PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 181 Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

Marts 2015

Høringsnotat

til

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, bio-

logi og geografi, ændring af bedømmelsesordning ved folkeskolens skriftlige prøver m.v.)

1. Indledning

Lovforslaget blev den 15. februar 2015 sendt i høring hos 50 organisationer m.v. og efterfølgende of-

fentliggjort på Høringsportalen.

Af de 50 hørte organisationer m.v. har 18 afgivet høringssvar inden fristens udløb den 3. marts 2015 kl.

12.00.

Derudover har Undervisningsministeriet i forbindelse med høringen modtaget høringssvar fra Dansk

Erhverv og Danmarks Fysik- og Kemilærerforening.

Der vedlægges en oversigt over, hvilke af de hørte myndigheder og organisationer m.v. der har afgivet

høringssvar.

Afsnit 2 indeholder resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som fremgår af de ind-

komne høringssvar, med kommentarer fra Undervisningsministeriet. Afsnittet er opdelt i overens-

stemmelse med strukturen i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

2. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget

2.0. Generelle bemærkninger

KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre og Danske Skoleelever m.fl. er generelt positi-

ve over for forslaget om en fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Derimod udtrykkes der fra flere høringsparter, herunder bl.a. Danmarks Lærerforening, Skole og For-

ældre, Danske Skoleelever, Frie Skolers Lærerforening og Danske Gymnasier skepsis over for forslaget

om, at de skriftlige prøver fremover kun skal bedømmes af en statsligt udpeget censor og dermed ikke

længere også af elevens faglærer.

2.1. Fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi

KL finder, at den nye fælles prøve i de tre naturfag fysik/kemi, biologi og geografi vil understøtte ele-

vernes motivation for og interesse i fagene, så flere ønsker at gennemføre en naturvidenskabelig ud-

dannelse.

Børne- og Kulturchefforeningen finder, at den foreslåede ændring understøtter intentionerne i folke-

skolereformen og arbejdet med de forenklede Fælles Mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skole og Forældre udtrykker bekymring for, om det medfører en overfladisk behandling af alle tre fag,

når man slår tre fag sammen i én prøve.

Frie Skolers Lærerforening er enige i intentionerne i forslaget, men stiller spørgsmålstegn ved, om for-

slaget medfører et øget fagligt niveau.

Dansk Industri udtrykker bekymring for, om forslaget kan medføre et lavere fagligt niveau i naturfage-

ne, særligt fysik/kemi, og anfører, at det er vigtigt, at ændringerne ikke udvander de fagspecifikke fær-

digheder og viden.

Dansk Erhverv støtter delvist forslaget om en fælles prøve, men finder det afgørende, at eleverne fort-

sat får den faglige viden og forståelse for de enkelte fag og kan vise, at de har forståelse både for sam-

menhængen mellem fagene og forskellene mellem fagene. Dansk Erhverv, anbefaler, at man følger den

aftalte femårige evaluering og følgeforskningsindsats nøje.

Danmarks Lærerforening er kritiske over for, at forslaget medfører endnu en prøve til udtræk og finder,

at man i stedet skulle mindske antallet af prøver. Foreningen finder ikke, at den fælles prøve i fy-

sik/kemi, biologi og geografi vil afspejle undervisningen i de tre fag, da undervisningen i naturfag i fol-

keskolen stadig er fagopdelt i tre forskellige fag. Foreningen stiller spørgsmålstegn ved, om den delta-

gende eksaminator og censor kan sikre fagligheden i alle de tre prøvefag. Foreningen finder i øvrigt

ikke, at en skriftlig selvrettende prøve i fysik vil virke motiverende på elevernes lyst til at lære naturfag.

Danmarks Fysik- og Kemilærerforeningen opfordrer til, at der ikke gennemføres en fælles prøve i fy-

sik/kemi, biologi og geografi, men at en naturfaglig projektopgave bliver gjort obligatorisk. Foreningen

opfordrer også til, at den nuværende mundtlige og praktiske prøve i fysik/kemi bibeholdes, men med

mulighed for gruppeprøve. Foreningen finder i øvrigt at en skriftlig udtræksprøve i fysik/kemi er over-

flødig og skadelig for intentionen for undervisningen i fysik/kemi.

Danske Skoleelever er positive over for en tværfaglig prøve, men finder det overflødigt, at der derud-

over stadig vil være enkelte udtræksprøver i alle tre naturfag. Foreningen mener ikke, at de enkelte fag-

lige selvrettende prøver er ønskelige i skolen, men roser, at alle fagene i den naturvidenskabelige fag-

blok sidestilles med hensyn til udtræk.

Undervisningsministeriet bemærker, at indførelsen af den fælles prøve i naturfagene bl.a. skal ses i sammenhæng med, at

der i Fælles Mål er fastsat enslydende faglige mål for fysik/kemi, biologi og geografi i forhold til naturfaglige kompetencer.

Prøveformen har tidligere været afprøvet på forsøgsbasis.

Det er hensigten, at prøveformen skal spille sammen med målsætningen i de Fælles Mål om kompetence- og handlingsori-

enteret undervisning, hvor eleverne prøves i virkelighedsnære og meningsfulde naturfaglige problemstillinger, hvori der ind-

går elementer fra både fysik/kemi, biologi og geografi.

Den fælles prøve i de tre naturfag skal først og fremmest medvirke til, at flere elever bliver interesserede og motiverede i

forhold til at søge videre uddannelse med fokus på naturvidenskab. For at undersøge, om den fælles prøve styrker denne

interesse og motivation hos eleverne, igangsættes et femårigt evaluerings- og følgeforskningsprogram, der skal fokusere på,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om man kan spore en stigende interesse for naturfag blandt eleverne i form af en øget tilgang til naturfag på ungdomsud-

dannelserne og de videregående uddannelser. Herudover igangsættes et forsøg med en ekstra naturfaglig projektopgave.

Forsøget med en ekstra obligatorisk projektopgave evalueres i efteråret 2017.

Etableringen af en selvrettende prøve i fysik/kemi, der vil indgå i gruppen af naturfaglige prøver til udtræk på linje med

de nuværende prøver i biologi og geografi og de mundtlige prøver i matematik og idræt, skal tilgodese, at de fagspecifikke

færdigheder og viden i alle tre naturfag fortsat afprøves. Det skal i den forbindelse bemærkes, at indførelsen af dels en

bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, dels en selvrettende prøve i fysik/kemi ikke

ændrer ved, at folkeskolen også fremover afsluttes med i alt syv obligatoriske prøver, hvoraf fem er bundne prøver og to er

udtræksprøver.

Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det er skolelederens ansvar at sikre, at der er den nødvendige faglige

kompetence blandt bedømmerne (lærer/censor) til at bedømme elevernes præstation. Da der er tale om en flerfaglig prøve,

har skolerne mulighed for at anvende prøvebekendtgørelsens bestemmelse om at tilknytte to eksaminatorer udover censor.

Undervisningsministeriet bemærker, at det faglige niveau i alle tre fag fortsat skal leve op til de Fælles Mål for de enkelte

fag. Det er hensigten, at den forudgående undervisning skal indeholde fælles undervisningsforløb, hvor fagene fysik/kemi,

biologi og geografi anvendes til at belyse virkelighedsnære naturfaglige problemstillinger. Det skal ske i vekselvirkning med

fordybelsesforløb i de enkelte fag. Det bemærkes endvidere, at fagspecifik viden og fagspecifikke færdigheder fortsat vil være

omdrejningspunktet i den fælles prøve, men det fagspecifikke vil fremover i højere grad end i dag anvendes på praksisnære

problemstillinger. Ministeriet deler derfor ikke bekymringen for elevernes faglige niveau i fagene.

Danmarks Lærerforening beklager, at elever i 10. klasse med forslaget ikke længere vil kunne aflægge 9.-

klasseprøven i fysik/kemi. For at sikre, at elever i 10. klasse har samme muligheder for at blive optaget i

en ungdomsuddannelse som andre elever, foreslår foreningen, at 10.-klasseprøven i fysik/kemi skal

være på samme faglige niveau, som i dag gælder for 9. klasse, eller at der udvikles både en 9.-

klasseprøve og 10.-klasseprøve i fysik/kemi, som eleverne i 10. klasse frit kan vælge mellem. Tilsvaren-

de bør elever i 10. klasse også tilbydes at kunne aflægge 9.-klasseprøven i tysk efter 10. klasse.

Frie Skolers Lærerforening vurderer, at de elever, som har behov for at styrke deres grundfaglige kom-

petencer i 10. klasse, vil få vanskeligt ved at gøre dette for naturfagenes vedkommende.

Undervisningsministeriet bemærker, at der i 10. klasse ikke undervises i biologi og geografi som selvstændige fag. Elever i

10. klasse vil som konsekvens af den fælles 9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi fra skoleåret 2016/17 derfor

kun kunne aflægge 10.-klasseprøve i fysik/kemi og ikke som i dag også 9.-klasseprøven.

I skoleårene 2015/16 og 2016/17 gennemføres et forsøg med fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10.

klasse med det formål at afklare, om man kan opnå de samme positive effekter med en fælles naturfagsprøve i 10. klasse

som for 9.-klasseprøven.

Der er ikke på nuværende tidspunkt behov for at ændre det faglige niveau i 10.-klasseprøven i fysik/kemi eller for, at

elever i 10. klasse tilbydes at kunne aflægge 9.-klasseprøven i tysk efter 10. klasse, da disse fag i sig selv ikke er adgangs-

givende til videre ungdomsuddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De private sociale tilbud (LOS) foreslår, at der i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver gives mulig-

hed for at undtage elever for den bundne fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Elever, der på

grund af store vanskeligheder er undtaget fra et eller flere af de i den foreslåede fælles prøves nævnte

fag, bør kunne undtages fra den fælles prøve og gives mulighed for at gå til prøve i enkelte fag i stedet.

Undervisningsministeriet bemærker, at det følger af bekendtgørelsen om folkeskolens prøver, at skolens leder skal tilbyde

særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er

nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Elever kan efter bekendtgørelsen fritages for at aflægge

folkeskolens obligatoriske prøver, hvis prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige

danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Elever, der

fritages fra at aflægge den bundne fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, vil afhængigt af det konkrete udtræk forsat

kunne aflægge prøve i udtræksfagene fysik/kemi, biologi og geografi.

Danmarks Privatskoleforening foreslår, at der gives en længere overgangsperiode især i forbindelse med

den nye fælles prøve, så den først bliver obligatorisk fra skoleåret 2017/18.

Danmarks Lærerforening anfører, at en succesfuld overgang til de nye prøver forudsætter, at der i god

tid stilles den rette viden, information og materialer og tid til forberedelse til rådighed for de involvere-

de lærere.

Frie Skolers Lærerforening forudsætter, at der er sikret tilstrækkelig kapacitet og teknisk understøttelse

af den digitale prøve i fysik/kemi.

Undervisningsministeriet bemærker at den nye prøveform først bliver obligatorisk i skoleåret 2016/17. Skolerne og læ-

rerne har således efter ministeriets opfattelse god tid til at planlægge og forberede sig på afholdelsen af den nye prøve. Un-

dervisningsministeriet offentliggør prøvevejledning til den nye prøve i løbet af foråret 2015.

Den digitale selvrettende prøve i fysik/kemi vil blive afviklet på samme måde som de nuværende prøver i biologi og geogra-

fi. De skoler, som ikke afvikler disse prøver digitalt, har mulighed for at afholde prøven på papir. Men allerede på nuvæ-

rende tidspunkt afvikler over 80 pct. af eleverne prøverne i biologi og geografi digitalt, og der forventes derfor ikke at være

nogen væsentlige kapacitetsmæssige eller tekniske forhindringer for afholdelsen af den digitale selvrettende prøve i fy-

sik/kemi. Fra sommerprøveterminen 2016 vil det være obligatorisk, at skolerne afholder digitale prøver, og skolens leder

kan dermed ikke som i dag fritage skolen fra digital prøveafholdelse af kapacitetsmæssige årsager. Det forventes, at der i

2016 vil være opbygget den nødvendige infrastruktur i kommunerne til at understøtte fuld digital prøveafvikling.

2.2. Ændring af bedømmelsesordning ved skriftlige prøver

Danmarks Privatskoleforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv støtter forslaget om én statsligt be-

skikket censor.

Børne- og Kulturchefforeningen er bekymrede for, at lærerens indsigt i elevernes faglige udfordringer

går tabt, når læreren ikke deltager i bedømmelsen af de skriftlige prøver, som efter forslaget fremover

skal foretages af én statslig beskikket censor. Foreningen foreslår derfor, at der sikres en indholdsmæs-

sig tilbagemelding til skolen og den enkelte lærer om elevernes præstationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Lærerforening beklager, at den enkelte lærer ikke længere kan bruge erfaringerne fra lærerens

bedømmelse af elevernes skriftlige prøver i lærernes arbejde med at udvikle sin undervisning fremadret-

tet.

Undervisningsministeriet bemærker, at der som led i undervisningen løbende skal foretages en evaluering af elevernes ud-

bytte af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre tilrettelæggel-

se af undervisningen. Den enkelte lærer har dermed gode muligheder for løbende at få indsigt i elevernes faglige udfordringer

i løbet af et skoleår og kan bruge denne indsigt til at tilrettelægge sin undervisning fremadrettet. Det vil fortsat være sådan,

at faglæreren får kendskab til elevernes karakterer ved prøverne. Hertil kommer, at de beskikkede censorer fortsat vil

være lærere, og også herigennem opnås en god indsigt i elevernes faglige udfordringer på et mere generelt niveau.

KL foreslår, at det fastsættes, at der skal pågå en dialog mellem beskikket censor og faglærer om elevens

resultater ved 9.- og 10.-klasseprøverne, hvis karaktererne afviger markant fra standpunktskaraktererne.

Skole og Forældre finder, at elevernes retssikkerhed svækkes i kritisk grad med forslaget om én be-

dømmer til elevernes skriftlige prøver. Foreningen anbefaler, at den gældende ordning med to bedøm-

mere bibeholdes.

Danske Skoleelever finder forslaget om at afskaffe den dobbelte censur meget kritisabelt. Foreningen

finder, at forslaget svækker elevernes sikkerhed for en retfærdig og ordentlig bedømmelse, og at elever-

nes retssikkerhed sættes over styr. Foreningen foreslår, at man bibeholder to bedømmere i alle prøvefag

som hidtil. Alternativt, at man bibeholder to bedømmere i udvalgte prøvefag, særligt dansk og matema-

tik, eller fastsætter en mere klar klagestruktur, hvor elever kan få deres præstationer genbedømt. For-

eningen anfører, at en ordning med én censor som minimum må indebære, at der oprettes en national

fælles klageadgang, hvor elever uanset årsag og karakter kan få genbedømt deres opgave.

Frie Skolers Lærerforening finder det helt afgørende, at der er to censorer, så fejlvurderinger undgås.

Danske Gymnasier udtrykker bekymring over, at det fremover kun skal være en statsligt beskikket cen-

sor, som skal bedømme de skriftlige opgaver. Foreningen finder det vigtigt, at det også fremadrettet er

en faglærer og en censor, da det er med til at sikre en national standard.

Undervisningsministeriet bemærker, at ordningen med én bedømmer i dag kendes fra de gymnasiale suppleringskurser ved

prøverne i august, hvor bedømmelsen alene foretages af én censor. Det er vurderingen, at ordningen her ikke har givet an-

ledning til tvivl om sikkerheden ved prøvernes bedømmelse.

Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at faglæreren fortsat vil spille en væsentlig rolle i forhold til vurdering af

eleven. Det vil fortsat være faglæreren, der giver standpunktskaraktererne, som også fremgår af prøvebeviset i større antal

end prøvekaraktererne. Elevernes bevis vil således både have karakterer, der alene er givet af faglæreren (standpunktska-

raktererne), og karakterer, der alene er afgivet af den eksterne bedømmer (de skriftlige prøvekarakterer).

Undervisningsministeriet lægger fortsat vægt på, at der i bedømmelsen af de skriftlige prøver skal sikres en national stan-

dard, således at karakterne er sammenlignelige. Der lægges således allerede i dag stor vægt på, at de beskikkede censorer

besidder de nødvendige testfaglige kompetencer, der sikrer en sikker og pålidelig faglig bedømmelse af elevpræstationerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved beskikkelsen stiller Undervisningsministeriet som krav, at den pågældende har undervisningskompetence i det fag,

hvor vedkommende skal virke som censor, ligesom det stilles som krav, at censoren inden for de sidste tre år har gennem-

ført et undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve.

For hvert prøvefag er der udarbejdet en vejledning til bedømmerne, der blandt andet indeholder en vejledende beskrivelse af,

hvilke generelle elementer en besvarelse i fx en prøve i dansk skal indeholde for at kunne blive bedømt til karaktererne

12, 7 eller 02. For at styrke vejledningen af censorerne udbygges de vejledende karakterbeskrivelser til at omfatte alle

karakterer på skalaen.

Undervisningsministeriet afholder årligt censorkurser for beskikkede censorer. Kurserne skal bidrage til at sikre, dels at

de beskikkede censorer er fagligt kvalificerede til at varetage opgaven, dels en ensartet bedømmelse af eleverne i hele landet.

På kurserne bedømmer censorerne anonymiserede elevbesvarelser med henblik på en efterfølgende drøftelse. Endvidere drøf-

tes prøvevejledning og bedømmelseskriterier for de enkelte fag. Det forventes, at censorerne deltager i kurserne.

Efter hver prøvetermin afholdes der umiddelbart efter prøvernes afholdelse evalueringsmøder/forcensurmøder, hvor Under-

visningsministeriets læringskonsulenter, opgavekommissioner og udvalgte censorer med udgangspunkt i konkrete prøvebe-

svarelser udarbejder retteark til brug for bedømmelsen. Rettearkene offentliggøres på Undervisningsministeriets hjemme-

side. Endvidere vurderes det, om nogle prøveoplæg giver anledning til særlige bemærkninger fx i prøver med fri skriftlig

fremstilling. Er dette tilfældet, meddeler Undervisningsministeriet censorerne, at der skal tages højde for disse forhold i

bedømmelsen.

Undervisningsministeriet er enigt i, at censor i nogle tilfælde kan have behov for en faglig drøftelse, inden karakteren fast-

sættes. For at imødekomme dette behov får censorerne en mulighed for at drøfte karakterfastsættelsen med (mindst) en

anden censor. Censorerne vil blive sat sammen i grupper (op til fem censorer) med mulighed for faglig sparring om bedøm-

melserne. Ønsker en censor sparring om bedømmelsen af en elevbesvarelse, kan vedkommende kontakte en af de øvrige

censorer i gruppen og bede om en vurdering af den konkrete besvarelse. Den anden censor skal have adgang til at læse

elevens besvarelse, når det er nødvendigt for at sikre en kvalificeret dialog. Det vil fortsat være den censor, som er udpeget

til at bedømme den pågældende besvarelse, der fastsætter karakteren. Gruppen af censorer kan endvidere udgøre rammen

om et generelt fagligt samarbejde, hvor censorerne løbende kan drøfte spørgsmål, der har relevans for deres censorhverv.

Etablering af censorgrupper og censors mulighed for faglig sparring indarbejdes i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver.

Endelig er det Undervisningsministeriets vurdering, at de nuværende klageregler i tilstrækkelig grad sikrer elevernes rets-

sikkerhed. Eleven eller forældremyndighedens indehaver kan fortsat indgive klage til skolens leder over prøveforløbet og

bedømmelsen af prøven, ligesom en klage fortsat vil kunne resultere i fx tilbud om ombedømmelse af prøven. En ombe-

dømmelse foretages af en ny censor, der ligeledes vil have mulighed for at få en faglig sparring med en af de øvrige censorer i

censorgruppen. Det vil også i dette tilfælde være den udpegede censor, der fastsætter den endelige karakter.

KL foreslår, at der ved de skriftlige prøver i skoleåret 2016/17 gøres særligt opmærksom på de nye pro-

cedurer vedrørende prøver og klagemuligheder, samt at loven evalueres efter to år.

Undervisningsministeriet bemærker, at der – forud for, at bestemmelsen om en bedømmer ved de skriftlige prøver finder

anvendelse første gang – vil blive iværksat en særlig informationsindsats over for skoler og censorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undervisningsministeriet kan tilslutte sig, at det er hensigtsmæssigt, at den foreslåede ordning med én bedømmer af de

skriftlige prøver i folkeskolen vil blive evalueret to år efter ordningens ikrafttræden. Dette er derfor indarbejdet i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger. Dertil kommer at udviklingen i karakterniveauet, som det allerede er tilfældet i dag, vil

blive fulgt nøje sammen med udviklingen i antallet af klagesager. Herudover bemærkes, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

allerede i dag modtager indberetninger fra de skriftlige censorer. Indberetningerne vil kunne danne grundlag for en vurde-

ring af, om loven fungerer efter hensigten.

Endvidere etableres der en følgegruppe bestående af fagpersoner og en censor fra hvert fag, der frem til ordningens evaluering

og på baggrund af censorindberetninger, karakterniveau, retteark, evt. deltagelse i censorkurser mv. følger bedømmelserne

ved folkeskolens prøver. Følgegruppen udarbejder en kort rapport med vurderinger af ordningen med fokuseret censur, som

skal indgå i grundlaget for evalueringen af ordningen.

2.3. Justering af reglerne om skolebestyrelser

Danmarks Lærerforening er positive over for at tillægge valgret og valgbarhed til forældre med børn i

udvidede skolefritidsordninger, men foreslår, at det fastholdes, at flertallet i skolebestyrelsen skal bestå

af forældre, der har børn, der er indskrevet på skolen.

Skole og Forældre er kritiske over for forslaget om at tillægge forældre til børn i en udvidet skolefritids-

ordning valgret og valgbarhed til skolebestyrelsen, da det giver forældre, som ikke har børn i skolen,

mulighed for at erstatte forældre med børn i skolen i skolebestyrelsen. Skole og Forældre finder, at sko-

lebestyrelsen med den nuværende sammensætning kan varetage interesserne for forældre med børn i en

udvidet skolefritidsordning.

Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke har været hensigten med forslaget, at forældre til børn, som er indskrevet i

skolen, ikke længere skulle udgøre flertallet i skolebestyrelsen. Den foreslåede ændring er derfor justeret, så det fortsat

sikres, at forældre, som har børn, der er indskrevet i skolen, udgør flertallet i skolebestyrelsen, og så forældre til børn i en

udvidet skolefritidsordning får en særskilt ret til at vælge mindst 1 forældrerepræsentant til skolebestyrelsen.

Dansk Industri støtter de foreslåede justeringer i reglerne om skolebestyrelser.