Det er en forudsætning for indstilling til prøve, at

eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag frem til prøveafviklingen.

Elever i 10. klasse vil – som konsekvens af, at den bundne 9.-klasseprøve i fysik/kemi erstattes af en bun-

den fælles 9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi – fra skoleåret 2016/2017 ikke længere kunne

indstille sig til at aflægge 9.-klasseprøven i fysik/kemi.

Der henvises de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2., samt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter elever i 10. klasse fra

skoleåret 2016/2017 ikke længere vil kunne indstille sig til at aflægge 9.-klasseprøven i fysik/kemi.

Til nr. 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 4, at undervisningsministeren fastsætter regler om censorer. Be-

stemmelsen vedrører folkeskolens 9.-klassesprøver. Det foreslås, at det ligeledes fastsættes i folkeskolelo-

vens § 19 f, stk. 3, om prøver i 10. klasse, at undervisningsministeren fastsætter regler om censorer. Der er

tale om en ordensmæssig ændring, hvorved det præciseres, at undervisningsministeren også har hjemmel til

at fastsætte regler om censorer i 10. klasse.

Til nr. 9

Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev folkeskolelovens § 42, stk. 1, ændret, hvorved kommunalbe-

styrelsen fik kompetence til at træffe beslutning om skolebestyrelsens sammensætning inden for nogle nær-

mere fastsatte rammer. Der skal i skolebestyrelsen bl.a. være et flertal af forældrerepræsentanter samt repræ-

sentanter for medarbejdere og elever. Kommunalbestyrelsen fik også mulighed for at beslutte, at indtil to

pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannel-

sesinstitutioner eller lokale foreninger.

Som følge af kommunalbestyrelsens øgede indflydelse på den samlede skolebestyrelses sammensætning

foreslås det, at

§ 41, stk. 1, nr. 1,

justeres, så det ikke kun er antallet af forældrerepræsentanter, der skal

fremgå af styrelsesvedtægten, men den samlede skolebestyrelses sammensætning.

Til nr. 10

Det foreslås, at der fastsættes et nyt

§ 42, stk. 1, nr. 4,

hvorefter forældre til børn, som er optaget i en udvi-

det skolefritidsordning, og som derfor endnu ikke er gamle nok til at blive indskrevet på skolen, har ret til at

vælge mindst 1 forældrerepræsentant til skolens skolebestyrelse.

Det fremgår af den gældende affattelse af folkeskolelovens § 42, stk. 1, nr. 1, at flertallet i skolebestyrelsen

skal vælges af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Et

barn kan efter forældrenes anmodning indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det

fylder 5 år, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 1.

Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 7, 1. pkt., at folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefri-

tidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i

børnehaveklasse. Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det i folkeskolelovens § 3, stk. 7, 2. pkt., fast-

sat, at kommunalbestyrelsen med godkendelse af undervisningsministeren kan beslutte, at skolefritidsord-

ninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3.

år. Der henvises til § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil i lovforslag nr. L 51 fremsat den 31. oktober 2013.

Efter lokale ønsker og behov kan sådanne udvidede skolefritidsordninger dermed være et alternativ til an-

dre pasningstilbud til børn i førskolealderen som fx dagtilbud i henhold til dagtilbudsloven. Indtil vedtagel-

sen af folkeskolelovens § 3, stk. 7, 2. pkt., har Undervisningsministeriet gennem tiden godkendt sådanne

udvidede skolefritidsordninger i henhold til folkeskolelovens § 55, stk. 1. Det er også i den forbindelse god-

kendt af ministeriet, at forældre til børn, som optages i en udvidet skolefritidsordning, er valgbare og valgbe-

rettigede til skolens skolebestyrelse. Hvis forældrene i stedet for en udvidet skolefritidsordning fx vælger at

benytte et dagtilbud i henhold til dagtilbudsloven, vil forældrene via fx en forældrebestyrelse kunne have

indflydelse på deres barns pasningstilbud. For at forældre til børn i en udvidet skolefritidsordning også kan få

indflydelse på deres barns pasningstilbud, foreslås det, at de får ret til at vælge mindst 1 forældrerepræsen-

tant til skolens skolebestyrelse. Flertallet i skolebestyrelsen skal fortsat være forældre til børn, som er ind-

skrevet i skolen, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.

En folkeskole kan i henhold til § 3, stk. 7, optage børn i skolens skolefritidsordning, som ikke er indskrevet

på skolen. Med forslaget er forældre til sådanne børn, som ikke er indskrevet på skolen, som udgangspunkt

fortsat ikke valgbare og stemmeberettigede, med mindre der er tale om børn i en udvidet skolefritidsordning,

der endnu ikke er gamle nok til at blive indskrevet i folkeskolen. Det er barnets alder på valgets tidspunkt,

der er afgørende for, om forældrene er valgbare og stemmeberettigede.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 11

Det fremgår af folkeskolelovens § 42, stk. 3, at ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kom-

munalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skole-

bestyrelsen. Bestemmelsen har hidtil været fortolket således, at den finder analog anvendelse for en afdeling

af en skole, når afdelingen kun har til og med 5. klassetrin. Med den foreslåede ændring præciseres bestem-

melsen i overensstemmelse med gældende praksis.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.

Til nr. 12

Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 42, stk. 12, 1. pkt., i særlige tilfælde fravige § 42, stk.

1, om skolebestyrelsens sammensætning ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler

eller lignende.

Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det fastsat, at i de tilfælde, hvor der etableres fælles ledelse

mellem en folkeskole og et dagtilbud eller fritidshjem i henhold til folkeskolelovens § 24 a eller mellem en

folkeskole og en ungdomsskole i henhold til folkeskolelovens § 24 b, finder folkeskolelovens § 42, stk. 1,

om skolebestyrelsens sammensætning ikke anvendelse. Der skal i stedet nedsættes en fælles bestyrelse i hen-

hold til særlige bestemmelser herom, jf. folkeskolelovens § 24 a, stk. 2 og § 24 b, stk. 2, hvoraf det bl.a.

fremgår, at der skal være repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen i den fælles bestyrelse.

Som konsekvens af, at det er folkeskolelovens § 24 a, stk. 2 og § 24 b, stk. 2, der finder anvendelse i stedet

for lovens § 42, stk. 1, når der skal nedsættes en fælles bestyrelse, foreslås det, at kommunalbestyrelsen også

får mulighed for at fravige § 24 a, stk. 2 og § 24 b, stk. 2, ved kommunale specialskoler, herunder kommuna-

le heldagsskoler eller lignende.

Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 42, stk. 12, 1. pkt., jf. § 1, nr. 14, og bemærkningerne

hertil i lovforslag nr. L 136 fremsat den 22. januar 1997, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 3079,

at bestemmelsen navnlig tager sigte på kommunale heldagsskoler og lign., hvortil elever med behov for spe-

cialundervisning henvises for en kortere periode, hvorefter de vender tilbage til distriktsskolen. Det vil ikke

ved sådanne skoler være muligt at udpege forældrerepræsentanter med en 4-årig funktionsperiode, og der er

derfor behov for at kunne godkende oprettelse af skolebestyrelser med en forældrerepræsentation, der udpe-

ges af skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler. De samme hensyn kan gøre sig gældende i de til-

fælde, hvor der skal nedsættes en fælles bestyrelse for kommunale specialskoler og dagtilbud, fritidshjem

eller ungdomsskoler. Selv om folkeskolelovens ordlyd ikke er til hinder for, at lovens § 42, stk. 1, kan fravi-

ges på en sådan måde, at der nedsættes en skolebestyrelse for en specialskole uden forældrerepræsentanter,

må det på baggrund af forarbejdernes ordlyd forudsættes, at der fortsat vælges forældrerepræsentanter til

skolebestyrelser på specialskoler og lignende. Det foreslås, at dette præciseres i lovteksten.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.

Til nr. 13

Det fremgår af folkeskolelovens § 42, stk. 12, 3. pkt., at kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne

i lovens § 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning og § 42, stk. 9, 1. pkt., om forældrerepræsentan-

ternes valgperiode, ved skoler, som er oprettet i henhold til folkeskolelovens § 24, stk. 2, det vil sige skoler,

som kun omfatter 10. klassetrin.

Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 blev det fastsat, at i de tilfælde, hvor der etableres fælles ledelse

mellem en folkeskole og en ungdomsskole i henhold til folkeskolelovens § 24 b, finder folkeskolelovens §

42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning ikke anvendelse. Der skal i stedet nedsættes en fælles besty-

relse i henhold til den særlige bestemmelse herom i folkeskolelovens § 24 b, stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår,

at der skal være repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen i den fælles bestyrelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som konsekvens af, at det er folkeskolelovens § 24 b, stk. 2, der finder anvendelse i stedet for lovens § 42,

stk. 1, når der skal nedsættes en fælles bestyrelse, foreslås det, at kommunalbestyrelsen også får mulighed for

at fravige § 24 b, stk. 2, ved 10. klasseskoler.

Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 42, stk. 12, 3. pkt., at der i lovens § 42 indsættes en ud-

trykkelig hjemmel til at kunne fravige de almindelige bestemmelser om skolebestyrelsens sammensætning

m.v. ved folkeskoler, der kun omfatter 10. klassetrin, da der er behov for denne mulighed for at sikre rimeli-

ge vilkår for valg af forældrerepræsentanter og disses funktionsperiode, jf. de almindelige bemærkninger i

lovforslag nr. L 199 fremsat den 17. marts 1999, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4770. Efter

forarbejdernes ordlyd må det forudsættes, at der så vidt muligt fortsat vælges forældrerepræsentanter til sko-

lebestyrelsen på en 10. klasseskole. Det kan dog være yderst vanskeligt, at finde forældrerepræsentanter til

skolebestyrelser på 10. klasseskoler, da eleverne kun er på disse institutioner i kort tid, inden de forlader

folkeskolen endeligt, og forældrenes engagement i skolen generelt som følge heraf kan være mindre. I de

tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at finde forældrerepræsentanter til en skolebestyrelse på en 10. klasse-

skole, vil det derfor være rimeligt, at kommunalbestyrelsen beslutter, at en skolebestyrelse på en 10. klasse-

skole skal sammensættes uden forældrerepræsentanter. Lovens ordlyd er heller ikke til hinder for, at kom-

munalbestyrelsen via en fravigelse af lovens § 42, stk. 1, beslutter dette. I sådanne tilfælde vil formanden for

skolebestyrelsen ikke kunne udpeges blandt forældrerepræsentanterne, som det er fastsat i § 42, stk. 6. Det

foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen også får mulighed for at fravige stk. 6 ved 10. klasseskoler.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringer i lov nr. 1640 af 26. december 2014, hvor

kvalifikationskravene til undervisere i folkeskolen blev ændret, jf. folkeskolelovens kapitel 4.

Til nr. 15

Det fremgår af bilag 1 til folkeskoleloven (timetalsmodellen), at det vejledende timetal for valgfag er 60

timer om året, hvilket svarer til to lektioner om ugen i 40 uger. Udgangspunktet er derfor, at et valgfag gives

60 timer om året. De Fælles Mål for langt de fleste valgfag er derfor også udarbejdet med det udgangspunkt,

at der gives undervisning i 60 timer om året i henholdsvis et eller to år.

I valgfagene tysk og fransk (3. fremmedsprog) er Fælles Mål udarbejdet under den forudsætning, at der gi-

ves undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin, svarende til fx to ugentlige lektioner

på 7. klassetrin og tre på 8. og 9. klassetrin i 40 uger om året. Det højere timetal hænger sammen med, at

eleverne kan indstille sig til prøve i disse valgfag.

Det er et lokalt anliggende, hvilke valgfag der tilbydes eleverne og i hvor mange timer. Derfor er det også

en kommunal beslutning og prioritering, om valgfagene tysk og/eller fransk skal udbydes i kommunen – og i

hvor mange timer. Der er dog med de Fælles Mål og prøverne for fagene anbefalet et bestemt timetal.

På denne baggrund foreslås det præciseret i en note til bilag 1 til folkeskoleloven, at Fælles Mål for valgfa-

gene tysk og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240

timer fordelt på 7.-9. klassetrin.

Til § 2

Det foreslås i lovforslagets

§ 2, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. august 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med lovforslagets

§ 2, stk. 2,

foreslås bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 5, at træde i kraft den 1. januar

2016, således at den nye censorordning med anvendelse af én statsligt beskikket censor ved samtlige folke-

skolens skriftlige prøver finder anvendelse ved bedømmelse af prøverne i prøveterminen maj-juni 2016 og

efterfølgende.

Det foreslås i

§ 2, stk. 3,

at den i lovforslagets § 1, nr. 3, nævnte nye fælles prøve i fysik/kemi, biologi og

geografi i 9. klasse først skal finde anvendelse fra skoleåret 2016/2017. Skolerne kan dog vælge at afholde

den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi allerede ved prøveterminen maj-juni i skoleåret

2015/2016. Ved at give skolerne denne valgfrihed tilgodeses både de skoler, der har de nødvendige forud-

sætninger for at afholde den nye prøve allerede ved prøveterminen maj-juni i skoleåret 2015/16, samt de

skoler, der har brug for længere tid til at forberede sig og tilpasse undervisningen til den obligatoriske prøve i

2016/2017.

Konsekvensændringen for 10. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, vil først være aktuel på det tidspunkt,

hvor den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi bliver obligatorisk. Denne bestemmelse foreslås såle-

des også først at skulle finde anvendelse fra skoleåret 2016/2017.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

nr. 665 af 20. juni 2014, som ændret ved lov nr.

1641 af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 406 af

28. april 2014, § 13 i lov nr. 632 af 16. juni

2014 og § 2 i lov nr. 1539 af 27. december

2014, foretages følgende ændringer:

Fem steder i

§ 9, stk. 2,

og i

§ 10, stk. 2, 2.

pkt.,

ændres »forløb« til: »trinforløb«.

§ 9...

Stk. 2.

Valgfag udbydes som 1-årige forløb,

bortset fra håndværk og design samt madkund-

skab, der udbydes som 2-årige forløb, samt tysk

og fransk, der udbydes som 3-årige forløb.

Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag,

der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige

forløb, som forløb på op til 3 år.

§ 10...

Stk. 2.

Skolernes læseplaner skal for folkesko-

lens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og §

9, stk. 1, beskrive den udvikling i indholdet i

undervisningen, der tilrettelægges med henblik

på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal

herunder beskrive forløb, der understøtter ar-

bejdet med færdigheds- og vidensmål. Læse-

planerne skal godkendes af kommunalbestyrel-

sen, jf. § 40, stk. 3. Undervisningsministeren

udsender vejledende læseplaner.

§ 13...

Stk. 5.

For elever på 8. og 9. klassetrin samt

for elever, der forlader skolen efter 7. klasse-

trin, sker bedømmelsen af elevernes standpunk-

ter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3, ved

hjælp af karakterer (standpunktskarakterer).

§ 13, stk. 5,

indsættes som 2. pkt.: »Der

gives ikke standpunktskarakterer på andre af

grundskolens klassetrin.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 14...

Stk. 2.

Hver elev skal aflægge to prøver i fa-

get dansk og en prøve i hvert af fagene mate-

matik, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal

den enkelte elev aflægge to prøver, som udvæl-

ges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11,

nævnte fag, efter undervisningsministerens

bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken

humanistiske fag og inden for fagblokken na-

turfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt

udtrækkes som en del af den naturfaglige blok.

Tilbudsfagene tysk og fransk henhører under

den humanistiske fagblok. Hvis der sker udtræk

af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervis-

ningen i det pågældende skoleår, aflægger ele-

ven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1

nævnte fag inden for den humanistiske fagblok,

bortset fra dansk.

§ 14...

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter

regler om folkeskolens 9. -klasseprøver, herun-

der om tidspunktet for prøvernes afholdelse,

om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om

udtrækningen af fag og prøver, om antallet af

prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse,

om hvilke prøver der udarbejdes centralt stille-

de opgaver til, om bedømmelse og karaktergiv-

ning, om klager i forbindelse med prøver, om,

at omprøve og ombedømmelse kan resultere i

en lavere karakter, om bevisernes udformning,

om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på

særlige vilkår for elever med særlige behov og

om fritagelse for at aflægge folkeskolens 9. -

klasseprøver for visse elever. Undervisnings-

ministeren fastsætter endvidere regler om cen-

sorer og kan herunder fastsætte, at kommunal-

bestyrelsen skal udpege et antal censorer til at

bedømme 9. -klasseprøver i nærmere angivne

fag.

§ 19 f.

Elever i 10. klasse kan indstille sig til

10. -klasseprøver i et eller flere af fagene

dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fy-

sik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller

flere af folkeskolens 9. -klasseprøver, jf. § 14,

stk. 2, 1. pkt. Der kan ske indstilling til prøve

§ 14, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Hver elev skal aflægge to prøver i faget

dansk, en prøve i hvert af fagene matematik og

engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fy-

sik/kemi, biologi og geografi indgår.«

§ 14, stk. 2, 4. pkt.,

ophæves.

§ 14, stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

»Undervisningsministeren fastsætter endvidere

regler om censorer.«

§ 19 f, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »9.-

klasseprøver, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt.« til: »9.-

klasseprøver i fagene dansk, matematik og en-

gelsk.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enten til vinterterminen eller sommerterminen.

En elev kan kun indstille sig til prøve i et fag,

hvis eleven har fulgt undervisningen i det på-

gældende fag frem til prøveafviklingen. Elever,

der har fulgt undervisningen i eud10, jf. § 19 j,

skal aflægge prøve i dansk og matematik, hvis

de ikke ved afslutningen af 9. klasse har opnået

mindst 2,0 i karaktergennemsnit i hvert af fa-

gene ved folkeskolens 9. -klasseprøver.

§ 19 f...

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter

regler om 10.-klasseprøver, herunder om tids-

punktet for prøvernes afholdelse, kravene i de

enkelte fag ved prøverne, indstilling til prøver-

ne, prøvernes gennemførelse, hvilke prøver der

udarbejdes centralt stillede opgaver til, be-

dømmelse og karaktergivning, klager i forbin-

delse med prøver, at omprøve og ombedøm-

melse kan resultere i en lavere karakter, bevi-

sernes udformning, sygeprøver samt om aflæg-

gelse af prøver på særlige vilkår for elever med

særlige behov. Undervisningsministeren kan

endvidere fastsætte regler om afholdelse af fol-

keskolens 9. -klasseprøver, jf. § 14, stk. 2, 1.

pkt., for 10. -klasses-elever.

§ 41.

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter

indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en

vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæ-

sen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser

bl.a. om:

1) Antallet af forældrerepræsentanter i skole-

bestyrelsen.

10.

§ 42, stk. 1,

indsættes som

nr. 4:

»4) Hvis skolen optager børn i skolens skolefri-

tidsordning, der endnu ikke har nået den alder,

hvor de kan indskrives i folkeskolen, jf. § 3,

stk. 7, 2. pkt., skal der vælges mindst 1 foræl-

drerepræsentant af og blandt forældrene til dis-

se børn.«

§ 19 f, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »9.-

klasseprøver«: »i dansk, matematik og en-

gelsk«.

§ 19 f, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt.: »Un-

dervisningsministeren fastsætter endvidere reg-

ler om censorer.«

§ 41, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1) Skolebestyrelsernes sammensætning.«

§ 42...

Stk. 3.

Ved skoler, der kun har til og med 5.

klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter an-

11.

§ 42, stk. 3,

indsættes efter »skoler«: »el-

ler afdelinger«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modning fra skolebestyrelsen fravige bestem-

melsen om elevrepræsentation i skolebestyrel-

sen.

§ 42...

Stk. 12.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige

tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1 ved

kommunale specialskoler, herunder kommuna-

le heldagsskoler el.lign. Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at valgperioden er 2 år for foræl-

drerepræsentanter ved skoler og afdelinger af

skoler, der alene har 7. klasse og højere klasse-

trin. Uanset stk. 9, 1. pkt., kan kommunalbesty-

relsen godkende forskudte valg. Kommunalbe-

styrelsen kan fravige bestemmelserne i stk. 1

og stk. 9, 1. pkt., ved skoler, som er oprettet i

henhold til § 24, stk. 2.

§ 44...

Stk. 2.

Skolebestyrelsen fastsætter principper

for skolens virksomhed, herunder om

12.

§ 42, stk. 12, 1. pkt.,

indsættes efter »stk.

1«: », § 24 a, stk. 2, og § 24 b, stk. 2, dog såle-

des at der fortsat vælges repræsentanter for

forældre til børn i folkeskolen,«.

13.

§ 42, stk. 12, 4. pkt.,

ændres »stk. 1 og stk.

9, 1. pkt.,« til: »stk. 1, 6 og 9, 1. pkt. og § 24 b,

stk. 2,«.

14.

§ 44, stk. 2, nr. 5,

ændres »mellem lærer-

ne« til: »blandt det undervisende personale«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august

2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar

2016.

Stk. 3.

§ 1, nr. 3, 6 og 7, finder anvendelse fra

skoleåret 2016/2017. For elever, der aflægger

9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i skole-

året 2015/16, finder de hidtil gældende regler

anvendelse. Skolerne kan dog beslutte, at 9.-

klasseprøver fra og med prøveterminen maj-

juni i skoleåret 2015/2016 gennemføres efter

folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., som affat-

tet ved denne lovs § 1, nr. 3.